I
»Der er ingen sammenhæng mellem et debatniveau f.eks. i Koranen uanset hvor skarpt det er og vold og terror. Hvis man accepterer, at andre har bidraget til f.eks. en islamists handlinger, umyndiggør man ham.«
- Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen næsten i Politiken i lørdags den 30. juli 2011.
»Er det, fordi hans far rejste fra ham, fordi han fik ymer i stedet for yoghurt, fordi han blev tvunget til at spise gulerødder? Man tager selv det skridt fra debat til vold og terror. Det er ikke andre, der skal have ansvaret eller skylden.«
- Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen fuldstændig i Politiken i lørdags den 30. juli 2011.
»Derfor giver det ingen mening, at min kære leder, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, erklærede, da en islamist detonerede en bombe i Stockholm: 'Jeg vil gerne se de demokratiske og moderate muslimer tage entydig afstand fra terrorhandlinger'. Hvorfor skulle de dog det? Det ville jo svare til, at vi i Dansk Folkeparti skulle til at tage entydig afstand fra terrorhandlinger, blot fordi en kristen islamforskrækket nordmand og EU-modstander har øvet terror. Jeg Søren Espersen er således dybt betænkelig ved Pia Kjærsgaards udsagn, at 'det netop er muslimer, der betjener sig af disse (volds) metoder'. Efter det, der er sket i Norge, kunne man vel lige så godt sige, at det netop er kristne, der betjener sig af vold? Tænk bare på korstogene i sin tid og de efterfølgende kristne missions- og koloniserings-bestræbelser over hele kloden.«
- Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen slet ikke i hverken Politiken eller Information i lørdags 30. jul. 2011
Men af ren og skær empati med Søren Espersen må man tro, at han nærer et brændende om end undertrykt begær efter at udtrykke sig netop sådan. I forlængelse af de to forudgående Politiken-udtalelser, hvor kun henvisningen til Koranen og 'en islamist' er hjemmelavet her i Frie Ord.
II
Samme lørdag i lørdags offentliggør Berlingske en kronik af sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen med titel og budskab: »Lad os bruge Anders Breivik rigtig«. Hvad vi efter kronikørens mening gør, når vi erkender, at »ideologien om mennesket som et abstrakt væsen, der ikke er afgørende forbundet med kulturelle og religiøse rødder (...) står i klar kontrast til selve menneskenaturen, så mens vi i disse dage får serveret remsen af navne på dem, der anklages for at opildne til ekstremisme heriblandt Lars Hedegaard, Karen Jespersen, Søren Krarup, Pia Kjærsgaard og Søren Pind (sidstnævnte synes desværre at have fået kolde fødder), skal man huske den anden remse. Navnene på dem, der i årevis har forkyndt, at det gode menneske kan skabe det gode multikulturelle samfund. Folk som Marianne Jelved, Svend Auken, Margrethe Vestager, Carsten Jensen og Tøger Seidenfaden. Det er utvivlsomt dem, Anders Breivik primært animeres af, fordi han afskyr tanken om det kulturløse menneske og i ren trods selv bliver helt overordentlig konkret (...) Vi kan ikke styre, hvilke skøre teorier folk sidder og udarbejder i det kujonagtige univers på nettet, men vi kan fastholde en åben og klar samtale, der anerkender, at sammenstødet mellem islam og kristen kultur er fyldt med problemer. De kan ikke løses gennem pæn tale på Jelveds lærerværelse, men skal i stedet mødes med en bestræbelse efter at hævde et folks kultur og normer så entydigt, at den enkelte kan genkende sig selv i sit eget land.«
Så er det bare, at empatien igen løber af med en: Jamen, Sørine Gotfredsen, må Marianne Jelved (m.fl.) da ikke også godt få lov til at genkende sig selv i sit eget land?
III
Endelig er der igen og igen de kære eksperter, som denne gang i artiklen Facebook: Se min empati her i bladet i fredags lufter, hvad de mange for tiden med Norge lidende mener. Nemlig som narcissister at kunne lufte deres medlidenhed for alverden:
»Facebook er i disse dage fyldt med norske flag. De sociale medier er blevet en integreret del af den kollektive sorgbearbejdelse. Men online-empatien er samtidig også en bevidst selvfremstilling, påpeger eksperter«.
I herlig selvfremstilling af sig selv og deres ekspertise.
I inderlig narcissistisk empati med alle medlidende slutter jeg derfor med et lille (yndlings) citat af en anden ekspert:
»Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem ... Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker (...) Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«
Om igen
Nej, Kristeligt Fagblad
Sympati-tilkendegivelserne på Facebook i forbindelse med grusomhederne i Norge er billig sorg.
En gang imellem kan det være til stor hjælp at læse en tekst mere end én gang… og det hjælper også at kunne læse mellem linjerne…
Har desværre ikke tid til at skrive en længere kommentar, men, hvis jeg forstår Ejvind Larsen rigtigt, kan jeg kun give ham ret i at både Søren Espersens og Sørine Gotfredsens argumentation er paradoksal og uholdbar.
Og jeg kan ligeledes kun give ham ret i, at først når et menneske er (tør være) ærlig overfor sig selv - går ind i sit kammer og lukker sin dør - kan dette menneske blive afklaret med egen oprigtighed eller mangel på samme.
I
Ingen kommentar til hvad der foregår eller ikke foregår i hovedet på Søren Espersen. Min empati rækker ikke.
II
Det er sagt meget bedre ang. Sørine Godtfredsen, end jeg kan udtrykke det i denne note:
Tidehvervsk racistisk verdensbillede og livsindstilling:
https://www.facebook.com/home.php#!/notes/mikael-hertig/tidehvervsk-raci...
III
Nu er det nok ikke Vorherre brugerne på Facebook viser deres ”retfærdighed” for med flag og kommentarer. Men jeg kommer til at tænke på, at hvis alle i Danmark var gået ind i et kammer og i stilhed havde skumlet og evt. bedt eller grædt over katastrofen, og hvis medierne også havde undladt at vise en upassende interesse for uhyret – hvordan mon det så var blevet opfattet i Norge?
Men jeg må indrømme at jeg på et tidspunkt tænkte, at bare danskerne nu ikke overgår nordmændene i flag, blomster og lys, så det kommer til at se ud som en konkurrence.
Og så kom jeg også lige til at tænke på, om Facebook er et så ”underlødigt” socialt medie i avisens forståelse, at man ikke kan tillades at linke til en note.
Det forekommer mig noget højpandet og nedladende. Men tro mig – der foregår også ting og sager på Facebook som det er værd at gøre sig bekendt med.
Johannes Aagaard
Du kunne jo gøre dig den ulejlighed at kopiere den http-adresse jeg har i kommentaren og indsætte den i adresselinjen.
Ejvind Larsen
citerer sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen for følgende:
”... ideologien om mennesket som et abstrakt væsen, der ikke er afgørende forbundet med kulturelle og religiøse rødder (…) står i klar kontrast til selve menneskenaturen ...”
Den ideologiserende præst bruger her en biologisk metafor, ’rødder’, som en betegnelse for ethvert menneskes konkrete forbundenhed med et begrænset udvalg af de mange mulige kulturelle, der iblandt religiøse, traditioner ’menneskenaturen’ har muliggjort og muliggør her på kloden.
Netop denne mangfoldighed gør at ingen af disse forskellige traditioner kan betegnes som ’menneskenaturen’ som sådan.
Tværtimod ’abstraherer’ disse forskellige kulturelle og religiøse traditioner ofte i større eller mindre grad netop fra menneskeartens fælles biologiske karakteristika, hvis de da overhovedet kender til dem.
Altså de biologiske karakteristika, som netop forener menneskene som art, og således udgør deres ’natur’ - denne ’natur’, som igen netop muliggør den ’abstraherende’ kulturelle differentiering.
’Menneskenaturen’ er, big surprise, :-), biologisk og det, der adskiller pattedyrearten, Homo Sapiens, fra alle andre pattedyrearter, er dens særegne sproglige bevidsthedsform, som er ’steget den til hovedet’ og netop derved har muliggjort evnen til ’at abstrahere’.
Det latinske ord ’Religio’ betyder direkte oversat ’tilbagebinding’ (idag kunne man sige 'tilbagekobling', :-)).
Altså den ’abstraherende’ sproglige bevidsthedsforms tilbagebinding/kobling til det, der bærer den og hvori den er indlejret: Dvs. det enkelte individs konkrete krop, i denne krops ontogenese og dernæst således som denne krop igen er opstået af og udspringer fra andre kroppe af samme art og deres ’samspil’, seksuelt i den biologisk-evolutionære proces og sprogligt /kulturelt i de forskellige ’abstraherende’ kulturtraditioners historiske udvikling.
At udvikle mere eller mindre omfattende 'arts-bevidsthed' er netop at ’binde/koble’ sin ’abstraherende’ sprogbevidsthed mere eller mindre omfattende ’tilbage’ til ’menneskenaturens’ evolutionære udspring og udviklingshistorie i planetens dynamisk-komplekse biosfære, hvorved det enkelte individ netop ’forbinder/kobler’ sig med/til denne biosfære, der som helhed kan forstås (og ’opleves’, :-)) som artens og dermed individets ’ophav og skaber’.
’Per aspera ad astra’, :-).
Med venlig hilsen
Det mest værdifulde i dette indlæg er det genoptrykte afsnit af Sørine Gotfredsens kronik. Suk. Folk står nærmest i kø for at konkludere det ene og det andet. Få kan sige sig fri for at lejlighedsvis at tænke lettere ureflekteret og sætte det på skrift. Det høre ofte til i kommentar feltet som her. Men hvordan bliver man meningsdanner i danmark alene med evnerne til at forfatte en sådan omgang tendentiøst pladder? Er det Dansk stil eller Dansk 'style'? Nuvel der er også et marked for hundemad. Som der også er mindste to dyrevenlige partier i folketinget. Det ene sprang ud af panden på andet.
@ Inger Sundsvald
Sådan indsætter du et link Inger 8)
Tidehvervsk racistisk verdensbillede og livsindstilling:
Håber det virker
Inger Sundsvald
Man skal være medlem af facebook og være villig til at give dem personlige oplysninger for at kunne læse dit link.
Det er det ikke alle der vil.
Tak Thomas, det vil jeg prøve næste gang. Det plejer ikke at være nødvendigt med link til andre ting.
Der er masser på Facebook som er anonyme, præcis ligesom her på information.dk
Men det er jo et personligt valg om man overhovedet vil være med.
Sørine Gotfredsen er en dreven debattør og skribent. At ”undskylde” hende med at hun nærmest ved et uheld er kommet til at ”tænke lettere ureflekteret og sætte det på skrift” er længere end jeg kan strække mig ;-)
Sørine Gotfredsen skriver, at det "er præcis dette tidløse instinkt, man i drømmen om det multikulturelle samfund gang på gang på katastrofal vis negligerer."
Det er nøjagtig hvad hun altid har ment og advokerer imod: Faren ved det multikulturelle samfund, som hun på ingen måde kan få til at passe ind i den danske ”mentalitet” og ”stamme”. Og det der denne ”ufred” der opstår, hun beskylder politikere som Marianne Jelved, Svend Auken, Margrethe Vestager, Carsten Jensen og Tøger Seidenfaden for at være skyld i, og hos DEM hun mener at ABB har fundet sin inspiration.
Hun kan overhovedet ikke se, at den ideologi og den hadefulde og konfrontatoriske retorik som Lars Hedegaard, Karen Jespersen, Søren Krarup, Pia Kjærsgaard, Søren Pind, Mogens Camre, Søren Espersen m.fl. står for mod alt fremmed, og den skræmmekampagne disse fører, er lige netop det der har næret ABB’s forskruede tanker.
Selv udtrykker hun sig mere akademisk og kryptisk, men ikke mindre farligt. Helt ærligt, så ved jeg ikke, hvad det er for ”instinkter” hun mener, har overlevet i den danske ”folkesjæl”. - Frygt og bæven for alt lettere ukendt?
@ Inger Sundsvald
Jeg kommenterede på komikken i Sørines indlæg. For det er sjældent jeg levner dem megen tid. Som jeg ikke gider at tale i øjenhøjde. For vel er hun sikkert en dreven debattør. Dreven som i en småkedelig tante.
Bevæggrundene for ABB's handlinger mener jeg det er for usikkert at drage nogle konklusioner af. Det virker alt sammen meget usammenhængende.
Det er heller ikke så vigtigt at beskæftige sig med ABB, tværtimod. Men jeg finder det nærmest tragisk, at så mange er ude og forsvare så den ene og så den anden.
Niels Krause-Kjær mener på sin blog, at Pind, Blærerøven og Gotfredsen selvfølgelig ikke har ment noget ondt med det de siger og skriver, og Marie Krarup forsvarer Gotfredsen, for det er da klart, at, ligesom Churchill kunne se, at Hitlers politik ville føre til krig, lige så klart er det, at det multikulturelle samfund vil føre til det samme. Det er så at sige en naturlig udvikling, og ABB har åbnet vores øjne, iflg. Gotfredsen og Marie Krarup.
Hvis ikke der skulle lyde et ramaskrig over den slags, så ved jeg ikke hvornår man skal vise sin utilfredshed.
Jeg giver Inger Sundsval ret - der foregår meget på facebook der er interessant.
Og så vil jeg lige sige til Inger, at når Informations website ikke laver din URL om til et link, har det garanteret ikke noget med facebook at gøre, men snarere noget programmatisk. Alle de specialtegn din URL indeholder snyder formentlig det stykke program der skal regne ud om der skal være link eller ej.
Jeg kan desværre heller ikke se det du linker til, for jeg er ikke FB ven med forfatteren.
Og så lige en test ... hvis det her lykkes er facebook IKKE censureret her på siden: www.facebook.com
Nå, det trøster mig, Espen, for det lykkedes :-)
En af de kedelige ting ved Facebook er, at nogle har en lukket ”profil”. Men sådan er det altså skruet sammen. Det sparer så til gengæld én for at få alt for meget, i forhold til ens egen personlige smag, uvæsentligt med.
Hvis alle aktioner og gerninger skal være 100% rene som nyfalden jomfru-sne uden et mikrogram egennyttighed eller forfængelighed for at passere, så er mit gæt at der ville blive ret stille og vi alle ville blive meget ensomme. En meget væsentlig ting for folk i sorg er, at mærke deltagelse i deres sorg fra andre. Og det gælder både enkelt-individer og større grupper. Og så betyder det i den sammenhæng i første omgang ikke så meget om det bare drejer sig om "gratis" at signalere "vi føler med jer". Jeg tror ikke på det er et særligt stort antal mennesker der har vist deres deltagelse på den ene eller anden måde på facebook og elsewhere, der ikke i en vis grad har været mærket af dét der er sket i Norge. Farerne ved at vise "for meget empati" i 2011 er vidst til at overse - modsat det modsatte.
Så er det nemmere at kopiere:
Af Mikael Hertig
"Navnene på dem, der i årevis har forkyndt, at det gode menneske kan skabe det gode multikulturelle samfund. Folk som Marianne Jelved, Svend Auken, Margrethe Vestager, Carsten Jensen og Tøger Seidenfaden
Det er utvivlsomt dem, Anders Breivik primært animeres af, fordi han afskyr tanken om det kulturløse menneske og i ren trods selv bliver helt overordentlig konkret. Både i tanke og handling. Han bliver til det menneske, der vil bremse den evige relativering af det, vi selv kommer af, og som derfor begynder at slås. Dermed illustrerer han, at det for det første er livsfarligt at manipulere med menneskenes kulturelle identitet, og for det andet at visse mønstre i verdenshistorien gentager sig. I dette tilfælde markant demonstreret ved, at Breivik ligefrem optræder som en kristen ridder fra de gamle korstog. Tiden er en anden, men grundinstinktet består, og det "er præcis dette tidløse instinkt, man i drømmen om det multikulturelle samfund gang på gang på katastrofal vis negligerer." Sørine Godtfredsen, Berlingske Tidende 29. juli 2011
Tidehvervsk-racistisk danskhedsforståelse
Det Krarup-tidehvervske dynasti ser ud til at fortsætte en tid endnu, og når jeg starter med slægten, er det ikke noget tilfælde. For den fundamentalistiske ideologi, Krarup-dynastiet prædiker, bygger på menneskets tilhør til en stamme, en æt og i sidste instans nationalstaten, hvor folk, stat og nation er en enhed. Ætens renhed og ubesmittethed er forudsætningen for dens overlevelse i sin hidtidige form. Bevarelsen af den dansk-kristne kultur i etnisk forstand målet for denne tankegang. Indstillingen er indsnævret ikke bare geografisk, men også i tid. Har man fulgt Krarups skriverier gennem årene, falder det i øjnene, at et af de værste skældsord for ham er "idelogi". Som han fremstiller sig selv, bærer han åbenbaret sandhed i en form, der ikke er til diskussion, fordi den simpelthen kan sidestilles med videnskabelig sandhed. Påstande om menneskets natur, dansk kultur og kristendom er ifølge tidehvervsslægten sandheder af en art, der ikke er båret af holdninger i normal forstand. Empirisk eftervisning er derfor overflødig, og i det hele taget er den filosofiske sondring mellem er og bør i forbavsende ringe udstrækning en del af dette verdensbillede. Netop derfor er rollen som androgyn præst og myndighed forenet i personer, der hæver sig over pøbelen og udtrykker folkeånden bedre, end de pågældende forstår sig selv. De forrige århundreders uddannelsesrevolution og oplysningstid er gået helt sporløst hen over Krarup og Godtfredsen. Og når de taler, har de pr. definition ret i, hvad de siger. Derfor er diskussion sådan set udelukket. Med stor skråsikkerhed kan Sørine Godtfredsen derfor også udtale sig om "menneskets natur" og straks lægge en påstand om, at multikultur ikke lader sig gøre, men er en utopi.
Der er tale om både en livsindstilling og et verdensbillede: menneskets identitet som hørende til stammen, æten og yderst nationen er en fundamental del af dets kultur. Når vi bor i Danmark, er vi danskere de oprindelige folk: kristne danskere, der taler sproget og har et naturligt tilhørsforhold til kirken. Vi har førsteretten til riget, andre er underordnede, ligesom vi er underordnet tidehvervspræsternes overlegne verdensforståelse. Næsten er naboen, aldrig en neger i Afrika, heller ikke når vedkommende slår sig ned her i landet. Gæster er turister, og der ligger en yderst begrænset gevinst i at blande blod med fremmede. Det er i den sammenhæng ikke overraskende, at tidligere skrifter fra Søren Krarups hånd vender sig imod jøder - med afsæt i Luther. Sørine Godtfredsen udtaler sig med stor skråsikkerhed om "menneskets natur". Når hun kan det, skal det ses i sammenhæng med kombinationen af verdensbillede og livsindstilling, der ikke er, ikke har været og ikke kommer til diskussion.
Ifølge Buchanans begreb "The proposition State" bliver selv USA til en luderstat, hvis den inviterer alle indenfor som ligeværdige og dermed ligegyldige mennesker. Ligemageriet truer statens væsen, sammenholdet og identiteten. Alt bliver et fedt, den værdiløshed breder sig. Derfor bliver Demokrater i USA og Socialdemokrater og demokratiske socialister til landsforræddere, der ikke med yngelplejeinstinkt som afsæt forsvarer nationalstaten, æten, stammen og kulturen.
Derfor er angrebet på den amerikanske uafhængighedserklæring og ikke mindst menneskerettighederne centralt for den tidehvervske opfattelse. Hvis alle er er lige i Danmark, ligger vejen til kalifatet åben.
Bagved ligger der en utopi. Det vil Godtfredsen, Langballe og Krarup benægte. Men her tager de afgørende fejl. En historisk udvikling, der fjerner grænser, åbner verden og flytter arbejdspladser ud af landet, strider mod det selvforsynende Danmark, vi havde under den enevælde, der ligger som et aldrig udtalt idealsamfund. Guldalderens billeder, navnlig hvor det er sommer hele tiden er det paradis for Danmark, de ønsker os.
Ved nærmere eftertanke kan det kun undre noget, at i hvert fald Godtfredsen så tydeligt falder for den Breivikske udåd. Ved at angribe fjenden: socialdemokraterne, demokratiet, menneskerettighederne så konkret har han taget sagen i egen hånd. Han er en ny idealhelt, en Godfredsens egen Holger Norske. Jeg har hidtil advaret imod, at man gik så vidt som til at påstå, at der var mere end allerhøjst en løs sammenhæng mellem Dansk Folkepartis sprog og racisme på den ene side og så Breivik. Jeg tror, man i almindelighed må fastholde den opfattelse, men synes dog godt nok, Godtfredsens beundring for Breivik skjules overraskende dårligt. Alligevel må man vist holde fast: For hvad kendte Breivik dog til Godftredsen?
Citat slut.
Jeg kan ikke se, at de empatiske ytringer på facebook er anderledes, værre eller bedre, end de empatiske ytringer der gives for åben tv-skærm eller radiomikrofon af enhver, som bliver spurgt - eller som fx sidder på første række med salvelsesfuld mine poserende for kameraerne i Vor Frue Kirke til mindehøjtideligheden.... Information lægger endda navn til idag, - at være småfortørrnet over, at en politiker undlod at posere ved denne lejlighed.....
Selvfølgelig er det nødvendigt at bestræbe sig på at acceptere og fremme multikulturelle samfund.
Imidlertid har Sørine Gotfredsen jo også ret i at der er en tendens i mennesker til at forstå sig selv ud fra en kulturel identitet, og deltage i verden og sætte personlige grænser baseret på denne kulturelle identitet.
Jeg synes det er vigtigt at tage dette fænomen alvorligt, og dette medfører ikke nødvendigvis bagstræberiskhed, blot realisme. Kun hvis man anerkender alle facetter af en problemstilling kan man foretage ændringer til det bedre. Og jeg synes at skønt der er konservative kræfter, som helst så det ophøjet til et instinktuelt princip, så er der venstrefløjskræfter, som ihærdigt ignorerer fænomenet, og begge dele er lige galt.
Det, jeg er meget optaget af i den her empati-debat, er netop at vi har den, at vi ikke kan undsige os den. Vores hjerner er indrettet med en helt særlig type celler, spejlneuroner, der på brøkdele af sekunder gør os intuitivt i stand til at aflæse, forstå, og derfor have empati med andre mennesker. "Vi er født til at deltage i hinandens nervesystem" -Daniel Stern
En af de centrale funktioner spejlcellerne har er at sikre os en plads i vores stamme/familie/samfund at opleve at vi er en del af et socialt fællesskab, for alene dør mennesket, - bogstavelig talt!
Når spejlcellerne kommer i funktion og vi oplever fællesskab, sparker de nogle stoffer ud i kroppen på os, der giver velvære i større eller mindre grad.
Det, jeg synes ville være meningsfuldt var, hvis empatien ville få nogle konkrete livsforbedrende konsekvenser for mennekser der virkelig havde brug for det.
Der tales f.eks. meget om forældre som ikke tager/vil tage ansvaret for deres børn. Det vil forældre gerne og alle mennesker vil gerne tage ansvaret for eget liv. Det er på de her områder empatien kan gøre en forskel.
Om det begynder på facebook, i Information i Netto eller hjemme hos dig er ikke så vigtigt, bare det ikke kun bliver der uden at komme videre...