Kronik

Mindfulness – når spiritualitet bliver til behandling

Meditationsformen mindfulness er blevet hvermandseje. Og i hænderne på kompetente behandlere kan metoden have effekt. Men når raske mennesker går på wellnesskurser, hvor de skal definere sig som stressede for at få udbytte af metoden, fastholdes de i en sygdomsposition. Dermed bliver mindfulness løsningen på et problem, wellnessbølgen selv har skabt
Østens buddhister ryster på hovedet af Vestens forsøg på at bruge mindfulness til at opnå højere velvære.

Østens buddhister ryster på hovedet af Vestens forsøg på at bruge mindfulness til at opnå højere velvære.

Peter Elsass

6. juli 2011

Mindfulness er en meditationsmetode, der skal hjælpe os med at blive åndsnærværende, i det øjeblik vi befinder os i. Den modsatte tilstand er mindlessness. Her haster man igennem dagligdagen uden at være opmærksom på, hvad der sker. Man er distræt, glemsom og forpint af grublerier. Mindfulness er det modsatte af denne distræte tilstand. Her er man opmærksom på tingene som de er, men uden nødvendigvis at gå ind i dem.

I Vesten supplerer mindfulness de traditionelle psykoterapier. F.eks. har kognitiv terapi vist sig som en effektiv behandling bl.a. mod depression.

Patienterne beskriver ofte, at det værste ved deres depression og angst er grublerierne; tankerne, der ustandseligt kører i ring, og som ufrivilligt trænger sig på. En gruppe psykologer har erfaret, at patienterne får det bedre, hvis man kan ændre holdningen til grublerierne til en accept af, at de negative grublerier er til stede, men hvor man ikke nødvendigvis skal tage dem for pålydende..

Dette skift i holdningen til de negative, depressive tanker har medført en interesse for den særlige opmærksomhedstilstand, som bliver kaldt mindfulness.

Mindfulness med effekt

Der er lavet mange undersøgelser over behandlingsresultatet af mindfulness. De fleste undersøgelser er mangelfulde, men samler man dem systematisk i såkaldte metastudier, viser de, at mindfulness-metoden utvivlsomt kan bekæmpe psykiske problemer.

Netop i disse måneder bliver der publiceret stort anlagte undersøgelser, som viser, at metoden hjælper mod angst og depression, og at den kan anvendes til at bekæmpe stress og mindske smerter ved kroniske sygdomme.

Behandlingseffektens størrelse er ikke overvældende, men hvis metoden administreres af erfarne psykoterapeuter, der er certificerede i mindfulness og følger de retningslinjer, der er formuleret i nogle manualiserede programpakker, er der ingen tvivl om, at mindfulness virker.

Men der er flere diskussionspunkter: Mindfulness virker ikke på en række psykiske sygdomme. I Vesten er mange problemer opstået i relationer mellem mennesker og skal derfor løses i forholdet til andre ikke nødvendigvis i en ensom meditation. Mindfulness er krævende for mange patienter, og der er et stort frafald. Samtidig er der eksempler på, at metoden kan skabe panikangst hos nogle patienter. Vi ved heller ikke tilstrækkeligt om, hvilke patienter der har glæde af behandlingen, og det diskuteres stadig, hvilke dele af metoden, der er særligt hjælpsomme. Måske har det at blive samlet i en behandlingsgruppe med andre ligestillede i sig selv en positiv virkning for sygdomsoplevelsen.

Universalmiddel

Selv om videnskaben viser, at mindfulness virker, giver det ikke belæg for den store opmærksomhed og anerkendelse, metoden har fået uden for behandlingssammenhænge. I dag bruges den inden for erhvervslivet til at bekæmpe stress, og der udbydes kurser i mindful-lederskab, der skal hjælpe til at løse samarbejdsproblemer. Der er formuleret et ønske til undervisningsministeriet om at folkeskolen skal tilbyde mindfulness-meditation til eleverne. En lang række alternative behandlere har taget konceptet til sig og omformet det, så det passer til deres øvrige behandling. Læger og psykologer henviser i stigende omfang til mindfulness-kurser, litteratur og cd'er.

Mindfulness er blevet en epidemi og bruges til næsten hvad som helst lidt på samme måde, som hvis vi bruger penicillin mod næsten enhver sygdom.

En spirituel metode

Mindfulness er buddhistisk inspireret. Den har ikke en entydig parallel til tibetanske meditationsformer, men er i høj grad en vestlig konstruktion. Set i den sammenhæng kan mindfulness-epidemiens størrelse tages som et udtryk for, at der er en stigende interesse for spiritualitet i Vesten og det er for så vidt både inspirerende og livgivende, når nogen bringer nye oplevelsesmåder i anvendelse.

Men det kræver disciplin og langvarigt og vedholdende arbejde at opnå sådanne bevidsthedsformer. Mindfulness er en daglig praksis, som kræver en læremester og adgang til rituelle tekster.

Men nogle af mindful-tilhængerne er naive og uvidende om, at forudsætningen for mindfulness er et seriøst spirituelt arbejde, som man ikke kan erhverve sig på et weekendkursus.

På mange selvudviklingskurser blandes behandling og spiritualitet sammen, og målet formuleres upræcist som f.eks. forøget velvære og wellness. Men den spirituelle indsigt har meget lidt med velvære og wellness at gøre. Faktisk kan mindfulness hos nogle skabe sorg og angst som en del af den spirituelle vækst.

Når behandling og spiritualitet blandes sammen, giver det en åben flanke til offentligheden, hvor aviser og medier er optaget af at finde sårbarhed i det esoteriske spirituelle arbejde. Information stod parat og påpegede den 23. og 24. juni, at der var blevet begået overgreb på et såkaldt selvudviklingskursus, hvor en deltager fik et angstanfald.

Historien er korrekt, men problemet er ikke så meget angstanfaldet. Hver dag er der sikkert også folk, der får panikanfald, når de tager metroen eller går i Tivoli, uden at der skal tages afstand fra transport og forlystelse. Problemet er snarere, at der kan opstå forførelse og forvirring, når vi anvender hvad som helst for at få det bedre, uden at gøre os nogen tanker om etik og mening.

F.eks. kan snigskytten, som skal være opmærksom på sit offer i timevis, have stor glæde af mindfulness-træning. Hver gang, hans tanker vandrer bort til noget andet, og han mister koncentrationen, kan han benytte mindfulness til at bringe tankerne tilbage til sit mål.

På samme måde er det med jagten efter velvære og wellness; den har intet mål i sig selv, men er blevet til et middel til at opnå hvad som helst. Og gør man sig ikke nogen etiske overvejelser om, hvad målet er, kan mindfulness blive til en hovedløs dyrkelse af nydelsen af sig selv.

Vejen til mere stress

I Østen har man et andet syn på wellness og selvudvikling. Igennem en årrække har jeg rejst rundt i Tibet og Nordindien med en tibetansk lama og interviewet spirituelle mestre, bl.a. om mindfulness. Her er mindfulness en spirituel metode, som er kemisk renset for behandlingsaspekter og for jagten på wellness.

Flere af dem har spurgt mig, om det er rigtigt, at vi i Vesten mediterer for at slappe af, for at opnå kontrol over vores tanker og for at slippe af med stress og depression. »Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre. Og det er et kæmpe arbejde, som kræver mange timers hårdt arbejde hver dag. Det er faktisk enormt stressende at meditere,« konstaterer de.

De antyder med andre ord, at vores interesse for mindfulness er blevet til et individuelt behandlingsprojekt, hvor deltagerne skal definere sig som stressede og deprimerede for at få gevinst af kurset. På den måde fastholder wellness-bølgen os i en sygdomsposition, hvor vi skal bruge mindfulness for at få det bedre. Mindfulness er med andre ord med til at skabe de problemer, det præsenterer sig som løsningen på.

Mindfulness er et bekendtskab værd. Men de fleste af os er ikke syge og skal ikke behandles. Derfor hjælper metoden os sådan set ikke til at få det bedre men til at få det lidt anderledes.

Peter Elsass er professor i psykologi ved Københavns Universitet. Han har i flere år rejst rundt i Tibet og forsket i, hvorledes tibetanske torturoverlevere har brugt mindfulness og spiritualitet som hjælp til at komme igennem deres traumer. Han har netop udgivet bogen og filmen 'Buddhas Veje'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jannik Janvier
Jannik Janvier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Andersen

»Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre.«

God artikel, som sætter fokus på Vestens egocentrerede tilgang til denne verden!

And may your god be with you!

Simon Hoiberg

Det er maaske nok et tegn paa vestens tilvaenning til "problem - solution" moenstre at vi benytter os af meditationens muligheder for at opnaa velvaere.

Men at vi i vesten er mere ego-centrerede, skyldes jo ogsaa vores samfund. Saa selvom det maaske er bedre at meditere kaerlighed til andre, er det jo muligt at vi foerst skal ordne os selv indeni, foer vi kan begynde paa den 'haarde' og mindre selv-centrerede del at meditationen.

Søren Kristensen

"F.eks. kan snigskytten, som skal være opmærksom på sit offer i timevis, have stor glæde af mindfulness-træning. Hver gang, hans tanker vandrer bort til noget andet, og han mister koncentrationen, kan han benytte mindfulness til at bringe tankerne tilbage til sit mål."

Udskift snigskytten med jobsøgeren og offeret med jobbet, så har du måske forklaringen på at mindfuldness bruges i "behandlingen" af ledige. Om det virker? Hvad tror du selv?

Andreas Trägårdh

Det er slet ikke muligt at gøre noget for at være den vi er, for vi er det uanset hvad vi gør. Så alt hvad vi gør for at opnå mere eller klarere bevidtshed er det selv samme ønske som grisser det til.
Meditation er faktisk ubrugelig men vi kan gennem erfaringen med det lære om sindets natur; at det ikke findes for der er intet subjektivt stof, ingen underbevidsthed. Defor er "Mindfulness" ikke andet end en fed indtægtskilde for den smarte, der narer den mindre smarte.

Tak, Peter Elsass.

Blot en kommentar...

Er den Buddhistiske Shamatha (o.l.) meditation ikke meget det samme som vestens mindfullness meditation? I Shamatha mediterer man som sådan ikke for andre, men træner sin "vilde elefant" af en hjerne i koncentration - et udgangspunkt for senere meditation - analytiske og for andre. Eller tager jeg fejl? Man laver ikke Shamatha for at slappe af - det er hårdt arbejde - men det er for at træne sin hjerne, så man senere kan gøre godt for andre... ja og på den måde er Shamatha selvfølgeligt også for andre i sidste ende, men der er lige den nuance-forskel.

Og når du skriver "Men de fleste af os er ikke syge og skal ikke behandles" er det værd at bemærke at vi alle i følge Buddhismen er syge, så længe vi halser efter vores egne mentale billeder af hvordan verden ser ud. Vores evigt skiftende ideer om hvad der gør os lykkelige. Osv osv. Samsara.

Jaja, bare lidt tanker...

Gorm Petersen

Skulle vi ikke have religionen ud af det offentlige rum ?

Markedets "usynlige hånd" (CEPOS) - "åndfuldhed" når enhver kan se, at der ikke eksisterer nogen "ånd" - hverken i mennesker, dyr eller andre maskiner.

Slettet Bruger

Jeg kan ikke rigtig rigtig se, at der skulle være noget større eller nyere problem, men måske jeg skulle meditere over det.

Indenfor psykologien har der været mange modefænomener gennem tiden og new age er vel efterhånden blevet gammelt. Det virker ikke særlig skræmmende, men sikkert udfordrende for det bestående og for nogle religiøse med patent, når mindfulness peppes op og sælges sammen med asiatisk tankegods, filosofi og religion eller markedsføres som træning i nærvær, koncentration, afslapning, tålmodighed, selvindsigt mv eller sammen med de to andre hotte nesser (fit og well). For resten findes der også inden for buddhismen et utal af forskellige former, og den tibetanske version er blot én af mange, om end ikke den mindst mystiske.

PS Et andet og større problem er det, at så mange almindelige mennesker konstant bliver bondefanget når de handler elektronik i gængse butikker. Sælgernes viden om computere og fjernsyn er ikke overvældende for at sige det mildt, men det holder dem tilbage fra at love guld og grønne skove.

@gorm pedersen

skal religion ud af det offentlige rum ?

-------------

aha ! jep: ligesom det annoncerede opgør mod smagsdommeri, og kontrol

Mindfulness behøver hverken handle om spiritualitet eller behandling, men hjælper én til at blive mere bevidst om hvem man er og hvad man indeholder. Det hjælper til en dybere forståelse og accept af én selv, og dermed af andre. At blive mere menneske, med alt hvad det indebærer.

"Faktisk kan mindfulness hos nogle skabe sorg og angst som en del af den spirituelle vækst."
Det kan Mindfulness naturligvis ikke, men den kan hjælpe én til at se den sorg og angst som allerede (ubevidst) var der, og dermed opstår der mulighed til at tage hånd om den.

Villads Keiding

Alternativt: Mindfulness – når spiritualitet bliver til HR.

Eller Varm Luft I Dyre Poser - som konsulenten indrømmede i et fortroligt øjeblik

Gorm Petersen

"men hjælper én til at blive mere bevidst om hvem man er og hvad man indeholder"

GP:
Det er jeg fuldt bevidst om, og derfor hader jeg mig selv. Kan "mindfulness" hjælpe mig til også at hade andre ?

Mikael Juel Jakobsen

Hvorfor er det at mange så ofte er mere fokuseret på rammerne; om mindfullness er det ene eller det andet, om der er under - og overbevidsthed. Det som vel er kernen er om det tilfører individet noget af det som den enkelte er opmærksom på skal styrkes, for at man bliver et mere helt, et gladere, sundere og mere tilfreds menneske. Det er vel når disse parametre er i balance at man har overskud til andre, til at lade en kreativitet spire - som når man dels er fri og målsat på en og samme tid.
Og at de i Østen tænker mindre på individet - det er nu ikke den oplevelse jeg har i mødet med mange Østerlændinge. Nuvel - der er større synergi i familier og mindre samfund, men de er vel i grunden hverken mindre opputune eller higende efter anerkendelse og status end vi i Vesten som flest.
Lad nu det enkelte menneske søge i det ydre og ransage sit indre for at finde sit rette Jeg og sin plads og sit virke i dette levede liv som vi af gode grunde aldrig helt ved hvor ender og hvornår det sker. I sidste ende handler det vel om at man er tryg og mæt og kan se glæden at være (med) / trods den modstand livet bringer.

Lennart Kampmann

Der er (mindst) to typer meditation: Koncentrationsmeditation, hvor man fokuserer på en ting og holder fast i den, og indsigtsmeditation, hvor tankerne slippes, koncepter forbliver uden ord osv.

Begge er velegnede til at udforske sindet med, naturligvis under forudsætning at man finder en tillidsvækkende person, der empatisk og viist hjælper en på vej.

De, der starter på mindfulness bliver måske inspirerede til at fortsætte deres indre rejse i mindre kommercielle fora.

Meditation er at lukke op for den bagage man slæber med sig, og nogle er klar, andre skal måske vente til de bliver klar.

Med venlig hilsen
Lennart

Dan Johannesson

@Kim Gram, meditation har intet med religion at gøre. Det er en gammel misforståelse. Tværtimod er der lavet grundige 100% empiriske forsøg om virkningerne af meditation. F.eks. har man lavet hjernescanninger af mediterende, og dokumenteret at meditation virker stressreducerende og stimulerende for kredsløbssystemet. Derfor anvendes meditation i dag også som supplerende behandling af bl.a. Rigshospitalet.

Så lad os nu forlade den gamle forsimplede polarisering hvergang tidligere fyord som meditation og spiritualitet, gør os opmærksom på at hjernen ikke kun består af venstre halvdel. Vi har den højre hjernehalvdel af en årsag, måske vi kunne skabe mere balance, ved at begynde at anvende begge sider, også i vores måde at gribe verden, psyken og de ikke synlige aspekter af virkeligheden an på.

Andreas Trägårdh

Vi kan kun undersøge det der allerede er sket og disse undersøgelser må nødvendigvis være selvbekræftigende, fordi der ikke findes en virkelighed. Det der findes er det middel der findes med. De erindringer som tjener samfundet bedst. At sætte sig et mål, om det er at meditere eller at undersøge noget har intet med livet at gøre. Det er en meget forfænglig praksis der kun drejer sig om at forstærke ens egen isolerede og derfor meget skrøbelige identitet, der som udgangspunkt er en illusion, og derfor gøres viden til middel for genkendelse fordi tænkning truer alle identiteter.

Dan Johannesson

Andreas, det lyder godt, men er samtidig også fortænkt filosofi af værste skuffe. Hvis vi intet havde "undersøgt" i menneskets udviklingshistorie ville du aldrig have haft adgang til den filosofiske skole du her administrer. Du ville være nødt til at æde hvad du fandt på marker og i vandløb, og når du fik en simpel infektion ville risikoen for at du døde være ekstraordinær høj fordi ingen havde "undersøgt" penicilinen.

Så længe du opholder dig i en livsverden som er underlagt visse grundliggende betingelser er "undersøgelser" gavnlige idet de tjener til ekspansion af menneskets kolletive bevidsthed.

I de helt store linier reducerer denne proces lidelse, og øger individets muligheder for selv bl.a. at godtage eller afvise bl.a. filosoffernes ofte ekstremt mentale og reduktioniske forståelse af verdenen, og i stedet for feks. gå efter en anden sandhed, som giver netop dette individ større glæde.

Sandheden i sig selv er jeg enig i er en illusion, i det den konstant betinges af individets forforståelse og symbolske interaktion med og konstruktion af sin egen virkelighed. Netop derfor er det så væsentligt at - undersøge - hvilken sandhed der giver den enkelte mest livsglæde og livskvalitet.

Om det er mindfullness, yoga, spinning, bordtennis eller fodbold, er for mig at se i den sammenhæng irrellevant.

Og skulle det skrøbelige ego du beskriver som identiteten ryge i svinget peger flere tusindår gamle traditioner på at man så blot i stedet vil være sjælsstyret, dvs oplyst, hvilket måske heller ikke er så tosset endda.

Andreas Trägårdh

@ Dan Johannesson
Tværtimod. Det er på trods af skolerne at vi er nået så vidt.
Det der kan være svært for mange at acceptere er at der ingen virkelighed eller sandhed er, at livets spontane samt uigenkaldelige natur er ganske usammenlignelig og tilfældig. Individet besidder eller ejer intet - intet, det besidder ingen forståelse for det kan ike være interesseret i at være noget andet, for der findes ikke noget andet. Der er slet ikke behov for dine vidtløftige postulater.

Andreas Trägårdh

Sindet, dvs. sensualitet - tanker og følelser er alt for langsomme til at forstå livet med. Så det ville gavne en hel del at acceptere netop det faktum at forståelse slet ikke leverer hvad det hævder.
Der er konfligt. punktum. Det skal ikke løses eller forståes. Det skal indses, og ikke løses med tanken på det. Det skaber bare problemer. Konfligten indebærer løsningen i sig selv.

@dan johanneson

meditation har intet med religion at gøre. Det er en gammel misforståelse

------------------

arh, der er et pænt stort overlap, men der er jo nok megen interresse i at nægte det, for at undgå kritik af at offentlige midler spenders på religion, under navn af meditation.

i selskaber hvor teser om feurbach,
eller feurbach's teori,
formodentlig er
velkendte og meget godtagne, er det jo nok så som så hvor alvorligt ment det er når man udtrykker sig i "åndede" form eller sprogbruge

Emilie Heutzer

Mindfullness er den perfekte overbygning til værdibaseret ledelse. Arbejdslivet griber ind i alle individets øvrige rum og stiller krav til til den enkelte om at identificere sig med virksomhedens værdier helt og holdent....medarbejdere, der passer ind og tænker ens er nemmere at styre - på bekostning af kreativitet og nytænkning. Var der nogen, der sagde, at DK mister konkurrencekraft?

Den ultimative virksomhedsfilosofi forudsætter jo et gudsbillede - og her er mindfullness et godt skridt i retningen til at skabe et komplet paradigme, som medarbejderne forventes at deltage i - et tilbud, der på alle hylder kan forme medarbejderne i virksomhedens rette ånd.

Jens H. C. Andersen

"Mindfulness er med andre ord med til at skabe de problemer, det præsenterer sig som løsningen på."

Undskyld hvis jeg bryder rytmen, men jeg synes det interessante er den her selvreferende producerende maskine som skaber løsninger, der skaber behov, der kræver løsninger osv.!

Det bliver jo også brugt i mange andre sammenhænge, marketing, og tjah fx kurser til singler, hvor "fx" singlemanden lære hvordan han skal vippe med lilletåen, gøre, sige og agere, for at kvinden (som jo har været på det samme kursus) overhovdet vil snakke med denne mand. Jo flere der så tager de her kurser, jo større bliver behovet!
Således har sexologerne over en årrække været med til at skabe et sindssygt stort behov for singlekurser, hvor både mænd og kvinder bliver defineret ned til mindste detaljer. (Jeg er sikker på at det var kvinderne der startede, lol).

Om det så er godt eller skidt er en anden snak, men det var blot for at eksemplificere det i en anden sammenhæng, og der er mange andre!

Slettet Bruger

“Mindfulness er med andre ord med til at skabe de problemer, det præsenterer sig som løsningen på.”

I faget markedsføring var det dengang jeg studerede ’forbudt’ at sige at man skabte nogle behov. Ifølge teorierne afdækkede man i stedet behov, som allerede eksisterede, hvilket i den verden var noget ganske andet.

Uanset om man her skaber behov (problemer) eller afdækker dem og efterfølgende præsenterer bud på løsninger, så kan jeg ikke se noget væsentligt forskelligt fra markedsføring af alskens andre produkter i vores forbrugssamfund eller hvorfor det i sig selv skulle være særligt farligt her. Opnår nogle at blive mindful er der imidlertid en chance for at de kan undgå at blive manipulerede i andre forbindelser. I øvrigt er der meget der burde advares imod, hvis man skulle overføre Informations dækning af mindfulness til andre områder.