I Danmark har vi et princip om gratis uddannelse til alle. Det skal sikre, at alle, der evner og lyster, får en videregående uddannelse. Alligevel sker det i dag, at studerende skal betale for deres vej gennem det ordinære uddannelsessystem. Og desværre vil videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ikke sikre gratisprincippet ved at lukke for brugerbetalingen, der opkræves for supplerende kurser mellem bachelor- og kandidatuddannelser.
Da man indførte professionsbachelortitlen for uddannelser som lærer, pædagog og socialrådgiver, gjorde man det muligt at bygge ovenpå disse uddannelser med en kandidatuddannelse.
Det er positivt, at det nu i princippet er muligt for en bredere skare af mennesker at tage en kandidatuddannelse, men den reelle mulighed for at gøre det skal ikke afhænge af økonomisk formåen.
Hvis en socialrådgiver ønsker at benytte sig af muligheden for at læse en kandidat og gerne vil læse socialvidenskab på RUC, bliver hun nødt til at tage såkaldte indslusningskurser, som koster knap 10.000 kroner per semester. Disse kurser er ikke særskilt oprettede kurser; den studerende sidder i samme undervisningslokale som studerende på en bacheloruddannelse, som følger kurset gratis.
Over 800 studerende betalte i 2010 op mod 15.000 kroner for et semesters supplerende kurser. Det er et dybt problematisk brud på gratisprincippet.
Ulige vilkår
Andre steder i uddannelsessystemet er kvalificerende kurser gratis. Det er gratis, når en student skal tage et ekstra fag på højt niveau, og det er gratis, når der skal tages særlige sprogkurser for at starte på en bacheloruddannelse. Sådan skal det også være, hvis man vil optages på en kandidatuddannelse.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har på et åbent samråd i Folketinget argumenteret for at bevare brugerbetalingen, fordi de kvalificerende kurser er studietidsforlængende. Vi kan hverken genkende problemet eller se brugerbetaling som en løsning.
For det første er det forkert at tale om en negativ studietidsforlængelse, når socialrådgiverens adgang til kandidatuddannelsen afhænger af at kunne tage kurserne. Følger vi den logik, ville det også være et problem, at man starter i gymnasiet eller på en hvilken som helst videregående uddannelse. I vores øjne er det godt, at folk uddanner sig, og det kræver, at de bruger tid på det.
For det andet skal brugerbetaling ikke bruges som en adfærdsregulerende mekanisme, som skal skræmme folk fra at følge et bestemt studieforløb det gør vi ingen andre steder i det danske uddannelsessystem, og det skal vi heller ikke gøre her.
I SF og R vil vi arbejde for at sikre gratisprincippet også på de optagskvalificerende kurser.
""benytte sig af muligheden for at læse en kandidat""
Hvabehar? At "læse en kandidat"? Taler vi her om håndaflæsning eller hvordan tænkes den pågældende kandidat (af)læst?
Da jeg var studerende, hed det at "tage en kandidatgrad" eller måske ligefrem at "erhverve sig en kandidatgrad", men det kan naturligvis ikke udelukkes, at terminologien er blevet ungdommelig-ficeret, så man nu "læser en kandidat". Det undrer mig blot en smule, at Marianne Jelved af alle skulle være så hurtig til at tage ungdommens nysprog til sig.
Det lyder da dejligt. Må jeg foreslå, at se lidt på Åbent Universitet og efteruddannelserne...
I dag koster det f.eks. 18.000 kr. at tage et bifag på 1½ år (kan godt laves af universitetet); i dag koster det cirka 36.000 kr. at tage et linjefag i engelsk eller tysk på 2 år. Og en fuld meritlærer-uddannelse koster også mange penge...som den studerende selv skal betale.
Og det er løgn at man ikke bruger den i artiklen omtalte brugerbetaling til at skræmme folk væk fra uddannelse. F.eks. AMU-kurserne, hvor ledige ikke må tage et kursus der koster over 3500 kr. - eller det må de godt såfremt de selv eller deres arbejdsgiver betaler det, som jeg har forstået det?
Og det er altså for at få folk til at holde op med at uddanne sig...
Hvis jeg f.eks. gerne vil læse engelsk på universitet, skal jeg altså betale cirka 18.000 kr. for at læse et bifag, dvs. de ECTS-point som svarer til et bifag.
Hvis Marianne Jelved og Det Radikale Venstre gerne vil gøre noget godt for at folk kan uddanne og efteruddanne sig, sørgede de for (efter valget, når de kommer i regering) at priserne blev sat væsentligt ned.
Og at restriktionerne på hvordan man kan læse på universitetet bliver ophævet; man kan nemlig ikke i dag læse mere end 4-6 timer på universitetet om ugen - hvis man er arbejdsløs. Dermed er arbejdsløse faktisk afskåret fra at f.eks. at efteruddanne sig.... i hvert fald på uni.
Der er masser af den slags - nedskæringerne på uddannelserne nødvendiggør "kreativ bogføring", f.eks. med delvis korruption, hvor betalte prøveforberedende kurser gør deltagerne i stand til bedre at kvalificere sig til optagelsesprøver.
tja det villa da være rart hvis der endte op med at være lige uddannelses vilkår for alle :-) men det sker nok ikke lige med den nuværende regering...
og lige en ting til er jeg den eneste der ikke kan klare udtrykket "opkvalificere sig selv"
man kan enten kvalificere sig til noget eller opgradere sin viden men hvordan ind i h.... opkvalificerer man sig selv?
Vi bruger også en del penge på bøger, som er en forudsætning for at være studerende.
Uddannelse er desværre på vej til at blive en vare og ikke etfælles gode. En belgisk fysiklærer har undersøgt vejen fra fælles gode til vare i sin bog “L’Ecole prostituée”/Den prostituerede skole”: Siden 80’erne har industrilandene forladt demokratiske ambitioner på undervisningsområdet. Bag tiltag som “renovering”, “behovstilpasning” og “modernisering” gemmer sig, at Skolen underlægges markedskræfterne. ”Beskæftigelsesegnethed”, "fleksibilitet”, ”lære at lære” og “livslang læring” er det neoliberale newspeak dikteret af OECD eller Europa Kommissionen og videreformidlet af undervisningsansvarlige.
Hirtt ridser op, hvad der er sket siden 1989:
ERT European Round Table of Industrialists (bl.a. Fiat, Nestlé, Petrofina og 10 andre) lagde sidste hånd på en rapport om Uddannelse og kompetence i Europa
1994, Kredietbank: Undervisningens effektivitet og kvalitet bliver bedre, hvis den ikke er halv-offentlig, men anses og drives som en virksomhed
1995, Generaldirektoratet for uddannelse i Europa Kommissionen udgiver sin hvidbog om uddannelse : undervise og lære, mod det kognitive samfund. Man er fortaler for “autonomi” og “tilnræmelse mellem skoler og virksomheder”
1996, Det franske fællesskab i Belgien. Videregående uddannelser bliver nødt til at fusionnere og blive “autonome” enheder
1998 Verdenskollokvium “Global Alliance for Transantional Education” sponsor: IBM og Coca-Cola. Undervisning er et af de største markeder
1998 OECD Analyse af uddannelsespoltikker. Tema: Livslang læring
1997, Washington Verdensbanken, “Investeringsmuligheder i udviklingslandenes privaundervisning
Verdensbanken laver et site for at fremme privat undervisning
Lissabon 2000 De europæiske undervisningsministrere lancerer e-learning
Vancouver 2000 World Education Market.
Meningen, siger Hirtt, med at samle mellemlange uddannelser i centre er, at på længere sigt er, vil det være lettere at sige: Nu kan I klare jer selv via sponsorater.
Der tales hele tiden om, at dette koster så og så meget; men det paser jo ikke. Det, vi bliver enige om, er, hvilket niveau udøveren af et bestemt erhverv skal have lov til at leve på. For mig at se går skellet mellem uundværligt og undværligt arbejde - og mens vi nødvendigvis må være enige om noget af det: det, der holder os i live - så kommer uenigheden på de områder,hvor det gælder om magtforhold: hierarkiske strukturer, viden og udvikling, kontrol.
Lige præcis meritlærer uddannelsen mener jeg godt kan tages på dagpenge, men kun hvis man tager den på fuld tid. Det sørgede nogle studerende nemlig for, da de anlagde sag og vandt den, sagen altså - for nogle år siden.
Og som jeg er var inde på i mit første indlæg må man ikke i dag f.eks. tage et bifag på universitet, f.eks. engelsk eller tysk eller en bachelor i de her fag. [Dvs. man må gerne, hvis man holder sig indenfor de restriktioner der er, skitseret i mit første indlæg...].
En interessant reflektion er denne:
I 1980erne og op igennem 1990erne opstod et nyt arbejdsmarked (it-industrien). Ingen indenfor industrien eller dansk erhverv havde kunnet forudså dette, ej heller kunne man i 1980erne eller 1990erne forudse, at den danske vindmølle-industri ville udvikle sig til et eksport-eventyr.
Mht. it-industrien er jeg sikker på at der er en masse mødre ude i det ganske danske land, som har revet sig i håret og sagt til deres sønner og døtre 'hvad laver du det det med computeren for, du burde foretage dig noget fornuftigt - du får aldrig et arbejde hvis du hele tiden sidder foran den computer.' Men se, hvem det var, som lo sidst - og bedst; drengene og pigerne som legede med computerne i 1980erne og i 1990erne.
Pointen er denne: Industrien har aldrig været god til at forudse, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, thi arbejdsmarkedet udvikler sig kaotisk og uforudsigeligt.
Og behovs-regulering af arbejdsmarkedet virker ikke.
Og så er det altså Prins Knud ;) --- Knud blev jo netop ikke konge, der kom tre prinsesser, Dronning Ingrid og en grundlov i 1953 i vejen....
Læs hellere i Sverige. Det er gratis og rigtig rigtig mange uddannelser er ovenikøbet på distance, (fordi landet er langt og derfor har en bedre tradition på det punkt), såsom Master i vindenergi ved Gotlands universitet.
Derudover så er de fleste danske universiteter idag intetsigende masterfabrikker som lader hvem som helst betalende kunde igennem få sit diplom. Selv helt op i forskeruddannelserne er selvstændig tankevirksomhed af vilkårlig slags et sælsyn, jvf iøvrigt alle "eksperterne" som pressen suger sin viden fra.
Der er snart tid at anmelde sig til våren 2012:
http://www.studera.nu/
God fornøjelse!