I stedet for at bilde Informations læsere ind, at man bedriver reflekteret journalistik, når det gælder prostitution, er det på tide, at Information åbent fortæller sine læsere, at man er så optaget af at fremme prostitution som erhverv, at man primært behandler emnet ud fra en ultraliberalistisk præmis om, at individet pinedød skal have frihed til hvad som helst også til at ødelægge sig selv. Informations kampagnemedarbejdere benytter følgelig enhver lejlighed til at skose S og SF for at ville lægge hindringer i vejen for de mange kvinder, der drømmer om et liv i prostitution, og for at ville begrænse mandens hidtil uantastede ret til at få udløsning når som helst.
Senest har Anna von Sperling i forbindelse med SFI's kortlægning af prostitutionen i Danmark grebet fat i alt, der bare tilnærmelsesvis kan støtte hendes hede drøm om at få legaliseret prostitution som et helt almindeligt arbejde. Godt nok ikke et arbejde, man ville juble over, at ens børn valgte, men de andres børn kan jo så gøre det hvis de er psykisk sårbare og ikke oplever at have andre muligheder. Åh, det herlige frie valg! Kynismen kender ingen grænser hos Information.
Læserforførelse
Når det kommer til prostitution, er Information dermed helt på linje med den ultraliberale netavis 180Grader. Man hylder ukritisk myten om den prostituerede som vor tids entreprenante heltinde, vi bare skal have nogle flere af, fordi det kilder så dejligt i Informations selvfede frihedsforståelse. Konsekvensen af det projekt er, at den særdeles lukrative sexindustri uhindret kan vokse sig endnu større.
HA og andre kriminelle må klappe i deres tatoverede hænder af lykke over at få blåstemplet deres kriminalitet fra den venstreintellektuelle elite på Information.
SFI's undersøgelse er i Anna von Sperlings kampagnejournalistiske tilgang fuldstændig hævet over enhver journalistisk kritik og refleksion. I stedet for at forholde sig kritisk griber hun de konklusioner, der passer ind i Informations 'vi-vil-have-mere-prostitution'-kram, og forsøger at forføre læserne til at tro, at prostitution handler om seksuel frigørelse, ikke om køn og magt.
Uanset hvor meget SFIforskerne har bestræbt sig på at lave 'den gode fortælling' om prostitution som et helt almindeligt arbejde, man nærmest uden risiko kan påtage sig, (hvis man altså er så heldig at være en dansk hvid kvinde), slår undersøgelsen fast med syvtommersøm, at prostitution er benhård og primært vælges som levevej pga. behov for penge.
Og selv om psykiske skadevirkninger, grænseoverskridende oplevelser og risiko for vold og voldtægt er markante dele af bagtæppet for prostituerede, har SFI ikke fundet det nødvendigt at undersøge dette grundigt. Endsige at spørge respondenterne, om de har erfaringer med seksuelt misbrug og andre grænseoverskridelser som børn.
Det er ellers en af de kendte faktorer, der skubber en del kvinder og mænd ind i prostitution.
Heller ikke omfanget af rufferi/bagmandsvirksomhed og betaling af beskyttelsespenge har man kunnet afdække, hvorfor SFI konkluderer, at det så nok ikke findes i særligt omfang!
SFI-rapporten viser, at salget af udenlandske kvinder er samfundets markante udfordring, og at gadeprostituerede ikke overraskende er den gruppe, hvor de sexkøbende mænd går hårdest til værks. Det forhold, at danske klinikprostituerede ytrer ønske om at kunne ansætte sikkerhedsvagter for at beskytte sig mod sexkøbernes vold, får heller ikke Anne von Sperling til at tænke selvstændigt: Hvordan kan klinikprostitution være et dejligt arbejde, hvis man skal beskyttes af vagter og videoovervågning for at værne sig mod den helt almindelige danske sexkøbers vold og grænseoverskridelser?
Ikke en vare
I stedet for at se virkelighedens barske realiteter i øjnene og løfte prostitutionsdebatten op på et strukturelt niveau finder Information det nemmere at få bekræftet fantasierne om, at den prostituerede afprøver sine seksuelle fantasier i 'faget' og gør samfundsmæssig nytte. En bekvem holdning, der tjener det ene formål at beskytte mænds ret til at købe sex ud fra en forestilling om, at det er en superfrigjort kvinde, der lader sig pule for en femhundredelap, og hun siger jo, at hun kan li' det!
Mens Information ikke kan (eller vil) forholde sig til, at man godt kan være offer for strukturel vold og samtidig kæmpe for at overleve prostitution, viger SF ikke fra kravet om at gøre op med retten til at købe sex. Vi står for solidaritet med de svage grupper i samfundet, ikke for en ultraliberalistisk antifeministisk og individualistisk dagsorden, der fremmer prostitution, menneskehandel og sexkøb. Menneskers seksualitet bør ikke være en vare. Så enkelt er det.
Pernille Vigsø Bagge (MF) er SF's ligestillingsordfører
Jeg har læst de artikler, og jeg kan slet ikke genkende Pernille Vigsø Bagges fremstilling. Jeg fik tvært imod den opfattelse, at Informations "ærinde" var at belyse kompleksiteterne i denne vanskelige og meget følelsesladede diskussion.
Pernille Vigsø Bagges ærinde er derimod klart, og udtales åbent i sidste paragraf i artiklen. Ærindet er at fremme den patentløsning, SF har drømt sig frem til. Dermed er tvivlens og overvejelsens tid forbi. Nu skal al modstand mod den lov fejes af banen, om det så skal ske ved at pådutte modstandere og skeptikere holdninger, de aldrig har givet udtryk for. I den henseende er artiklen et lille mesterstykke i retorisk infamering.
SF og Pernille Vigsø Bagge ønsker ikke kompleksiteter belyst. De ønsker enkelhed, og kan de ikke få den på anden vis, er de villige til at diktere den ved lov. ”Så enkelt er det”.
Jeg tilslutter mig Poul Erik Hornstrups analyse af artiklen, og kan dertil tilføje:
Hyperbole, hyperbole......
For mig ser Pernilles artikel ud, som de sidste krampetrækninger i en tabersag.
Hvis man sorterer alt brokket over Information fra og hendes fornægtelse af fakta, i form af undersøgelsen fra SFI, så er der meget lidt tilbage i artiklen.
Prostituerede er kun kvinder.
Der er lighedstegn mellem købesex og menneskehandel.
Og seksualitet skal ud af samfundet.
Så lige dele fornægtelse og victoriansk sexforskrækkelse.
Af en socialist (1) at være, synes det påfaldende i hvilken grad, arbejderrettigheder og faglig organisering (2) ikke fylder i Pernille Vigsø Bagges politiske analyse. Omvendt skorter det ikke ligefrem på etisk-moralske fordømmelser (3) af alle andre, der ikke deler PVB's feministiske (4) syn på prostitution (5).
Man kunne jo næsten forledes til at tro, at PVB
1. ikke er socialist
2. ikke interesserer sig for at forbedre sexarbejdernes forhold, men er ude i ravanchistisk angreb på "forkerte" seksualiteter og levemåder
3. lader sit kristne livssyn dominere (PVB er teolog)
4. gør sig til fortaler for en mærkværdig gren af feminisme, der ikke anser kvinder som i stand til at foretage selvstændige valg og tage ejerskab over egen krop, men skal forbydes visse brancher for at beskytte dem mod "de liderlige mænd"
5. til trods for, at hun er demokratisk valgt for et arbejderparti ikke kan se nuancerne mellem handlede kvinder (slaveri) og sexARBEJDE.
Men det er jo nok bare alle os antifeministiske ultraliberalister, hvoraf nogle af os muligvis - helt og aldeles blændet af falsk bevidsthed - ser os selv som feministiske socialister, der er ude på at fremme prostitution.
[ironi]For selvfølgelig er det dét, vi er ude på.[/ironi]
Pernille Vigsø Bagge mener ikke at individet skal have friheden til at ødelægge sig selv (og siger selvfølgelig dermed mellem linjerne, at al prostitution er ødelæggende for den enkelte). Dette er en ganske fascinerende tanke som rummer utrolige muligheder for statslige indgreb i vores eksistens hvis den bliver taget seriøst og udført i praksis, for hvis vi ikke har friheden til at forvalte vore egne liv og kroppe på måder der kan være til skade for os selv er rækken af forbud som venter forude meget lang.
Det er desuden stødende for mange af os venstreorienterede som ligger et godt stykke til venstre for teologerne i SF, at vi skal have skudt i skoene, at vi er hyperindividualistiske ultraliberale som blot ønsker eksplosiv vækst i prostitutionsfaget fordi vi ikke deler Pernille Vigsø Bagges viktorianske seksualmoral og fordømmende tolkning af næstekærlighedsbuddet.
Kunne det tænkes Fru Pernille Vigsø Bakke, at vi simpelthen blot er nogle som ikke lige kan se hvordan vi kommer nogen der eventuelt måtte have brug for vores hjælp til undsætning, ved at møde dem med fordømmelse, fordomsfuldhed og en antikveret kristen seksualmoral?
Torben Nielsen: For mig ser Pernilles artikel ud, som de sidste krampetrækninger i en tabersag.
Lad os håbe det ikke bliver så meget en politisk tabersag, at det bliver politisk umuligt at forsøge at tackle de reelle problemer, Pernille Vigsø Bagge også peger på.
Denne udgydelse fra Pernille Vigsø Bagge er under al kritik. Hun kan ikke vide noget om hvad Information og Anne von Sperling tænker.
Det eneste jeg kan se en smule fornuft i, er påpegningen af det mærkelige ved at man ønsker beskyttelse af vagter og videoovervågning til beskyttelse mod vold og overgreb. Hvilket andet erhverv bedrives under sådanne nødvendige foranstaltninger, og hvem har sådanne kunder?
Sikke en stråmand:
HA og andre kriminelle må klappe i deres tatoverede ænder af lykke over at få blåstemplet deres kriminalitet fra den venstreintellektuelle elite på Information.
I virkeligheden så mener hun at kvinders seksualitet tilhører staten.
ps.
Mikael, det er da vist dig selv som er en stråmand.
Hold da op - og hun er SF'er!
Ved et evt. forbud kan HA OGSÅ klappe i hænderne - de får nemlig mere profit jo mere forbudt det er, og en evt. blåstempling er de da skideligeglade med.
Inger Sundsvald:
"Hvilket andet erhverv bedrives under sådanne nødvendige foranstaltninger"
Bankvæsen - Kioskarbejde (7/11) - Social og sundhedsarbejde etc ...
Ved klinik-prostitution havde 1-3 pct af de adspurgte (husker ikke nøjagtigt, men den størrelsesorden) oplevet vold
Jeg husker nu nogle andre procenter. Stort set alle har oplevet noget der ikke burde være foregået. I banker og kiosker er der nok ikke mange der er blevet seksuelt krænket.
"Vi står for solidaritet med de svage grupper i samfundet, ikke for en ultraliberalistisk antifeministisk og individualistisk dagsorden, der fremmer prostitution, menneskehandel og sexkøb."
Og det er ligesom de to alternativer der er - enten er du god (Du holder med PVB og SF) eller også er du meget meget dårlig (alle andre)
Hvis man fjernede de logiske kortslutninger - ville der så være meget artikel tilbage?
"Har oplevet vold en eller flere gange
i købet af 2010
Klinikprostitution: 3 pct.
Kvindelig escort: 33 pct.
Mandlig escort: 25 pct.
Gadeprostitution: 41 pct."
http://www.information.dk/270410
Jeg prøver ikke at trivialisere erhvervet 'prostitution', men nu spurgte du om hvor man ellers havde behov for vagtmænd og videoovervågning.
Det er i undersøgelsen tydeligt at klinik- og gadeprostitution er to helt forskellige verdener. Alene det at man forsøger at behandle dem under et viser at man er i gang med at tage fejl.
Det der er mig mest oprørende er dog at dem der i min optik skulle stå for en fornuftig og rationel politik kan argumentere sådan som PVB gør her - hendes standpunkt er sådan set fuldstændig ligegyldigt, hun diskvalificerer sig fra enhver respekt når hun kan tænke og tale sådan
Mange politikere har bodyguards.
Pernille Vigsø Bagges kommentar er under et hvert lavmål i en sådan grad, at der må ofres en del kræfter på at hindre hende i at komme i Folketinget igen. En henvendelse til SFs ledelse om hendes perfidi var nok på sin plads. Den kvinde hører ikke til i SF, måske end ikke hos Kristendemokraterne.
Esben Maaløe
Det er godt nok langt fra de ”1-3 procent”.
Spørgsmålet er så hvor der skal prioriteres med sikring af de forskellige grupper.
Som antydet tidligere er jeg enig i kritikken af den underlødige artikel, men det er ikke stort bedre at sammenligne med andre erhverv – banker, kiosker, politikere. Procenter er i øvrigt ofte lige så misvisende som meningsmålinger.
Plejepersonalet på hospitaler oplever, at 38% har været udsat for vold eller trusler.
Pernille Vigsø Bagge er rasende over, at videnskaben ikke giver hende ret i hendes puritanske syn på sexarbejde.
Men raseri gør blind.
Et af de skældsord, der kommer ud af Pernilles mund er “ultraliberal”. Man behøver ikke være liberal for at støtte sexarbejdernes kamp for samme rettigheder som alle andre har. Det gør 60% af S-SFs vælgere og 67% hos Enhedslisten.
http://www.altinget.dk/artikel/danskerne-vil-give-prostituerede-flere-re...
Der er flere på venstrefløjen end på højrefløjen, der støtter sexarbejderne. Så det er hendes egne vælgere, hun skælder ud på. Og så i et valg-år!
mvh. Bo Jensen
forfatter til “Sexarbejdets omfang i Danmark” (SiO 2010).
Hvis man bruger statistik til usammenlignelige forhold, så kan man bevise hvad som helst; f.eks. at der ikke er behov for at regulere på noget som helst for de prostituerede, for de har ikke værre forhold m.h.t. vold og trusler end f.eks. plejepersonale på hospitaler, og at problemet er forsvindende lille i banker og kiosker, som der så heller ikke behøver at gøres noget yderligere ved.
Derved kan man konkludere, at hvis nogen er utilfreds med arbejdsforholdene, så kan de skifte erhverv, og lade være med at genere samfundet med krav om beskyttelse.
Jeg spørger lige mig selv, hvorfor jeg sidder her og svarer på mærkelige kommentarer til en mærkelig artikel. Det hører overhovedet ikke med til min dagsorden.
Pernille Vigsø Bagge er ganske enkelt neurotisk.
PVB er beviset på at man ikke både kan være dybt religiøs og Socialist, samtidig.
Religion og Frihed er to uforenelige størrelser.
Milde Moster!
PVBs argumentation er på samme niveau, som når kritik af Israel kaldes antisemitisme.
@ Inger
Nu har sexarbejderne jo ikke krævet at samfundet skal beskytte dem. De kræver bare samme ret og til eksempelvis, at hyre beskyttelse, som alle andre i samfundet har mulighed for.
Angående dine overvejelser med hensyn til kommentarer.
Så lad dog være. Du lever i et frit land - bortset fra - hvis man er sexarbejder. Så gælder helt andre regler.
@ Inger
PVB er absolut ikke en mild moster. At argumentere for at smide 14% af den danske befolkning i fængsel på grund af sex, er altså ikke for de sarte.
Torben Nielsen
Jeg taler om niveauet. Der bliver udledt ”beviser” og afsagt ”diagnoser” på en grim personlig måde, som er ligeså underlødig som når PVB synes at vide hvad der foregår i hovedet på Informations journalister.
Overskriften
"Seksualitet bør ikke være en vare!"
Det er her filmen knækker. Selvfølgelig er seksualitet ikke en vare. Skulle jeg kunne købe mig til at være homoseksuel?
Sex er heller ikke en vare. Men det kan i den grad være en serviceydelse. Og faktisk en af de mere fornøjelige. Både for køber og sælger.
At der så er brodne kar i den forretning, gavner kriminalisering af købere, ingen.
Hvis Pernille Vigsø Bagges tankegang er, at hvis man kriminaliserer, er problemet væk.
Hvad er så det næste i hendes tankerække?
@ Inger
Du har ret. Det er ganske enkelt fantastisk, at Information har ladet PVB´s indlæg, gå i trykken.
Det er også fantastisk, at PVB forbliver tavs, når nu muligheden for at argumentere, er der.
Jeg synes det for nemt, at smide en stænkende lort, og så bare skride.
Ha ha.....Ta´den, Information!
Nu må I altså stoppe med at drive bordelvirksomhed inde på redaktionen,
ha ha...ellers kommer Pernille Vigsø Bagge
og spanker jer igen og igen.
Hun har nemlig gennemskuet jeres lumre dagsorden!
I guder, for en svada, SF´s ligestillingsordfører får leveret her.
Mærkesagerne er forskellige, men ellers holder SF samme høje niveau, som DF.
Forenet i Følelsesladet Forbudspolitik!
Tak for ingenting, Pernille Vigsø Bakke!
Th
....Bagge
Vorherretilhestaltså......
Hvorfor smækker deikke bare et GPS-armbånd omhåndleddet på alle over 1 år. Så kunne de jo passende samtidig gøre kontanter ulovlige og armbåndet kunne være det personlige kreditkort.
Så kan de til enhver tid se HVOR vi er, HVAD vi laver og HVAD vi betaler for.
GPS-en kunne så indholde en alarm der går af hver gang man afviger fra den faste daglige rute mellem hjem-arbejde-indkøb-hjem.
Det er så meget nemmere. Så kunne politiet jo vente med at rykke ud til en alarm går af.
Skal man andet end den daglige dont kan man jo så indsende en ansøgning hvor man udførligt specificerer hvad man skal og hvor.
Se.... så behøver vi slet ikke bekymre os om at nogen gør noget som politikerne ikke bryder sig om.
Telefon, SMS og email har de jo allerede styr på.
Hvad skal man mene om et samfund som lovgiver om seksualitet?
Bortset fra, at jeg er blevet helt ligeglad med SF. Så forstår jeg ganske enkelt ikke, at der ikke er nogen i partiet, der ikke giver PVB gaffa på.
Hvis jeg var parti formand, ville jeg da ikke lade min hund rende rundt, i et spil kegler.
Det indlæg PVB, har serveret her, er da ganske enkelt udtryk for omfattende uvidenhed og nedværdigende moralisering.
Tag jer sammen SF.
Fra PVB´s facebook.
"Jamen det er helt korrekt. Jeg har store moralske skrubler over at leve i et samfund, hvor vi taler og taler og taler om prostituerde, men så godt som aldrig kan komme til at tale om kunderne. Uha uha, enhver tale om prostitutionskunder er udtryk for at man er en sexforskrækket nypuritansk, elitefeministisk, kristen og frigid snerpe. Jeg er socialist, kapitalismekritisk og derfor interesseret i at dæmpe et marked, hvor økonomiske interesser og kundernes dagsorden styrer."
Hvor vi taler om prostituerede??? Hvad med at tale med dem?
Inger: Jeg skrev
"Ved klinik-prostitution havde 1-3 pct af de adspurgte (husker ikke nøjagtigt, men den størrelsesorden) oplevet vold"
Undersøgelse (iflg. Information) siger 3%
Du siger:
"Det er godt nok langt fra de ”1-3 procent"
Jeg siger ??? Det var da rimeligt godt husket!
Og når man kigger på de tal, og hvis man tager dem for gode varer - så siger de jo netop at reguleret prostitution er langt langt mindre farligt end ureguleret prostitution.
Hvad sker der med prostitutionen hvis vi gør købesex ulovligt?
Bliver den mere reguleret?
Bliver den mindre reguleret?
Den bliver naturligvis mindre reguleret - det kan selv en svensk politiker - nånej .... men så alle andre sgudda sige sig selv.
Du siger også:
"Spørgsmålet er så hvor der skal prioriteres med sikring af de forskellige grupper."
Helt vildt uendeligt enig! En differentieret og nuanceret politik, hvori man bl.a. erkender at problemerne omkring f.eks. gadeprostitution ikke er prostitutionsproblemer, men narko/kriminal problemer
Men PVB vil løse problemerne ved at slå fluerne af barnets kind med en spade, og heri afslører hun sig som en total uduelig tænker, og dermed som en farlig beslutningstager.
Jeg fatter ikke hvad det livssyn og den mangel på dybde laver på så fremtrædende en plads i et socialistisk parti - men SF går egne veje og må vel snart til at omdefinere S'et i deres navn. Studentikost Folkeparti?
Åh, hvor jeg skiftevis elsker og får kvalme af mænds kommentarer, når det kommer til prostitution. Enten er man på metaplanet - og så har PVB sgu ret, I lyder mere som ultraliberalisterne på 180Grader - eller også er det 'skyd på budbringeren, ikke budskabet'-argumentation.
I kan tages alvorligt, den dag I præsenterer afkommet i selskabelig sammenhæng: "Det er så min datter %%&%. Hun er prostitueret." Uden krøllede tæer, klæbrigtlumre smågrin eller efterfølgende undskyldninger.
Dana - det er rart du kommer ind og er så'n lidt kvindeoverlegen, så'nogen som os vi har det nemlig med at se ned på kvinder (ironi!!!)
Jeg har boet på vesterbro i 15 år og skal snart flytte tilbage. Jeg har set og boet i al det lort som bl.a. resulterer i gadeprostitution.
Er det noget kvinder bare automatisk ved bedre end mænd? Uagtet at kvinder også køber sex og at mænd også sælger?
PVBs mentalitet er direkte farlig for dem hun gerne vil passe på, og sådan noget skal imødegås.
Bo Jensen
"Men raseri gør blind.
Et af de skældsord, der kommer ud af Pernilles mund er “ultraliberal”. Man behøver ikke være liberal for at støtte sexarbejdernes kamp for samme rettigheder som alle andre har. Det gør 60% af S-SFs vælgere og 67% hos Enhedslisten."
Tak! Lige præcis!
Og må man godt bede sig fri for PVB's platte opdeling af mennesker i de gode forbydere og dem der vil have mere prostitution? Artiklen er jo eet langt angreb på alle andre end hendes lille frelste forbudssekt.
En anbefaling: læs Sexarbejderen Feministens blog på modkraft.dk - det er feminisme og socialisme. Noget der tydeligvis ikke har været idealer, der stod øverst på jobbeskrivelsen, da man skulle have en ligestillingsordfører i SF...
Undskyld, men hvad fanden bilder PVB sig i grunden ind, når hun skriver: "Seksualitet bør ikke være en vare!"
Vil hun tage brødet ud af munden på sexologerne? Skal Pia Strucks orgasmekurser forbydes? Skal det være slut med tantramassage? Skal sexlegetøj fjernes fra hylderne? Skal al seksualitet fjernes fra litteraturen? Skal seksuelle billeder fjernes fra museerne? Osv.Osv.
Det er jo i grunden det, der logisk set ligger i PVBs absurde udsagn. Er kvinden bindegal? Eller er det endnu et udtryk for de omsiggribende religionsforstyrrelser?
Pernille Vigså Bagge taler mod bedre vidende. Hun skriver, at hvis hendes modstandere får lov at bestemme, så vil konsekvensen blive, “at den særdeles lukrative sexindustri uhindret kan vokse sig endnu større.” Og så vil de tatoverede bagmænd klappe i deres hænder af lykke.
For få år siden kunne 3F i “Fagbladet” slippe afsted med at påstå, at bordelbranchen har en omsætning på 13-16 milliarder kroner. Men det var ren og skær propaganda. Sidste år dokumenterede SiO, at omsætningen ved sexsalg er på 8-900 millioner kroner, og dette tal bekræftes af SFIs nye rapport.
Det betyder, at der ikke er de store penge til overs til griske bagmænd, når en gennemsnitlig sexarbejder har fået 24.000 kroner om måneden og når husleje og annoncer er betalt. Åger-huslejer og lidt beskyttelsespenge hist og her er, hvad det kan blive til.
“Endnu større”. For få år siden kunne 8. marts initiativet slippe afsted med at påstå, at antallet af sexarbejdere er vokset med en faktor 4 siden 1990. Det var også ren og skær propaganda.
SiO, Servicestyrelsen og SFI er nu enige om, nogenlunde hvor stor branchen er. Der er 3-4.000 sexarbejdere i Danmark. Og branchen vokser ikke, for kundegrundlaget - ca. 14% af alle danske mænd - ligger fast.
Det er mere sandsynligt, at branchen med tiden bliver mindre og mindre, for det bliver nemmere og nemmere at få uforpligtende sex uden at være gift.
mvh. Bo Jensen
forfatter til “Sexarbejdets omfang i Danmark” (SiO 2010).
Selvfølgelig bør seksualitet ikke være en vare, og heller ikke sex, men det er det altså. Der er mange kvinder der har det så svært med bevidstheden om hvad der foregår i prostitutionsmiljøet, at det er svært at se det fra en positiv side overhovedet.
Det er der mænd, der tilsyneladende ikke har de samme problemer ved, og ”luderromantikken” blomstrer, for disse mænd er så naive at de kan bilde sig ind at denne kælne og smilende kvinde elsker dem - når hun nu siger det, og at hun aldrig har fået så ”god sex” som med dem. Der er rigtig mange (rige) mænd der er hoppet på dén, med ægteskab og efterfølgende bekostelig skilsmisse.
På den løsningsorienterede måde foreslår både kunder og ikke-kunder alle mulige og umulige måder til for alt i verden at bevare tilstanden på, så det bliver mere stuerent og normalt at få dækket behovet for sex hos en prostitueret. Der skelnes mellem gade og klinik, men alligevel er der altså rigtig mange gadeprostituerede, der vurderes til ikke at tage skade, og som flittigt besøges, eftersom det tilsyneladende er en god forretning for bagmænd. Dem fra klinikkerne eller ”selvstændige” der er blevet nedbrudt tales der slet ikke om i artikler på Information.
Hvis jeg troede på at det ville nytte at forbyde prostitution overhovedet, ville jeg nok stemme for. Det tror jeg IKKE; ikke engang hvis man griber til fortidige metoder med at isolere de formastelige på øde øer med ”genopdragelse” (kvinderne selvfølgelig). Intet forandres før der sker en mentalitetsændring hos disse mænd, og f.eks. hos de forældre der ligefrem betaler for at sønnike kan få sig en oplevelse.
@ Inger
Sexologer sælger en ydelse, der vedrører seksualitet, på samme måde som sexarbejdere sælger en ydelse, der vedrører seksualitet.
Måske skulle du forsøge at definere hvad "seksualitet" er? For mig er det alt, hvad der vedrører seksualitet. Osse skulpturer af Leda og svanen som en billedhugger engang har solgt som en vare.
Per Holm Knudsen
Ja, og så er det hele straks blevet helt pænt og nobelt og i samme kategori som kunst og kultur og rådgivning. Nu stiger kunsten…
Men jeg ser frem til at Information en skønne dag bringer en lang række artikler om tidligere prostituerede der slet ikke er enig i prostitutionens velsignelser og især eftervirkninger. Det sker (heller) aldrig.
@ Inger
For at vi kan forstå hinanden, kunne du så ikke lige definere, hvad du forstår ved "seksualitet"?
@ Inger
I øvrigt synes jeg ikke, at sex skal være pænt og nobelt, det er langt sjovere, når sex er noget værre griseri og grums.
Den pæne og noble sex overlader jeg gerne til pæne folk.
Inger, kan du nævne noget positivt der er kommet ud af 2000 års Religiøst forbud imod Prostitution?
Kan du nævne et eneste sted i verden hvor forbud og restriktioner imod Prostitution har gavnet Prostitueredes (M/K) status og levestandard?
Der er mindst 2000 års erfaring at researche i.
Det var formentlig de Kristne der var først på banen, med forbud og straffe.
Der var engang Kuturer hvor Prostituerede af begge køn havde en meget høj Social status i samfundet.
Sider