Kommentar

Femogtres, fattig og isoleret

Jeg mener, det ville være nærliggende at lade de mennesker, der har modtaget førtidspension hele livet beholde deres førtidspension – et beløb på størrelse med dagpengene og dermed deres beskedne levevis ligesom de fleste andre
Debat
1. september 2011

Denne overskrift vil sikkert ikke vinde genklang hos ret mange af de danskere, der står for at skulle pensioneres eller lige er blevet folkepensionister. Men for den gruppe, der hele livet har levet et liv begrænset af en funktionsnedsættelse, der er så omfattende, at de ikke har været i stand til at deltage i arbejdslivet og derfor har levet af og med en meget beskeden indkomst fra en førtidspension, er fattigdom og isolation et meget realistisk scenario.

De mennesker, der aldrig har været på arbejdsmarkedet har naturligvis heller ingen arbejdsmarkedspension, deres indkomst livet igennem har været så beskeden, at opsparing har været vanskeligt, altså har de kun folkepensionen på ca. 11.700 kr. før skat om måneden, når de opnår folkepensionsalderen.

Det kan i realiteten betyde, at der ikke længere er råd til invalidebil, eller at man må opgive sin ellers gode og billige ejerbolig det kun er muligt at få boligydelse i en lejebolig.

Altså kan denne gruppe, der hele livet har levet med store begrænsninger både i udfoldelsesmuligheder og økonomi, efter folkepensionsalderen være henvist til isolation og direkte fattigdom.

Enkelte fremseende politikere forudså denne situation i slutningen af 1990'erne.

Der blev derfor åbnet for muligheden af en særlig ATP-ordning for førtidspensionister, hvor såvel pensionist som kommune månedligt indbetalte et beløb. Få år senere indså man, at denne særlige ATP kun havde begrænset effekt i form af en udbetaling på nogle få hundrede kroner månedligt efter 15 års opsparing.

Kompenserer ikke

Man indførte derfor den særlige supplerende pension SSP, men også den har den svaghed, at selv om førtidspensionisten indbetaler et beløb på ca. 150 kr. månedligt et beløb, som i alt fald i begyndelsen af 2000-tallet ikke var ubetydeligt for en førtidspensionist så var effekten på udbetalingstidspunktet f.eks. 15 år senere begrænset til under 500 kr. månedligt.

Denne særlige pensionsopsparing kan på ingen måde kompensere for den manglende arbejdsmarkedspension eller et liv med begrænset mulighed for anden pensionsopsparing.

Ydermere sker der det, at førtidspensionister, der har modtaget dækning af merudgifter i forbindelse med funktionsnedsættelsen en kompensationsydelse, der skal dække de udgifter, der er en konsekvens af funktionsnedsættelsen også mister denne udbetaling ved folkepensionsalderen.

Man får altså ikke længere dækket merudgifter til transport, hvis man ikke kan bruge offentlig transport eller til særlige fritidsaktiviteter etc.

Som man så ofte tidligere har hørt i debatten:

»Lovgivningen er tilrettelagt på en sådan måde, at mennesker med funktionsnedsættelser forventes at blive helbredt den dag, de bliver folkepensionister«.

Begrænsninger

Jeg har selv levet med en funktionsnedsættelse hele livet. Jeg kender afmagten over for alle de gøremål, man ikke kan deltage i, eller de ønsker man ikke kan få gennemført; følelsen af 'ikke at være som de andre' og alt hvad deraf følger. Men hvordan må det være, når ens jævnaldrende bliver folkepensionister med store pensioner, der giver adgang til flere årlige rejser og livlig social aktivitet, hvis man selv er henvist til at flytte fra sin bolig og afgive sin uundværlige invalidebil for at grundes på andres nåde og barmhjertighed?

Danmark har i 2009 ratificeret FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Denne konvention lægger op til lige adgang til alle samfundets facetter: mobilitet, tilstrækkelig levefod og social tryghed, deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt efter eget valg på lige fod med alle andre.

Men hvordan er det muligt, hvis man kun har til dagen og vejen og ikke selv kan transportere sig? Efter mit bedste skøn berører denne problemstilling i sit fulde omfang en meget lille gruppe mennesker, nemlig den gruppe som ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet i normale stillinger anslået 60 personer årligt. En del flere er berørt af, at dækningen af merudgifter bortfalder, men da en del af merudgifterne f.eks. til medicin, specielt tøj etc. dækkes som personligt tillæg for folkepensionister med lav indkomst, så ville den samfundsmæssige økonomiske konsekvens af dækning af de resterende merudgifter også efter folkepensionsalderen være overskuelig.

Jeg mener, det ville være nærliggende at lade de mennesker, der har modtaget førtidspension hele livet beholde deres førtidspension – et beløb på størrelse med dagpengene og dermed deres beskedne levevis ligesom de fleste andre.

Det forekommer mig ikke værdigt, at de mennesker, der hele livet har været underlagt svære ufrivillige begrænsninger, skal begrænset yderligere og i et omfang, der rækker over smertegrænsen, blot fordi man fylder 65 år.

Birte Brejner er pensionist og bor i Hørve

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hele tilbagetrækningsreformen bygger på, at vi får mangel på arbejdskraft.

Enorme mængder risikovillig kapital er parat til at blive investeret i arbejdspladser for ældre og invalide.

Opbakningen til "De nødvendige reformer på arbejdsmarkedet" bygger på, at der vil opstå meget stor mangel på arbejdskraft. Så stor at alle - uanset alder eller helbred - skal arbejde til de segner.

Undtagen selvfølgelig de regnedrenge, der har regnet ud, at dette vil ske. De har store private pensionsformuer og kan trække sig tilbage når som helst.

Gorm, det er faktisk mere absurd en som så, teorien er at hvis der er stort udbud af arbejdskraft (læs massearbejdsløshed) så vil der automatisk opstå flere arbejdspladser. Teorien er aldrig bevist i det virkelige liv, tværtimod. Men nu har virkeligheden jo aldrig interesseret økonomer.

Ifølge historien fører massearbejdsløshed til krig, revolution eller borgerkrig - ikke til arbejdspladser - i hvert fald ikke før husene skal genopbygges efter krigen.

Kunne man ikke lade faget "Historie" indgå i økonom uddannelsen ?

Teorien bag er jo den at hvis der masser af arbejdskraft, dvs. arbejdsløse, vil disse arbejdsløse være villlige til at gå (meget) ned i løn, derfor vil der blive oprettet mange flere arbejdspladser.

Teorien virkede muligvis engang i 1800-tallets midte, før fagbevægelsen kom på banen - kæmpede for løn og arbejdsvilkår som var menneskelige for dens medlemmer.

I dag virker teorien ikke, hverken i virkeligheden eller i teorien. Og det skyldes at firmaer enten a) lader være med at ansætte folk eller b) ansætter, dvs. køber robotter i stedet for f.eks. til maling af gears og lign.

Hvorfor vil man dog ikke fra politisk hold indse, at vi i dag er blevet så rige, at vi kan lade maskinerne gøre arbejdet for os stort set. Og så kan vi holde fri og lave det virke (work) vi brænder for, ikke det hårde nedslidende arbejde (labour).

Robert N Gjeertsen

Hva' er det for nogen maskiner der stort set kan gøre alt arbejdet for os ? Kinesiske kommunist-slaver til 2-300$ om måneden ?? For der sidder sgu' stadig MENNESKER og syr al tøjet, skoene og gore-tex regnjakkerne ....

Jeg er 100% enig med kommentarens forfatter, naturligvis skal mennesker der ikke er i stand til at forsørge sig selv fortsat have et ordentligt forsørgelses-grundlag der sikrer en tålelig tilværelse, uanset om de er fyldt 65 eller ej .
Alt andet vil kræve en Grundlovs-'reform' !

Andreas Prætorius

Jeg håbede at denne artikel ville have nævnt alle de førtidspensionister under 45, som ikke længere får noget som helst...

Den generalle velstand i Danmark har medført at man ikke kan leve for mindre end mindstelønnen, derfor tror jeg ikke at det vil lykkedes at få løningerne sænket. Selvom jeg selv har overvejet at fortælle at jeg er villig til at arbejde for mindre end mindstelønnen til mine arbejdsgivere...

Andreas Prætorius

Når jeg siger arbejdsgivere mener jeg dem jeg søger arbejde hos

Inger Sundsvald

Personligt har jeg svært ved at se hvorfor der skal være forskel på dem der altid har været, og dem der er blevet førtidspensionister. INGEN bliver pludselig rask ved at blive 65/67 år.
Det er denne lille egoisme der irriterer mig mest, og som præger vores land i så høj grad - hvor man stemmer efter hvad der tilgodeser ens egen situation eller pengepung bedst :(

Her midt i et valg der udelukkende drejer sig om at 'jeg' skal betale mindre i skat og 'de andre' mre og at opretholde velfærdsniveauer alligevel, kan jeg vel godt tillade mig en - for en gangs skyld helt egoistisk - oneliner-anbefaling af denne artikel.

Med tilbagetrækningsreformen hvor pensionsalderen udskydes vil tidspunktet for den urimelige reduktion i indtægt som Birte Brejner beskriver blive udsat lidt for de yngre førtidspensionister.
Det er så det eneste positive jeg vil skrive om denne reform.

Karsten Aaen - Hvorfor vil man dog ikke fra politisk hold indse, at vi i dag er blevet så rige, at vi kan lade maskinerne gøre arbejdet for os stort set. Og så kan vi holde fri og lave det virke (work) vi brænder for, ikke det hårde nedslidende arbejde (labour). En af grundene kan være, at lønmodtagerne ikke gradvist har opnået ejendomsret til rationaliseringsgevinsten af automatiseringen og forenklingen. Hvem har sovet i timen ?

Mht til folkepensionen på ca. 11.700 kr. før skat om måneden, når de opnår folkepensionsalderen så bliver det ca 7.020 kr efter skat - værsgo at bidde negle!

Hvis man sætter denne slags ydelser ned, og iøvrigt gør dem skattefri, så må der kunne spares noget hos SKAT.

@Henrik Darlie . Hvis man helt afskaffer den slags ydelser kan man spare meget i skat, så kan de rige måske give lidt almisser til dem der bliver tvunget til at tigge ved dørene.

@gorm pedersen skrev:

Ifølge historien fører massearbejdsløshed til krig, revolution eller borgerkrig - ikke til arbejdspladser - i hvert fald ikke før husene skal genopbygges efter krigen.

Kunne man ikke lade faget “Historie” indgå i økonom uddannelsen ?

jo,

og også naturvidenskab, og samfundsvidenskab, og matematik, ja endog: VIDENSKABEN økonomi ..., bør indgå i økonom udannelsen.

også kulturvidenskaben og etnografi burde indgå i økonom uddannelsen

og vedståen:

fremstillingen, produktionen skylder videnskab

meget; men videnskab skylder produktionen,

fremstillingen mere.

Lars Jensen siger:

@Henrik Darlie . Hvis man helt afskaffer den slags ydelser kan man spare meget i skat, så kan de rige måske give lidt almisser til dem der bliver tvunget til at tigge ved dørene.

Bemærk at jeg skriver 'hos SKAT', ikke 'i skat' :)
For hvorfor skal man dog bruge resourcer på at indkræve penge man lige har delt ud? Det er dét jeg synes ligner Ebberød Bank.

En sær mangel på forholden sig til indlægget i mange af de ovenstående kommentarer.

Ja, en helt urimelig måde at behandle mindrebemidlede mennesker på. Danmark er virkelig ved at blive lige så slemt som sit forbillede. Jeg håber, at noget sker efter dette indlæg, som der er sket noget, i hvert fald for nogle få berørte mennesker efter at information har gravet i nogle af de værste socialforvaltningssager.

Liliane Morriello

Desværre er antallet, af folkepensionister der er i eller kan forventes at lande i total isolation, med knap nok nok til at overleve, langt større end artiklen siger. Da artiklen ikke tager stilling til det store antal af brøkpensionister der er i Danmark. Her og nu er der tale om ca. 29.000 personer der er på enten brøkførtidspension eller brøkfolkepension.

Mennesker som endnu mindre har råderum i økonomien, til opsparing endsige en pensionsordning, de fleste af dem der er på brøkførtidspension må endog fravælge at betale til atp og ssp, simpelthen fordi de ca. 250 kr om måneden ville sparke bunden helt ud af deres økonomi.

Personligt vil jeg den dag jeg går på folkepension (i 2011 tal), få 6.254 kr om måneden før skat, da jeg er brøkførtidspensionist.

Og som artiklen så rigtigt fastslår, man bliver jo ikke rask af at blive folkepensionist. Jeg frygter den dag, jeg kommer på folkepension, eftersom at jeg allerede nu som brøkførtidspensionist, ikke har råd til andet end at købe tøj i genbrugsbutikker, ikke har råd til at have et socialliv, ikke har råd til gæster, ikke har råd til ordentlig opvarmning om vinteren, er helt isoleret fra omverdenen, og har ingen venner der bor i området, så har jeg svært ved at se hvad fremtiden som folkepensionist har at tilbyde sådan en som mig.

Søren Kristensen

Lovgivningen er tilrettelagt på en sådan måde, at mennesker med funktionsnedsættelser forventes at biive helbredt som en konsekvens af at de møder op i jobcentret, med mindre de er over 65 - så forventes det at de selv sørger for at blive raske.

Inger Sundsvald siger:
Personligt har jeg svært ved at se hvorfor der skal være forskel på dem der altid har været, og dem der er blevet førtidspensionister. INGEN bliver pludselig rask ved at blive 65/67 år.
Det er denne lille egoisme der irriterer mig mest, og som præger vores land i så høj grad - hvor man stemmer efter hvad der tilgodeser ens egen situation eller pengepung bedst :(

Birte Brejner: Når jeg fokuserer på de mennesker der har været på førtidspension hele livet, så skyldes det, at de er i en ganske særlig situation: De har ikke haft mulighed for at få en arbejdsmarkedspension eller en invalidepension fra arbejdsmarkedet, ved overgang til førtidspension - en pension som man bevarer efter folkepensionsalderen, og de har derfor kun folkepensionens 11.300 kr brutto mdl..; samtidigt med at det ofte drejer sig om der gruppe der har de sværeste funktionsnedsættelser.

Det forekommer mig at være en forhastet konklution, når man bruger mit indlæg til at fastslå, at de fleste udelukkende stemmer på grundlag af deres personlige pengepung: I så fald ville DF vel have endnu flere stemmer, end de trods alt får. Der eksisterer mange forskelligartede problemer og situationer, det må vel være legalt at omtale et væsentligt problem uden at blive stemplet som egoist? Uden dog at ville forklejne problematikken omkring egoisme

@bob jensen

En sær mangel på forholden sig til indlægget i mange af de ovenstående kommentarer.

-----------

det var noget, måske for kun underforstået , med:

at mange økonomer , måske

er lidt dårlige rent faglige

( hvad de næppe er ) eller måske snarere:

melder og fortier som de gør, af hensyn til visse

politiske ( borgerlige ) agendaer, som vist næppe

er til fordel for førtidspensionister eller alm.

pensionister

----------------

så det er jo med at kritisere den politiske økonomi

Inger Sundsvald

Kære Birte Brejner
Jeg synes det er rigtig godt at du har skrevet dit indlæg. Det eneste jeg påpeger er, at det er nødvendigt at kigge på problemet på en lidt bredere måde, og som f.eks. Liliane Morriello også beskriver det.

Jeg kan med min bedste vilje ikke se at det er værre for en der altid har været syg end for en der er blevet det som f.eks. 40-50-årig at man som 65-årig bliver fattig og isoleret. Måske har disse mennesker bidraget til samfundet og betalt skat indtil sygdommen indtraf, men måske har de ikke andet end en smule ATP oven i folkepensionen.

Når rige mennesker går ned med flaget og bliver fattige, så er der nogle af dem der mener, at det er værre for dem, end det er for dem der er vant til at sulte og være fattig. Andre mener at det er værst for dem der altid har været vant til at sulte.

Heller ikke her er der grund til at kævles om hvem det er mest synd for. Det drejer sig trods alt om at vi her i disse valgtider må tænke os godt om m.h.t. hvem vi skal stemme på. Hvem har vi mest tillid til vil forsøge at skabe de mest værdige forhold for syge, fattige, arbejdsløse på kontanthjælp og i det hele taget for mennesker på overførselsindkomst? Altså - hvem tror vi vil være mest solidarisk med ”les miserables”?

JEG vil ikke have et samfund hvor mennesker – jeg citerer:
”ikke har råd til andet end at købe tøj i genbrugsbutikker, ikke har råd til at have et socialliv, ikke har råd til gæster, ikke har råd til ordentlig opvarmning om vinteren, er helt isoleret fra omverdenen, og har ingen venner der bor i området”.

økonomer burde fortælle tv-seerne sandheden, i stedet for forvrængninger og fortielser; som dels kan give tvivl om hvorvidt videnskaben økonomi indgår i økonomstudiet,

og dels forsøger at give indtryk af de manges nødvendigheder for de besparelser de borgerlige foreslår

---------

rød kunne sikkert få meget mere tilslutning, hvis de

mere begynder at kritisere

fortielser og forvrængninger,

såsom:

de politiske økonomers

vel nærmest socialdarwinistiske, eller snarere

darwinistiske, ( skjulte ) agendaer overfor

de fleste af tv-seerne.

Liliane Morriello

Socialdarwinistiske er korrekt, og slet ikke opfundet af Darwin, men af Spencer.
Darwin havde intet med socialdarwinisme at gøre