Til dato er ikke en eneste Taleban-bombe eksploderet i Vesten. Talebans dagsorden er rent indenlandsk. Ganske vist var der en tid, hvor den islamistiske bevægelse gav ly til Osama bin Laden og hans al-Qaeda, men de sørgede med fuldt overlæg for aldrig at få deres egne hænder sølet til i udlandet. Og der var også en tid før den 11. september, da Taleban havde en rent forretningsmæssig tilgang til Vesten. I december 1997 godkendte Washington et besøg af en Taleban-delegation i Texas-hovedkvarteret for det store olieselskab Unicol med henblik på at føre drøftelser om opførelse af en trans-af-ghansk naturgasrørledning.
Taleban opstod i det sydlige Afghanistan så sent som i slutningen af 1994. Bevægelsens fremgang må forstås som en reaktion på det dødbringende kaos, der fulgte efter tilbagetrækningen af den sovjetiske besættelseshær, da mujahideen som bestod af mange rivaliserende enkeltfraktioner i fem år kappedes om at overtage herredømmet efter besættelsesmagten og dræbte over hundredetusinde i processen.
Taleban havde fire hovedmål: Stop volden, stabiliser landet og indfør islamisk lov sidstnævnte unægtelig i den mindre tolerante ende af spektret og udryd handlen med opium. De havde dengang ingen problemer med at samarbejde med både indenlandske og udenlandske ngo'er.
Ikke støtte til al-Qaeda
Men Talebans leder, Mullah Omar, begik en frygtelig fejltagelse: Han gav asyl til bin Laden, da denne flygtede fra Sudan. Intet som helst tyder på, at det var en populær beslutning. De fleste pashtunstammer den etniske gruppe, hvorfra Taleban hverver de fleste af sine proselytter havde før den 11. september 2001 ingen som helst anelse om denne beslutning. De blev ikke radikaliserede i deres anti-amerikanisme, før præsident George W. Bush godkendte et massivt angreb på Afghanistan. Først da blev Taleban for alvor i stand til at konsolidere sit spinkle greb om landet. Først da begyndte almindelige pashtunere i større tal at bakke op om Talebans ledelse.
Var Taleban blevet overladt til sig selv, som tilfældet var 11. september, ville bevægelsen naturligvis også have bestræbt sig på med at konsolidere sin indflydelse i det af-ghanske samfund. Dens primære fokus ville dog næppe være at insistere på burka-tilsløring af kvinder og på, at piger ikke blev sendt i skole. I stedet ville udviklingen af landet have været højeste prioritet. Da jeg var gæst hos en gruppe pashtunere i slutningen af 1990'erne, drejede vores samtaler sig primært om den økonomiske udvikling af landsbyerne. Ophavsmændene til en fantastisk idé den såkaldte 'Motorcykel-bank', hvor uddannede landbrugskonsulenter skulle køre rundt i landsbyerne og uddele kreditter og gode råd, fortalte mig, at de også ønskede kvindelige motorcyklister, således at også de af-ghanske kvinder kunne blive hjulpet.
Nej, Afghanistan lignede og ligner ikke vores ønskeforestilling om, hvordan et socialt system bør være. Ej heller blev der praktiseret de fortolkninger af islam, som dominerer i de seks lande, der indeholder det overvældende flertal af verdens muslimer Tyrkiet, Indonesien, Pakistan, Nigeria, Malaysia og Indien. Afghanistan var en tilbagestående tidslomme, et islamisk tornerosesamfund. Og hvad så? Det var afghanernes problem. Var Taleban blevet overladt til sig selv, kunne bevægelsen måske være blevet mere liberal med tiden.
Hvis Vesten havde været klogere, ville vi have koncentreret os om at bruge vores efterretningstjeneste til at opspore Osama bin Laden og derefter indsat specialstyrker til at få fat i ham. Det ville kun have affødt sparsomme reaktioner fra de almindelige afghanere. Der ville ikke være opstået nogen markant anti-amerikanisme i et samfund, der om noget var proamerikansk. Det var trods alt amerikanerne, der havde givet dem våben, finansiering og rådgivere til at drive Den Røde Hær ud.
Ironisk nok efter at vi i årevis kun var ganske få til at argumentere for dette synspunkt var det netop, hvad præsident Barack Obamas regering omsider valgte at gøre otte år senere.
Opium tolereres
Nu da 11. septemberkapitlet er lukket, må amerikanerne og deres allierede i NATO se at komme ud af Afghanistan så hurtigt som muligt. Faktisk ser det ud til, at også den amerikanske offentlige opinion er kommet til samme konklusion, selv om den er blevet dårligt oplyst om Afghanistans postsovjetiske historie. Selv to af de mere fremtrædende bud til at blive nomineret til republikansk præsidentkandidat er fortalere for en mere omfattende tilbagetrækning end den, Obama indledte 1. juli.
Dermed bliver Afghanistan ikke nødvendigvis ladt i stikken. Trods krigen har programmerne fra vestlige og udenlandske islamiske ngo'er, FN, islamiske landes regeringer og vestlige landes regeringer ført til fantastiske resultater: Børnedødeligheden er sænket markant, der er opført mange nye skoler og sundhedsklinikker, og landbrugsproduktionen er øget.
Hvad den afghanske regering ikke har gjort og end ikke har forsøgt at gøre, bl.a. også fordi USA og dets allierede ikke ønsker det er at knuse dyrkningen og udsmuglingen af opium. Med sin 'fingrene væk'-politik har USA sandsynligvis det mest militante anti-narkotika land i verden i realiteten opmuntret til mere valmuedyrkning. Afghanistan producerer 90 procent af verdens heroin. USA ved, at denne produktion skaffer hårdt tiltrængte midler til de forarmede afghanske landsbyer, som ikke har andre cash crops salgsafgrøder. (Da Taleban var ved magten forbød de valmuedyrkning.)
Taleban har tiden
Men indtil videre fortsætter krigen. Obama trækker nogle tusind soldater ud, men det går ekstremt langsomt, selv om der ifølge CIA højst er 50 al-Qaeda-krigere tilbage i Afghanistan. Og Taleban fortsætter. Tony Blair, den tidligere britiske premierminister og krigskammerat med George W. Bush udtalte for ikke så længe siden: »Jeg tror, at de [Taleban] har tålmodighed til at vente længere end os. At deres vilje er stærkere end vores. Og det har de formentlig ret i.«
Eller som spøgefuglene siger »amerikanerne har urene, men Taleban har tiden.«
© Jonathan Power og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
Vrøvl fra ende til anden. Krigen skulle aldrig vindes. Den skulle kæmpes - vi nedruster måske atomvåbene men opruster alt andet militært isenkram. Ved hjælp af frygt er krigen solgt - og der er tjent mange penge på den.
og Taliban opstod ikke, de er en CIA konstruktion.
Helt rigtigt, Anne Marie.
Lad mig gå videre. Der har slet ikke været nogen krig ... mere end 100.000 svært bevæbnede vestlige soldater med verdens største krigsmagt i ryggen mod nogle forkølede, sanddalbeklædte, langskæggede vildmænd ... er det en krig ?
Næ, det er en måde at kanalisere skatteydernes penge direkte ned i krigsindustrien rummelige lommer ... og så er der alt det der med terrorlovene, olieinteresserne osv.
Herhjemme fik Rasmussen (II) profileret sig som en stur, stur statsmand, uDansk Polkefarti havde glade dage, diverse organisationer og enkeltpersoner jublede over pigeskolerne, kvindefrigørelsen, demokratiet, ytringsfriheden osv, medens mere hæderlige folk som f.eks. Mogens Lykketoft vred hænder i årevis for at finde en grimasse, der kunne passe til den pinlige situation.
En snes tusinde unge danske eventyrlystne unge har fået nogle efter sigende fede oplevelser ... helt gratis, ja de har vist oven i købet fået penge for det.
Nogle af dem troede vist, at de gjorde en forskel, og det gjorde vist også en del af deres pårørende.
"og Taliban opstod ikke, de er en CIA konstruktion."
nej de er ej. Taliban har intet at gøre med CIA.
Klassisk amerikansk liberal kritik.
Sludder med andre ord.
Hvad der foregår i Afghanistan er neoimperialisme. Og det er skam ganske succesfuldt og lige efter planen. Alle tårevædede meldinger om for mange faldne (imperiale) soldater er god PR for nationalister, islamofober og demokrati-altruister med hang til at Gøre En Forskel.
At Obama nakkede bin Laden var ikke nogen ende på noget kapitel. Det var amerikansk indenrigspolitik. Et valgår nærmer sig jo.
"Hvis Vesten havde været klogere, ville vi have koncentreret os om at bruge vores efterretningstjeneste til at opspore Osama bin Laden og derefter indsat specialstyrker til at få fat i ham. Det ville kun have affødt sparsomme reaktioner fra de almindelige afghanere. Der ville ikke være opstået nogen markant anti-amerikanisme i et samfund, der om noget var proamerikansk. Det var trods alt amerikanerne, der havde givet dem våben, finansiering og rådgivere til at drive Den Røde Hær ud."
Ganske sandt - men nu var vestens ledere på daværende tidspunkt: G.W.Bush, Tony Blair og herhjemme blev AFR generalsekretær i NATO ved at ofre danske soldater til ingen verdens nytte i Irak og Afghanistan. Og mon ikke de to førstnævnte benyttede lejligheden til at pleje deres egne snævre interesser i stedet for deres respektive nationers.
"Var Taleban blevet overladt til sig selv, kunne bevægelsen måske være blevet mere liberal med tiden."
host host! ahh hva?
Måske ser også snart en homosexuel pave men dont fucking count on it!
@Thomas H. Pedersen
http://www.prisonplanet.com/cia_tandem_create_taliban.html
Ulrik: Måske har "vi" allerede en homoseksuel pave.
Med den indsats man (vi) leverer i Afghanistan kan man (vi) ikke forvente at vinde nogen krig. Det er latterligt!
Jeg troede jeg skulle læse en artikel om Libyen-krigen :-/
Søren Lom:
Vi tager den en gang mere for Prins Knud....
Det linket som du poster hentyder til er mujahideen som kæmpede imod sovjetunionen i 1980´erne. CIA skabte heller ikke dem. de trænede dem og gennem ISI sørgede for de fik penge og våben. det var ISI som stod for det, mange af mujahideenerne var religiøse studenter som læste i de religiøse madrassa´er som Saudi Arabien levede med deres wahabisme som blev blandet med den lokale traditioner. dem som læser på en madrassa hedder talib eller i flertal taliban. efter Sovjetunionen trak sig ud var der 7 mujahideen faktioner som kæmpede om magten i Afghanistan indtil 1994 hvor Mullah Mohammed Omar skabte en ny bevægelse Taliban som var anderledes end de andre mujahideen og de fleste var unge fra Pakistans madrassa´er, men ISI som stod for det. Vesten og CIA efterlod Afghanistan i 1992. kunne være spøjst hvis det blev 2012 at vi forlader Afghanistan og overlader dem til deres egen skæbne igen.. så kan vi tage en rask krig igen senere og forlade landet i 2022 igen.
Jeg hæfter mig især ved udsagnet "Bevægelsens fremgang må forstås som en reaktion på det dødbringende kaos, der fulgte efter tilbagetrækningen af den sovjetiske besættelseshær".
Hvis nu man udskiftede "sovjetiske" med "fremmede" eller "udenlandske" har vi vel et forholdsvis anvendeligt grundlag for at forudse tiden efter USA og deres lydstaters tilbagetrækning: kaos, som fører direkte til religiøs fanatisme, som USA ikke har det mindste imod bare konsekvenserne holdes inden for Afghanistans grænser og ikke truer olieforsyninger (f.eks.) - og taberne i slaget er befolkningen, som fortsat holdes i middelalderlige livsvilkår
Krigen er forfejlet fordi den bygger på en fuldstændigt fejlagtig analyse - iscenesat af nogle gunslingers under ledelse af Bush og AFR mfl
Personligt er jeg træt af at internationale handlinger og hændelser med afsæt i vestlige lande ikke kan få lov til at være det de er: Beslutninger truffet af folkevalgte politikere. Sammensværgelsesteorier er bare trættende og tjener blot til at de lektier man reelt kan lære af historien bliver til nonsens og dårlige TV-serier.
Krigen i Afghanistan startede i 2002. Både George W. Bush, Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen blev genvalgt efter dette. Hvilket betyder de er fortsat bakket op af deres respektive befolkninger. Ja, det er korrekt Afghanistan krig kun er et element i deres politiske program og deres politiske handlinger, men det er trods alt rigtigt at fakta står tilbage: De havde befolkningens opbakning.
Endvidere mener jeg at artikler skrevet i bagklogskabens ulideligt klare lys, som samtidig svinger sig op til decideret tankespind "Dens (Talebans - JH) primære fokus ville dog næppe være at insistere på burka-tilsløring af kvinder og på, at piger ikke blev sendt i skole. I stedet ville udviklingen af landet have været højeste prioritet." Det er rent gætværk præsenteret som en uigenkaldelig sandhed om hvordan virkeligheden havde været hvis dette og hint ikke var sket eller gjort.
Af gode grunde kan vi ikke vide hvordan verden havde været hvis den ene eller anden handling ikke var gennemført. Med samme argumentationsteknik kan man fremføre at Mellemøsten havde været meget fredeligere idag, hvis man havde støttet op om Hitlers endlösing så der ikke var flere jøder og derfor ingen jødisk stat idag. Det er jo fiktion, og hvor min fiktion ville være en tragedie for jøder, ville Jonathan Powers fiktion være en tragedie for kvinder i Afghanistan. Det er ulødig og unuanceret argumentationsteknik, der gør sig skyldig i en af kardinal-reglerne for debat; argumenterne skal være saglige.
Interessant opfattelse af afstemninger i et repræsentativt demokrati: husk det alle: hvis man stemmer på en kandidat (eller et parti?) som har været ved magten, skal man huske at man derved godkender alt hvad parti/kandidat har ansvar for.
Per Møller skriver:
Interessant opfattelse af afstemninger i et repræsentativt demokrati: husk det alle: hvis man stemmer på en kandidat (eller et parti?) som har været ved magten, skal man huske at man derved godkender alt hvad parti/kandidat har ansvar for
++++++++++++++++++
Ja, naturligvis.
Det er folkets opbakning der er de folkevalgtes legitimitet. Repræsentativt demokrati betyder netop at befolkningen kan pege på de personer de mener er bedst egnede (enten på grund af deres valgprogram eller på grund af deres hidtidige meritter, det er naturligvis op til den enkelte) til at varetage styringen af landet.
Ligeledes står det os allesammen frit for at melde os ind i et eksisterende parti eller stifte vores eget (kræver naturligvis en vis opbakning i form af underskrifter) og dermed søge at blive valgt ind i Folketinget.
Politikeren har dermed ansvaret for sine beslutninger, ligesom vi som vælgere har ansvaret for det kryds vi har sat i stemmeboksen, hvorved vi dermed har legitimeret den relevante politiker eller det relevante politiske parti.
@John Hartfelt: interessant, jeg troede stemmesedler var ens i storkredsen/kommunen; den seddel jeg så havde ikke noget felt, hvor jeg specifikt kunne udtrykke min accept eller afvisning af de danske krigsdeltagelser
@ John Hartfelt
Krigen i Afghanistan fulgte det samme mønster som den i Irak: Politikerne løj og oversolgte krigen uden hensyn til realiteterne i de to regioner. Krigene blev ført på trods af strategiske eksperters advarseler om manglende midler til at opnå de store strategiske mål som politikerne busede ud med og det er først indenfor det seneste år, at krigspropagandaen fra - primært borgerlige politikere - er totalt forstummet og afløst af - ja - pinlig tavshed.
Selvfølgelig skal man analysere og evaluere de krige man deltager i, og underkaste dem det mest kritiske blik man overhovedet kan forestille sig.
Alternativet er den nuværende situation, hvor vesten har lidt et strategisk nederlag i både Irak og Afghanistan på trods af indsættelsen af ufattelige ressourcer. Men disse blev altså bare indsat til fordel for en forfejlet strategi og har tilmed tvunget USA økonomisk i knæ. Altså en dobbelt bet for USA som måske kunne have nået den samme og eneste strategiske mål: Likvideringen af OBL, på en langt mere effektiv og omkostningslet måde, hvis vesten havde handlet på den måde som artiklens forfatter foreslår.
Prøv at læs denne artikel fra 1978 der uddrager de væsentligste erfaringer fra Vietnam-krigen og så fortæl mig, hvordan disse adskiller sig fra i dag. Krige har altid skullet vindes med hovedindholdet og ikke med råstyrke alene.
http://www.carlisle.army.mil/USAWC/Parameters/Articles/2010winter/Collin...
Mvh.
Rasmus Knus skriver:
[En hel masse fornuftige pointer]
Jeg tror til gengæld du misforstår mit ærinde. Mit ærinde er ikke at politikerne har ret i deres fremstilling af krigens udvikling ej heller mener jeg den blev fremlagt bare tilnærmelsesvis nøjagtigt inden første danske soldat nåede frem.
Mit ærinde er at minde stemmeberettighede personer om, at de politikere mange i denne debattråd ser som de skyldige for dette eller hint, i realiteten oplevede at deres beslutninger blev bakket op af deres vælgere i form af genvalg.
Sagt på en anden måde; politik og særligt så vigtig politik som det at føre Danmark i krig, skabes på baggrund af et folkeligt mandat, og det er der ændringer kan effektueres mest effektivt indenfor det danske demokrati.
Den pointe jeg forsøger at nå frem til er at skyder man efter politikerne alene og ser dem som demagoger der uden forbindelse til folkestemningen fører Danmark i krig, bør man huske det faktum at de allesammen blev genvalgt. De havde befolkningen med sig.
..."bør man huske det faktum at de allesammen blev genvalgt. De havde befolkningen med sig" er det ikke at drage forhastede beslutninger? Et tænkt eksempel: hvis man nu syntes godt om VK0-regeringers fremmedfjenske politik og derfor stemte på et af de tre partier, ville du så tolke stemmen som en stemme for Danmarks krigsførelse.
Det er ret præcist en voldsom svaghed ved repræsentativt demokrati
@Per Møller
En anden måde at se det på kunne være--
Hvis nu folk så igennem fingre med regeringens fremmedfjenkshed og krigsførelse, fordi så kom den lovede skattelettelse nok. Bakkede folk så op om krigene, eller blev de købt for deres egne penge?
Hvorfor i al verden skulle våbenindustrien ikke være en magtfaktor? Er det ikke en af de eneste voksende poster på finanslovsbudgetter i den vestlige verden? Og hvorfor skulle denne industri ikke lave massivt lobbyarbejde ligesom alle mulige andre brancher? Og hvorfor skulle en amerikansk præsident advare mod netop industriens indflydelse, hvis der ikke var noget om snakken?
Våbenindustriens fortjenester har været astronomiske i de senere år,så de kan formentlig i dag købe hvad som helst og hvem som helst.
"These have been boom years for the arms industry, with contracts for the top ten weapons contractors up 75% in the first three years of the Bush administration alone," notes William D. Hartung, the co-author of the study and the director of the Institute’s arms project. "While some of this funding is related to the war in Iraq or the campaign against terrorism, much of it relates to Cold War relics like the F-22 combat aircraft or nuclear attack submarines that have little or no application to the threats we now face or the wars we are now fighting."
Læs resten her:
http://www.worldpolicy.org/projects/arms/reports/TiesThatBind.html
Der findes sikkert nyere rapporter om udviklingen i deres fortjenester siden 2004.
Artiklen slutter faktisk med links man selv kan bore videre i, hvis man orker det:
Click here to view the Top Ten Pentagon Contractors along with their Political Contributions and Lobbying Expenditures.
Sources for More Information
Defense Corporations
Lockheed Martin, www.lockheedmartin.com
Boeing, www.boeing.com
Northrop Grumman, www.northropgrumman.com
General Dynamics, www.generaldynamics.com
Raytheon, www.raytheon.com
United Technologies, www.utc.com
Halliburton, www.halliburton.com
General Electric, www.ge.com
Science Applications International Corporation, www.saic.com
Computer Sciences Corporation/Dyncorp, www.csc.com
Think Tanks
The Center for Responsive Politics, www.opensecrets.org
The Center for Security Policy, www.centerforsecuritypolicy.org
The Project for a New American Century, www.newamericancentury.com
The Project on Government Oversight, www.pogo.org
National Institute for Public Policy, www.nipp.org
In 2004, Lockheed Martin was ranked No. 135th on the Fortune Magazine’s list of the world’s 500 biggest corporations with $35.5 billion in revenue. According to Richard Girard:
This figure places it among the top arms manufacturers in the United States along with Boeing ($52.55 billion in revenue 2004), Northrop Grumman (29.8 billion in revenue 2004), Raytheon ($20.2 billion in revenue 2004), and General Dynamics ($19.5 billion in 2005). These 5 corporations are perennially in the top 6 (British Company BAE is consistently ranked in the top 6) on the Defense News’ Top 100 leading international defense companies. Companies are ranked according to the amount of annual revenue from defense contracts. Lockheed Martin has been ranked 1st every year between 1999 and 2004. The total revenue from defense contracts of the big 5 US arms contractors in 2002 was $82.7 billion or 41.9% of the total revenue from defense contracts of the top 100 companies. The remaining 95 companies on the list received $114.6 billion in revenue from defense contracts. These statistics demonstrate how the consolidation of the arms industry after the cold war has resulted in a small group of multibillion dollar corporations based in the United States.
http://www.powerbase.info/index.php?title=Lockheed_Martin
Jeg er ikke klar over, om de donerer penge til almennyttige formål, som flere IT-virksomheder har gjort, f.eks. Microsoft og Bill Gates.
@ Jan. 1000 tak for vigtige info's
"Nekrolog over en forfejlet krig"
Afghanistan.....Irak....Libyen..... Next stop? Krigsindustrien er jo umættelig!
"Ganske vist var der en tid, hvor den islamistiske bevægelse gav ly til Osama bin Laden og hans al-Qaeda"
Manipulation!! Allerede kort efter 11.9 gjorde Taliban-regeringen det klart, at de ville udlevere Osama, hvis USA kunne bevise, at han var manden bag terroraktionen i USA!
Når man læser en så svagt funderet artikel, og de sædvanlige sure opstød fra Informations debattører, må man frydes i sit stille sind over, at de synspunkter der fremkommer er så marginaliserede som de er.
Man må bare håbe at den lille gruppe, som tager banneret op efter Don Quixote de la Mancha, lissom han også en dag vågner op og har genvundet deres klarsyn.
"Der var fedt kammeratskab på efterskolen, men det var intet imod Afghanistan. Jeg er blevet mere moden og afklaret og har haft nogle fantastiske oplevelser" (Brian).
Vi er, som i Irak, i Afghanistan af specielle grunde. I Irak var det på grund af den, af andre upåagtede, paragraf 1441 - i Aghanistan er det for, som vi siger, at gøre en forskel ( you know the old Danish expression make a difference).