Kommentar

Hvem spinder historiens tråd?

Internettet har givet os alle mulighed for at udlægge historien, så den passer ind i vores eget kram. Det kan give grundlag for vold. Det er afgørende, at historikerne er sig deres korrigerende ansvar bevidst
15. august 2011

Efter tragedien i Norge har medierne været præget af debat om, hvorvidt aggressiv retorik kan inspirere til voldelig adfærd. Der er imidlertid ingen, der har prøvet at se på det grundlæggende historiesyn, som er fundamentet i Anders Breiviks opfattelse af, hvordan verden hænger sammen.

Breiviks opfattelse af Europas historie som domineret af en evig kristen-muslimsk konfrontation, er en udbredt forestilling som lever i bedste velgående, især på internettets frie fora. Dansk Folkepartis Søren Krarup og sognepræst Sørine Gotfredsen, strikker ligeledes verdenshistorien sammen med en rød tråd fra middelalderens korstog til nutidens ghettodannelser.

I Gotfredsens heftigt debatterede kronik, begrunder hun Breiviks massemord, med historien som bevismateriale: »historiens tidløse tale har mindet os om, at volden vil bryde ud, når islam og kristendom støder sammen.«

Det er en naturlig, og ofte gavnlig ting, at forsøge at forstå nutiden gennem en fortælling om fortiden. Men kan alle spinde historiens tråd? Er historien en pose bland selv-slik, hvor man sammensætter surt, salt og sødt efter smag og behag?

Demokratiseret historie

Det er sket en demokratisering af historiefaget. Det har medført, at det ikke længere kun er historikere af fag, der kan få lov at fortælle historien. Journalister, fiktionsforfattere og mediefolk har vist nye, fængende måder at formidle historie.

Det er en del af en udvikling, hvor historie er blevet til en vare, og derfor et individuelt valg, hvor det ikke nødvendigvis er den fagligt funderede historie, som bliver den mest benyttede. Det vil sige, at den historiske sandhed er blevet et spørgsmål om smag.

Men historie er ikke et spørgsmål om individuel smag historie er en videnskab, hvor uenigheder debatteres på en videnskabelig baggrund. Der er nemlig enighed om fagets grundprincipper: kildekritikken og en tilstræbt objektivitet.

Historiens slaraffenland

Internettet er, på godt og ondt, blevet historiens slaraffenland et fristed fra forlagenes redaktionelle gennemsyn og forskernes kritik. Her kan enhver præsentere deres udlægning af historien uden noget fagligt grundlag. Problemet opstår, når der formidles på en form og med en argumentation som forsøger at fremstå akademisk.

Det mest grelle eksempel på dette problem er holocaust-benægterne, som huserer på internettet. De betegner sig som revisionister og arbejder, ifølge dem selv, på et mere nuanceret billede af holocaust.

Fælles for de fleste 'holocaust-revisionister' er dog, at de former historien efter deres ideologiske overbevisning. De forholder sig skeptisk til antallet af jødiske ofre, metoden til udryddelsen og Adolf Hitlers medvirken i holocaust. Og hertil vælger de historiske kilder efter forgodtbefindende, alt imens de anvender sproget fra den akademiske verden. Den mest effektive holocaust-benægter er englænderen David Irving, netop fordi hans tidligste værker om Anden Verdenskrig blev godt modtaget af både læsere og faghistorikere.

Selv om hans senere udgivelser om holocaust blev stærkt kritiseret af faghistorikere, beholdt han sin læserskare. Selv efter at Irving tabte en retssag, som stadfæstede, at han bevidst mistolkede og fordrejede historiske kilder, fortsatte han ufortrødent med at fremføre sin egen historiske 'sandhed'.

Farlig fortælling

Holocaust-benægternes arbejde er ikke bare en forvanskning af en væsentlig historisk begivenhed. Det er yderligere ammunition til begge sider af konflikten i Mellemøsten en konflikt som i forvejen er præget af stærke historiske forestillinger.

Men holocaust-benægterne er ikke de eneste, der leger med ilden.

I sit manifest betegner Anders Breivik sig som korstogsrevisionist. Han nedkoger den eksisterende, og løbende nuancerede historiske fortolkning af korstogene, til en tidløs fortælling om to diametralt modsatte kulturer og deres uundgåelige sammenstød. Det er en forestilling som paralleliseres i hans frygtelige terrorhandlinger, og samtidig en forestilling han ikke er alene om.

Det er mindre vigtigt, om denne konfrontationsfyldte historiefortælling skaber et konfrontationsfyldt verdenssyn, eller omvendt. Det afgørende er, historien ofte udlægges, som var det en personlig holdning. Og det er dette problem, historikerne nu må tage fat på.

Det betyder ikke, at historikerne skal forsøge at kontrollere folks historiske bevidsthed, eller at revisioner af historien automatisk skal forkastes.

Det betyder ganske enkelt, at historikere skal gøre opmærksom på, når hjemmestrikkede historiefortællinger bliver fremlagt som historisk fakta i den offentlige debat. Historikerne har nemlig et fagligt ansvar for at historiefagets viden fremlægges korrekt, i en tid hvor alle har muligheden for at spinde historiens tråd.

 

Niels Hein er historiestuderende ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det synes jeg er et godt forslag. Kunne historikerne så ikke starte med at kalde fagfællerne Lars Hedegaard, Bent Blüdnikow og Bent Jensen til orden;-)

Historien om hjemmestrikkede historiefortællinger er ikke helt så simpel som opstillet. Den historiestuderende skribent burde i det mindste have strejfet, at der er rigeligt med gode grunde til at gøre op med det herskende historiesyn - der fortsat er herskernes historiesyn.

Når de andre fortællinger opstår, er det ofte fordi den officielle historie er skruet så skævt sammen. Men naturligvis skal de andre versioner heller ikke "bevidst mistolke og fordreje historiske kilder" - selv om der er nok af eksempler på, at fx vore børns skolebøger gør netop dette.

Hvis vi skal have godt gang i en oprydning, er der historikere fra alle sider af det politiske spektrum, der lider af et alt for alternativet historiesyn. Selv sætter jeg faktisk pris på at få rusket op i fordommene ved at læse i rent kontrafaktisk historieforvridning fra fx Irving og Jensen.

Marianne Rasmussen

Helt enig med Tom Paamand. Hetl så enkelt er det ikke.

Der er utallige eksempler på, at historikere i tidens løb er blevet betalt af magthaverne til at skrive en historie, der udelukkende er til magthavernes fordel. Dannebrog, "der faldt fra himlen ned", er et nærliggende eksempel.

Det er nok mest af alt den historiestuderende, der ser sin fremtidige opgave som fuldstændig nøgtern og neutralt beskrivende, og det ville da også være ideelt, hvis man kunne stole på, at alle historieskrivere var sådan, men helt neutrale og såkaldt objektive er de sjældent, når det kommer til stykket.

Der er ganske rigtigt ved at ske noget på det historiske område på grund af internettet og de lettilgængelige informationer, bøger osv., men man skal nok se tiden lidt mere an, før vi kan sige, hvor det bærer os hen.

Man behøver vel ikke internettet til at udlægge historien efter egen ideologi, internettet har bare gjort det nemmere at publicerer, men det høre vel til almindelig dannelse at man ikke tror på alt man kan finde på nettet eller i en bogkasse. Desuden opfatter jeg de religiøses intelligente design som et meget større problem.

Ib Christensen

Skal vi så ikke lige bare nævne en af de ukorrekte historier.
Den om at vores skattekroner går til et krigsskib ved afrikas kyster for at bekæmpe pirater.

Fakta er, at den civile somaliske kystvagt i mange år fik lov til alene at forsøge at forhindre industrilandene brugte somalisk national farvand til gift affald. Det samme hav vand som skyller om vores egne kyster, og de fisk vi spiser svømmer i.

Piraterne opstod først da de aldrig fik hjælp til at stoppe disse gift skibe. Da de direkte bad om hjælp til at få indholdet af skibe bekræftet. Endte det med at industrilandene rendte til nato, og ville have hjælp til at holde deres gift dumpning skjult.

Og det er så det vores skattekroner går til idag.

Kan i huske da et koreansk chemikalie skib blev kapret? En af vores politikerer var ude og fortælle hvor godt det var, at koreanerne havde skudt alle "piraterne".
Ikke et ord om hvad et koreansk gift skib lavede tæt på somalia.

Jeg har til dato ikke set noget på internettet, som jeg ikke har hørt på den lokale bodega de seneste 20 år.

Basalt set har disse synspunkter/historier altid floreret blandt 'almuen' i Ugens Rapport og bøger af Erik Haast, Svend Hazel ....

Hvis historikerne ville nosse sig ned fra deres elfenbenstårn, og tilbagevise ABB's og DI's åndsvage påstande kunne de være at vi andre ikke skulle høre dem gentaget i al fremtid.

Det er vel blandt andet det i får jeres penge for ???

Jette Abildgaard

Tom og Marianne,

Fuldstaendig enig.....

Marianne....du bruger flagets tur ned fra himlen og, jeg sidder og taenker paa de 4 linier i vores folkekole-historieboeger der sagde "da Danmark handlede med slaver" og vi fik ca. 10 minutters undervisning i romantiseret slavehandel.....naar man saa vokser op, og tager til Vest Indien eller Ghana....tjah, saa bliver de 10 minutters undervisning fra vort lille land til en noget anderledes, laengere og mindre romantisk del af vor faelles historie!

The winner takes it all...even the history....yes.....men sjaeldent beviserne o)

Og, hvad kan vi laere af alt dette? Maaske blot at tage ud at finde vor egen historie, se den med vore egne oejne og, saa ioevrigt bruge vores fornuft...internet, 'smarte' historikere eller ej...

Plejer man ikke at sige noget i retning af: "Krigens historie skrives af dem, som sejrer."

?

Historie er ikke faktuel viden. Det kan den ikke være, da Historien - skrevet med stort - er så uendelig, at den kloge, som forsøger at nedskrive den til eftertiden, nødvendigvis må skære noget bort. Klippe en hæl og skære en tå. Eller er det omvendt?

Al ære og respekt for historikere. De er uundværlige, men at forsøge at argumentere for, at de er neutrale og simple iagttagere, er vist at strække den for langt.

Udover det. Enkeltstående hændelser af dramatisk karakter ender ofte op med at fungere som blækklatter. Katastrofen i Norge er et glimrende eksempel. ABB ved vi - alle os, som kun følger med i nyhederne osv - i bund & grund intet om. Men holdaheltop hvor kan mange skrive meget om, hvorfor og hvordan og hvorfor ikke osv.

Blækklat.

ABB ved vi ikke meget om, men vi ville gerne. Og han fungerer eminent som blækklat. Den der slags psykologisk redskab, som enhver kan læse noget ud af. Uheldigvis læser enhver sit eget.

Kan vi bruge det til noget, når dagen er gået???

Rasmus Varnich Blumensaat

Man kan relativt let anskue Niels Heins kronik som en magtpolitisk aktør der beklager sig over sit monopoltab. Problemet med det universitetsbaserede ekspertsystem, er at man, efter naturvidenskabeligt forbillede, forsøger at løsrive udlægningen af historien fra dens nødvendige forudsætning - perspektivet. Der findes ikke en objektiv historie, som forskerne kan afdække. Historikeren må derimod anerkende sin absolutte ansvarlighed og finde sig selv medskyldig i konstruktionen af historien. Enhver historiker-in-spe kan passende læse Foucaults 'Tingenes orden' og der se hvorledes forforfalsket og uforkalket historieskrivning kan finde sted.

Den her opstillede henvisning til at bedrive kildekritik er en potentielt farlig blåøjethed, der forsøger at flytte ansvaret fra den skrivende til det skrevne, præcis fordi den kritiske indstilling ikke har nogen indbygget stopkode. Hvornår har du bekræftet eller afkræftet et givent historisk fænomen nok? Hvis udsagn eller hvilke artefakter skal du tage for gode varer? Svaret er, ifølge det påstået desinsteresserede historiefag, selvfølgelig de universitetsautoriserede kilder, men det ender i selvbestaltende rundkørsler.

historikere synes bare ikke åbne for:

tænkeligt er det en objectiv også naturvidenskablig realitet at også fortiderne forandres og forandrer sig,
at forstillingerne om at fortiderne ligger mere fast end nutiderne og fremtiderne egentlig er indlysende meget: næsten kun subjective.

set fra andre tider. så at sige med tilbagevirkende kraft.

Robert N Gjeertsen

"De forholder sig skeptisk til antallet af jødiske ofre,.."
Undskyld mig Herr Historiker, men det er der faktisk også god grund til, f.ex forlød det ofte efter Krigen at mellem 2.5 og 4 millioner Jøder blev myrdet alene i Auschwitz og man har ALTID sagt at der i alt blev myrdet hen ved 6 millioner Jøder, også EFTER at man nedskrev mord-tallet fra Auschwitz til 'kun' godt en million efter Kommunismens sammenbrud .

Sandheden er at vi simpelt hen ikke ved hvor mange Jøder der myrdet i lejrene og på anden måde .
Man har så valgt at basere det 'officielle' tal på hvad en SS-officer fortalte Nurnberg-tribunalet at Adolf Eichmann havde fortalt ham ..
Og således har lemfældig omgang med åbenlyst forkerte tal medført at man nu kan slippe forholdsvist godt fra at sige at det hele er løgn ..
Hvilket naturligvis er en lige så grotesk påstand som at der skulle være 2-4 millioner ofre i Auschwitz !

også blandt udøvere udi forløbsvidenskaberne,

historievidenskaberne:

bør

andre tider, fremtiderne, nutiderne

muligvis nu, oftere, anses for vigtigere

end fortiderne