Kommentar

Skal man forstå alting?

Skal vi ikke slå fast, at ugerningerne i henholdsvis Oslo og på Utøya var en gal mands værk, som han og kun han kan drages til ansvar for, i stedet for at gøre et håbløst forsøg på at forklare det uforklarlige?
Debat
17. august 2011

»Man ikke bare kan bestræbe sig på at forstå. Man skal.« Sådan hedder det i en leder i denne avis den 4. august, nok på foranledning af Sørine Gotfredsens famøse kronik i Berlingske forrige lørdag med overskriften 'Lad os bruge Anders Breivik rigtigt'. Selv om Sørine Gotfredsen har beklaget såvel timing som dette, at hendes kronik kunne misforstås som et forsøg på at forsvare Breivik, bliver det ved med at vælte ind med protester.

Men har lederen ret i, at man skal forstå? Og har Sørine ret i, at vi skal »bruge Anders Breivik rigtigt«? Det gemmer vi lidt.

I sin imponerende tale ved mindegudstjenesten i Oslo Domkirke søndagen efter udåden sagde Norges statsminister Jens Stoltenberg bl.a.: »Vi er rystede af det, som ramte os, men vi opgiver aldrig vore værdier. Vores svar er mere demokrati, mere humanitet. Men aldrig naivitet.«

Undren

Det er svært at være uenig. Og det var Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen da heller ikke. I et interview i Kristeligt Dagblad den 26. juli citerede han Stoltenberg for just de ord (dog minus det om naiviteten!). Derfor må det undre, at Ellemann kan drage en direkte sammenhæng mellem tragedien i Norge og det, han kalder »den onde og uforsonlige tone«, der af og til føres i debatten herhjemme. I forbifarten nævnes også Muhammed-karikaturerne, og det til trods for at Anders Breivik flere år før dem var begyndt at planlægge sin absurde udåd.

Nu siger Ellemann, at han som alle andre troede, at det var islamistiske kræfter (læs: al-Qaeda) der var på spil, men så slog det ham, at det også kunne være en 'højreekstremistisk tosse', der stod bag. Ja, eller en 'venstreekstremistisk tosse'.

Ellemann har vel ikke glemt Blekingegadebanden? Havde der været tale om en 'venstreekstremistisk tosse', var det nok ikke lige gået ud over den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, men vel snarere Dansk Folkepartis Ungdom, hvis det altså var herhjemme, det var sket, og det kunne det jo lige så godt. Men det gør vel i princippet ingen forskel.

Skal vi ikke slå fast, at ugerningerne i henholdsvis Oslo og på Utøya var en gal mands værk, som han og kun han kan drages til ansvar for? At gøre 'tonen' i debatten medansvarlig for den grusomme terror giver ingen mening overhovedet.

Hvis man mener noget med 'mere demokrati', må man også være forberedt på at lægge øre til ytringer, der er én inderligt modbydelige.

Men hvorfor skal man absolut forklare det uforklarlige? Fra den ene side lyder det, at massemorderen var påvirket af stærke højrekræfter. Fra den anden side påstår man, at skylden ligger hos multikulturradikalismen.

Ansvaret

Men ligegyldigt hvilken af de to forklaringer man hælder til, ender det med, at gerningsmanden er forvandlet til offer! Han kan i virkeligheden slet ikke gøre for det. Han er underlagt kræfter, som er stærkere end han selv. Og dermed har man reelt taget ansvaret fra ham. Nå ja, ikke hele ansvaret, men det meste. Og så har man reduceret ham til en række mekanismer, som bare handler ud fra det, de er programmeret til.

Men så er det ikke længere et menneske, vi taler om. Tager man ansvaret fra et menneske, berøver man samtidig dette menneske dets menneskelighed. Den menneskelighed har han selv sat over styr, vil nogen sige. Det kan man mene, men det har bare intet med sagen at gøre!

Skal vi forstå Breivik, eller skal vi bruge ham rigtigt? Ingen af delene. At ville forstå Breivik er et håbløst forsøg på at forklare det uforklarlige og på sin vis også et forsøg på at undskylde ham. Og forsøger vi at bruge ham rigtigt, har han opnået, hvad han ville. Og så er det i virkeligheden ham, der bruger os!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvis præsten Jens Kvist har ret så kan Løkke Rasmussen og andre politikker godt opgive alle deres kampagner. Men jeg tror desværre ikke at vi er upåvirkelige – i min verden har det gamle ord om at hvis en usandhed blev sagt mange gange så blev den til sandhed, vis sin rigtighed mere end en gang..

Tom W. Petersen

Jens Kvist overdriver.
Som jeg har læst det, siger ingen, at Breivik bare er et viljeløst produkt af andres holdninger, og at han ikke er fuldt ansvarlig for sin ugerning.
Vist er Breivik ene om sin ugerning, og vist er han en ensom gal hellig kriger.
Men hans idéer om et etnisk rent fædreland, som er ved at blive inficeret af fremmede kulturer (her tænkes ikke på amerikansk), har han jo ikke fra sig selv. Sådanne holdninger er ret udbredte og fremføres ofte temmelig aggressivt. Det kan svage sjæle godt blive farligt påvirket af.
Endelig: Kvist skulle vide, at at forstå ikke på nogen måde er det samme som at billige eller acceptere. Og hvis vi vælger ikke at forstå, hvilke kræfter, der udfolder sig på afskyelig måde, så afskærer vi os fra at lære.

Slettet Bruger

Man skal ikke forsøge at forklare det uforklarlige, lyder det fra en mand i en branche, hvor man ikke har holdt sig tilbage med den slags og samtidig har gjort sig selv til eksperter i skyld og skam.

Det lyder for mig som et lidt sort princip, hvis det indebærer, at det alene er fingeren på aftrækkeren, som i et system, også i overført betydning, er hele årsforklaringen. I så fald må megen forskning kunne sløjfes og imamer, der prædiker had, vold og hævn være uden nogen medskyld i eventuelle senere gerninger.

Heinrich R. Jørgensen

"At ville forstå Breivik er et håbløst forsøg på at forklare det uforklarlige og på sin vis også et forsøg på at undskylde ham."

Folkekirkens sædvanlige tilgang til at forholde sig til realiteter, synes at afspejle sig her.

Denne gang er en kristen nord- og stridsmands gerninger med sikkerhed hverken et guds mirakel eller en del af guds obskure og hemmelige plan, påstås det. Uden at kunne forklare det uforklarlige, kan man åbenbart med sikkerhed komme til netop dén konklusion?

Er præsten udstyret med en tryllestav eller særlige evner, når de praktiserer deres hokus-pokus? Hvordan bærer man sig at, at vedtage hvad der er in og hvad der er yt, når man ikke forstået anliggendet?

Gu' var nordmanden kristen. En nutidens korsfarer, der dog uden at være blevet pålagt nedslagtningen af Paven, praktiserede det som er den kanoniserede kristendoms væsentlige funktion. At bekæmpe modstandere af dette åndelige og materielle undertrykkelsesapparat.

Værsgo. Det uforklarlige forklaret. Længere er den ikke.

Morten Kjeldgaard

Der er vist ingen bortset fra Sørine Gotfredsen der har forsøgt at forstå Anders Behring Breivik. Det fik hun på puklen for, og skyndte sig at rykke ud med danmarkshistoriens største ikke-undskyldning. Undskyld, min timing var forkert. Underforstået, I er allesammen oprørte lige nu, med tiden vil I forstå jeg har ret.

Det var ikke timingen der var noget galt med. Gotfredsens ord var et slag i ansigtet på alle sørgende og i særdeleshed de dræbtes familier. Ikke blot en uge efter terrorangrebet, men også en måned, et år, ti år efter. Hendes terror-relativisme vil til alle tider være modbydelige, ækel og upassende. Men Gotfredsen er åbenbartt mere hellig kriger i Krist hær end emaptisk sjælesørger. Der er ikke megen fred i Sørines Gott.

Men hva', Gotfredsens næste kronik lægger vel ansvaret for Holocaust på de blødsødne demokrater i Weimarrepublikken, der gav jøder og kommunister frihed til at udfordre den tyske nationale orden.

Højrefløjen har uden for enhver tvivl ansvaret for at have skabt et debatklima så hadefuldt og paranoidt, at selv galninge som Anders Behring Breivik forsvinder i støjen af voldelig bragesnak. Ja, hans skriverier forekommer endog moderate sammenlignet med det der kommer fra rabiate ekstremister som f.ex. Kim Møller fra Uriasposten og Peder "Fjordmand" Jensen fra Ålesund, der begge taler for et voldeligt opgør der gør kort proces med landsforrædere og multikulturalister. Formentlig har de det hele i kæften. Men det havde Anders Behring Breivik ikke.

Morten Kjeldgaard

Om igen, næstsidste sætning, 2. afsnit:

Men Gotfredsen er åbenbart mere hellig kriger i Kristi hær end empatisk sjælesørger.

Heinrich R. Jørgensen

Morten Kjeldgaard:
"Men Gotfredsen er åbenbart mere hellig kriger i Kristi hær end empatisk sjælesørger."

Tidehvervsfolk har det meget svært med selvkritik og selvreflektion. De har besluttet, at deres krisne gud er god, og mennesker onde. Ergo kan terroristen og massemorderen ikke være kristen, da han var ond.

"No true Scotsman" argumentation bruges som bevis på tesens gyldighed.

Jørgen Muldtofte

Ja, man skal forstå alting. Eller i hvert fald acceptere at andre besidder og udlever dette videbegær, og dermed har von Sperling naturligvis ret i det citerede. Jeg er egentlig rystet over hvor mange der vægrer sig ved denne indsigt, "blot" pga en grusom handling.
I øvrigt er præmissen 180 gr. forvrøvlet i Kvists tekst, handlingen er ikke uforklarlig men derimod ubærligt banal. Selvfølgelig afhængigt af hvor små detaljer man vil forstå handlingen i, men overordnet set ret banal: En absurd uhyrlig konsekvens af en mangelfuld analyse.
Meget længere er den desværre ikke. Sørines brøde er ikke at hun forsøger at se med ABs øjne, men at hun glemmer at påpege at det er vigtigt ikke at transformere hans ondskabshandlinger til politiske konsekvenser. Ingen terrorist må få held til bruge trusler, vold osv. til at skabe politiske ændriger af nogen art. Hverken for eller imod terroristens ønsker, man må ikke kunne få indflydelse med terror, terrorister må ingen indflydelse få på noget som helst. Bortset fra at udrydde terrorismen hvilket desværre er umuligt.
Man KAN læse Sørines kronik som et argument imod multikulturalismen, og dét er fejlen, dét skulle hun have taget tydeligt forbehold for. Det er muligt at AB har handlet som han gjorde som reaktion på multikulturalismen, men til det er kun at sige "og?". Der vil altid være psykopater der ser sig onde på udvalgte fænomener, men det kan aldrig bruges som argument imod fænomenerne.
At acceptere det ubærligt banale er ellers noget de fleste kommer i nærkontakt med, som fx. når et kærlighedsforhold ophører. Det er svært at kapere (englænderne har et fedt ord: to stomach) at drastiske konsekvenser såsom flytning, hussalg, weekend-faderskab osv. samt i øvrigt uvisheden og ensomheden altsammen koger ned til det simple faktum: Han/hun elsker mig ikke mere. Fordi konsekvenserne er ude af proportion med forklaringen. Det er for mange så ubærligt at det udløser en slags berøringsangst overfor tør forklaring, og det er det fænomen jeg syne udspiller sig i rigt mål i forb.m. ABs gerning.
Man kan vel traditionelt set ikke forvente af en præst, at han skal stå forrest på barrikaderne for saglige forklaringer, men flere af ovenstående kommentarer skuffer mig fælt ved at tage afstand fra Sørine G., tilsyneladende mere fordi hun er præst end for hvad hun skriver. Hun har gjort mere for at komme videre i processen end så mange andre, der har et anstrengt forhold til at se realiteterne i øjnene, når realiteterne er ubehagelige.