Interview

'Køn skal betyde mindre, end det gør i dag'

Øget fokus på køn i daginstitutioner og folkeskolen skal være med til at nedbryde fastlåste kønsrollemønstre, mener S-SF
Debat
16. august 2011
Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge.

Henrik Sørensen

Børn har problemer med at skabe sig deres egen identitet, fordi fastlåste kønsrollemønstre dikterer, hvordan piger og drenge bør opføre sig. Vi er først og fremmest individer, ikke dreng eller pige, lyder det fra SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge.

- Hvorfor skal det gøres så odiøst, at der er forskel på mænd og kvinder er det et problem, at kønnene er forskellige?

»Nej, men det er et problem, at man ikke har lige muligheder og det er det, vi er vidner til i øjeblikket, hvor selv små børn bliver presset ind i bestemte rollemønstre i forhold til deres køn, frem for hvem de er som mennesker.«

»Det er en skam, at man ikke giver børn muligheden for at udvikle sig på egne præmisser. Små piger bliver kigget skævt til, hvis de ruller sig i mudder og klatrer højt op i træerne i daginstitutionerne. Mens drengene mødes med bekymring fra de voksne, hvis de udelukkende vil lege med dukker og perleplader. Det betyder, at børn får problemer med at skabe sig en identitet, fordi de først og fremmest skal være en sød lille pige eller dreng frem for at være sig selv.«

- Hvad ligger der i formuleringen 'at bryde med fastlåste kønsrolle-mønstre' vil I forsøge at udviske forskellene mellem kønnene, som man også arbejder med nogle steder i vores nabolande?

»I hvert fald skal køn betyde mindre, end det gør i dag. Tendensen er, at et barn er et bestemt køn, før det er et barn. Vi skal i højere grad indskrive i læreplaner og ansætte folk i både daginstitutioner og folkeskoler, som ved noget om, hvordan man sikrer, at man ikke først og fremmest er et køn, men et individ.«

- Skal man så til at sige 'hen' i stedet for 'han' eller 'hun', som man eksempelvis gør i en svensk børnehave?

»Vi skal ikke derhen, hvor der ikke er noget, der hedder drenge- og pigenavne. Det er noget rod, at en pige skal hedde Bjarne og en dreng Bodil fordi de nu skal bryde med enhver form for kønsbestemthed. Selvfølgelig er der forskel på kønnene. Men i øjeblikket er vi ved at låse børns, og i øvrigt også voksnes muligheder så fast til deres køn, at det har store samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser i forhold til et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked, løn-, pensions- og karriereforhold. Det er på alle måder en belastning for et moderne samfund, hvis man laver alt for fasttømrede kønsrollemønstre.«

- Er I ikke selv med til at bekræfte de fastlåste kønsrollemønstre, når S-SF argumenterer for, at der skal være kønskvoter i bestyrelser, fordi kvinder kan tilføje bestyrelserne etiske og moralske principper?

»Jo, det er vi. Og det er alle mennesker. Man har ikke været forældre i mere end fem sekunder, før man begynder at præge barnet ind i en bestemt norm, som vi alle sammen er ofre for og befængt af. Vi argumenterer ud fra den kønsvirkelighed, der eksisterer, hvis vi skal kunne gøre op med det her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Selvfølgelig skal man ikke udviske forskellene og gøre alle ens. Men der måtte gerne blive lavet om på de fastlåste meninger om hvordan en ”rigtig” pige/dreng er.

Jeg har altid præsenteret mine tre afkom med "det blev et sundt barn" ... og på spørgsmålet "jamen hvad er det?" svaret "Et menneske". Der er større forskel på mine to sønner indbyrdes, end der er på dem og deres søster, kønsmæssigt set.

Det er sådan set der den starter.

Hvis kvinder føler trang til lyserødt og flæser, kan de sgu selv tage det på i stedet for at tvinge det ned over unger, der ikke har bevidsthed nok til selv at brække sig over stereotyperne.

Er det også noget rod, at mange navne i USA både er drenge og pige navne? f.eks. Sam, Kim, Michel, Stacey mm.