Klumme

Glade og stærke tilbud

Politikerne overgår sig selv i gavmildhed. Erhvervsmanden Asger Aamund tilbyder noget endnu bedre end demokratiet
26. august 2011

Det er rørende, når børn med stor frimodighed siger noget, der umuligt kan være sandt. På samme måde med politikere. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i tirsdags lancerede VK's hastigt udfærdigede 'vækstpakke', bedyrede han ifølge Ritzau:

»Jeg er ikke optaget af valg. Jeg er optaget af handling.«

Man må beundre det fremmødte pressekorps for den selvdisciplin, hvormed det afstod fra at lægge sig ned på gulvet og hulke af grin.

Man må også beundre SF's boligordfører, Nanna Westerby, for den ildhu, hvormed hun forsvarer S-SF- forslaget om at opmuntre de bolighandlende med skatteborgerkroner. Westerby erklærer i onsdagens Information:

»Det går ud over alle, at der er så meget stilstand i dansk økonomi i øjeblikket. Derfor rækker vi hånden ud til regeringen og siger, at boligmarkedet ikke skal bruges som kastebold i valgkampen.«

Hvor er det pænt sagt af Nanna Westerby. Mange vil ellers mene, at den hånd, som S-SF rækker ud mod Løkke, er rettet mod at snuppe hans valgprogram fra ham. Hvor langt SF vil forbrugslåne af borgerligt arvegods, får Nanna Westerby venligt tydeliggjort med ordene:

»Det, at boligmarkedet er gået i stå, er en væsentlig årsag til, at folk ikke bruger penge. Mange, der bor i ejerboliger, er nervøse for den nuværende situation og tør derfor ikke bruge penge.«

Flot nok. For SF er det en fair løsning, at en bolig ikke bare er et sted, hvor man bor. Det er også et sted, hvor Folketinget installerer et pengeseddeltrykkeri til glæde for beboeren.

Sødeste S-SF

S og SF er endnu sødere end regeringen. S og SF begrænser ikke uddelingen af skatteborgerpenge til ejere af fast ejendom. Nej, de to partier vil også give tilskud til andelsboligindehavere og lejere. Værsgo, 30.000 kr. ud af statskassen til folk, der erhverver en andelsbolig til to millioner kr.

Det giver hidtil uanede indtægtsmuligheder for driftige folk. De kan købe og sælge andelslejligheder frem og tilbage mellem hinanden og indkassere 30.000 hver gang. Iværksættere har kun godt at vente sig af en rød regering. Man må håbe, at de sure Radikale ikke får spoleret morskaben i de glade tilbud.

Og mens vi er ved glæden: Det vil utvivlsomt fornøje mange, at SF nu går til valg på, at øget forbrug fører til attråværdig vækst og om nødvendigt må stimuleres med penge fra statskassen. Kan nogen huske de mismodige 1970'ere? Da talte venstrefløjen uafladeligt om grænser for vækst. Og hvordan forbrug slet ikke var et gode i sig selv. Og hvordan nulvækst ja endda minusvækst var den eneste farbare vej ud af økologisk og økonomisk krise og undergang.

Men ved den sødeste Lomborg: De tider er forbi. Med profetens ord: Nyd det. Verden er til for at forbruges. Det kunne mangle andet.

Stærke tanker

I krisetider er der heldigvis store ånder, der tør tænke kætterske tanker. Tanker, som ingen herhjemme har haft modet til at tænke højt siden 1930'erne og 1940'erne.

Berlingske Nyhedsmagasin bragte i onsdags et stort opslag med overskriften: »Demokratiets store krise: Danmark mangler en national kriseplan. En ny regering gør ingen forskel. Der er behov for radikale tiltag i desperate tider. Sådan ser en række topledere på situationen for Danmark A/S.«

Nådadada, tænker man forventningsfuldt. Og man bliver ikke skuffet.

Asger Aamund, der blandt mange andre forehavender er bestyrelsesformand i Bavarian Nordic og NeuroSearch, bliver af Nyhedsmagasinet citeret for følgende overvejelse, der i sin frejdighed fortjener gengivelse i fuld længde:

»Jeg vil ikke ofre dette lands folkelige velstand til fordel for et demokrati, der ikke fungerer. Hvis den udvikling fortsætter, som vi har set gennem lang tid, hvor mere end halvdelen af vælgerbefolkningen er uden for arbejdsmarkedet, og hvor hele Servicedanmark forfalder, og industrien og arbejdspladserne flygter ud af landet, mens samfundet ældes og konstant bliver fattigere med politikere, der nægter at være statsmænd og reformatorer og kun tænker på, hvordan de kan rage magten til sig, så vil jeg mene, at man skal tage demokratiet op til debat.«

Det være hermed gjort. Og vi giver straks ordet til hr. Asger Aamund: Hvad forestiller han sig, at dette uansvarlige demokrati skal erstattes med?

Det med politikere, der konstant gør landet fattigere, har Asger Aamund haft inde på tætteste hold. Hans hustru, Suzanne Bjerrehuus, har været chef for Det Kon-servative Folkepartis poli-tisk-økonomiske sekretariat og partiets folketingskandidat på Amager. Hans datter, Malou Aamund, blev ved sidste folketingsvalg valgt ind for Ny Alliance, hvorpå hun straks skiftede til partiet Venstre.

Magtfuldt hop

Under valgkampen havde Malou Aamund ellers sagt til dagbladet Børsen:

»Tanken om at sidde fire år til med en VKO-regering, der på så mange områder er ude af trit med, hvad befolkningen gerne vil, og hvad samfundet har brug for, er ikke til at holde ud.«

Men så snart Malou Aa-mund blev valgt, sikrede hun altså fire år til med VKO-flertal. Man forstår godt Asger Aamunds harme mod politikere, der »kun tænker på, hvordan de kan rage magten til sig«.

Men som allerede spurgt: Hvad vil han sætte i stedet?

Er det sådan, at Asger Aa-mund diskret tilbyder sig som Danmarks stærke mand? I sin erhvervskarriere har han demonstreret betydelig vilje til dristige, nærmest hasarderede handlinger. Er det sådan egenskab, han mener, at landets styre vil kunne beriges med?

Hvis Asger Aamund bliver landets diktator, vil vi med i købet få Suzanne Bjerrehuus som en dansk udgave af Imelda Marcos den el-skede hustru til Filippinernes tidligere enehersker Ferdinand Marcos. Imelda viste, at en slagkraftig styreform gør det muligt for landets førstedame at erhverve sig 1.060 par sko. Ganske vist på skatteborgernes regning.

Men det bliver det meste af det, der kommer til at foregå herhjemme, alligevel. Så måske skulle vi spille højt og satse statskassen på Asger Aamund.

Serie

Søde skribenter

På skift vil David Rehling, Karen Syberg, Anna von Sperling og Kristen Bjørnkjær i fredagsavisen glæde sig over alt, der er gået godt i den forløbne uge.

Seneste artikler

  • Der er en risiko ved alt

    27. januar 2012
    Der er en risiko ved at deltage i demonstrationer. Og rydde miner. Og at en sprogets mester vinder De gyldne laurbær
  • Atter en glad dag

    4. november 2011
    Ikke flere penge til Lomborg. Økologisk mad til børn og gamle. Uddannelse til kontanthjælpsmodtagere. Og en Tysklandstur kan det også blive til
  • Sommeren er på vej

    28. oktober 2011
    Lettelsen over, at verdens rigeste diktator er død, bliver stavet med følelsernes alfabet, og de skandinaviske demokratier kan inspirere araberne. I Danmark er der to, der holder sig godt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Man mindes Højgaard-kredsens opfordring til kongen om at droppe demokratiet i november 1940.
Det er nogen altid parat til at gøre i en svær situation.

Torben Morten Lund

Fin iagttagelse og latterliggørelse af 'the aamunds', men problematikken, vækstfilosofiens afgrundsdrift og de mange uden beskæftigelse, smutter Rehling udenom via ironien. Come on!