Kronik

Fra gæstearbejder til muslim

Da vi kom i 1970'erne, var vi gæstearbejdere. I dag er vi bare muslimerne. Det var langt bedre at være gæst og arbejder end at være reduceret til sit religiøse standpunkt
Selv om man går på Bakken og giver den hele armen med balloner og popcorn, er det svært at få lov at kalde sig dansk.

Selv om man går på Bakken og giver den hele armen med balloner og popcorn, er det svært at få lov at kalde sig dansk.

Lars Wittrock

23. august 2011

Jeg er vokset op i en traditionel jysk kernefamilie ... og dog helt traditionel var den ikke, for jeg er barn af gæstearbejdere. Den gruppe af fremmede, der kom til Danmark gennem 1960-70'erne for at arbejde, tjene penge og tage hjem igen. Som bekendt skete det sidste aldrig. Gæstearbejderne kom, de blev, og de formerede sig.

Selv om indvandring ikke er fremmed i dansk historie vi har haft jødiske, polske, hollandske immigranter er der mange, der mener, at Danmark blev forandret med gæstearbejderne fra ikke- vestlige lande i dag bedre kendt som muslimerne.

Jeg har aldrig selv sat spørgsmålstegn ved, hvem jeg var eller ved mit tilhørsforhold til Danmark. Jeg boede jo her og var en del af fællesskabet. Men et tilbageblik på de forskellige betegnelser og kategoriseringer af indvandrere fra de såkaldt ikke-vestlige lande (herunder Tyrkiet!) giver et godt billede af skiftende tiders integrationspolitik og -debat.

I 70'erne, da min mor kom til Danmark, blev hun som sagt betegnet gæstearbejderen. Jeg var dermed gæstearbejderens datter. I 1980'erne blev hun til fremmedarbejderen. Jeg var fremmedarbejderens datter. Fra at være inviterede gæster blev vi fremmede. Vi var dem, der kom udefra for at tage danskernes job.

Igennem 1990'erne kom slangudtryk, som slog på vores nationale og etniske herkomst. Nu var vi perkere, tyrkere eller sorte svin, ligesom den bolsjespiritus, der hittede dengang.

Værst blev det dog i 00'erne efter den tragiske terrorhandling 11. september 2001. Herefter blev både min mor og jeg reduceret til vores religion. Vi var muslimerne. Væk var ordet arbejderen, der i det mindste havde indikeret, at vi bidrog til samfundet. Nu var vi bare muslimerne. Den nye mørke trussel mod den oplyste vestlige verden. Vi havde fået den samme rolle som kommunisterne under Den Kolde Krig.

Muslim eller dansk?

Den berømte karikaturkrise gjorde ikke situationen nemmere for muslimen, for nu kunne man ikke nøjes med at tage afstand og fordømme de brutaliteter, der var rettet mod danske ambassader m.m. Man skulle garantere, at man naturligvis gik ind for demokratiet, at man naturligvis var loyal over for det danske samfund, og at man godt kunne være muslim og demokrat samtidig. Ved sidstnævnte var modsvaret ofte: »Vis mig lige et muslimsk land, hvor der er demokrati, eller hvor de ikke undertrykker kvinder?« Den slags spørgsmål bidrog ikke positivt til dialogen. Tværtimod. Især unge blev dybt berørt ja, nogle af dem kom endda i tvivl, om der ikke var en direkte sammenhæng mellem det at være muslim og potentiel terrorist.

Igennem 00'erne blev der i ytringsfrihedens navn sagt og skrevet en hel del om både muslimen og dennes religion ord der ikke efterlod noget til fantasien. Kræftceller, 5. kolonnevirksomhed, voldtægtsforbrydere, kvindeundertrykkere, nazister.

Ved DF's landsmøde i 2004 lød budskabet: »Muslimer skal bo i Muslimland og det er ikke her.«

Den barske tone og den herskende diskurs om muslimen har betydet, at mange især unge, der er født og opvokset i Danmark, har gjort den identitet til deres egen. Det vil sige, at de først og fremmest definerer sig som muslimer og dernæst danske, palæstinensiske eller en anden national/etnisk identitet.

For nylig spurgte en 6-årig 'dansk' pige mig, om jeg var muslim eller dansk! Når landets politikere og medier netop definerer den ene gruppe ud fra religionen, mens den anden defineres ud fra nationalitet hvorfor skulle andre ikke gøre det?

Forbrydelse og straf

Gennem 00'erne blev der koblet en lang række egenskaber til 'muslimerne'. Vi var dovne, ville ikke arbejde og nassede på den danske velfærd. Fra at have været gæstearbejdere var vi nu blevet det modsatte.

Og det blev ikke ved retorikken, men udmøntede sig i konkrete lovtekster og skrappe regler. Love rettet mod udlændinge er i løbet af regeringens 10-årige regeringstid blevet skærpet hvert halve år. I stedet for ret og pligtaspektet gør din pligt som borger og kræv din ret har den politiske tilgang været straf. Tilgangen er, at du som muslim er en potentiel forbryder, ballademager og samfundsnasser. Du koster samfundet mange penge. Derfor skal du straffes økonomisk.

300-timers-reglen, som netop er rettet mod nydanske borgere på kontanthjælp har haft store konsekvenser. Reglen kræver, at et ægtepar, der er på kontanthjælp, minimum skal have 300 timers ordinært arbejde inden for to år, ellers falder hjælpen bort. I aftalens kapitel 4 hedder det »Det skal kunne betale sig at arbejde«.

Selv om reglen har fået international opmærksomhed bl.a. fra UNHCR, der advarer mod at overvurdere brugen af sanktioner som et redskab til integration, er netop denne regel strammet yderligere. Først til 450-timers-reglen, som kræver at begge ægtefæller skal have arbejdet i 450 timer for at bevare deres kontanthjælp. Og senest til 225-timers-reglen, som kræver at ægtefællen skal finde et arbejde inden for et års tid.

Umiddelbart lyder det rimeligt, at man skal arbejde for at få støtte. Problemet er blot, at mange af dem, der rammes, er de meget svage nydanskere. Flere af dem har meget lidt eller slet ingen danskkundskaber enten pga. manglende skolegang fra hjemlandet eller traumatiske oplevelser, der gør det svært at lære et dansk. I økonomisk krisetid er det svært for dem at finde et arbejde.

Ghettobørn

Der er ingen tvivl om, at DF har været bannerfører for både retorikken og regelstramningerne igennem 00'erne, men faktum er, at de har fået opbakning fra et flertal i Folketinget.

Venstrefløjen, som qua deres såkaldt slappe linje har brændt fingrene med integrationspolitikken, har igennem 00'erne gjort alt, hvad de kunne for ikke at blive stemplet som halalhippierne eller dem, der vil forvandle landet til et multikulturelt samfund.

Denne berøringsangst har desværre haft voldsomme konsekvenser. Sociale og uddannelsesmæssige aspekter blev negligeret til fordel for en 'fast, men fair' udlændingepolitik.

Tilbage står unge mennesker, der føler sig fortabte og uden for fællesskabet. En del af dem søger nye fællesskaber og identiteter i form af religiøse eller kriminelle miljøer. Selv om en lille gruppe af unge piger klarer sig godt, falder et markant flertal af de unge især drengene igennem uddannelsessystemet og kommer aldrig videre.

De såkaldte ghettoer, som regeringen ønskede at åbne for resten af samfundet, er ikke åbnet de er derimod blevet større, fattigere og mere marginaliserede. Oven i den stigmatiserende mærkat 'muslim' har børnene i disse områder nu fået en ny betegnelse: 'ghettobørn'.

Oven i købet har den ulidelige og ekskluderende debat om danskheden bevirket, at mange unge ikke føler sig danske, selv om de er født og opvokset her og knap nok taler deres oprindelige modersmål. Man behøver ikke have en ph.d. i psykologi eller sociologi for at forstå denne modreaktion. Alligevel går den forbi mange politikere på Christiansborg.

Terrorhandlingen i Norge begået af en højrenationalist, som retfærdiggør sine barbariske handlinger ved at henvise til muslimer og det multikulturelle samfund har ikke kunnet rette op på debatten. De eneste, der prompte reagerede var højrefløjen, og en enkelt kommentator retfærdiggjorde endda terroristens handling ved at referere til netop det farlige ved et multikulturelt samfund og islam.

Hvis Danmark skal ud af denne selvtilstrækkelige politik er en ny dagsorden med en ny politisk kurs nødvendig og det haster!

 

Yildiz Akdogan er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Borregaard

At integrere indvandrere koster både økonomiske, menneskelige og politiske ressourcer. Men den investering kan og vil utvivlsomt på længere sigt kaste mange milliarder kroner – og et bedre samfund – af sig, sådan skrev Arbejdernes Erhvervsråd tilbage i 2002.

Et bedre samfund - af sig! Hvabehar, hvad er nu det for noget at sige, ikke desto mindre er det sandt, hvis vi fokuserer på alt andet end DFs` ytringer. Flere udenlandske efterkommerkvinder er i gang med en videregående uddannelse, det er dog indtil videre for tidligt, at konkludere hvor mange, der afslutter deres uddannelse, ikke desto mindre, tager de chancen, og prøver deres potentiale i den videregående verden af, respekt for det.

Indvandre giver i dag som medmennesker i det danske samfund overskud, nye tal fra Rockwool Fonden viser, at indvandre og deres efterkommere i 2008 sikrede et overskud på 1,7 milliarder kroner. En positiv udvikling, for i 2004 gav de et underskud på 2,4 milliarder kroner. Grunden til den positive udvikling er ganske simpel, det lykkedes flere indvandre at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, til ORGs` store utilfredshed, er vist ikke helt ude i hampen at antage.

For gruppen af ikke-vestlige indvandrere går ligeledes den rigtige vej fra et underskud på 12,8 milliarder i 2004 til et underskud på 9,1 milliarder i 2008. Deres bidrag til samfundet er altså fortsat i negativ - dog kunne kurven dog brækkes yderligere, dette er dog på mange områder en kommunal opgave samt ændring af lovene i arbejdsløshedssektoren. Det er trods alt ikke mere end et par måneder siden, man kunne læse at, danskundervisning ikke betragtes som værende aktivering i Holbæk Kommune, troede ellers, at aktivering havde til formål at bringe den arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet - Østre Landsret dom fra 2002, stadfæstede af højesteret siger ellers at: “kravet om aktivering var rimeligt, blandt andet i den forstand, at sagsøgeren magtede at udføre arbejdet, og kravet om deltagelse i aktivering som betingelse for opnåelse af kontanthjælp var sagligt begrundet, idet det havde til formål at forbedre sagsøgerens muligheder for selvforsørgelse”. Vedkommende som i øvrigt var dansker, tabte denne sag, ikke desto mindre, handler det om, at aktivering har til formål at forbedre den aktiveredes muligheder for selvforsørgelse. Et aktiveringstilbud skal altså være noget man magter samt være rimeligt begrundet - det må vel antages at, halter det danske, er det svært at få fodfæste på det arbejdsmarkedet.

Udover ovenstående, er der masser af andre succeshistorier, ikke desto mindre er konklusionen klar, mindre fremmedhadsk tone i debatten, vil gøre en stor forskel samt ændre den lille 6 årlige piges syn på folk som er mørkere i huden end hende selv.

Måske man burde erstatte en stor del af DF`erne, sætte dem på dagpenge/kontanthjælp, og lade flere indvandre være med til, at præge debatten i medierne, for ligesom politikerne, skal indvandre da også have lov til, at detailstyre spørgsmålene de må stilles, se så vil der komme mange positive historier frem.

Sidst men ikke mindst, tak for en god om de sidste små 40-50 års udvikling i udlændinge termerne

mvh.

Bo S. Nielsen

Kære Yidliz Akdogan. Du skrev:

"For nylig spurgte en 6-årig ‘dansk’ pige mig, om jeg var muslim eller dansk!"

Og ja - det kan jo desværre ikke længere komme som nogen overraskelse, at en hel del forældre her til lands, trænger til at blive sendt hjem på genopdragelse.

Al sympati herfra, den slags er slet og ret verbal vold! Den 6-årige pige ved det naturligvis ikke, men forældrene burde vide bedre.

Så vidt den så omtalte "tone".

Vi ved det jo godt; selv partilederen i DF's norske søsterpartis har således for nyligt måttet se sig nødsaget til at foretage en slags forsigtigt tilbagetog omkring "tonen".

Det er INDHOLDET, den for alvor er gal med. Tonen, eller diskursen, er såmænd blot et udtryk for en sproglig udvikling i den konkrete virkelighed

Men det, der for alvor rykker ved dit indlæg, Yildiz, er dette:

"Venstrefløjen, som qua deres såkaldt slappe linje har brændt fingrene med integrationspolitikken, har igennem 00’erne gjort alt, hvad de kunne for ikke at blive stemplet som halalhippierne eller dem, der vil forvandle landet til et multikulturelt samfund.

Denne berøringsangst har desværre haft voldsomme konsekvenser. Sociale og uddannelsesmæssige aspekter blev negligeret til fordel for en ‘fast, men fair’ udlændingepolitik ...

Hvis Danmark skal ud af denne selvtilstrækkelige politik er en ny dagsorden med en ny politisk kurs nødvendig og det haster!"

TAK for at tage dén kamp op! Og netop i egenskab af repræsentant for dit parti, Socialdemokratiet, som gennem det forgangne tiår har mistet sig selv i en til tider trøstesløs ørkenvandring af Dansk Folkepartis nationale åndsforurening, der føg som en bidende nordenvind ind i alle sprækker i det danske samfund, offentlige debat og ikke mindst i institutionerne, der måtte omsætte fremmedhadet til realpolitik.

Vid, at vi er mange, mange herude, der mener som dig, til trods for, at vi ikke nødvendigvis har mærket racismen på egen krop og sjæl. Mangt en socialdemokrat og SF'er må ligeledes finde, at dit indlæg er et forløsende opråb.

Jeg er selv hverken eller, men stemmer til venstre for ovennævnte bl.a. pga denne sørgelige og krysteragtige imitationspolitik på udlændinge-, asyl- og integrationsområdet. Desværre lader ledelsen i dit parti til fortsat at klynge sig til en fuldstændig misforstået forestilling om, at borgerne her til lands vil have fremmedfjendsk politik. Disse politikere har over en bred kam svigtet, og svigter til stadighed. Ligesom de svigtede under 2. verdenskrig, da samarbejdspolitikkens krysterklima førte til, at ingen i Folketinget stemte imod, da lovforslaget om internering af landets kommunister, som du selv sammenligner vore dages muslimer med, blev hastebehandlet og enstemmigt vedtaget (tingets fire kommunistiske MF'ere var fraværende!).

Så bare: Tak, Yildiz - og hold fast!

Alt det bedste fremover,
Bo Stefan Nielsen

Jens Thorning

Med stor forbløffelse hørte danskerne omkring 1968, at der skulle importeres arbejdskraft fra Jugoslavien - det må være en slags italienere, mente vi - fordi de "skulle have de jobs, I ikke vil have". Der mentes dermed jobs i den tunge industri. Danskerne var jo ved at emancipere sig fra "arbejder" til parcelhusdansker. Bag importen stod A.P. Møller og Dansk Arbejdsgiverforening.

Pludselig kom Bistandsloven, og 300.000 danskere blev erklæret permanent uønsket på arbejdsmarkedet. Årsagen til dette er uklar, et eller andet med oliekrise og araberne, men noget lignende skete i de fleste andre europæiske lande.

En frisk konspirationsteori: Via de internationale erhvervsnetværk presser USA Europa til at etablere en besværlig og kontroversiel minoritet, så de ikke kommer foran i den ædle kappestrid om at skaffe flest penge og udnytte flest ressourcer.

Bo S. Nielsen

Der sneg sig en lille fejl ind i mit indlæg:

"Tonen, eller diskursen, er såmænd blot et udtryk for en sproglig udvikling i den konkrete virkelighed"

skulle have været:

Tonen, eller diskursen, er såmænd blot et udtryk for en sproglig udvikling, der afspejler den konkrete virkelighed.

Lars R. Hansen

Når tilgangen til visse af de tilvandrende folkeslag har ændret sig - skyldes det givetvis flere forhold - herunder øget kendskab.

Det ville fx. være lidt tåbeligt at kalde dansk-irakerne for gæstearbejdere - eftersom hovedparten af disse er på overførselsindkomster...

Kære Yildiz,
Tak for en ærlig og præcis gennemgang.
Vil Socialdemokratiet rulle reglerne om ægtefællesammenføring 10 år tilbage efter valget?
Så jeg, der er pæredansk OG muslim og min mand, der er højtuddannet, kan komme tilbage efter år i kærlighedseksil?

Maj-Britt Kent Hansen

Der plæderes, som jeg læser det, ikke for, at man skal vende tilbage til termen gæstearbejdere.

Men modstillingen muslimer / danskere har aldrig - og kan aldrig give mening.

Hvad med, at vi betragtede, omtalte og behandlede hinanden som borgere, som mennesker.

Anne Marie Jensen

Godt brølt, løvinde!

Det er bare en skam, at det tilsyneladende kun er politikere med brune øjne og smukke navne, der ikke ender på -sen, der tør skræppe op i S og SF. De to partier som en anden nævner ovenfor, ledt af krystere. Korrumperet er et andet tillægsord, der melder sig.

Meld dig ind i Enhedslisten Yildiz Akdogan, så lover jeg at stemme på dig :)

Jens Thorning

Et eller anden med professor-titel skriver en bog og lader den kalde "The Clash of Civilizations". Straks tager politikere og "eksperter" bogen til sig som den nye bibel, der forklarer, hvad vi nu skal lave efter Murens fald: Være bange for muslimer. Det skyldes, at forfatteren er "professor", fra et "anerkendt" universitet i forbilledlandet, USA, og at hans bog tildeles ubegrænset omtale og tilgængelighed.

Tom W. Petersen

Anne Marie Jensen
Nej. Det er meget bedre, at Yildiz Akdogan bliver i Socialdemokratiet og råber op om den forkerte politik og de forkerte holdninger der.
Forhåbentlig orker hun.
Tak til Yildiz Akdogan for en fin artikel.

jens peter hansen

Yildiz Akdogan er vred over den måde man behandler folk af anden etnisk baggrund end dansk i det land hun som folktingsmedlem repræsenterer.
Jeg troede et kort øjeblik, hun syntes at det var helt godt at en så udstødt, fornedret og tilsyneladende forfulgt gruppe faktisk har indtil flere medlemmer i den demokratiske forsamling der styrer landet.
Men nej, det var én lang jamren over hvor forfærdeligt det er at bo i et land, hvor gratis lægehjælp, skolegang og uddannelse tilsyneladende ikke sættes særlig højt, mens kravet om at yde til samfundet findes helt urimeligt. På den måde har folketingsmedlemmet desværre selv stemplet en hel gruppe som svage ofre. En betegnelse jeg tror de fleste vil have sig frabedt. Hvor ville det være befriende at have hørt en politiker med indvandrerbaggrund udtale sig om andet end, nåh ja, indvandrere.

Anne Marie Jensen

Det er da klart, at visse politikere med indvandrerbaggrund benytter den platform et medlemsskab af Folketinget er. De repræsenterer trods alt deres vælgere, og blandt dem er der en hel del, der føler sig uden stemme. Det er såmænd det, man kalder repræsentation, Jens Peter. Take it or leave it.

Imens er vi mange andre, der værdsætter bidrag til den offentlige debat som dette, i en tid, hvor fremmedhadet har overdøvet alle andre holdninger gennem 10 år.

Og Tom W Petersen

Jeg er faktisk enig, nu jeg tænker over det. Det vigtige er, at de rette lytter til Yildiz' vigtige budskab.

Spørgsmålet er så imidlertid, om de gør dét...

Selv vil jeg stemme på en politiker, jeg ved vil støtte Yildiz i hendes sag. En smuk og intelligent socialist med et hjerte for de svageste og en bedre verden. Hun hedder også noget med Schmidt, ligesom Danmarks næste statsminister, men mener det, når hun kræver en ny politik.

Så hold nu fast, Yildiz Akdogan!