Interview

Danmark 10 år efter

Debat
1. september 2011
Hvordan har de sidste 10 år ændret Danmark? Det spørgsmål kan kun besvares i fællesskab. Tre danskere har hjulpet os med at tegne et portræt af et forandret Danmark. Du kan også være med på www.information.dk/dk2011

Efterlønneren

Navn: Jørgen Wentzlau

Arbejdsplads: Helnæs (hjemme)

I dag bestemmer kreditforeningen, hvem der skal være min nabo. På min udkantsadresse kan unge mennesker ikke låne penge til bolig, så de fremtidige naboer er ældre mennesker, der har penge med fra et andet hus. De har oplevet så mange forandringer i deres liv, at de ikke tåler flere.

Resultatet er, at alt skal vedblive at være, som det var, første gang de var her. End ikke en vindmølle kan vi få opført, selv om vi engang kunne være fælles om mejeri, brugsforening, frysehus.

Tidligere sang vi 'Det er samfundets skyld', og fandt tryghed i det. Men så fik vi en statsminister, der sagde, at der var frit valg på alle hylder. Hvis man ikke kunne nå hylden, var det ens egen skyld. Det har resulteret i, at mange unge mennesker er stressede og tager det som en personlig fiasko, når de ikke når øverste hylde. Ingen har fortalt dem, at der ikke er varer nok til alle.

Folkeskolelæreren

Navn: Hasse Christensen

Arbejdsplads: Folkeskole i Roskilde

Det mest skelsættende på min privatfront de seneste 10 år var nok at blive far til en lille dreng. At opleve velfærdsstaten som modtog ham i verden med kyndig hånd, og som guidede os nye og forvirrede forældre i den rigtige retning.

Læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger og mange mange flere ydede en professionel indsats, på trods af at de alle sammen løb rigtig hurtigt.

Nu overvejer vores lille familie at købe en ny bolig. Men i vores område skal man betale et pænt stykke over to millioner kroner, så vi må desværre nok udskyde det og tage til takke med vores private lejebolig.

Den social­rådgiverstuderende

Navn: Rebekka Rughave

Arbejdsplads: Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro

I mit fag bruges nu i gennemsnit 90 pct. af tiden på papirarbejde. Socialrådgiveren har mindre og mindre at skulle have sagt.

Borgere med flere problemstillinger er blevet kastebolde mellem afdelinger, stat, regioner og kommuner. På trods af at det føles, som om der er meget færre midler til de socialt udsatte, bliver der brugt lige så mange penge som tidligere.

Som studerende føler jeg, at den eneste interesse min uddannelsesinstitution har i mig, er at få mig igennem – om man så må sløjfe nogle eksaminer hist og her. Min faglige udvikling er ligegyldig, bare budgettet hænger sammen i sidste ende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her