'Hvis den ene præst siger nej, finder vi bare en anden'

Homoseksuelle skal have ret til at blive viet i den danske folkekirke. Sådan lyder det fra kirkeminister Per Stig Møller (K), der vil fremsætte et lovforslag efter det snarlige valg.

Meldingen kom, efter at kirkeministeren forleden havde holdt møde med landets biskopper. Men det skitserede forslag giver samtidig mulighed for, at en præst kan nægte at vie homoseksuelle, hvis det strider imod præstens fortolkning af Bibelen.

Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, har været formand for udvalget bag rapporten Folkekirken og det registrerede partnerskab, som ligger til grund for lovforslaget. Han er selv tilhænger af, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken, men han mener også, at det i en rummelig folkekirke skal stå præsterne frit for, om de ønsker at vie homoseksuelle.

- Peter Skov-Jakobsen, er den form for undtagelse ikke en carte blanche til, at præsterne kan nægte at vie homoseksuelle?

»Hvis det er imod en præsts samvittighed at gøre det, så behøver man ikke. Men man skal fokusere på, at den her lovgivning for første gang giver mulighed for et autoriseret ritual, der betyder, at folkekirken giver sine medlemmer et retskrav. Så det er faktisk lige meget, om den enkelte præst vil eller ikke vil det vigtige er, at folkekirken som institution stiller sig bagved. Og hvis en præst siger nej til at vie homoseksuelle, så finder vi en anden præst, der kan udføre vielsen.«

- I sommer opstod en situation, hvor alle tre præster i et sogn nægtede at vie fraskilte. Kan homoseksuelle i fremtiden også blive tvunget til at rejse til et andet sogn for at blive viet?

»Nej, men det kan være, at der i stedet kommer en præst fra et nabosogn. Jeg ser ikke problemet. En homoseksuel finder hurtigt ud af, hvor det kan lade sig gøre.«

- Et flertal i befolkningen og blandt politikerne ønsker, at præster i folkekirken skal vie homoseksuelle. Bør præster ikke rette ind efter det, fremfor selv at vælge, hvem de ønsker at vie?

»Jeg synes ikke det er noget stort problem, fordi vores organisation sørger for at betjene alle. Man skal forstå, at folkekirken er et mangesidet foretagende. Et kludetæppe med alle slags farver. Og vi har en tradition for, at der skal være plads til alle. Det er måden vi ordner forskelligheden på i folkekirken; vi giver præster mulighed for at følge deres samvittighed. Men folk skal nok blive betjent.«

For skarpt

- Præster i folkekirken er tjenestemænd, aflønnet af staten. Hvorfor skal de ikke blot følge de retningslinjer og lovgivning, der er udstukket?

»Fordi kirken er noget særligt. Og fordi, når sandheden skal formidles, så kommer den i mange forskellige skikkelser. Der er jo ingen grund til at presse nogen til noget, de ikke kan stå inde for. Vi ser præster i folkekirken, som deltager i den offentlige debat på en friere måde end andre tjenestemænd og embedsmænd, og det håber jeg, at vi bliver ved med.«

- En politibetjent, der også er tjenestemand under staten, har ikke lov til at diskriminere og nægte en tjeneste til en minoritet. Hvorfor er præster i folkekirken særlige?

»Det er sat alt for skarpt op. Folkekirken betjener de mennesker, som ønsker en betjening.«

- Kan du forstå, at der er homoseksuelle eller fraskilte, der føler det diskriminerende, at det er tilladt præster at fravælge at vie dem?

»Det forstår jeg faktisk ikke. For folkekirken tilbyder jo den tjeneste, de ønsker. Hvis nu folkekirken ikke gjorde det, ville det være et problem, men man har et retskrav på at blive betjent. Og det er det, jeg synes, man skal fokusere på. Det vigtige er ikke, hvad den enkelte kan eller ikke kan, men at vi stiller os bag det som institution.«

'Den tålsomme kirke'

- Tror du nogensinde, at det bliver pålagt, at præster i folkekirken skal vie homoseksuelle?

»Vi har en meget lang tradition for det, vi kalder 'den tålsomme kirke', og meget plads i folkekirken. Folkekirkens medlemmer har f.eks. også ret til at vælge et andet sogn eller en anden præst. Eller man kan sågar selv lave en valgmenighed. Og der er altså masser af præster, som gerne vil vie og velsigne homoseksuelle. Så der eksisterer ikke noget problem. Kun lige, hvis man løber ind i en præst, der ikke vil og så søger man jo bare en, der gerne vil.«

- Alle har ret til at stifte deres egen menighed, frikirke osv. Bør præster, der ikke er enige i folkekirkens linje om vielser af homoseksuelle, være præster et andet sted end folkekirken?

»Det skal være op til dem selv. En kirke er noget andet end et politisk parti. Det er en meget stort fællesskab, og det er ikke usædvanligt, at der i det fællesskab er nogle, der ikke befinder sig på midten. Det drejer sig i virkeligheden om rummelighed.«

- Så det er et udtryk for rummelighed i folkekirken, at man giver mulighed for denne fortolkningsfrihed?

»Ja. Det er også et udtryk for rummelighed, at vi andre får lov til at gøre det, som vi meget gerne vil og gerne har villet i mange år. Og som størstedelen af kirken vil. Nemlig at kunne vie og velsigne homoseksuelle.«