Kommentar

Kom selv hjem, Manu og Anna Mee

Det er ikke SF, der har forladt en menneskelig integrationspolitik. Det er Radikale Venstre, der har glemt kompromissets kunst
29. august 2011

I et indlæg i Information opfordrer Anna Mee Allerslev og Manu Sareen (R) SF til at komme 'hjem' til de Radikale i integrationsspørgsmålet (19. august).

Præmissen for kommentaren er, at der kun er to veje i dansk integrations- og udlændingepolitik; Radikale Venstres eller Dansk Folkepartis. Er man ikke enig med de Radikale på alle områder, ligger man nærmest i ske med DF.

Men sagen er, at det er Radikale Venstre, der har forladt en pragmatisk tilgang til politik på integrationsområdet. De deler verden op i samme form for sort-hvide verdensbillede, som de selv kritiserer Dansk Folkeparti for. Væk er den tidligere radikale grundholdning, at har vi ikke 90 mandater til vores politik, må vi gå på kompromis og få så mange resultater som muligt.

I en periode, hvor SF har flyttet sig til netop denne pragmatiske position, har de Radikale forladt den.

Siden Socialdemokraterne og SF's kompromis Plads til alle der vil har medlemmer af Radikale Venstre forsøgt at fortælle en historie om SF, som var vi det nye Dansk Folkeparti. Særligt fastholdelsen af 24-års-regel og tilknytningskravet får dem til at anklage S og SF for at kopiere VKO's integrations- og udlændingepolitik.

Til denne myte hører den lige så mytologiske forestilling, at Radikale Venstre er et parti, der altid har stået samme sted i integrations- og udlændingepolitikken, og som blankt afviser at gå på kompromis med VKO's tiltag.

Myter holder ikke

Fakta viser, at ingen af fortællingerne holder.

For det første: I kompromiset med S måtte SF give sin støtte til fastholdelse af 24-års-reglen til gengæld for at få en række afgørende integrationstiltag igennem.

Resultatet er en politisk aftale, hvor Radikale Venstre bør kunne støtte langt størstedelen af tiltagene såsom værdig behandling af asylansøgere, opholdstilladelse til handlede kvinder, uddannelse til alle og indsats mod diskrimination på arbejdsmarkedet.

Det handler om at forvandle Danmark til et sted, hvor man føler sig velkommen, selv om man har en anden etnisk baggrund. Det handler om at løfte mennesker ud af fattigdom og gøre dem i stand til at tage vare på deres eget liv.

I valgkampen 2007 viste Radikale Venstres formand, Margrethe Vestager, samme vilje til kompromis, da hun udtalte: »Vejen til regeringsdannelse er viljen til at finde nye, gode løsninger. Gamle regler står ikke i vejen for regeringsdannelse, heller ikke 24-års-reglen og tilknytningskravet«.

SF har indtaget samme pragmatiske position som Margrethe Vestager. Vi må finde nye løsninger med de mulige flertal, vi har.

Skiftende standpunkter

For det andet har de Radikale selv skiftet position et antal gange på integrationspolitikken.

Da vi for to år siden vedtog repatrieringsloven, der bl.a. forhøjede støtten til repatriering med 100.000 kroner, sagde Marianne Jelved: »Det er et afskyeligt forslag, der skader Danmark, og som skader integrationen i Danmark. Det er en væmmelig tanke, at vi nu giver udlændinge penge for at rejse hjem og blive hjemme. Jeg tør næsten ikke sige det højt, men det er jo en form for etnisk udrensning.«

Hun glemte at nævne, at Radikale Venstre selv indførte repatrieringsloven sammen med Socialdemokraterne i 1999. Dengang sagde de Radikales ordfører: »Det er vores ønske, at dette lovforslag bliver vedtaget med et bredt flertal og dermed kan være med til at give mennesker en god ballast, når de begiver sig ud på en ny og meget stenet vej.«

Hun glemte også at nævne, at både Dansk Flygtningehjælp og UNHCR støttede den frivillige repatriering.

Find enigheden

For det tredje har de radikale været med til sætte ordninger i verden, der direkte forringer integrationen, f.eks. kontanthjælpsloftet og indskrænkning af skolepraktik.

Yderligere var det de Radikale selv, der fandt på og i 1998 indførte starthjælpens forgænger, den såkaldte introduktionsydelse, der indebar, at ydelsen for en nytilkommen flygtning blev 2.000 kroner lavere om måneden end kontanthjælpen.

Jeg bringer ikke ovennævnte eksempler på banen, fordi jeg tror, de gavner integrationsdebatten i Danmark. Jeg gør det for at begrave den forestilling, at der kun er to positioner i dansk politik, og at SF skulle have forladt den sande (radikale) vej. Der er store områder, hvor vi har fælles mål og fælles politik. Og så er der steder, hvor vores veje skilles.

Begge partier kæmper for vellykket integration, demokrati, ligestilling og religionsfrihed. Men de radikale bryder sig ikke om SF's markante opgør med reaktionære islamister, og de ser ikke samme behov for med al tydelighed at markere, at antidemokratisk ekstremisme ikke hører til i Danmark. Det er de i deres gode ret til. Men skal vi vinde valget, må vi anerkende, at politik kræver kompromiser, og stå sammen for at få en ny regering, der kan iværksætte alle de vigtige integrationstiltag, vi er enige om. Dét var tidligere de radikales pragmatiske og realpolitiske position, som vi i SF gerne vil invitere Anna Mee Allerslev, Manu Sareen og alle andre radikale til at vende tilbage til.

 

Ida Auken er medlem af Folketinget for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

SFs hemmelige politik

Det er unægteligt svært at overse, at der kan være et vist element af hykleri til stede i RVs indvandrings og integrationspolitik, med mindre de har fortrudt, hvad de var med til i Nyrupregeringen. Så langt må man give Ida Auken ret. Der er dog også den mulighed, at de fandt, at det var et nødvendigt kompromis for at holde sammen på regeringen, altså at det ikke lige var deres kop te, men det er selvfølgeligt vanskeligt at sige, når man lige har været med til at gennemført en lov, som faktisk strider mod ens overbevisning, selv om det ikke burde være sådan. Personligt finder jeg ikke repartieringsstøtte eller starthjælp mere tiltalende, fordi de er en del af et kompromis, men RV om det, hvis det var det, der var tale om. Jeg bestemmer jo selv, hvor jeg vil sætte mit kryds næste gang.

I min ordbog er kompromis noget man finder frem til, når man først har delt sig efter anskuelser, og siden bliver nødt til at gøre noget andet for at få regeringen/samarbejdet til at fungere. Det er jo derfor, at kontraktpolitik ikke dur i alle sammenhænge. Hvis man altså stemmer på SF, så er det ikke sikkert, at man stemmer på det SF mener inderst inde, men altså kun på det, som de har kunnet kompromisse sig til med S bag lukkede døre. Betyder det, at SF ikke stoler så meget på sine vælgere, at de kan få lov til at stemme på det, der befinder sig inderst inde i de fleste SFere? Eventuelt for sidenhen at vise overbærenhed over for en vis udskridning i forskellige spørgsmål, når det viser sig, at kompromisser kan være nødvendige for at fastholde eller opnå et større gode.

Så nu, ved jeg ikke hvad SF virkelig mener, men kun hvad de er blevet enige om med Socialdemokraterne. Det er vel til at leve med, men det virker unægteligt mere tillidsvækkende om SF og S slog sig sammen til et parti, så vi kunne få øje på uenighederne bag ved flertalsafgørelserne. Det er jo det man gør på kongresser, når man først har stemt imod de forslag, man ikke går ind for, og sidenhen stemmer for det samlede program, uanset at man ikke fik alle sine ønsker opfyldt. På mig virker det i hvert fald temmelig forvirrende, at SFs politik vedtages som et kompromis med socialdemokratiet. Der skulle da gerne være forskel på et regeringsgrundlag og de deltagende partiers egen politik, ellers kan det da, snart være ligegyldigt med flere partier. Hvis der er noget, jeg har misforstået, så må du, Ida Auken, meget gerne rette misforståelsen.

Lasse Glavind

Men Niels-Holger, du kan da ikke afvise, at De Radikale som et segmentbevidst parti, der arbejder med fokusgrupper og andet moderne sælgergøgl, har haft en egeninteresse i at holde udlændingedebatten kørende på et uforsonligt niveau. Der var stemmer i lortet.

De grumme kendsgerninger er vel også, at jo højere til hest Jelved og Vestager satte sig, jo stærkere blev DF, V og K og jo værre fik mange flygtninge og indvandrere det her i landet.

Den danske udlændingedebat har jo haft et meget lokalt særpræg, der godt kunne tyde på, at der har været andet og mere prosaiske ting end principper på spil, ikke?

Når elefanterne slås tramper de græsset ned.

Thorvald Andersen

Ida Auken må simpelthen befinde sig på det alleryderste retoriske overdrev, når hun kan finde på at kalde SFs knæfald for Dansk Folkepartis menneskesyn og udlændingepolitik for ” kompromissets kunst”.

En stemme på Ida Auken er en stemme på Dansk Folkepartis værdier.

Lennart Kampmann

Jeg vil gerne stemme på en politiker, der vil ophæve 24-års reglen, da jeg finder den diskriminerende og stødende for min forståelse af hvad et statsborgerskab skal indeholde.

Jeg er ikke glad for SF's "pragmatiske" linie, den er mig uforståelig og ikke til at skelne fra DF's.

Når man er myndig (18 år) og i besiddelse af et dansk statsborgerskab, skal man ikke kunne nægtes nogen form for rettighed, herunder retten til at blive gift med hvem man ønsker og sammen bo i Danmark. Man skal som udgangspunkt selv kunne forsøge sin familie, eller sandsynliggøre at man gør sit bedste for det (ulykker kan jo ske)

Det er tilsyneladende kun Radikale, liberal alliance og enhedslisten, der forstår dette.

med venlig hilsen
Lennart

Lasse Glavind

Lennart Kampmann kan du ikke forstå SF's linje eller vil du ikke forstå (acceptere) den? Der er for mig at se en forskel.

Er det din holdning, at afskaffelsen af 24-årsreglen er så vigtig, at alle andre politiske hensyn må vige?

Jeg spørger, for jeg vil gerne forstå det rigtigt.

Lennart Kampmann

Jeg er principielt imod 24-års reglen.

Jeg kan ikke rigtigt forstå at et venstrefløjsparti kan gå ind for den. Det uforståelige ligger i den menneskeopfattelse som 24 årsreglen må være baseret på.

Er noget uklart herefter?

med venlig hilsen
Lennart

Martin Stoltze

Det er fint nok, at SF har lært at indgå kompromisser og langsigtede aftaler. Jeg kan bare ikke forstå, at det skal være en hindring for at fortælle hvad partiet EGENTLIG mener. Hvis man som vælger ved, hvad der er partiernes politik, så bliver det nu engang lettere at acceptere kompromiserne. Lad være med at undervurdere vælgerne. Vi kan sagtens forstå, at der gives og tages i et kompromis, så hvorfor ikke bare være åben om det?

Nu skriver Ida Auken lige ud, at støtten til 24-års reglen var et led i et kompromis, hvor SF fik nogle andre ting igennem. Ok så - men det var bare ikke det SF sagde dengang.

Martin Hansen

Temmelig trættende endnu en gang at læse en folketingspolitiker, som ikke har det mindste begreb om de love, hun støtter.
24-årsreglen har jo udelukkende forhindret danske statsborgere i at bo i deres eget land sammen med dem de elsker.
Det er altså denne status quo SF død og pine vil kæmpe for at opretholde i en rød regering.
Ikke engang Dansk Folkepartis egne vælgere er interesserede i dette, så tillykke til SSF med at være rykket så langt til højre at de helt er faldet af brættet..

Mht. 24 års-reglen så har Europarådets Menneskerettighedskommissær i 2007 anbefalet Danmark at nedsætte den til 21 eller under:

"Minimum age requirement of 24 years of both spouses for their reunification in Denmark

7. The Danish authorities have explained that the 24-year age requirement is meant to protect young adults from forced marriages since it is felt that the older a person is the greater the capacity of resistance.
8. In 2004, the Commissioner pointed out the case law regarding Article 8 of the European Convention on Human Rights (ECHR) (right to family life and private life) and expressed the opinion that the restriction in place went beyond target in that it seriously limited the right of persons of marriageable age to marry and to found a family in Denmark, including many persons who are not parties to a forced or arranged marriage. Other initiatives, like those contained in the Government’s action plan against forced and arranged marriages, could bring very positive results as regards the aim pursued. The Commissioner asked for reconsideration of the age limit.
9. In its reaction to the 2004 report the Danish government did not agree on the appropriateness to lift the said age requirement and has, consequently, not done so. At the same time, funds for the above-mentioned action plan against forced marriages were sharply reduced in 2005-20076. This being said, the delegation also met individuals and was informed of media reports who mentioned cases where the additional time for reflection imposed on the foreign partner was deemed beneficial for a critical assessment of the planned marriage. It was, however, generally admitted that no sound statistics on the impact of the age limit on the number of forced marriages are available.
10. On his side, the Commissioner reiterates his predecessor’s concern that the 24-year age limit bars too many truly consenting partners from enjoying the right to family life in Denmark and recommends that the Government put the age requirement for living together on Danish soil with a foreign partner more in line with the rules applying to Danish couples. He is not convinced of the general assumption that individuals from countries who need a residence permit to live in Denmark are less apt to judge on the well-foundedness of their intention to marry than Danes of the same age. He also wonders why, if a differential were to exist at all, it would be of six years7. He notes that the EU Directive of 22 September 2003 regarding family reunification allows for setting an age limit of 21 year8. The Commissioner recommends to reduce the minimum age requirement in Denmark to that limit, or below."

kilde:
https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?Ref=CommDH(2007)11&Language=lanEnglish&Ver=original&Site=CommDH&BackColorInternet=FEC65B&BackColorIntranet=FEC65B&BackColorLogged=FFC679#P105_4857

Thorvald Andersen

I dagens måling i megafon får Enhedslisten 6,4 procent af stemmerne svarende til hele 11 mandater, mens SF er raslet ned på 10.9 procent af stemmerne svarende til 19 mandater.

Hvis denne tendens fortsætter, er det lige før at Enhedslisten kan nå at blive større end SF, inden valgkampen er forbi.

Noget kunne tyde på at vælgerne på venstrefløjen ikke er specielt imponerede over søvndalisternes udøvelse af "kompromissets kunst" og "pragmatisk tilgang til politik på integrationsområdet".

Søvndalisterne har ganske enkelt sat SFs troværdighed over styr, og det kommer partiet til at betale en meget høj pris for - måske allerede i forbindelse med det nuværende folketingsvalg.

http://politiken.dk/politik/ECE1375417/enhedslisten-stormer-frem-i-ny-ma...

Frederik Larsen

Grunden til det tætte samarbejde mellem S-SF ligger i at ved valgkampen i 2007 virkede oppositionen alt for fragmenteret. SF havde et kanont valg, men det til trods lykkedes det ikke at fremme hele venstrefløjen, og den røde blok stod aldrig som et reelt alternativ til VKO. S og SF's samarbejde var en erkendelse af dette for at skabe et alternativ til VKO, og for at vise vælgerne at der et stabilt alternativ..

Iøvrigt god artikel fra Ida, det har efterhånden været lidt af en klapjagt på SF og SF'ere fra enhedslisten og RV, hvor partiet skulle være lige så slem som DF, selvom det ingen gang har i verden. Selvfølgelig scorer de to partier selv stemmer på dette, men det gør ikke deres udsagn mere sandt. I stedet for at lade disse myter gå rundt kan man i stedet selv læse S-SF's politiske papir "Plads til alle, der vil".

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=blockpage.view&id=716...

Endvidere står der også der omkring kompromisset om 24 års reglen på s. 4.

En nuanceret debat heromkring kunne til tider være rar.

Lennart Kampmann

S og SF vil fastholde 24 årsreglen og fortsætte tilknytningskravet som VKO indførte.

Det er kun radikale, liberal alliance og enhedslisten der har en progressiv holdning, hvis man spørger mig.

med venlig hilsen
Lennart

Thorvald Andersen

@Brian
Nej, det er ikke spor ærgerligt at SF rasler ned i meningmålingerne. Tværtimod.

Politkere og partier der løber fra deres egne værdier og idealer er ikke værd at samle på.

Brian Pietersen

@Thorvald

Det er jeg enig i.
Det jeg mente var, at det er ærgeligt at de har gjort det, det havde været bedre at EL´s nye stemmer kom fra borgerlig fløj, så man kunne ha fået et rent rødt flertal.

c¨,)

Thorvald Andersen

@Brian
Ja, det ville være rart med et rødt flertal, men det sker jo yderst sjældent, at vælgerne sammensætter folketinget på den måde, så det er nok lidt meget at håbe på.

Desuden ville det være et rædselsscenario for socialdemokraterne for så ville de være tvunget til at føre en rød politik, og det ville være dem inderligt imod.

Socialdemokraterne vil allerhelst føre en småborgerlig socialliberal politik ”hen over midten”, som de kalder det.

Med hensyn til SFs nedtur, så er det jo ganske interessant at se, hvordan partiet røg op I nærheden af 20 procent i meningsmålingerne dengang Villy Søvndal smed parties værdier og ideologi på møddingen og af den blå presse blev kåret som en nu messias i dansk politik.

Nu er glansen i den grad gået af ”Villy-efffekten” og partiet skal være mere end heldigt, hvis de skal få lige så mange stemmer som ved seneste valg.

Benjamin Skou

Ida Auken har ret i, at de radikale gør et meget stort nummer ud af ikke at sige fra over for islamisk ekstremisme i Danmark. Når muligheden byder sig, vil de hellere snakke om konventioner og internationale forpligtelser i andre sammenhænge.

Men som de radikales politik viser er der jo ingen tvivl om, at de selvfølgelig ikke støtter op om ghettoisering og alternative lovsystemer - fx gik de med i regeringens ghettoaftale.

Desuden glemmer Ida Auken at nævne den sag, hvor SF for alvor solgte ud - pointsystemet. Hvem husker ikke Søvndals benærkning om, at det var kynisk at være imod pointsystemet som et isoleret politikområde - når nu SF havde en hostorisk mulighed for at komme i regering og ændre på andre politikområder (hvilket jo er den sande kynisme).
Så jo, SF har rykket sig længere i udlændingedebatten, end man kunne forvente. Og ja, de radikale burde overveje at afstemme det de siger, med det de rent faktisk gør og mener på udlændingeområdet - bortset fra mht. pointsystemet.