Kommentar

Blandede boliger udvikler velfærden

Hvis S's forslag om sikre socialt blandede boligområder ses som led i den samlede socialpolitiske indsats og ikke kun som et boligpolitisk tiltag, kan det øge tilliden og sammenholdet i det danske samfund
8. august 2011

Rasmus Prehn og Socialdemokraterne var for nylig ude med forslag om at fremme udviklingen af socialt blandede boligområder og brugte bl.a. argumentet, at socialisering på tværs af sociale skel fremmer den sociale mobilitet.

Det synspunkt blev straks imødegået af flere eksperter. Ifølge dem var der ikke belæg for at udvikle de svageste ved at etablere blandede boligområder (Information 25. juli).

Problemet er, at disse eksperter anlægger en for snæver synsvinkel på de forslag, som Rasmus Prehn har fremført. Forslagene skal ikke vurderes alene, men ses i sammenhæng med en lang række andre initiativer, som har til formål at genoprette det danske velfærdssamfund.

Lighed skaber tillid

Den forholdsvis store lighed mellem danskere og den store gensidige tillid er afgørende grundsten for det demokratiske Danmark. De seneste 15-20 års udvikling har øget uligheden, og det vil på sigt svække den gensidige tillid.

I dag løser velfærdssamfundet ikke i tilstrækkeligt omfang sine helt grundlæggende opgaver i forhold til samfundets dårligst stillede. I stedet er fokus på leverance af offentlig service til de mange. Derfor er det vigtigt, at der udvikles politikker, som peger i en anden retning end den nuværende, for ellers vil ulighed føre til svækket tillid og i sidste ende til social uro.

Social udvikling forudsætter, at vi mange forskellige steder sætter politisk ind for at understøtte social lighed. Det skal bl.a. ske i dagtilbuddene og i folkeskolen gennem øget pædagogisk støtte til de børn, som har svag hjemmebaggrund.

Det kan også ske gennem en mere bevidst omfordeling af midler til de skoler, som er placeret i socialt belastede områder. Det kan ske gennem opfyldelse af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Og flere kunne nævnes.

En væsentlig brik i en sådan retablering af det danske velfærdssamfunds drejer sig også om udvikling af viden og udveksling af erfaring på tværs af sociale skel i samfundet.

Lukkede sociale kredse

Der mangler i dag steder sociale rum hvor man kan møde hinanden på tværs af sociale forskelle. Fordi vi bor på den måde, vi gør, har folkeskolen mange steder mistet den funktion.

Det har med Lars Olsens ord ført til manglende udvikling af kendskab og venskab på tværs af sociale klasser. Der skal derfor satses bevidst på at udvikle sådanne rum, og nye ideer er velkomne.

Jeg har selv været fremme med forslag om etablering af en eller anden form for obligatorisk velfærdstjeneste for alle unge under 25 år. På samme måde ser jeg Rasmus Prehns forslag som et bidrag til en ændret udvikling.

Det er positivt, at centrale politikere nu begynder at se boligpolitiske tiltag i sammenhæng med andre politikker for at fremme nye politiske mål. I alt for mange år har boligpolitikken kun været styret af markedskræfterne og i enkelte tilfælde (salg af almene boliger) af ideologisk forherligelse af den private ejendomsret.

Udflytningen fra bykernerne, opbygning af store parcelhusområder og etablering af store boligforeningsbyggerier har ført til en tydelig social og etnisk segregering af boligmarkedet. Den almene boligsektor er over de sidste 25 år blevet til dominerende bosted for personer på overførselsindkomst med heraf følgende koncentration af sociale- og etniske problemer. Det er den udvikling, som Rasmus Prehns politiske forslag ønsker at ændre.

Mixofobi

Det er på tide at gøre op med den hidtidige udvikling. Det, at vi i dag i meget stort omfang har bosat os ved siden af dem, som ligner os selv, udgør et demokratisk problem. Den tyske filosof Zygmunt Bauman taler om, at der i de vestlige samfund har udviklet sig en generel mixofobi, dvs. angst eller modvilje til at indgå i sammenhænge med andre end dem, som ligner en selv.

Samfundet er opdelt i en række delsamfund, der internt består af identiske individer, fællesskaber af ligesindede. Her er hverken plads til at tage hensyn til dem udenfor eller til at klare de forskelligheder, som altid opstår i mellemmenneskelige relationer.

For Bauman får den tiltagende mixofobi som konsekvens, at vi mister evnen til at nå frem til fælles og delte meninger og dermed en fælles accepteret aftale om, hvordan vi opfører os over for hinanden.

Det er utrolig afgørende, ikke mindst i lyset af 22. juli-begivenhederne i Norge, at vi får vendt udviklingen og går bevidst efter at bekæmpe mixofobi i det danske samfund. Kun herved kan vi bevare de skandinaviske velfærdssamfund og dermed også den særlige form for samtaledemokrati, som vi er mange, der værdsætter så højt. Set i denne sammenhæng og ikke som isolerede boligpolitiske tiltag giver Rasmus Prehns forslag rigtig god mening.

 

Knud Aarup er direktør for Social og arbejdsmarked i Randers Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu