Kommentar

Venstrefløjen må vælge sine venner

Socialdemokratiske regeringer i Europa falder én efter én, fordi de sender regningen for finanskrisen til den almindelige befolkning. Det er en lektie, som den danske venstrefløj bør tage alvorligt, hvis den ikke vil lide samme skæbne
Debat
14. juli 2011

»Hvordan kan det gå til, at de rigeste er blevet rigere, mens jeg får skåret i min pension? Hvordan kan politikerne hæve deres løn, mens de kræver lønnedgang for de offentligt ansatte? Hvorfor er min søn nød til at arbejde gratis, for overhovedet at have et job?«

Den lille gråhårede kvinde er lige trådt op på et lille podium midt på Plaza Catalunya i Barcelona og kigger lidt genert ud over menneskemængden foran hende. På pladsen har borgere fra den spanske protestbevægelse, der kalder sig 'De indignerede' i ugevis protesteret mod den socialdemokratiske regerings spareplaner.

Utilfredsheden har allerede kostet den spanske regering dyrt. Ved lokalvalget gik socialistpartiet markant tilbage, og præsident Zapatero, der for nogle år siden blev båret ind på en bølge af begejstring, oplever nu sin popularitet rasle ned.

Mønstret går igen i andre europæiske lande. I Portugal sendte vælgerne José Socrates socialistparti ud af regeringsgemakkerne for et par måneder siden, og i Grækenland står den socialdemokratiske regering over for store folkelige protester og vil næppe overleve et kommende valg.

Årsagen til de venstreorienterede regeringers deroute skal findes i deres krisepolitik. Både i Spanien, Portugal og Grækenland har regeringerne efter anvisning fra Den Internationale Valutafond og EU gennemført en rendyrket borgerlig økonomisk krisepolitik. Med den ene hånd har de skåret benhårdt i velfærden, forhøjet pensionsalderen og forringet de offentligt ansattes løn og arbejdsforhold.

Med den anden hånd har de sprøjtet milliarder af euro ind i den private finanssektor for at beskytte den mod kollaps, og ladet den aller rigeste del af befolkningen fortsætte med at opretholde eller endda forbedre deres levestandard.

Eliten bliver rigere

Ingen af de venstreorienterede regeringer har turdet tage den nødvendige konfrontation med den økonomiske elite. Mens det ikke har skortet på viljen til at forringe forholdene for den jævne borger, er eliten blev strøget med hårene. De enorme rigdomme og privilegier og den voksende indkomstulighed, som blev udviklet i årtierne op til krisen, er stort set ikke blevet rørt. Tværtimod er koncentrationen af rigdom hos en lille økonomisk elite vokset, og bankernes aktionærer og direktører kunne efter kort tids tilbageslag igen forgylde sig selv med optioner og aktieudbytter. Den lovede hårde regulering af finanssektoren blev heller aldrig til andet end ord.

Det er netop denne grundlæggende uretfærdighed, som kvinden på Plaza Catalunya og de hundredtusinder, som har demonstreret sammen med hende, protesterer imod: oplevelsen af, at den økonomiske og politiske elite, som bærer hovedansvaret for det økonomiske kaos, er gået skadesløs gennem krisen, mens almindelige lønmodtagere har skullet betale en regning for en fest, de aldrig var med til.

Det er denne uretfærdighed, der én for én sender de venstreorienterede regeringer ud i kulden.

Når befolkningen oplever, at de venstreorienterede regeringer, de har sat deres lid til, fører den samme borgerlige nedskæringspolitik som højrefløjen, og i lige så høj grad holder hånden over den økonomiske elite, så skaber det desillusion, skuffelse, og en generel modvilje mod det politiske system.

I de bedste tilfælde manifesterer utilfredsheden sig i folkelige bevægelser som De indignerede, der forhåbentlig kan give venstrefløjen nyt liv. Men mange steder er det desværre højrepopulistiske partier, som formår at udnytte utilfredsheden og de antielitære og politikertrætte følelser i befolkningen.

Når befolkningen oplever, at alle partier alligevel fører den samme økonomiske politik, så bliver det andre emner, som f.eks. udlændingepolitikken, der bliver afgørende for stemmeafgivelsen.

Danmark følger trop

De socialistiske og socialdemokratiske regeringers deroute bør i den grad få advarselslamperne til at blinke hos den danske venstrefløj. Også i Danmark er regningen for krisen indtil i dag blevet tørret af i den jævne befolkning. Som AE-rådet har påvist har den rigeste femtedel af danskerne indtil nu været holdt skadesløse og endda fået forøget købekraft, mens resten af befolkningen har mistet penge. Og mens staten har tabt milliarder på bankpakkerne, har bankernes aktionærer tjent 73 milliarder siden 2009.

Hvis en kommende S/SF-regering ikke skal lide samme skæbne som vennerne ude i Europa, så er den nødt til at gøre op med denne uretfærdighed. Den økonomiske elite skal tvinges til at betale sin del af regningen for krisen. Bankerne skal gennem øget beskatning tilbagebetale det tab, som skatteyderne har lidt. Benhård regulering skal forhindre nye finansielle sammenbrud, og der skal gribes ind over for grådigheden på direktionsgangene. For blot at nævne et par oplagte indgreb.

Sådanne indgreb vil uden tvivl udløse et ramaskrig fra koret af arbejdsgiverorganisationer og bankøkonomer, og skingre og giftige angreb fra borgerlige lederskribenter og kommentatorer.

Det vil blive hård kost for et Socialdemokrati, som i årtier har været vant til et tæt og oftest venskabeligt forhold til den økonomiske elite.

Et sådant venskabeligt forhold er måske muligt i opgangstider, når kagen vokser og både eliten og den almindelige befolkning oplever at få del i fremgangen.

Men når kagen skrumper, og der er en regning, der skal betales, så er en venstreorienteret regering nødt til at vælge, hvem den vil være venner med. Så er det ikke længere muligt, at være på god fod med både den økonomiske elite og med den almindelige befolkning. Bare spørg Zapatero, Socrates, Papandreou eller kvinden på Plaza Catalunya.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

"Når befolkningen oplever, at alle partier alligevel fører den samme økonomiske politik, så bliver det andre emner, som f.eks. udlændingepolitikken, der bliver afgørende for stemmeafgivelsen."

- Der er en forskel imellem thorning og løkke, - den biologiske.

Og EL er det eneste oppositionsparti i Danmark, hvilet er pisse nederen.

Så valget står imellem at blive kneppet af de højreorienteret, eller blive kneppet, af de venstreorienteret og uanset hvem der knepper dig, så får du selv lov til at betale regningen for ydmygelsen.

Skål mærsk, straarup, kolind, ISS, dong , arla, osv... festen forsætter...

"Når befolkningen oplever, at alle partier alligevel fører den samme økonomiske politik, så bliver det andre emner, som f.eks. udlændingepolitikken, der bliver afgørende for stemmeafgivelsen."

Ja, og her står DF hele tiden parat med nye afskyelige forslag - som nu senest ideen om at DNA-teste alle asylansgere.

Jakob Lindblom

Tak til Pelle for en glimrende artikel. Dog glemmer han et par endog meget væsentlige pointer.

1) S-SF har jo allerede tilsluttet sig den politik, som hedder, at regningen skal sendes nedad. Dette fremgår jo meget meget tydeligt af den Europagt, som de to partier har tilsluttet sig, hvor målene er højere pensionsalder, lavere lønudvikling i offentlige såvel som private lønninger og en meget stram udgiftsstyring iøvrigt - med dårligere velfærd til følge. Dette er et faktum!

2) At man som følge af 1, allerede nu kan skose S-SF medfører dog ikke, at man kan hoppe op i hængekøjen og vente på at kunne udbryde: "Hvad sagde vi". Tværtimod har Grækenland, Spanien og de andre lande netop vist os, at det ikke nytter noget med protester mod centrumvenstre regeringer, hvis disse har fået vredet armen om på ryggen af EU (og IMF). Derimod kræver det et opgør med netop EU og en markant styrkelse af EU-modstanden.

Der er brug for at Enhedslisten sætter fokus på EU i meget større grad end i dag, og der er brug for, at udmeldelseskravet kommer i front igen, da vi ellers fanges i det uundgåelige "der er ikke noget alternativ-retorik", hvorefter man æder enhver forringelse. Tillige er der brug for en øget koordinering af kampen og deling af erfaringerne på tværs af EU, så vi kan få brudt med hele EUs stærkt liberalistiske fundament.

PS: I al beskedenhed skrev jeg denne artikel for et års tid siden, netop om EUs nyliberalistiske stukturreformer i ly af finanskrisen, som har vist sig i det store hele at holde stik. http://www.modkraft.dk/blogs/jakob-lindblom/article/euroen-i-krise-uvejr...

PPS: Et kig på denne side kan også varmt anbefales for dem, som er enige i ovenstående :-)

http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article528

Venligst

Jakob Lindblom

Michael Kongstad Nielsen

Når regningen for alvor skal betales, bliver det nok
svært for S og SF at lade de økonomisk stærkeste skuldre bære de tungeste læs. For så vil S og SF jo blive udråbt som uansvarlige socialister (eller det, der er værre), der knuser opsvinget og tager virkelysten fra de rige, og det kan S og SF ikke lide, fe vil helst være afholdte på det økonomiske parnas - ellers tror de ikke selv, de kan vinde valgene. Så det kommer nok til at gå som i Portugal, Spanien og Grækenland, (og USA). De mindre bemidlede må betale.

Hvis ikke Enhedslisten får et kanonvalg. Det kan man håbe. Og hvad med et nyt navn til dem: Jeg foreslår "Grønt Fællesskab". Det lyder godt, synes jeg. Og så ud af vagten med Enhedslisten (dette lidt støvede navn som et halvgammelt tysk parti, hvis ikke østtysk, et gennemvasket, renskuret enhedsparti, hvor alle tænker ens, nej, det er ikke godt.

Michael Kongstad Nielsen

Er GF ikke for tæt på DF ? Lidt som SED ?

Michael Kongstad Nielsen

Torben Skov: - jo, men så bliver altså det svært. SF er da også tæt på DF. Nej, jeg synes faktisk alvorligt ment, at "Grønt Fælleskab" er et seriøst bud på et nyt navn.

Bo S. Nielsen

Ikke for at lyde sur, men denne artikel er for vigtig til at skulle afspores med forsag til nyt partinavn til liste Ø.

Pelle Dragsdahls kronik er et OPRÅB til den venstrefløj(?), der indenfor få måneder skal overtage dette land i en sørgelig forfatning midt i en af kapitalismens værste kriser.

Gør nu os allesammen den tjeneste at lytte og diskutere det her, kære S og SF. I står med en historisk mulighed for venstrefløjen for at tage demokratiet tilbage.

Men meget - blandt andet tilslutningen til Europagten (jvf Jakob Lindbloms indlæg) - tyder desværre på, at I på forhånd er godt i gang med at spille os alle den mulighed af hænde. Lad det ikke ske. Vi ved godt, hvor de går skuffede går hen, og et yderligere højredrejet Europa i en kriseperiode vil sandsynligvis blive det katastrofale resultat af en svag venstrefløjspolitik.

Genfind styrken i venstrefløjens projekt, allier jer med Enhedslisten og arbejderklassepartierne i udlandet og kom i offensiven igen. Lad os på venstrefløjen sammen skabe resultater for almindelige mennesker ved at stå ved, at vi er parter i en kamp mellem klasser, både indenfor parlamentet og ude i samfundet.

Fyr jeres spindoktorer og strateger, hvis det er dem, der bilder jer ind, at vejen til succes går gennem en defensiv kamæleonpolitik, hvor ingen efterhånden aner hvad venstrefløjen står for og vil med magten.

Bo S. Nielsen

Rettelse: Pelle Dragsted - ikke Dragsdahl. Beklager.

Tag et kig på Helle Thorning. Bare kig på hende. Kunstig og dybt integreret med forbrugerkulturen. Hvad er det lige I forventer? En revolution fra folk, som er dybt integreret i det bestående?

Socialdemokratiet blev engang anset for lige så radikalt som kommunisterne og anarkisterne og alle blev forfulgt på lige fod. Idag er der ikke andet en navnet tilbage af Socialdemokratiet.

En revolution kan ikke komme oppefra.

Jesper Wendt

Så en stemme på et borgerligt parti skulle hjælpe? Selvfølgelig bliver det ikke rosenrødt på to måneder, der er tale, om et årtis misrøgt. Det vil tage tid.

Jesper, nej, det eneste der vil hjælpe, er at trække hele lortet ud i lokummet og bygge demokratiet op igen forfra.

Bo S. Nielsen

Rune Hjelm

Så vidt jeg kan se, er der ingen her, der taler om revolution, andre end dig. Jeg kan ikke se nogen revolutionære masser på vej ind og tømme Folketinget lige nu, kan du? Jeg kan ikke se, at landet befinder sig i en revolutionær situation (måske i modsætning til Grækenland), kan du?

Hvad der er interessant er, at de reformistiske socialistpartier i Latin Amerika kan tilsyneladende godt finde ud af at sparke opad. De har ikke erstattet kapitalismen med det klasseløsesamfund, men regningen rettes i den rigtige retning, hvilket er kommet millioner af mennesker til gode de senere år. Så hvorfor skal vi her i Europa slås med to kriser på een gang: hhv den systemiske og den socialdemokratiske?

Alt hvad vi i al ydmyghed beder om er, at S og SF i det mindste fører centrumvenstrepolitik og orienterer sig mod socialister fremfor neoliberale, nationalister og EU.

Revolutionen kommer ikke oppefra, nej, og derfor må også du være med til at sikre, at græsrødder og bevægelser har de bedst mulige vækstvilkår. Deri ligger forskellen mellem at trække på skuldrene, som lader til at være dit forslag, og så at trække parlamentet så langt til venstre som muligt.

Bo S. Nielsen

Men du er måske en af dem, der foretrækker at stemme blankt?

Det skal nemlig nok hjælpe fedt.

odd bjertnes

Det danske S kommer rendende bagefter - man skal ikke forvente lederskab i andet end ord og snak om mere ller mindre naturgiven 'ret til statsministeriet'.

Men tricket er jo så, at venstrefløjen klart signalerer at flirterne - med international konventions-og.-unions-totalitarisme såvel som værdi-relativisme og ateistisk/økonomisk kalkule - er forbi.

Så holder de op. De gør kun hvad folket ønsker ;-D

Jeg håber på at Thorning smidts taburetkløe kan tvinge hende til at lytte kraftigt til EL. Hvis ikke skal hun væltes !

Jesper Wendt

Skov, hvem er det så der skal lede landet med det sociale fortegn?

Bo, du har ikke en venstrefløj, bare fordi du har nogle partier med navne, der minder om hedengangne ideologier.
Så længe de nuværende magthavere - her oppositionen inklusive - har interesse i det bestående, vil du ikke se nogle væsentlige ændringer.

Alle idag accepterer liberalistisk kapitalisme, markedscentrismen og den uendelige vækst. Ideologi, som efter min mening ikke hører til på venstrefløjen, og som dertil skal gøres op med, for at løse de signifikante problemer, som vi står overfor. Men det kommer ikke til at ske med de nuværende magthavere, og dermed handler de nuværende magthavere imod vores fælles bedste, og for den såkaldte venstrefløjs vedkommende (her tænker jeg på S og SF), vil jeg påstå, at de også handler imod det, der burde være deres ideologiske fundament.

Hvad betyder det i dagens Danmark at være socialist? Hvordan vil du få din vilje udtrykt i folketinget? Det er efter min mening så godt som umuligt, og dermed mener jeg heller ikke, at vi har ægte demokrati, hvis dem man stemmer på, ikke handler som de bør og som de lover, men istedet handler i det beståendes favør.

Bo skriver:
"Genfind styrken i venstrefløjens projekt, allier jer med Enhedslisten og arbejderklassepartierne i udlandet og kom i offensiven igen. Lad os på venstrefløjen sammen skabe resultater for almindelige mennesker ved at stå ved, at vi er parter i en kamp mellem klasser, både indenfor parlamentet og ude i samfundet. "

Det er kommentarer som denne, jeg vendte mig imod. Hvordan kan du forvente fra de nuværende magthavere, at de genoptager klassekampen? Det er jo intet i hverken retorik eller handling, der vidner om, at noget sådant skulle være muligt (jvf. Ole Sohn's kommentar til bankdirektørerne, at "naturligvis kan vi blive enige om, at skatterne er for høje" - en såkaldt eks-kommunist, og nuværende socialist fra SF??).

Peter Hansen

Rune Hjelm, nu er det vel ikke skatten, der afgør om man er socialist! Mig bekendt handler det om rådigheden over produktionsmidlerne, og her ville det vel være en god ide at afskaffe indkomstskatten til fordel for en omsætningsafgift på virksomheder af betragtelig størrelse - ikke kun for at hente midlerne ind, men også for at stække den modmagt til folkestyret, som privatdrevne virksomheder af en vis størrelse udgør.

Nej, men skatten afgør ligheden, og det er vel afgørende for klassekampen.

Om skattens struktur skal være helt anderledes, er så en anden sag. Det jeg siger er bare, at Ole Sohn's udtalelse ikke ligefrem vidner om en rød genoptagelse af klassekampen.

Hvis du vil tage kontrollen over produktionsmidlerne, så taler du i sandhed om revolution - mere end bare klassekamp.

Du ville få min stemme :)

Bo S. Nielsen

Rune Hjelm

Jeg "forventer" ikke noget, jeg opfordrer. Og prøver at tale til den indre socialist i nogle af de her mennesker.

Jeg er oprigtigt bange for, at en kommende S-SF regering vil sætte alt over styr med en visions- og tandløs politik, der, trætte af skuffelse, i sidste ende vil få almindelige mennesker til endegyldigt at holde op med at tro på noget bedre end højreorienteret politik. Og ser sig om efter en stærk mand, der kan skabe ro på bagsmækken og holde de fremmede udenfor grænserne, så de i det mindste ikke snylter på de sidste smuler af velfærd og arbejdspladser, der måtte være.

Jeg frygter hvad der kommer efter en forfejlet "rød" regering, Rune.

Samtidig er jeg ikke så kategorisk afvisende omkring det politiske potentiale, der er til stede i S og SF, hvis disse aktiveres og mobiliseres. Der ligger også en stor opgave for de af os, der ikke ser parlamentarismen som den egentlige løsning og kampplads. Fagbevægelsen, de sociale bevægelser og alle progressive kræfter må i offensiven. Der var noget af det i luften i ugerne med CSC-konflikten eksempelvis.

Hvis du virkelig mener, at det er meningsløst så meget som at interessere sig for, hvad de foretager sig inde på Christiansborg, og at det er ligegyldigt at stemme på Enhedslisten (som jeg formoder er det parti, der ligger dine overbevisninger nærmest), så skal du nok få ret i din prognose i fald mange mennesker nok slår dig følge.

Jeg talte for et par mdr siden med et par gutter, der vil fejre deres demokratiske rettigheder med at lave bål af stemmesedler. Så holder de en fest og er vildt revolutionære. Alle er velkomne.

Det er da også en slags budskab, ja man kan vel endda argumentere for, at det er en form for politisk handling. Spørgsmålet er så hvem, der får noget ud af det.

Så kan andre imens fortsætte med udenomsparlamentarisk aktivisme og partiarbejde. Og prøve at sætte deres præg på den linje, der lægges internt i den parlamentariske strategi. Det her f.eks:

"Hvis en kommende S/SF-regering ikke skal lide samme skæbne som vennerne ude i Europa, så er den nødt til at gøre op med denne uretfærdighed. Den økonomiske elite skal tvinges til at betale sin del af regningen for krisen. Bankerne skal gennem øget beskatning tilbagebetale det tab, som skatteyderne har lidt. Benhård regulering skal forhindre nye finansielle sammenbrud, og der skal gribes ind over for grådigheden på direktionsgangene. For blot at nævne et par oplagte indgreb."

...er jo klassekamp. Ikke revolution. ikke socialisme. Men klassebevidst socialistisk politik indenfor de reformistiske rammer, som ville komme arbejderklassen og almindelige mennesker til gavn. Derudover er det vel mere eller mindre dét, der er muligt at gennemføre under en ny regering - de aktuelle styrkeforhold klasserne imellem, taget i betragtning.

Folk kan naturligvis være kontrære og boycotte valget alt det de synes. Men hvad får jeg ud af det? Hvad får mine unger ud af det?

I mellemtiden bør alle gode kræfter give den en seriøs skalle med politik overalt i samfundet: på arbejdspladsen, fagbevægelsen, på deres uddannelsessted, i deres lokalområde - og måske i deres lokale socialistiske partiafdeling. Demonstrer, besæt, strejk, agiter, diskuter og tag ansvar. Vi har de sidste år set at der er et stort potentiale i "velfærdsbevægelsen" og strejkerne. Det er et potentiale, der kan og skal aktiveres. Så sandelig ikke mindst under en ny "rød" regering, der ikke skal få lov at helme eller sole sig i sejrens sødme. De skal naturligvis presses til at føre en politik, der giver os forbedringer, ikke forværringer.

Og jeg som troede jeg var pessimistisk. Ligten up, Rune ;)

Peter Hansen

Rune Hjelm, det er afgørende, at staten ikke fedtes ind i den udnyttelse af mennesker, der altid vil foregå i et samfund, hvor nogle ejer og andre ikke gør det.
Staten skal være borgerens værn mod overgreb og økonomisk udbytning.

Bo S. Nielsen

Rune Hjelm henvendt til Peter Hansen

"Hvis du vil tage kontrollen over produktionsmidlerne, så taler du i sandhed om revolution - mere end bare klassekamp.

Du ville få min stemme :)"

Fedt, Rune! Læs her hvorfor du så netop skal stemme på Enhedslisten og opfordre alle til at gøre det samme ;)

http://www.enhedslisten.dk/ejendomsret-er-stadig-aktuel-villy

Danmark kunne være værre. Tag f.eks. USA, her vil jeg påstå, at de er kommet så langt ud, at demokratiet har spillet fallit, fordi magthaverne er i lommen på den økonomiske elite.
I USA ville jeg ikke gide stemme.

Så langt er vi trods alt ikke kommet endnu. Enhedslisten (og det er et fint navn - ting og organisationer kan have de mest lamme navne og stadig være cool, hvis de har et cool indhold) bliver stærkere og stærkere, og forhåbentlig vil de ikke kunne blive overhørt i de kommende forhandlinger. Dertil tror jeg heller ikke, at vi er så korrumperede endnu som det er tilfældet med USA.
Men jeg må sige, at jeg ser ikke meget håb med Helle Thorning. Hun virker noget hjernetom. Mangler ideer og visioner, og synes mere optaget af at se godt ud. Desuden bryder jeg mig ikke om hverken S eller SF's retorik, som har bevæget sig meget langt væk fra deres det, der skulle være deres ideologiske ståsted. Men lad os nu se. Vi har set, at den nuværende regering lod som om de var socialdemokrater og tog sig af velfærdsstaten, mens de i hemmelighed slagtede den. Mit håb er, at S/SF er andet end hvad de giver sig ud for at være, og hvis ikke, så at Enhedslisten vil holde dem fast.

Spørgsmålet er så, om man kan forvente tiltag fra en rød regering, som ikke flugter med den generelle udvikling i EU. Og det betyder mere af hvad vi har haft i de sidste 30 år: Liberalisme, marked og vækst, vækst, vækst. Og hvis dét fortsætter, så mener jeg, at de røde partier har spillet fallit, og kun er røde af navn, og dermed vil jeg sætte spørgsmålstegn ved vores demokrati, hvis rød ideologi ikke kan komme til udtryk.

Jeg stemmer på Enhedslisten (tvunget derud af de andre partiers højre-march) - men det var nok ikke så svært at gætte :)

Bo S. Nielsen

Rune

Fint, det kommer heller ikke mig ved - det var også mest for at give dig lidt røg, nu hvor du længere oppe - i hvert fald retorisk - flirtede med det absolutistiske: lokummet eller intet ;)

Kristian Rikard

Rune Hjelm,
Det er ikke skatten, der afgør lighed. Det er i lige så høj grad fordelingspolitikken.

Mens det ikke har skortet på viljen til at forringe forholdene for den jævne borger, er eliten blev strøget med hårene. De enorme rigdomme og privilegier og den voksende indkomstulighed, som blev udviklet i årtierne op til krisen, er stort set ikke blevet rørt. Tværtimod er koncentrationen af rigdom hos en lille økonomisk elite vokset

-----------

hvis det passer, kommer der jo nok snart virkelig revolution også i hele europa.

Poul Erik Riis

Problemet er at den moderate venstrefløj i alle lande lige havde lært at være nyliberalister. Nu skal de gøre op med de herskende dogmer. Det vil tage lidt tid, men forhåbentlig lykkes det.

Søren Kristensen

Mærkeligt nok er det i nødens stund at opbakningen er svagest. Mens EU er på røven, økonomisk og ideologisk, kvitterer danskerne med en grænseaftale, som næsten kun kan tolkes som selvtilstrækkelighed (selv om noget lignende for længs er etableret i andre EU-lande) og hver gang økonomien i fællesskabet dykker og borgernes vilkår forringes kvitterer vælgerne med at forråde socialismen og rykke et trin til højre. I en bedre verden burde det være omvendt, altså at sammeholdet i unionen styrkes af modgang, men sådan spiller klaveret altså, af en eller anden grund, ikke i EU. Måske trænger det til at blive stemt.

Jeppe Brogård

Der er brug for politisk opbakning. Det går begge veje. Jo større tillid, man viser sine politikere, jo bedre handlekraft får de.

Hvordan skal man så have tillid til sine politikere? Se på deres handlinger. De borgerlige følger reaganomics. De røde har ikke ansvar for den aktuelle krise. Dog siger klart, at de vil følge en udviklingspolitik.

Genopretningsplanen siger, at der skal flere toldere ved grænsen. Genopretningspakken siger, at efterlønnen skal væk. Genopretningspakken siger, at kommunerne skal skære ned over en bred kam. Det overskud kommunerne får ud af nedskæringerne kan så gives som skattelettelser, ligesom det skete sidste år.

Fair Løsning vil sætte gang i offentlige investeringer. SFs vækspolitiske udspil sætter fokus på klima og skaber bæredygtige jobs. SFs Bypolitik sætter fokus på synergi mellem de adskilte dele af samfundets maskineri - og aktiverer de penge vi allerede bruger i flere systemer samtidig.

Jeg ved godt hvad jeg vil anbefale at have tillid til. Men hvis det glipper for deltagerne i denne tråd vil jeg blot sige, at hvis de nuværende systemer svigter, så prøv noget nyt.

Peter Hansen

Problemet, Jeppe Brogård, for mange af os er vist nok, at det ikke er nyt nok. :-)

Jeppe Brogård

Synd. Med den politikerlede må fanden jo bare tage de sidste.

Jeg venter spændt på, at I opfinder et nyere alternativ. Besværgelser gør det i hvert fald ikke :-)

Jeppe Brogård

Nå, så behøver jeg vel heller ikke bliver mere sur. Jeg er enig med Dragsteds pointer. Synes bare, at der er klare tegn på, at rødt alternativ faktisk viser gode takter i den henseende.

Det er jo også rigtigt, Peter, at der ikke er meget nyt i Keynes. Til gengæld ser det ud til, at reaganomics er et rent falitbo.

Mine problemer med fair løsning er brugen af ordet vækst. Og det ord deler FL jo med keynes og det med, at kagen skal gøres større for at man kan holde sig på god fod med alle.

Omvendt er tanken om, at der ikke er nok til alle jo også prøvet før. Da valgte befolkningerne og landene den direkte vej til fascismen, kommunismen eller hvad det nu ellers hedder. Hvis der ikke er nok til alle vil jeg da godt håbe, at vi kan finde nogle ligelige ordninger i stedet for.

Men netop i klimasammenhæng er der måske et potentiale for at skabe en ny udvikling, hvor der vil være nok til alle. Solens ressourcer er rigelige for nærværende. Olie er jo netop sådan et solenergilager. Vi bruger den bare uhensigtsmæssigt.

Her ved mit sommerhus er det lokale varmeværk ved at installere solfangere i hektarvis. Det giver økonomi for en entreprenør, som sætter apparaterne op. Det har varet nogle uger nu.

Bagefter kan de spare biomassen til særligt kolde dage og til de mørkeste perioder af året. Oliepenge kan derefter bruges tl noget andet.

Peter Hansen

Jamen, Jeppe Brogård, vi er jo aldeles meget enige om vejen. Problemet er jo desværre, at vi som sædvanlig forsøger at løse nutidens problemer med fortidens løsninger. Da Keynes var i vælten, var han jo faktisk samtidig med problemerne. Måske vi skulle se lidt mere til Stiglitz og dem...

Jeppe Brogård

Gerne, Peter Hansen. Men jeg kender ikke de der folk godt nok til at se forskel på Stieglitz og keynse.

Poul Krugmans kommentar i politikken i dag (kan desværre ikke finde linket) giver en kritik af den amerikanske mangel på økonomisk politik, som fuldt dækker den danske samme. PK kritiserer en række holdninger og udtalelser for at hæmme den politiske opbakning til at gøre noget, selvom man kan. De kritiserede udtalelser er amerikanske. Men de er samtidig identiske med, hvad Løkke og hans venner har sagt de seneste år.

Reaganomics betjener sig desværre af løsninger, som er endnu ældre end Keynes, så derfor ser keynes så besnærende ud i den aktuelle diskussion.

Olav Nielsen

Er Pelle Dragsteds artikel og Informations geniale debattørers indlæg sendt til Helle Thorning og Villy Søvndal? Ih, hvor jeg håber, at de følger rådene! (så bliver den røde pine kort!)

Peter Hansen

Tværtimod, Olav Nielsen, så kommer vi væk fra det umoralske og depraverede sidespor, liberalismen har ført os ad i de sidste ti år.

Peter Hansen

Enig i, at VK ikke har forvaltet deres mandat de sidste ti år, men at begrunde det med liberalismen er vist ikke tilfældet.

Alene af den grund, jf tråden om DF og populismen, at DF ikke aner hvad liberalisme er, burde overbevise dig om, at det er det står skidt til med liberalismens i VKs politik.

Peter Hansen

Jeg må minde dig om, Mikael Petersen, at DF faktisk er Fremskridtspartiet i forklædning - de ved udmærket godt, hvad liberalisme er.
Og nej, det står overhovedet ikke skidt til med liberalismen i VKs politik - tværtimod er den helt efter bogen med forfølgelse af de uformuende, tvangsarbejde, racisme m.m.m. Du må huske på, Mikael, at de liberalistiske revolutioner i England og de amerikanske kolonier opstod på den ene side som oprør mod det, der sås som slaveri for hvide mennesker: at de skulle betale skat til et samfund, de ikke havde indflydelse på, mens de på den anden side også handlede om de selvsamme menneskers ret til slavehold. Pengeoverklassens overvågning og styring af underklassen er kernen i liberalismen - hele tiden på vej med nye teorier, der sandsynlinggør, at rige mennesker slet ikke skylder nogen noget.

Peter Hansen

Jeg har det ikke så godt med, at folk finder sandheden i en bog, der dels beskriver en svunden tid og dels hævder at denne bog har alle svarene på dagens tilstand.

Det være sig Bibelen eller Koranen, der begge hævder at have enkle svar på det gode liv i en kompleks verden eller en historisk redegørelse om en isme (her liberalisme) som svarene på alle nutidens dårligedomme.

Det hæmmer den frie tænkning, og putter mennesker i et afhængighedsforhold til nogen, der behersker bogen bedre end andre.

Peter Hansen

Nu er det jo sådan, Mikael Petersen, at en akademisk bog jo baserer sig på kildeforskning, som den behandler kritisk. Det er ikke religiøst, kun skræmmende, fordi, som du ved, Adam Smith et al stadig fremstår som på det nærmeste profeter for liberalister og andre fritmarkedstænkere. Men brønden er forgiftet, det er der bare ingen, der rigtigt fremhæver, eller nu er der jo så altså én.
Samtidig kan det ikke være dig ubekendt, at der jo faktisk indføres moderne udgaver af præcist de tanker, som den tidlige liberalisme brugte til at skabe et uhyrligt opdelt klassesamfund.

Peter Hansen

Lov mig, at du ikke lader Losurdo bliver din nye bibel.

Adam Smith beskriv en verden for 300 år siden, Marx for 200 år siden, Bibelen livet for 2000 år siden og Koranen er 1400 år gammel.

Vi har friheden til selv at tage det bedste eller det værste som inspiration, ikke som et påbud eller en ukritisk fremskrivning af fortiden.

At enkelte vælger det værste er ikke ensbetydende, at alle tager det værste. Tværtimod.

Kristian Rikard

Kære Peter Hansen,
Der er noget i din fremstilling, der ikke hænger sammen, og det er den historiske sammenhæng. Wealth of Nations blev publiceret i 1776, efter at Adam Smith havde brugt ganske megen tid på en etik- og morallære, som Hume så lagde navn til istedet.
Hele kredsen omkring "the poker club" og oplysningstiden i Skotland var stærkt inspireret af hollandske og især franske forhold (da man ikke kunne udstå englænderne og søgte at gå uden om deres tænkning). 10-12 år senere startede den fransek revolution, og iøvrigt havde Amerika netop startet løsrivelsen fra England gennem "the Tea Party" og andere happenings over there.
Din opfattelse af liberalismen (nogle gange tror jeg, du mener kapitalisme) og dens grundtanker er ikke rigtige i min optik.
Og iøvrigt deler jeg Mikael Petersens synspunkt. Man kan ikke bare tage Wealth of Nations og Das Kapital og sige; Her er de to muligheder - alt andet er udelukket i 2011.

Olav Nielsen

Jeg har en vis veneration for utopiske socialister, Peter Hansen. Jeg har selv været sådan engang - i min naive og uvidende ungdom. Det er fint at tro på den slags, men det er naivt at tro, at der skulle kunne skaffes flertal for den slags. Viva la revolucion!

Chris David Bonde Henriksen

Tillader I brave folk fra venstrefløjen at én fra den modsatte fløj sagtmodigt gør jer opmærksomme på, at der dybest set ikke er den store forskel mellem de to fløje, fraset DF og Enhedslisten, som jo er lige langt ude på hver sin fløj. Derfor vil I nok - som mange af jer tilsyneladende frygter - blive slemt skuffede. Der kommer ikke den store forandring.

Der er altid mest brug for 'realpolitik', når en regering skal løse de praktiske og påtrængende opgaver, som landet står over for. Især i en periode som nu, hvor finanskrisen stadig ikke er et overstået kapitel.

Peter Hansen

Kristian Rikard, det er sandelig også både franske og hollandske forgængere, Losurdo inddrager i sin gennemgang af liberalismens forsøg på at hæve den øvre middelklasse på bekostning af alle andre. Hvad der imidlertid står stærkest, er den indædte vilje til at kategorisere, styre og udnytte folk af andre racer og klasser. Han bevæger sig op i tiden, men så langt er jeg ikke kommet. Det er imidlertid et uomgængeligt faktum, at Smith stadig står som noget nær en profet for også moderne liberalister - selvom der synes i høj grad at være tale om retfærdiggørelse af en praksis snarere en en retningsanvisende universel moral.

Kristian Rikard

Joh Peter Hansen,
Nu må jeg se hvem ham Lusardo er? Men Biblen og Koranen og andre af den slags blev vel også skrevet og trykt under
hensyn til datidens indhøstede erfaringer. Hva sku man eller skrive om? Fremtiden? Den aner vi jo ikke noget om :-)

Kristian Rikard

Undskyld, Losurdo.

Sider