Læsetid 1.1571428571429 min.

Tilbage til den grimme lov

Tilhængerne af et forbud mod prostitustionskøb argumenterer ud fra følelser og fordomme om et uønsket, uhumsk fag, snarere end fakta fra SFI
Tilhængerne af et forbud mod prostitustionskøb argumenterer ud fra følelser og fordomme om et uønsket, uhumsk fag, snarere end fakta fra SFI.

Tilhængerne af et forbud mod prostitustionskøb argumenterer ud fra følelser og fordomme om et uønsket, uhumsk fag, snarere end fakta fra SFI.

Martin Dam Kristensen
20. juli 2011

Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen, spørger 14. juli, med hvilke argumenter, jeg forsvarer mænds ret til at købe sex af kvinder. Svaret er enkelt. Jeg går ind på de prostitueredes synsvinkel i debatten i stedet for at diskutere hen over hovedet på dem.

Når SFI-undersøgelsen viser, at de fleste klinikprostituerede er tilfredse med deres arbejde, og at 67 procent på klinikker og i escortbranchen endda betragter arbejdet som en del af deres seksualitet, er det en krænkelse af deres livsstil, hvis ikke mænd har ret til at købe de ydelser, de faldbyder.

Når Jensen desuden beskylder Information for at drive kampagnejournalistisk for prostitution, forveksler hun oplysning med kampagne. Avisens holdning er formuleret i lederen 11. juli, hvor det hedder, at »prostitution er noget skidt, som bør bekæmpes, men at et forbud imod sexkøb ikke er løsningen.«

Det er forståeligt, omend ikke videre sympatisk, at tilhængere af kriminalisering må være modstandere af oplysning, når oplysningen afslører deres holdninger som fordomme.

SF's Pernille Vigsø Bagge er 8. juli ærlig nok til at vedgå, at politik for hende i høj grad er følelser. Men følelser kan aldrig bruges som argument i en politisk diskussion.

Ethvert fjols har følelser, men den politiske kunst består i at udlede holdbare argumenter af sine følelser, og det er ikke alle følelser, der kan tåle denne prøve.

Når Vigsø Bagge sætter følelsesmæssig trumf på ved foragteligt at sige, at de prostituerede bliver »pulet i røven«, synes hun uvidende om, at denne praksis kan være til stor glæde for både mænd og kvinder.

Hvor langt ud man kan komme, når man giver sig sine følelser i vold viste skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis i Go'Morgen Danmark, hvor hun på det mest ubehageligelige forhindrede de prostitueredes talskvinde Susanne Møller i at komme til orde.

Et skoleeksempel på det hysteri, man havner i, når man forlader sig på følelser.

Den grimme lov

Konsekvensen er, at man genopliver 1960'ernes grimme lov, som kriminaliserede enhver betaling for homoseksuel sex med personer under 21 år, som blev håndhævet så strengt, at selv en pakke cigaretter eller en taxa hjem var strafbart.

Det er skræmmende, at så mange 'feminister' i dag har overtaget den formynderiske seksualmoral, som deres mødre repræsenterede under 1970'ernes kvindeoprør. Det er et trist eksempel på den identifikation med undertrykkeren, som er alle oprørs risiko.

Talrige af 70'ernes pseudorevolutionære slagord fortjente allerede dengang at blive kørt på lossepladsen, men det synes fortsat rimeligt at forsvare kvindens ret at bestemme over sin egen krop uanset hvad det mødrene overjeg måtte mene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvis der skal være plads til at sælge sin krop til andres benyttelse skal der så ikke også være plads til at mænd med tilbøjelighed til unge piger eller drenge kan få lov at købe en krop til deres benyttelse. Her er der stor enighed om at det er modbydeligt og skal forbydes og straffes med længere og længere fængselsstraf eller tvangs behandling
Skal de kvinder der er presset ud som eneste mulighed er at udbyde deres krop ikke beskyttes og hjælpes eller er det mere hensyn til manden og kvindens ret til at sælge sine ydelser .
Jeg forstår ikke hvorfor denne såkaldte serviceydelse skal beskyttes, når mange andre serviceydelser godt må reguleres - ja ofte ned i mindste detalje. Her har OVK ikke holdt sig tilbage se bare den kommunale hjemmeplejes minuttyrrani , der trods Fogh Rasmussen lovede i valgkampen 2001 at ville afskaffe minuttyrrani siden har udviklet sig endnu mere og mere ..

Brugerbillede for Marianne Mandoe
Marianne Mandoe

@ Dorte Sørensen

Din kommentar er det der i forum-verdenen hedder "Hyperbole".

Der er en grund til at der er noget der hedder lavalder. Der er en grund til at man ikke har stemmeret eller kan køre bil inden det fyldte 18. år.

Det burde give sig selv at "ufærdige" mennesker (børn og unge) skal beskyttes mod manglende erfaring og dømmekraft, men den opfattelse har åbenbart ingen gang på jord når man smider følelserne med ind i diskussionen.

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

@Dorte:
Som Braad Thomsen siger det drejer sig om at se
sagen fra de prostitueredes synsvinkel
Det handler om kvinder og mænds ret til at tage sig betalt for sexuelle ydelser ikke om mænds ret til at købe sig til hvad som helst . Hvor er du støt på det argument? Hvem mener at den sexuelle minimumsalder skal afskaffes? Og hvad har det med sagen at gøre?

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Marianne Mandoe
Naturligvis skal lavalder tages alvorligt, mine bemærkningen om pædofiles behov var også mere ment som at sætte sagen på spidsen. Hvorfor mener du at en krop skal betragtes som en serviceydelser. I mine øjne bør ingen tvinges til at være nødsaget til at udbyde sin krop. Skal rugemødre mv. så ikke også være lovligt i Danmark

Brugerbillede for Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
Lars-Bo Abdullah Roland Jensen

Dorte Sørensen:

Helt basalt er salg af seksuelle ydelser vel også salg af en vare du med din krop producere, et eller andet sted på linie med salg af din arbejdskraft til så mange andre fag. Nogle job er fysisk krævende, andre er psykisk krævende, nogle er begge.

Jeg har også en meget stor avation imod handel med piger, ja mennesker generelt, og den tvang disse bliver udsat for. Lige som jeg finder det yderst trist, at samfundet er sådan, at der eksistere narko ludere, der for at klare dagens fix, må sælge deres krop. Jeg kan derimod ikke se problemet med en rimelig afballanceret kvinde, der finder ud af at det er en måde hun kan acceptere for sig selv at tjene penge på.

Vi kan tale tvang, det skuer også i mine øre, når jeg forestiller mig en kvinde, der af økonomiske eller andre grunde er tvunget til at vælge prostition for at forsørge sig selv. (handlede piger, narko pigerne osv. ). Omvendt, er mange af dem der passer et job, ikke tvunget i en eller anden grad, af nød for at kunne betale deres livsomkostninger. Måske er det ikke det arbejde de udføre som der er noget galt med, men stemningen der omgiver dette arbejde.

Ja jeg må erkende en form for dobbelt moral her, idet jeg intet problem ser, så længe kvinden gør det af eget valg, og har muligheden for at stoppe når hun vil. I den form er det et job, som hun bevidst har valgt. Jeg mener dog heller ikke at det skal blive så "legalt" at et bodel i mangel af piger, kan bede AF om at anvise nogle fra de omkring liggende job klubber. Hverken som ubetalt praktik forløb eller som løntilskuds job.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Ole Falstoft
Godt du præciser Braad Thomsens synspunkt, det er godt, at han tager de selv kaldte servicearbejderes synspunkt. Jeg forsøger bare på at tage de bekymrede og udskældte kvinders synspunkt , da jeg personlig selv mener at en krop ikke bør/skal sælges som en serviceydelse. Jeg set ikke et menneske som en varer , men det er måske mit problem .

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Hvis sociallovgivningen var, som den burde, var der altid et alternativ for kvinder, der er tvunget ud i prostitution, i form af en bistandshjælp (eller dagpenge i en endnu bedre verden). Det er dér, kampen skal stå.

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

@Dorte: Nej mennesker er ikke en vare Slaveri er afskaffet og strafbart. Men ydelser - sexuelle eller ej - er en vare i dette samfund.De mennesker der sælger sexuelle ydelser har jo for langt de fleste tilfælde mulighed for at vælge en anden levevej hvis de ville

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Ole Falstoft
Er det ikke netop spørgsmålet om de fleste har mulighed for at vælge en anden levevis. 0g er det ikke her vi bør bruge alle kræfterne.
PS: ”sjovt” nok var salg af sex tidligere en kriminel gerning, som det bedre borgerskab sluttede op om, hvorimod det var fulgt lovligt at købe sex.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Igen er Braad Thomsen ude med bøffelagtig karakteristik af navngivne personer og de såkaldte ”feminister”, som er uvidende om glæden ved at blive ”pulet i røven” mod sin vilje (hvorfor mon det også hedder en ”baghyler”?).

Igen er det kun de prostituerede der ser deres job som en del af deres seksualitet der trækkes frem, og ikke ét ord om dem der gerne ville ud af det ”skidt”, som Information udtrykker det - velvidende at man ikke kan straffe eller forbyde sig ud af miseren.

Han generer sig ikke for at trække ”den grimme lov” frem med skrækscenarier om hvilke tider man kan se frem til.

Derimod kniber med de holdbare argumenter for at lade stå til og helt glemme de kvinder og mænd der ikke kan få den hjælp af systemet som de burde. Ikke ét ord om de 94% gadeprostituerede og de 33% på sexklinikker og i escortbranchen der ønsker at forlade erhvervet.

Efterhånden forstår jeg godt de kvinder der går til yderligheder i deres ”følelser” og bruger sprogets mindre pæne gloser. Det er tilsyneladende det eneste der kan vække forargelse i denne sag. Hvad med til en afveksling at koncentrere sig om dem der gerne vil ud af skidtet, at se sagen fra deres synsvinkel og at kræve at der kommer professionel hjælp til disse mennesker? Det MÅ man da kunne blive enige om!

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

@Inger Sundsvald: Ja det er jeg helt enig med dig i De der vil ud af miljøet skal have hjælp
hvis de ikke selv kan finde ud
men vi ved jo reelt ikke hvor stor en del af dem er vil ud som er der nødtvunget eller om de bare er trætte af jobbet? Spørg på en hvilken som helst arbejdsplads mon ikke en stor del vil svare at de gerne ville lave noget andet? Det er jo ikke alle sexarbejdere der er ressourcesvage - og nogle har en god indtægt som de nødig vil undvære
Den bedste hjælp man kan give en narkoluder er at få hende ud af misbruget. Før det er sker er al anden hjælp forgæves

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg forlanger ikke eksakte tal og begrundelser for hvorfor man vil ud af miljøet. Men jeg forventer at den prostituerede ikke bliver mødt af straffeforanstaltninger af uvidende sagsbehandlere, skattevæsenet, evt. børneforsorgshjælpere og hvad man ellers kan forestille sig af uvæsentlig indblanding i privatlivet. Det er hjælp der skal til, formentlig på mange socialområder.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jamen så kan man jo selv bestemme hvad man lægger i ordet og hvad man hentyder til. Sproget lader til at være noget man går op i, og det er da også interessant.

Hvorfor er det nødvendigt at grave i nyre og lever hos de prostituerede for at få tjek på hvorfor de vil ud af miljøet?

Iflg. SFI’s rapport har ca. halvdelen af de prostituerede børn, og for 52 pct. af de klinikprostituerede koster det mellem 600 og 1.800 kroner for leje af en såkaldt helvagt, der er mellem 8-12 timer. Der skal altså hænges i for bare at betale huslejen.

18 pct. af de prostituerede har oplevet vold fra kunder en eller flere gange i 2010, mens tallet for oplevelse af grænseoverskridelser er 20 pct. og næsten alle de gadeprostituerede drømmer om et liv væk fra gaden men ved ikke, hvordan de skal få råd til stoffer, mad og husleje uden at prostituere sig.

Nogle har brug for akutboliger og relevante tilbud der kan få dem ud af deres stofmisbrug eller hjælpe dem med deres psykiske problemer, men det de bliver mødt med er tvangsaktivering og ukvalificerede sagsbehandlere.

Hele denne sump af varierende elendighed fremstilles som frie menneskers ret til selv at bestemme over deres egen krop og liv, som en del af deres seksualitet, og andre mærkværdige begrundelser for ikke at gøre noget. Forslag til løsning af den værste elendighed er statskontrollerede bordeller og fri narko, som med garanti ikke hjælper nogen væk, men tværtimod kan gøre markedet endnu mere skjult for skattemyndigheder m.fl.

Brugerbillede for Peter Nygaard
Peter Nygaard

"...som er uvidende om glæden ved at blive ”pulet i røven” mod sin vilje..."

Inger

Hvor kom, mod sin vilje fra?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Peter Nygaard

Det kom fra det de prostituerede siger om grænseoverskridelser der ikke er en del af aftalen om sex.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Men det kommer nok helt bag på mange (undskyld udtrykket), at dét hører til de grænseoverskridelser og den vold mange prostituerede jævnligt bliver udsat for mod deres vilje, sammen med deciderede voldtægter, voldelig adfærd og skader der ligefrem kræver lægebehandling ”som en del af udlevelsen af deres seksualitet”.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Undskyld Søren Lom, men mener du at en krop bør kunne sælges til serviceydelser?
Hvis det er i orden så er vejen jo også åbnet til salg af krop til rugemødre og hvad med salg af nyrer mv.

Brugerbillede for bernhard leem
bernhard leem

jeg forstår ikke helt problemet, det er vel sådan at hvis de piger der render rundt på gader og stræder, nu ikke skal bruge de penge til deres næste fix. så var der vel ikke flere narko ludere tilbage. og så er den sag vel løst. eller er det nu de kunder som pigerne har der også er skyld i at de har valgt at stikke nåle ind i kroppen alle vejne. det er problem er helt det samme som at hoppe ud af et fly uden faldskærm.
det kunne man jo bare have lade være med.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg venter stadig på en uddybning af hvad Søren Lom mener med at jeg ikke taler de prostitueredes sag men min egen.

Jeg taler også de fattiges og de arbejdsløses sag, bl.a., og det gør jeg faktisk helt uden at have noget personligt i klemme.

Men jeg regner ikke med at få noget svar, så jeg stiger af her, inden det hele begynder forfra igen med de samme og de samme elendige argumenter for ”frihed”.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Sommerens slatne agurk

Jamen, det her spørgsmål er jo også langt fra diskuteret til ende. Der kommer hele tiden nye og vigtige synspunkter frem, samtidig med at fakta udbygges. Islam og prostitution er tidens vigtigste spørgsmål, og det er jo godt for det kan enhver have en kvalificeret opfattelse af. Klø bare på!

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Følelser og sex er vel nærmest en symbiose. Der giver ro efter dopaminen er udskilt, og tryghed der fanger folk i glansbilledet, af kærlighed.

Men en illusion er det, ikke at der er noget galt med at føle sig tryg, det burde vel være en basal menneskeret.

Så hvorfor ikke forsøge at give de piger noget tryghed, vidende om vi netop ikke finder os i perverse tosser, der foregriber sig på dem.

Legaliser klinikkerne, bibehold gadeprostitution som ulovlig, med narko-hjælp og plads på en klinik, så har de et valg. Samtidigt vil det gøre det langt lettere at dæmme op for menneskehandel på gadeplan.

Brugerbillede for Asbjørn Auring Grimm
Asbjørn Auring Grimm

Et vigtigt men ofte forbigået tema i debatten om prostitution er forståelsen af ret og vrang. At et menneske har sin ret gør ikke automatisk menneskets beslutninger, handlinger eller ideer rigtige.
Denne debat ville vinde meget på, at vi tog det reelle udgangspunkt, at enhver selvfølgelig har ret til at bestemme over sin egen krop. Herefter kan vi begynde at diskutere det egentlige spørgsmål: Vil vi have en verden, hvor prostitution alene er et spørgsmål om frihed og fri vilje? (Og jeg vil gerne starte snakken med at sige fanme nej!)

Brugerbillede for Cecilie Lolk Hjort
Cecilie Lolk Hjort

@Dorte Sørensen

"Jeg forsøger bare på at tage de bekymrede og udskældte kvinders synspunkt , da jeg personlig selv mener at en krop ikke bør/skal sælges som en serviceydelse. Jeg set ikke et menneske som en varer , men det er måske mit problem ."

Det er ganske sjovt at du skriver at du ikke ser et menneske som en vare, og at det er derfor du ikke mener at 'en krop skal sælges som en serviceydelse'. For når du beskriver sexsalg som at 'sælge en krop som en serviceydelse', er det netop på det grundlag at du ser mennesker som varer (/serviceydelser). Hvis du ser sexarbejdere som mennesker der sælger noget (sex), falder dit argument fra hinanden - så er prostitution ikke længere 'salg af kroppe', men et job, og de mennesker der gør det er - mennesker - og har derfor krav på menneskerettigheder, herunder retten til selv at vælge arbejde. Din modstand mod prostitution afhænger fuldstændig af, at du ikke ser sexarbejdere som andet end varer.

(Og ja, det samme gælder for rugemødre.)

Brugerbillede for Eskild Nielsen
Eskild Nielsen

@Dorte Sørensen

'Jeg forsøger bare på at tage de bekymrede og udskældte kvinders synspunkt , da jeg personlig selv mener at en krop ikke bør/skal sælges som en serviceydelse.'

Du udtrykker muligvis de bekymrede kvinders synspunkt. De udskældte kvinder ser ud til mene noget andet

Brugerbillede for Lene  Petersen
Lene Petersen

Hvorfor ikke lige skæve ned til vores naboer sydpå. Dem der lovligjorde bordeldrift og normaliserede prostitution som et helt almindeligt arbejde. Hvem har vundet på det! Ikke de prostituerede. De er lige så stigmatiserede og underbetalte og voldsramte som altid og som konkurrencen med de udenlandske kvinder har udviklet sig også tvunget til at sælge sex uden kondom.
De eneste som har vundet på lovligørelsen af bordeldrift er alfonser og bordelejerne og de er ikke lige guds bedste børn.
http://www.youtube.com/watch?v=N06z6tLwy5w&feature=youtu.be
Et tv indslag fra tysk tv.

http://www.emma.de/ressorts/artikel/prostitution/da-ist-nichts-mehr-was-...

Ham klummeskriveren skulle bruge noget mere tid på at se på de udenlandske problemer end at skrive sådan en gang sludder om andre. På den anden side så tror jeg at både ham og andre der har travlt med at få lovliggjort prostitution udmærket godt kender til de udenlandske kæmpeproblemer men vælger bevist at ignorere dem.

Brugerbillede for Eskild Nielsen
Eskild Nielsen

Det gælder vel også i den branche, at det er nødvendigt at håndhæve de love og regler, som man udstukket for et område.

Virksomhedsejere indenfor enhver branche kan se store fordele ved at se stort på love og regler, især hvis de ikke bliver håndhævet.

I den trykte udgave var der for ca 1-2 år siden artikler om netop den problemstilling.

Brugerbillede for Lene  Petersen
Lene Petersen

@Eskild Nielsen og det tror du så slet ikke at tyskerne har gjort? At de bare har ladt branchen passe sig selv uden kontrol?

Både Holland og Tyskland har kontrolpersoner ude på bordellerne og det hjælper ikke en ski.

Sexkunderne er pi...ligeglade med om det er et lovligt eller ulovligt sted de køber sex, bare prisen er billig og det er uden kondom og man ikke bliver registreret nogen steder.