Klumme

'Hvad nu hvis'-historierne præger norsk presse

Jagten på syndebukke er gået ind, men de sørgende fastholder, at Breivik alene er skyldig
20. august 2011

Torsdag i denne uge blev det sidste offer fra Utøya begravet. Det var en 16-årig pige, og begravelsen blev udsat så længe, for at hendes 17-årige sårede storesøster, som også var på øen, kunne blive rask nok til at være med. Statsminister Jens Stoltenberg deltog for sidste gang i den lange række af begravelser, og talte igen bevægende om at møde hadet med kærlighed.

Fredag kunne pårørende til de omkomne besøge Utøya. Hver familie havde sin egen Røde Kors-vært, og alt var gjort for at mindestunden kunne foregå så roligt og værdigt som muligt. I dag, lørdag, er det de overlevende, der får mulighed for at komme tilbage til øen, og møde hinanden. Ved begge lejligheder er der lukket totalt af for presse. I morgen, søndag, er det national mindedag med højtideligheder over hele landet og et kæmpe folkemøde, hvor alle pårørende og overlevende også fra bomben mod regeringsbygningerne er inviteret til Oslo.

Nordmændene er berettiget stolte af den værdighed og det sammenhold, der har præget nationen efter tragedien. Men selvfølgelig kan idyllen ikke fortsætte evigt.

Regering fredet

Regeringen og statsminister Stoltenberg er foreløbig fredhellige. I stedet vender pressen sin kritik mod beredskabet og politiets indsats og sene ankomst til Utøya . Anders Behring Breiviks forsvarer har fortalt, at Breivik ringede til politiet for at overgive sig 25 minutter før de ankom, og det bekræftes af politiet, der torsdag offentliggjorde udskrifter af to telefonsamtaler fra Breivik.

Det har fået tabloidaviserne til at svælge i 'hvad nu hvis'-historier om, hvor mange der kunne have været reddet, hvis politiet var nået hurtigere frem. Nogle artikler giver nærmest indtryk af, at det er politiet og ikke Anders Behring Breivik, der er ansvarlig for massakren.

Avisen VG, som selv fik smadret sit hus ved bomben i Oslo, er blevet kritiseret fra alle sider for at offentliggøre billeder af Breivik under rekonstruktionen på Utøya. Overlevende og pårørende raser over uden varsel at være blevet konfronteret med massemorderens billede på forsiden af VG-søndag. Chefredaktør Torry Pedersen forsvarer sig ikke overraskende med billedernes dokumentationsværdi, og dækker sig ind under, at de billeder, avisen bragte, var taget på så lang afstand, at de ikke var stødende.

Mens redaktøren altså roser sig af sin takt, skriver VG's netavis, at de aldrig i avisens historie har haft sådan en salgssucces som billederne af Breivik, der løfter sit våben til kinden og sigter. Og de udenlandske medier bringer de nærbilleder, VG var for fin til, skriver netavisen, og bringer som dokumentation en række internationale forsider med Breivik og våbnet helt tæt på.

Det er den type pressedækning, der har fået overlevende fra Utøya til at starte en Facebookgruppen 'Vi som er skuffet over medias heksejagt på politiet', som forleden havde 15.000 medlemmer. En dagligvarekæde har simpelthen opfordret alle sine butikker til at vende tabloidaviserne om, når de har billeder af drabsmanden på forsiden som f.eks. Dagbladet har haft hver eneste dag siden 22. juli.

Valgkampen i gang

Valgkampen op til kommunalvalget den 12. september er i fuld gang, selv om regeringen og AP's ledelse ikke officielt deltager før efter sørgedagen søndag. Fremskrittspartiets tidligere formand Carl I. Hagen, stiller op som borgmester i Oslo, men tabte sandsynligvis enhver chance på gulvet, da han i løbet af ugen kritiserede beslutningen om, at hvert enkelt drab skal opklares.

»Manden har jo tilstået,« vrissede han: »Vi kan da ikke bruge politiets ressourcer på det i årevis.«

Selv hans egne partimedlemmer bad ham om at stikke piben ind, og det gjorde han ved at påstå, at han var blevet citeret forkert. Parties nuværende formand Siw Jensen er godt klar over, at det ikke er lige nu, Fremskrittspartiet skal føre sig frem, og hun har lagt en forsigtig tone i valgkampen. Det forhindrer ikke murren i partiet, hvor mange medlemmer er trætte af at dukke hovedet. Som f.eks. det (anonyme) partimedlem, som i pressen har brokket sig over, at det er umuligt at drive valgkamp i denne her situation.

»Først fører Stoltenberg sig frem som statsmand til alle begravelserne og får al sympatien. Så laver de besøgsdage på Utøya og national sørgedag lige op til valgdagen. Og så hedder det sig, at de ikke fører politik.«

Syndebukke

Faren til 15-årige Emil Okkenhaug, som blev dræbt på Utøya, er træt af pressens forsøg på at finde syndebukke. I Aftenposten fredag skriver han: »Anders B. Breivik er ene og alene ansvarlig for alle drapene. Om han ville overgi seg 28 minutter før han blev tatt, var dette fullt muligt for ham. Han var ikke omringet af væpnede soldater men unge mennesker uten annet at forsvare seg med enn ord. Om det viser sig at Emil var en af de siste som blev drept, håper jeg så inderlig at jeg fortsatt husker hvilken ideologi og kryp som helt alene er ansvarlig for smerten vår.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Fremskrittspartiets tidligere formand Carl I. Hagen rammer ikke helt ved siden af, når han blandt andet påpeger det uheldige i, at norsk politi minutiøst vil efterforske hvert eneste drab på Utøya, fordi det betyder en fastlåsning af store politimæssige ressourcer gennem flere år, selvom morderen Anders Behring Breivik allerede har tilstået samtlige drab på de socialdemokratiske ungdomspolitikere.

Denne vanvittige galning har forrådt alle frihedselskende demokrater på denne klode med sin bestialske handling den 22. juli på Utøya, og han skal bare lynhurtigt ”begraves” i en retssag med efterfølgende forvaring på livstid til følge. Herefter skal de norske politikere og medier samt befolkningen etablere en konsensus om, at Anders Behring Breiviks navn aldrig nogensinde mere skal nævnes i noget som helst sammenhæng, for kun på den måde kan man hele de menneskelige sår efter hans ufattelige misgerning.

En mand som Anders Behring Breivik har med sine handlinger afskrevet retten til at leve som en fri mand i en civiliseret demokratisk retsstat, og han skal simpelt hen bare være indespærret resten af sit liv. Uden nogen som helst udgangstilladelser eller prøveløsladelse af nogen art. Manden har forvandlet sig til et primitivt vildt farligt dyr i menneskeskikkelse – og sådanne individer har vi andre lovlydige menneskesjæle lov til at holde bag lås og slå resten af hans liv.

Alle frihedselskende mennesker – uanset politisk observans – burde udvise en dybfølt respekt for de familier til ofrene, der meget klart understreger, at Breivik alene er ansvarlig for alle drabene, så vi èn gang for alle får lukket munden på de skammelige politikere og professionelle meningsdannere, der koldt og kynisk prøver at udnytte tragedien på Utøya til at dehumanisere enhver kritiker af indvandring, flygtningepolitik, EU, multikulturalisme og islam som politisk lovreligion.

Ytringsfriheden er den største gave til menneskeheden, ”kronjuvelen” i demokratiet som politisk styreform for alle frihedselskende mennesker, og som vores forfædre har kæmpet og givet deres liv for, og den skal ikke knuses af skamløse antidemokratiske kræfter, der i forlængelse af Breiviks ugerning vil gøre alt for at begrænse det frie ord, nøjagtig som i de totalitære kommunistiske et-parti stater og islamiske regimer på kloden.

Ja, nordmændene kan i sandhed være stolte over den værdighed og det sammenhold, der har præget deres land efter tragedien, for sådan må og skal et frihedselskende lands befolkning reagere, når man bliver udsat for en så vanvittig terrorhandling som den Anders Behring Breivik præsterede. Men livet skal trods alt gå videre efter tragedien, også fordi den blodige massakre på Utøya ikke bare uden videre fjerner problemerne med indvandring, flygtningepolitik, EU, multikulturalismen eller islam som politisk lovreligion i et demokrati.

Vi er nødt til at tale om tingene.
Hverken mere eller mindre.
Ellers mister vi friheden som mennesker …

Tværtimod, Ole Brockdorff, skal vi alle hele tiden minde os selv om, hvad det var en syg tankegang og et sygt syn på andre mennesker, der fik Breivik til at begå 77 mord.

Thorvald Andersen

Anders Breiviks terroranslag skal naturligvis ses i en sammenhæng og i sin rette kontekst.
Det ville være alt for let og for letkøbt hvis den blå presse og de blå journalister skulle få held med at bagatellisere massemordene som en gal mands uforståelige og uforklarlige handling, der ikke kan relateres til udviklingen det omgivende samfund.

Denne øvelse er lykkedes i Danmark men til alt held ikke i Norge.

Når pressen i Norge i øjeblikket søger efter forklaringer på den højreekstremistiske terror, er der derfor ikke tale om en futil ”jagt på syndebukke” som Lone Kühlman postulerer, men derimod et udtryk for at de norske journalister tilsyneladende ikke er så styrede af ideologiske hensyn, som deres danske kollegaer.

Sjov balanceøvelse, som @Brockdorff og ligesindede har gang i. Han vil "èn gang for alle få lukket munden på de skammelige politikere og professionelle meningsdannere", for at sikre "ytringsfriheden" fra at "knuses af skamløse antidemokratiske kræfter, der i forlængelse af Breiviks ugerning vil gøre alt for at begrænse det frie ord".

Vi tager den lige en gang til og langsomt, for @Brockdorffs besynderlige sammenkædning er ret udbredt for tiden: For at sikre ytringsfriheden skal en del af befolkningen simpelt hen tvinges til at holde kæft. Folk må ikke sammenkæde Breivik hetz med dens åbenlyse inspirationsfæller, muslimer må ikke holde møder eller markere sig offentligt om forkerte emner etc.

En skamløs og ulækker dobbelmoral under meget fiktiv dække af at kunne definere en ekskluderende "ytringsfrihed", som desværre er udbredt på begge fløje i Folketinget. Men "ytringsfrihed" er kun frihed, hvis den tillader både @Brockdorff og Breivik i at ytre sig frit. Også selv om deres ytringer er hatespeech og krav om at fjerne friheden fra alle andre. At ladet HuT og DNSAP komme med deres rablerier. Og undertegnede i frit at komme med sine.

Der er der en masse dilemmaer i, men som @Brockdorff at tage patent på en nøje indskrænket "ytringsfrihed" er simpelthen langt ude...

Vi kommer ikke ud på den anden side, før vi alle sammen har set på Breivik og erkendt, at "There, but for the grace of God, go I."

Ole Brockdorff

Tom Paamand kaster sig godt nok ud i en hadefuld politisering og fordrejning af substansen i min kommentar til Lone Kühlmanns indlæg, når han ideologisk sidestiller min personlighed med en massemorder som Anders Behring Breivik, for jeg har på intet tidspunkt foreslået ytringsfriheden indskrænket over for nogen som helst mennesker, og jeg kommer heller aldrig nogensinde til det.

Men jeg kan egentlig bedst imødegå Tom Paamands hårde karakteristik af mig ved at lægge et link til Morgenavisen Jyllands-Posten, som i sidste weekend bragte en fortrinlig leder med titlen ”Tynd fernis”, og dèn burde Paamand læse grundigt igennem, hvorefter vi så kan fortsætte dialogen i dette kommentatorspor.

http://jp.dk/opinion/leder/article2507127.ece

@Brockdorff "har på intet tidspunkt foreslået ytringsfriheden indskrænket over for nogen som helst mennesker", bortset fra ønsket om "èn gang for alle få lukket munden på de skammelige politikere og professionelle meningsdannere", og at "norske politikere og medier samt befolkningen" "aldrig mere må nævne Anders Behring Breiviks navn i noget som helst sammenhæng". Hvis det ikke er at "indskrænke ytringsfriheden" befinder @Brockdorff sig i en meget alternativ virkelighed - må jeg endnu en gang konstatere.

@Brockdorff vil nemlig bevare retten til selv at komme med sine egne synspunkter, men har ingen problemer med at sætte grænser for hvad alle andre må ytre. Pointen er bare, at frivillig eller ufrivillig censur, selvcensur eller høflighed, alle er indskrænkninger af friheden. Og @Brockdorff har naturligvis ytringsfriheden til selv at opfinde nye definitioner af "ytringsfrihed" - det gør bare dialog besværlig. I stedet vil jeg da gerne diskutere hvilke indskrænkninger, der kunne være en god ide, @Brockdorff har jo allerede starten af sin egen liste klar.

Selvfølgelig skal hvert enkelt drab efterforskes, uanset at gerningsmanden har tilstået.
Det er kendetegnende for et retssamfund, og uanset at Breivik nu har tilstået, er det jo ikke det samme som at han fortsat vil gøre det i en kommende retssag, og eftersom det i et retssamfund er anklagemyndigheden der har bevisbyrden og skal kunne dokumentere enhver anklage, er det indlysende at norsk politi skal efterforske ethvert af drabene og drabsforsøgene på Utøya.
Det at man har foretaget summariske henrettelser, betyder ikke at samfundet også skal foretage summariske domfældelser.
Der er også hensynet til de dræbtes familie, og respekten for enhver af de dræbte inkluderet i denne efterforskning.

At Brockdorff mener at man aldrig mere skal tale om Breivik og denne sag, er en særegen måde at anskue tilværelsen på, hvor hensynet til højreorienterede xenofober tilsyneladende vejer tungere end hensynet til ytringsfriheden.

Ole Brockdorff

Tom Paamand kan eller vil tilsyneladende ikke læse substansen ordentligt i min første kommentar, hvor jeg naturligvis ikke agiterer for, at ytringsfriheden nu skal knægtes for alle de politikere og professionelle meningsdannere, der lige siden Anders Behring Breiviks ufattelige massakre i Norge har gjort alt for, at få hans forbrydelser associeret med de politiske synspunkter hos Fremskrittspartiet i Norge og Dansk Folkeparti i Danmark.

Når jeg taler om at ”lukke munden” på disse mennesker taler jeg om brugen af ordets magt, for ingen skal efter min opfattelse have lov til uden kritisk dialog, at udnytte tragedien på Utøya til at dehumanisere andre mennesker i samfundet, blot fordi de helt legitimt er kritiske over for indvandrer- og flygtningepolitikken, Schengen-aftalen med de åbne grænser, Europas Forenede Stater, multikulturalismen og islam som politisk lovreligion, for det er lige netop hvad der er sket fra mange sider i de sidste fire uger.

Med hensyn til min holdning i kommentaren om, at de norske politikere og mediefolk samt befolkningen – uanset politisk observans – bør gennemføre en konsensus om, at ”begrave” personen Anders Behring Breivik i glemslens slør hurtigst muligt, skal dette naturligvis gøres ad frivillighedens vej blandt nordmændene, for ingen skal menneskeligt eller moralsk klandres for Breiviks forfærdelige kriminelle handlinger.

Hvis konklusionen på Anders Behring Breiviks modbydelige terror skal være, at lovlydige mennesker nu skal dehumaniseres og udstødes på alle niveauer i samfundet, fordi de på legitim vis udtrykker deres kritiske holdninger til den førte politik, ja, så har terrorismen vundet over demokratiet som politisk styreform og ytringsfriheden som ”kronjuvelen” for alle frihedselskende mennesker på denne klode.

Og hvilke ægte demokratiske sjæle ønsker dèt?

Ole Brockdorff, Breivik eller ikke Breivik, så har de holdninger, du forsvarer retten til at have, aldrig været acceptable, for de har både før, under og efter Breiviks ubærlige forbyrdelse indeholdt en uitlstedelig stempling af mennesker med nogle få kendetegn til fælles.
Heldigvis glemmer et samfund ikke en forbryder som Breivik - jeg husker således, hvordan Palle Sørensen indtil jeg nåede langt ind i voksenalderen var et stadigt diskussionsemne.

Jamen det er da fint @Brockdorff, at du kun vil bruge "ordets magt". Men dit ønskede resultat er jo alligevel at "lukke munden" på folk med bestemte meninger. Hvilket fortsat er en måde at knægte deres "ytringsfrihed" på, uanset hvor meget du så kalder det "af frivillighedens vej".

Med det slået fast kunne vi vel komme videre med at diskutere hvilke indskrænkninger, der kunne være en god ide - og hvordan vi kan få begrænset "ytringsfriheden" effektivt. Du vil slås for retten til at sige ting, jeg ikke gider høre på - og for at stoppe mig i at sige ting, du ikke gider høre. Og jeg har det lige omvendt.

Fx føler du dig så hæmmet i din trang til at "dehumanisere andre mennesker", at du nu selv føler dig "udstødt" og "dehumaniseret"! Nu bliver jeg så lige nød til skadefro at sige Ha-ha, da jeg har lidt svært ved at få medfølelse med folk, der selv finder det nødvendigt at dæmonisere andre.

Men egentlig er vi enige på en del punkter. Vi er begge interesserede i at stække ytringsfundamentalismen, der jo gør ondt på dig og mange andre medmennesker.

Det store problem er fortsat, at din lyst til at sige grimme ting om andre mennesker kolliderer med andres mennesker lyst til at blive talt pænt til. Du kan så mene, at dine ord er sande og retfærdige - og de ramte, at dine ord er hadefulde løgne. Den pæne løsning er vel at I forsøger at starte en reel dialog i stedet for...

tom paamand skrev:

Sjov balanceøvelse, som @Brockdorff og ligesindede har gang i. Han vil “èn gang for alle få lukket munden på de skammelige politikere og professionelle meningsdannere”, for at sikre “ytringsfriheden” fra at “knuses af skamløse antidemokratiske kræfter, der i forlængelse af Breiviks ugerning vil gøre alt for at begrænse det frie ord”.

Vi tager den lige en gang til og langsomt, for @Brockdorffs besynderlige sammenkædning er ret udbredt for tiden: For at sikre ytringsfriheden skal en del af befolkningen simpelt hen tvinges til at holde kæft. Folk må ikke sammenkæde Breivik hetz med dens åbenlyse inspirationsfæller, muslimer må ikke holde møder eller markere sig offentligt om forkerte emner etc.

--------------------

hvis det lykkes at vende det på den måde, så ligner
det pluseligt en af de borgerlige bestilt "rigsdagsbrand"

men hvis de borgerlige nu forsøger at stille det op som: at enten er man for venstrefløjen, og derfor såkaldt forræder mod norden; eller for breivik,

må vi
jo lige huske at også nordens historie er historierne om mange venstreorienterede:

bonde, landarbejder og byarbejder oprør

@Brockdorff, jeg forstår skam godt, men respekterer slet ikke dit udtalte ønske om at differentiere.

Det kan godt være, nogle slags antidemokrater går med kasket og brun skjorte, mens andre passer deres arbejde og stemmer på fremskridtspartiet eller deres afliggere, eller på Venstre, så man mageligt kan lade andre sige afskyelighederne for sig.

Men helt grundlæggende er det absolut ikke acceptable holdninger, og for mange anstændige mennesker er det ikke problematisk at gruppere alle menneskefjendske partier på sort stue. Den almindelige betegnelse for dem, der støtter antidemokratiske partier, som har voldelige supportere, er "fascister".

Nogle fascister bryder sig ikke om at blive grupperet med myten om nazismen, men der var helt givet masser af nazister, som var langt mere moderate end fx. Messerschmidt og Breivik. For pro-demokraterer er det ret ligegyldigt, om I heiler for Hitler eller for Breivik eller for nogle nye fascister. Signalet om had og undertrykkelse er krystalklart.

Det er også ret ligegyldigt, om I lige nu terroriserer jødiske semitter eller muslimske semitter eller sydstatsnegre.

Nogle af vores religiøse tossehoveder herovre, synes at alle skal lære at skelne mellem creationism, intelligent design, og hvad de nu kan lide at kalde sig. Det er ikke spor mere latterligt, end at bede demokrater om at skelne mellem de små og ligegyldige nuancer i de forskellige fremskridts- og friheds- og nationalistpartier. Nuanceforskellene hjælper dig med at afgøre, hvilket fascistparti, du vil stemme på i denne uge, men fællesbetegnesen hjælper mig med at skære jer over en kam.