International kommentar

Sidste brik på plads til retsopgøret i Haag

Den sidste serbiske topleder, der har været eftersøgt for krigsforbrydelser, er blevet pågrebet
Goran Hadzic er sigtet for at stå bag massakren i Vukovar i 1991.

Goran Hadzic er sigtet for at stå bag massakren i Vukovar i 1991.

21. juli 2011

Onsdag kom meddelelsen om, at Goran Hadzic, tidligere ministerpræsident i 'Republika Srpska Krajina', en serbisk udbryderrepublik i Kroatien 1991-1995, er blevet arresteret af serbisk politi og snart forventes udleveret til Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag.

Hermed er den sidste af de 'fem store' krigsforbrydersigtede serbere fra balkankrigene 1991-95 blevet stillet til regnskab før ham Slobodan Milosevic, Vojislav Seselj, Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Af disse har kun Seselj meldt sig selv.

Hadzic har været sigtet siden 2004, men har formået at holde sig skjult, indtil han blev fundet i et kloster tæt på grænsen til den del af Kroatien, hvor han tidligere havde magten. Hadzic skal have givet ordre til at massakrere over 200 krigsfanger og civile, som var tilbage på et hospital i byen Vukovar i 1991, da byen efter en ødelæggende belejring blev erobret af serbiske styrker den 18. november.

De serbiske ledere havde lovet at beskytte sårede, krigsfanger og civile, men det, der faktisk skete, var, at 263 mænd og drenge og en kvinde blev ført væk og kørt til et sted seks km syd for byen, hvor de efter mishandling og tortur blev skudt og smidt i en massegrav.

Det skete den 20.21. november 1991. En række af dem, der udførte ordren, har allerede ved en serbisk domstol fået fra 10 til 20 års fængsel, mens Hadzic stadig var på fri fod.

Andel i første aktion

Vukovar-massakren er kun den mest kendte forbrydelse, Goran Hadzic er sigtet for. Han skal have givet ordre til en række mindre massakrer i 1991-93 og til etnisk udrensning af den kroatiske og ungarske befolkning i de områder, som dengang hørte til det 'Serbiske Autonome Område Øst-Slavonien, Baranja og Vest-Srijem', herunder Vukovar. Her var Hadzic præsident, indtil de serbiske autonome områder i Kroatien kort før nytår 1992 blev sammensluttet til den kludetæppelignende Krajina-republik, som den senere krigsforbryderdømte Milan Martic blev præsident for, mens Hadzic overtog premierministerposten. Den nye statsdannelse gjorde samtidig krav på fuld uafhængighed.

Ud over massakren ved Vukovar er Hadzic endvidere kendt for sin andel i den første væbnede serbiske aktion, der fandt sted i marts 1991, mod den kroatiske regerings mandskab ved Plitvice-søerne, en nationalpark tæt på grænsen til Bosnien. Denne episode kostede godt nok kun to menneskeliv, en serbisk og en kroatisk politimand, men den accelererede den daværende jugoslaviske forbundsstats styrt mod afgrunden.

I 1994 blev Hadzic udskiftet som premierminister i den serbiske udbryderrepublik. Denne blev imidlertid i 1995 rendt over ende af kroatisk militær, bortset fra Øst-Slavonien. Dette område, som forblev under lokal serbisk kontrol, beskyttet af FN, overlevede indtil januar 1998, hvor det blev overdraget til Kroatien.

I kloster

Herefter var Hadzic's politiske rolle udspillet, han forlod som næsten alle andre serbere Øst-Slavonien og bosatte sig derefter i Novi Sad i den nordlige Serbien. Først seks år senere, da han følte jorden brænde under sig efter den internationale anklage for krigsforbrydelser, gik han under jorden, muligvis allerede dengang i et af klostrene nær grænsen til sit gamle territorium Øst-Slavonien.

Betydningen af arrestationen og den formentlig snarlige udlevering af Goran Hadzic til retsforfølgelse i Haag ligger i, at der herefter ikke er flere krav til Serbien om udlevering af personer, der er sigtet for krigsforbrydelser. Samt at den mand, som mere end nogen anden nulevende serber af kroaterne ses som ansvarlig for det første større massedrab under balkankrigene i 1990'erne, nu kommer for retten.

Forsoning

Vukovar allerede en legende, der er blevet genstand for flere film er så vigtigt et symbol for kroaterne, at arrestationen af Hadzic vil styrke den allerede igangværende tilnærmelse mellem de tidligere fjender i den eksjugoslaviske konflikt.

Det er da heller ikke nogen tilfældighed, at Serbiens præsident, Boris Tadic, i 2010 besøgte monumentet for de dræbte fra Vukovar og sagde undskyld på Serbiens vegne. Nu er den sidste brik på plads i forsoningsprocessen.

Hermed er vejen også yderligere banet for Serbiens vej ind i EU. Den gensidige interesse heri er stor, som opfølgning på Kroatiens tiltrædelsesproces. Serbien indtager en økonomisk og strategisk nøgleposition på Balkan. De vigtigste samfærdselsårer til lands, til vands og i luften passerer Beograd. For EU er det vigtigt at genskabe det gamle fælles marked på det vestlige Balkan, som det hedengangne Jugoslavien under Tito repræsenterede.

Man får af og til stillet spørgsmålet, hvordan serberne nu vil tage udleveringen af endnu en krigsforbrydersigtet serber. Og naturligvis kan der forventes protester. Men de synes at blive mindre hver gang. Og så står Hadzic trods alt i skyggen af de værste serbiske militsledere i de jugoslaviske krige: Zeljko Raznjatovic 'Arkan', som blev dræbt ved et attentat i Beograd i 2000, og juraprofessoren Vojislav Seselj, som stadig sidder på anklagebænken i Haag. De leverede bødlerne til krigsforbrydelserne i Øst-Slavonien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'For EU er det vigtigt at genskabe det gamle fælles marked på det vestlige Balkan, som det hedengangne Jugoslavien under Tito repræsenterede.'

Ironisk, hvis ikke tragisk; Sidst da de ønskede at dette 'fælles marked på det vestlige Balkan' blev opsplittet i nationalisme, blev EU og Natos ønsker skæbnesvangre for Balkan.