Interview

'Vi skal anerkende, at der er forskelle'

Ensidig fokusering på at komme væk fra kønsrollemønstrene er farligt, fordi man overser andre og vigtigere forskelle hos børn, mener Charlotte Dyremose (K)
Debat
16. august 2011
Charlotte Dyremose.

Charlotte Dyremose.

Mads Stahlschmidt

- Hvorfor er det så vigtigt at man ikke udvasker kønsforskellene, men i stedet anerkender dem?

»Fordi reel ligestilling ikke er, at vi alle sammen bliver gjort ens. Det er tværtimod at vi anerkender, at vi er forskellige. Og at vi skal have samme muligheder i livet, uanset at alle har forskellige udgangspunkter. Der er forskel på mænd og kvinder, og det skal vi anerkende og i stedet sørge for at skabe lige udviklingsmuligheder for alle.«

- Psykologer og neurologer har peget på, at der eksempelvis ikke er noget i drenges hjerner, som betyder, at de er dårligere til at sidde stille og koncentrere sig. I stedet handler det om, at vi giver drengene en anden opdragelse, så de netop udvikler sig sådan. Hvorfor skal vi anerkende en forskel, der ikke findes?

»Vi bliver nødt til at anerkende, at der er forskelle. Og også anerkende, at der er forskel på drenge og derefter skal man se det enkelte barn ud fra det enkelte barns perspektiv og ikke tro, at man bare kan gøre kønnene eller de enkelte børn ens.«

- S-SF vil i deres ligestillingsudspil 'nedbryde fastlåste kønsrollemønstre i børnehøjde', og Pernille Vigsø Bagge siger, at køn skal betyde mindre. Hvad tænker du om det?

»Det lyder en smule hippieagtigt. Jeg vil være meget bange for, at vi ender som eksemplet i Sverige, hvor man ikke må kalde børn ved det køn, de nu engang er. Det vigtige er, at man på skolerne f.eks. formår at se børnene ud fra deres eget individuelle udgangspunkt. Det her er et underligt ensidigt fokus på køn, frem for i det hele taget at arbejde med at give barnet de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Og det handler om meget mere end køn. Social arv, kulturel arv og andre forudsætninger er mindst lige så vigtige.

- Hvad betyder det, at man skal anerkende, at der er forskel på kønnene f.eks. i folkeskolen?

»Man gør sig nogle erfaringer med, hvordan forskellige børn lærer bedst. Og dermed også, at alle ikke lærer bedst på den samme måde. Risikoen ved ikke at anerkende forskellene er, at man f.eks. ikke må dele børnene op på baggrund af køn i hold. Jeg ser gerne, at man har alle muligheder for at dele op for at gøre det, der i den enkelte klasse fungerer bedst. F.eks. har det nogle steder givet gode resultater hos pigerne, at de en gang imellem slipper for drengene, fordi drengene kan være dominerende.«

- Hvis man f.eks. opdeler klasser i højtråbende drenge og stillesiddende piger, bliver fokus på kønnet så ikke blot en let forklaring, man tyer til, frem for at løse problemet med en folkeskole, der måske ikke kan rumme alle?

»Jeg synes tværtimod det bliver en underlig negligering af, at der faktisk ofte er nogle forskelle, og at folkeskolen skal kunne rumme dem. Selvfølgelig kan køn bruges som undskyldning for at dække over et problem, men det kan social arv og etnicitet også. Og generelle kriterier skal aldrig bruges som sovepude, men det enkelte barn og den enkelte skole skal have frihed til at foretage de prioriteringer, der er bedst for dem. Og det kan nogle steder være hensigtsmæssigt at kønsopdele i perioder. Det vil jeg ikke blande mig i.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ronja & Andy Mannov Olesen

Sjovt som ordet 'hippie' pludselig kan beskrive alt det regeringen for alt i verden vil undgå at vi udsætter vores børn for

Inger Sundsvald

Er der egentlig nogen der påstår at der slet ikke er forskelle?

@ Inger Sundsvald:
Ja, der er feminister der påstår at biologiske forskelle mellem kønnene ikke eksisterer.
Helt ekstrem i den retning er Judtih Butler, der ligefrem påstår, at ikke blot de mentale forskelle mellem kønnene, men også de kropslige forskelle, er skabt af kulturen, ikke af biologien. Det er mig en stor gåde, hvorfor så mange kvinder, også i Danmark, i den grad beundrer Butler og fremstiller hende som en stor tænker.