Læserbrev

Ingen garanti til psykisk syge børn

Meget af den behandling der skal tilbydes psykisk syge børn, skal ske fra kommunerne og i skolerne.

Meget af den behandling der skal tilbydes psykisk syge børn, skal ske fra kommunerne og i skolerne.

Colin Cuthbert

12. august 2011

Gennem den seneste uge har der været flere artikler om behandlingen af psykisk syge i Information. Det er spændende, men pålideligheden er ikke helt i top, når det gælder mit eget arbejdsområde børne- og ungdomspsykiatrien i offentligt regi.

Folketinget har ikke indført nogen garanti, så psykisk syge børn og unge har et krav på at påbegynde behandling i løbet af højst to måneder. Man har alene besluttet, at patient og/eller forældre selv kan vælge at blive viderehenvist til en privat udbyder, som regionen så betaler for at lave behandlingen, hvis ventetiden i det offentlige er over to måneder. Ventetiden hos den private udbyder må gerne være mere end to måneder bare den ikke er længere end i det offentlige.

Regionerne hindrer ikke patienter og forældre i at blive viderehenvist. Patienterne står selv med valget, og hvis de vælger at blive viderehenvist, så bliver de det selvfølgelig. Det modtager de skriftlig information om, kort tid efter henvisningen er modtaget i sundhedsvæsnet.

Pædagogik først

Folketinget har også besluttet, at der skal være forskel på behandlingen af børn og voksne, når det gælder den såkaldte 'udvidede ret til undersøgelse og behandling'. Og det med god (faglig) grund. Det har fra starten været intentionen, at denne lovgivning ikke skulle medføre nogen ændring i forhold til, hvilke psykisk syge børn og unge, det offentlige skulle tage sig af at undersøge og behandle. Derfor skal alle henvisninger til både undersøgelse og behandling godkendes af en offentlig børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.

Når det drejer sig om børn og unge, er det nemlig særligt vigtigt at have fokus på, at det såkaldte 'mindste middel-princippet' efterleves. Det vil sige, at man skal forsøge sig med en indsats i kommunerne via serviceloven eller folkeskoleloven, inden den offentlige sygehusbaserede børne- og ungdomspsykiatri går ind i sagen.

Meget af den børne- og ungdomspsykiatrisk fagligt relevante behandling til især småbørn og skolesøgende børn og unge kan og skal netop gives via kommunens ansvarsområder. Pædagogiske støtteforanstaltninger skal f.eks. være forsøgt, inden der eventuelt startes medicinsk behandling af for eksempel et ADHD-barn påbegyndes

Der kunne ønskes en mere præcis anvendelse af ord og begreber både i Information og blandt politikere. Det giver borgerne falske forventninger, når man anvender udtrykket 'garanti' i forhold til noget, som lovgivningsmæssigt ikke har noget at gøre med en garanti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magnus Pranov

Tak for nuanceringen. Udover (mis)brugen af ordet garanti, så er det vigtigt at forstå at netop regioner og kommuner har en forpligtelse til at samarbejde i sådanne sager. Nogle politikere synes ikke at forstå, hvorledes behandlingpsykiatri og socialforvaltning er adskilte organer; et mere formaliseret samarbejde ville være gavnligt for alle parter.

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Jeg forestiller mig at når et barn lider af angst, er traumatiseret eller på anden måde er berørt eller ramt af en invaliderende tilstand så er de ligeglade med garantier, ventelister eller anden fraseringen. Jeg ved godt at det ikke er det artiklen handler om men jeg savner bare så meget at der er en "lige vej" for det berørte barn og dets forældre.