Kronik

Til kamp mod byer, der skaber klasseskel

Boligmarkedets udvikling har gjort det muligt for ressourcestærke at samle sig i områder, hvor de slipper for at omgås andre grupper. Samtidig isoleres de dårligt stillede i de mindst attraktive boligkvarterer. Det skal der gøres op med, hvis den danske sammenhængskraft skal bevares
Der er så dejligt i rigmandsghettoerne, for der slipper man for at se på underklassen. Men spørgsmålet er, om det er sundt for den enkelte og for samfundet.

Der er så dejligt i rigmandsghettoerne, for der slipper man for at se på underklassen. Men spørgsmålet er, om det er sundt for den enkelte og for samfundet.

Karsten Schnack

18. august 2011

De store danske byer bliver mere og mere opsplittede. Byernes kvarterer befolkes af mennesker, der ligner hinanden: tjener det samme, har samme type uddannelse, beskæftigelse og livssyn. Vi får stadig flere fattigmandsområder og rigmandsghettoer. Tidligere tiders kvarterer, hvor ingeniøren og arkitekten boede side om side med tømreren og pædagogen, er nu et særsyn.

Der er mange fordele ved at have blandede boligområder, derfor udgør de mere og mere opdelte byer et problem.

En af Danmarks styrker er, at vi er et samfund med forholdsvis kort fra top til bund. Vi har bygget bro mellem forskellige samfundslag og rykket danskerne tættere på hinanden. Det giver en stærk fællesskabsfølelse, som vi har bygget vores velfærdssamfund på. Og det giver et samfund, der i høj grad er præget af tryghed og tillid sammenlignet med andre lande. En vigtig årsag til det skal findes i, at vi har skabt et samfund, hvor man har kontakt med hinanden på tværs af sociale skel. Et samfund med tradition for blandede boligområder og folkeskoler, hvor rengøringsassistentens søn møder ingeniørens datter.

Tager man til Frankrig, bliver man mødt af en helt anden virkelighed. Her er de almene boliger reserveret til underklassen. Til dem, der virkelig ikke har andre muligheder. Det er opskriften på ghettosamfund, som man kan se dem i de parisiske forstæder. En opskrift, som vi ikke har brugt i Danmark. Her har alle adgang til at bo i en almen bolig. Høj som lav. Fordi vi i Danmark har haft en målsætning om, at boligområder skulle afspejle befolkningen.

Derfor er det også så meget desto mere bekymrende, at eksperter i sommerens Information har udtalt, at blandede boligområder er en luftig ideologisk drøm. »Man blander klasser og mennesker, der ikke vil have noget med hinanden at gøre,« siger lektor John Pløger (24. juli). Pointen er, at en venlig sludder med naboen i opgangen ikke sikrer sociale fremskridt.

Hvis det var den eneste konsekvens af, at folk med forskellige uddannelser, indkomster og livssituationer bor side om side, kunne vi måske være enige. Men der ligger andet og mere til grund for SF's politiske mål om blandede boligområder.

Social gevinst

Først og fremmest er blandede boligområder en vigtig forudsætning for, at alle børn løftes i den danske folkeskole. Vi ved, at børn i blandede skoler klarer sig bedre. Den seneste PISA-rapport konkluderede således, at skoler med blandet elevsammensætning opnår bedre resultater overordnet set, samtidig med at den socioøkonomiske ulighed begrænses.

På skoler, hvor eleverne kommer fra hjem med forskellige baggrunde, trækker de bogligt stærke resten af klassen op den såkaldte klassekammerateffekt. De løfter niveauet i dansktimerne og rykkerne normerne for, hvor grundigt matematiklektierne skal løses.

Klassekammerateffekten virker også omvendt. Det betyder, at advokatens børn også møder og kender børn med en anden social baggrund. De lærer at forstå og samarbejde med mennesker, der kommer fra andre miljøer end dem selv.

Det møde er en vigtig forudsætning for vores velfærdssamfund. Her grundlægges det fællesskab på tværs af samfundslag, der er kernen i den store folkelige opbakning til vores samfundsmodel. Det er også det fællesskab, der betyder, at Danmark er et land med en høj grad af tillid og tryghed.

Trist udvikling

Folk med høje indkomster og folk med lave indkomster bor i stigende grad i hver deres områder i de store byer. Den tendens er forstærket gennem de seneste 30 år. Der er ikke længere tale om, at der er nogle få abnormt dyre boligområder. Der er kommet flere og flere områder, hvor det næsten kun er den øvre middelklasse, der bor. I 1981 var 10 pct. af Storkøbenhavn et område, hvor der var enten mange rige eller mange fattige. I 1997 var det 40 pct. Vi tør godt påstå, at det tal ikke er blevet mindre siden da.

Befolkningstallet stiger i de store byer. Det skyldes både, at byen er blevet mere populær at bo i, og at mange børnefamilier på grund af krisen på boligmarkedet ikke kan sælge deres lejlighed uden et betydeligt tab.

Når byerne vokser, giver det mulighed for at styre byudviklingen i en bedre retning. Det er vigtigt, at vi ikke skaber nye isolerede områder. Vi vil hverken have velhaver- eller fattigmandsghettoer.

Lad ikke markedet styre

Hvis vi skal ændre den opsplitning af vores samfund, som er i gang i dag, kræver det en indsats på mange fronter. Vi vil her slå ned på tre områder, der hurtigt bør tages fat på.

For det første vil vi give kommunerne flere redskaber til at styre byudviklingen. Det skal ikke bare være udbud, efterspørgsel og de rigestes pengepung, der bestemmer. Vi vil tage nye midler i brug, fordi vi har et stærkt ønske om blandede boligområder.

Et helt centralt element i styringen af udviklingen er, at kommunerne får lov at sælge grunde til en pris under markedsprisen. Det giver mulighed for at bygge boliger, der er til at betale for folk med almindelige indkomster.

I København og tæt på centrum i andre større byer er det meget svært for pædagogen, tømreren og sosu-assistenten at finde en familiebolig, der er til at betale.

Samtidig skal den almene boligsektor være større og stærkere. Flere almene boliger vil lægge en dæmper på de enorme udsving i boligpriserne, som vi har været vidne til de seneste 15 år. Det er der givetvis nogle ejendomsspekulanter, som vil græde over. Men for den enkelte borger og for samfundsøkonomien er det godt, hvis de op- og nedture, boligmarkedet tager, foregår i et mere roligt tempo, end vi har været vidne til hidtil.

Et boligområde bør bestå af både ejer- og lejeboliger. Ligeledes bør der være lejlighedsbyggeri og rækkehuse i området. Den almene boligsektor skal i højere grad kunne tilbyde boliger til de mange forskellige krav, folk har til deres bolig.

Jordpriserne i de store byer ligger på et niveau, der gør det umuligt at bygge til folk med almindelige indkomster. Salg af grunde under markedspris vil give kommunalbestyrelserne mulighed for at foretage et valg, som de i dag er afskåret fra. Venstre har kritiseret forslaget at, at vi vil tvinge kommunerne til salg. Intet kunne være mere forkert. Vi vil blot tilbyde nogle muligheder for at skabe blandede boligkvarterer, som ikke findes i dag.

Attraktiv folkeskole

Endelig skal folkeskolen være folkets skole. Mange steder er folkeskolen ikke længere en socialt integrerende faktor. Ud over den skæve besætning skyldes det, at den øvre middelklasse i stigende grad vælger at sende deres børn i privatskole. Det skal vi gøre op med.

Løsningen står på tre ben. For det første skal boligområderne ændres. For det andet skal der mere gang i processen med at ændre skoledistrikter, så elevgrundlaget bliver bredere. For det tredje kommer vi heller ikke uden om at kigge på indholdet i folkeskolen. Når hver sjette elev forlader skolen uden læsefærdigheder, der er tilstrækkelige, til at de kan gå videre i uddannelsessystemet, er folkeskolens udfordring bredere, end hvad ændret elevsammensætning kan løse.

I fremtiden bliver en øget social mobilitet afgørende for, hvor rigt et land Danmark bliver. Kun hvis vi får alle med, kan vi sikre den velstand, som er vigtig både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Nanna Westerby er boligordfører for SF. Villy Søvndal er formand for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den danske sammenhængskraft findes ikke mere. Vil man skabe en sådan, skal der opbygges tillid. Husk at tillid er noget man gør sig fortjent til og ikke noget man opnår fordi man er mf'er, har stjerner på skulderen eller har millioner i banken.

De sidste 15 år har fyldt samfundet med kasteløse. Disse søger hinandens samvær, da der ikke er andre der vil kendes ved dem. De kan ikke flytte i kolle i Sønder Bjert. De har ikke råd til at bo ordentligt. Det er enten noget lort i byen eller låsbysvendsens på landet.
Deres børn mobbes fordi de ikke har mærketøj og iphone.

Men Villy. Bolden ligger hos velhaverne og de veluddannede.
Her kan man tygge på hvordan man bliver inkluderende i stedet for ekskluderende.

Jens Thorning

De nye enorme klasseskel fører også til virkelighedsforvrængning. Det katastrofale er, når denne virkelighedsforvrængning - forestillingen at alle, eller næsten alle, er som os selv - rammer ministre og eksperter, sådan som det er sket i den seneste halve snes år.

Hvis gutterne i Sydhavnen tror, at alle er på pension, gør det hverken fra eller til. Det alvorlige er, når politikerne i rigmandsghettoerne nord for København tror, at alle, eller langt de fleste, er som de selv - har netværk, kan tage sig sammen på kommando og holder op med at ryge og drikke, når de får arbejde, som der jo altid er til alle, der vil det.

Thorvald Andersen

Villy Søvndals og SFs snak om ghettoer er et slet skjult forsøg på at placere partiet i slipstrømmen fra Dansk Folkepartis succes.

Snakken om ghettoer er ren symbolpolitik, der skal vise vælgerne at Søvndal er håndfast og handlekraftig mand, der ikke ryster på hånden, når det handler om at udsætte de fattigste indvandrere for tvang. I dette tilfælde en tvang der handler om at fritage en gruppe borgere deres ret til frit at kunne vælge, hvor de ønsker at bosætte sig.

Hvis man er i vtivl om hvad dette handler om, kan man blot gå ind på SFs hjemmeside, og læse deres ”integrationsudspil”, der i princippet lige så godt kunne være Dansk Folkepartis integrationsudspil.

For at give sit helt igennem usympatiske forslag en sympatisk fernis, og for at forsøge at camouflere at det i virkeligheden udelukkende handler om at forfølge den underklasse der består af indvandrere, sniksnakker Søvndal så i artiklen om sammenhængskraft og om de boligområder som overklassen bor i, og jeg ved ikke havd, som om det havde nogen betydning for politikken.

Mon ikke det er et retorisk trick. som de fleste læsere af Information formår at gennemskue?

Oven på terroranslaget i Norge er det beskæmmende at opleve, hvordan S-SF stadigvæk leger med den højrepopulistiske ild som om intet var hændt.

Så mangler vi bare at se folkesocialisterne gå forrest og bosætte sig sammen med almuen, men deres opfordring gælder nok kun vælgerne.

Ganske som med socialdemokraternes skolevalg.

det er ikke byerne der skaber klasseskel det er klasseskellene der skaber byer som gør klasseskellene endnu værre.
Så hvad skal vi gøre, tvinge de rige til at flytte til ghettoerne, eller rydde op i klasseskellene først?

altet's ( universet's )

almene tilbøjeligheder til rødforskydning, er måske oftest tilbøjeligheder til
snarere orangeforskyning,
eller snarere til gulforskydning, eller snarere til grønforskydning,
men er altet, universet, virkeligt jævnligt så lidt venstreorienteret ?

Gunvor Trinderup

Måske når det der OS erkender og anerkender, at de også er De Andre, kan jeg og vi nærme sig et mere fleksibelt fællesskab. Indtil da må der fokus på en åben debat omkring ligebehandling på baggrund af forskelligheden. For at skabe bevidsthed om hvad over- og underordnede relationer gør ved individet/grupper. Debat om hvad der skaber saglig grund til forskelsbehandling og dét at lade nogen føle sig uvelkomne ind i fællesskabet. Og ligeledes hvordan politiske samt strukturelle instrukser diskriminerer og chikanerer individer/grupper i en illusion om, at nogen har mere ret end andre til det der særlige velfærdssamfund som er på vej ud med krisens understrømme.

Mobilitet og velstand. Hvilken velstand ...den økonomiske?

Velstand er også i den nære, sociale udveksling af det mellemmenneskelige hvor begreber som køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse forbindes med mere positive opbyggelige associationer og i et samarbejde funderet i dividualitet( Strathern 1988)

Klassesamfund og klasseskæld...? Sikke noget vrøvl.. Danmark er sandsynligvis et af de lande i verden hvor magtdistance er mindst og alle har lige muligheder til uddannelse og karriere.. men hvis man selv vælger offerrollen så får man den..

Egon, ens sociale tilstand, skal vel helst ikke overskygge overbevisningen, om det, man føler er et retfærdigt og bæredygtigt samfund.

Jeg stemmer på det jeg vil se.

Der er så dejligt i rigmandsghettoerne, for der slipper man for at se på underklassen.

50'ernes underklasse var da langt mere iøjenfaldende end tilfældet er i dag: småbørn uden sko i sommerhalvåret, kun ét par korte bukser og en beskidt undertrøje dag ud og dag ind, grøn snotnæse året rundt, lappet tøj, hullede sko osv.

Jeg synes ikke underklassen er specielt synlig i 10'ernes Danmark - og det tror jeg faktisk er et problem. Det gav dog et vist sammenhold dengang i 50'erne.

Brian Pietersen

@Bill Atkins

i løbet af de sidst 5-7 år, kommer jeg forbi Odense centrum, banegården osv, Der ser jeg dagligt flere og flere tiggere, andre roder i alle skraldespandende dag og nat, ligger du mærke til hvor disse mennesker kører hen med flakser osv. , kan man se ruten fører mod, f.eks. Vollsmose , eller andre lignende beboelser i området.

Jeg synes det er trist at folk skal leve på den måde, ved godt at flere af dem måske vil gøre det under alle omstændigheder, men de minder mig dagligt om tingenes tilstand i dagens Danmark.

Jeg vil ikke have de skal smides væk, jeg vil have de skal have det så godt at de er fri for at gøre det de gør.

Brian Pedersen
Her i København ses også flere og flere hjemløse, men heldigvis - borset fra det solidaritetsskabende - er der ikke megen klasseforskel at se på de ikke-hjemløse i gadebilledet. Forsætter den økonomiske krise derimod så vil klasseskelene helt sikkert vise sig - om ikke påklædning - så i ageren...

...men jeg tror ikke at klasseblandede boligkvarterer vil gøre den store forskel.

@Peter Andreas Ebbesen

Borgerløn vil næppe kunne antage en størrelse som gør at folk kan leve af den. Den eneste ordning jeg er stødt på og som virker realiserbar er en basislønsordning baseret på besparelser i de sociale udgifter og i skatte og socialforvaltningens administration.

Men desværre har samfundet under VKO-regimets jernhæl bevæget sig væk fra 'det inkluderende samfund', som i sin planlægning tager hensyn til, at alle borgere i samfundet udfra deres evner, skal kunne bidrage optimalt på arbejdsmarkedet, og over i 'det ekskluderende samfund', der satser på at en 1/3 af befolkningen plaseres på fattighjælp.

Lighed - en betingelse for forskellighed
http://www.information.dk/152764

Brian Pietersen

Chriss

Du virker somom du har utroligt vanskeligt ved at sætte dig ind i hvordan mennesker har det.

Jeg ved ikke om man kan hjjælpe dig, eller om det måske kommer til dig lige pludseligt, men for folk der ikke "bare" kan det du der siger, dem sårer du helt vildt.

Brian Pietersen

i romantikken gjorde man jo også som mange gør i dag, lukker øjnene og ser tv2

eller nu er DR jo næsten det samme.

smagsløst og ødelæggende

Thorvald Andersen

Artiklen er et godt eksempel på det svineri vil kunne forvente os, hvis SF skulle komme i regering.

SF mener ligesom Dansk Folkeparti og så mange andre i øvrigt, at indvandrerne er en stor trussel mod samfundet, og at denne trussel bliver større når indvandrerne bor i de samme boligområder og har hinanden som naboer.

Det er den slags holdninger, man forsøger at legitimere og gøre stuerene, ved at benytte sig af ideologiske og pseudovidenskabelige begreber såsom parallelsamfund, ghettoer, sammenhængskraft og jeg ved ikke hvad.

Derfor vil SF blandt meget andet med tvang forhindre at indvandrerne fremover kan få lov til at bosætte sig hvor de ønsker.

Villy Søvndals artikel, er derfor først og fremmest tænkt en som en måde at forberede vælgerne på, hvad der skal ske efter næste valg.

Hvis man skulle være i tvivl om rigtigheden af dette kan man få syn for sagn på SFs hjemmeside. Her kan man i den tekst partiet betegner som et ”integrationsudspil”, se en liste over de overgreb man planægger at udsætte indvandrerne for.

Efter næste valg vil S-SF indføre en massiv diskrimination i lovgivningen, hvor man ønsker at fratage indvandrerne en lang række frihedsrettigheder såsom friheden til at beslutte hvor man vil bo, friheden til at vælge hvilke institutioner ens børns skal anvende og så fremdeles.

Der skal simpelthen indføres maksimumsgrænser for hvor mange indvandrere der må være på institutioner, i boligområder etc. (Hvis nogen skulle mene at dette minder om tyskernes jødelovgivning, de såkaldte Nürnberglove fra 1930érne vil jeg sagtens kunne forstå dem).

Den omgang forvrøvlede sludder vi kan læse i ovenstående artikel om at et ændret bosætningsmønster skulle skabe mere lighed mellem klasserne, er et slet skjult forsøg på at legitimere de af S-SF planlagte overgreb overfor den del af underklassen, der består af indvandrere.

Mange af de ærede medkommentatorer i denne tråd har allerede på bedste vis argumenteret for, at det ganske enkelt er er noget sludder og vrøvl, når Søvndal påstår, at man effektivt bekæmper ulighed, ved med tvang at ville ændre bosætningsmønsteret i landet.

Det er nok ikke helt så nemt at manipulere med Informations læsere, som Villy Søvndal åbenbart forestiller sig det.

Det er i virkeligheden meget nemt at gennemskue, hvad det er for et ærinde Søvndal er ude i med dagens artikel.

SF er blevet et parti for den etnisk danske, velbjergede og småborgerlige middelklasse, og Villy Søvndals og Nanna Westerbys artikel, er en tekst der skal forsøge at legitimere de kommende juridiske overgreb mod den del af underklassen, der ikke er etnisk dansk.

Dorte Sørensen

Hvorfor denne kritik?
I P1-morgen hørte jeg at S og SD foreslår at give kommunerne tilladelse til at sælge byggegrunde billigere end markedsprisen så almenboliger kan bygges også i områder med meget eller ingen almenboligbyggeri. Denne måde at hindre ghettoer på er Venstre meget imod.

Dorte Sørensen

Rettelse der skal stå SF.
PS lige nu er der en debat om emnet mellem Prehn (S) og Sofie Løde (V) (beklager jeg har nok ikke stavet navene rigtigt )/

Søren Kristensen

Det vi ser i London er en direkte konsekvens af at der er blevet for langt mellem de fattige og de rige, fysisk og mentalt. De kender ikke længere hinanden og føler derfor intet ansvar. Den probemstilling har vi, traditionelt, været ret gode til at tackle herhjemme, hvis vi ser bort fra de sidste ti års polarisering med nedskænger i den ene ende og skattelettelser i den anden.

Spørgsmålet er om boligpolitik alene er den rette medicin, for hvis du ikke samtidig sikrer de fattige adgang til uddannelse og muligheder for at avancere på den sociale rangstige vil ikke engang middelklassen være med. De flytter såmænd bare og finder deres egne ghettoer, hvis standarden bliver for lav.

Måske skulle man hellere sikre at de fattige har et fornuftigt økonomisk grundlag til selv at bestemme hvor og hvordan de vil bo. Men det kræver selvfølgelig mod, for det er jo ikke sikkert at de ønsker at leve og bo som hr. og fru Schmidt.

Henrik Darlie

Thorvald Andersen siger:
"Artiklen er et godt eksempel på det svineri vil kunne forvente os, hvis SF skulle komme i regering. "

Det er meget sjovt at du lader SF's svineri indlede dit eget giriseri.

Michael Guderup

Jeg mener at der, med enkelte kortvarige undtagelser, har været socialdemokratiske borgmestre og røde flertal i de 4 store byer i årtier.

Har de slet ingen indflydelse haft på deres egen byplanlægning, lokalplaner og byggetilladelser?

Og hvem var der opførte alle de menneskefjendske boligområder i 60´erne, 70´erne og 80´erne OG solgte ud af kommunens ejendomme?

Basisindkomst sikre at vi frit kan vælge at være forskellige...

...vi må tage et opgør med det ekskluderende samfund inden det er for sent – og det er for sent når vi pakker os ind gatede communities med overvågning og vagter.

Lighed - en betingelse for forskellighed
http://www.information.dk/152764

Struktur og menneskesyn:

Et rigtigt svært emne og jo måske spin fra SF, jeg svinger selv personligt meget i mit syn på partiet,for hvor er mennesket Søvndal og hvor er magtens midler/ønsker?
Byernes struktur har vel altid været delt i almennyttig rimeligt billige muligheder for bebyggelser, blandede områder,rigmandsområder inkl. intellektuelles bosteder samt et city på godt og ondt.
Man kan kun ændre en sådan struktur over tid, men det som reelt kan rykke er vel vi menneskers syn på hinanden, altså et mennesker er ligeværdigt uanset om man har en stor bil og villa eller er en stakkels drukkenbolt ved skulkenborg ( Odense)

Viggo

Niels P Sønderskov

Hvad med nu at holde sig til det Westerby og Søvndal snakker om?

Rubrikken er selvfølgelig noget vrøvl (og sikkert klistret på af redaktionen). Men realiteterne, som der gøres fint rede for i kronikken, er da gode nok. Det er sikkert gået i den forkerte retning, og hverken rig eller fattig kan være interesseret i større afstand. På den anden side er der nok ikke grund til at lade sig forblænde af paradisiske forestillinger om, at høj og lav skal dele /hood/.

De tre konkrete forslag er udmærkede, og viser (heldigvis) en anden retning, end den der er sat af VKO:

Salg af byggegrunde til priser under markedsprisen. I København viste det sig umuligt at bygge boliger der kunne betales af folk med 'almindelige' indtægter, og forslaget er da et udmærket skridt i en anden retning. Faktisk har vi jo brug for pædagoger, skolelærere og politibetjente dér hvor grundpriserne er høje.

Større styrke til almennyttigt byggeri er også fint med mig. Tag ikke fejl af, at højrefløjen kun tænker på at få afskaffet det støttede byggeri så hurtigt som muligt, for at skaffe albuerum til det frie initiativ og spekulanterne, der alle dage har tjent fedt på det grundlæggende behov for en bolig. W&S har helt ret i at et tilstrækkeligt udbud på denne del af markedet vil være med til at regulere priserne.

Det er også klart nok, at folkeskolen ikke er attraktiv nok, når flere og flere vælger den fra og gerne betaler ekstra for de tilbud de finder bedre. Det skal de selvfølgelig have lov til, men det er ikke så godt hvis balancen forskydes meget mere. Artiklen udtrykker det måske ikke alt for overbevisende, men det er endnu et grundlæggende vilkår for at bevæge samfundet i en anden retning end VKO, at vi allesammen kan mødes i vores opvækst i den samme skole.

I øvrigt mener jeg vi skal have indført basisindkomst snarest.

venstrefløjenes valgløfter mht. især: høstfester, octoberfester, overalt og hele tiden, og julegaver hele året, bør forsøges virkeliggjort, men denne gang især til(!) arbejderne.