'Danmark dejligst, men hvor længe?' var titlen på en bog, jeg skrev i 1983. Hvis Danmark ikke tog sig sammen, ville den store udlandsgæld køre os i afgrunden. Men danskerne tog sig sammen. Både borgerlige og socialdemokratiske regeringer førte en fornuftig politik, og olien hjalp til. I dag har Danmark stigende tilgodehavender i udlandet. Og Danmark er her om sommeren så dejligt som nogensinde.
Der er ganske vist lidt problemer med budgettet, men det finder den næste regering sikkert en løsning på. Enten må skatterne i vejret, eller også må der skæres i udgifterne, det er blot at tage et valg. Så er den klaret, og lad os ikke snakke mere om det.
I stedet kunne vi kaste os over tre store udfordringer, som virkelig er værd at snakke om: klima, indvandring og ikke mindst befolkningstilvækst.
Klima på dagsordenen
Umiddelbart kunne klimaproblemerne se små ud med danske briller. Klimaforandringer har ganske vist fyldt københavnernes kældre med vand, men ellers har vi ikke set meget til dem. Til glæde for os udlandsdanskere fra varme lande har temperaturen stort set har holdt sig til de tyve grader med vind, sol og byger.
Men den globale opvarmning er på vej, og vi gør klogt i at tage den alvorligt. Kineserne vil i sommer for første gang sejle jorden rundt gennem nordøst- og nordvestpassagen, altså nord om Sibirien og Alaska. Det vil forkorte den normale rute fra os til Kina med 30-40 pct. Så opvarmningen har sine fordele, men ikke for isbjørnene og heller ikke for hovedparten af u-landene, der både vil rammes af oversvømmelser og tørke.
Der er ingen tvivl: CO2-udslippet må ned. I Danmark stiler vi mod en 20 pct. reduktion inden 2020 og en tilsvarende forøgelse af vedvarende energis del i den samlede energiforsyning til 20 pct. Og EU vil godt være med. Det vil USA og mange andre lande ikke. Og derfor når vi næppe målet med at holde temperaturforøgelsen på under to grader.
Det er flot med vores vindmøller, men i det store spil batter de ikke voldsomt. Kina får stadig 90 pct. af sin energi fra fossile brændstoffer og ikke mindre end 70 pct. fra kul, der sviner mest. Selv om landet satser på bæredygtige energikilder batter det ikke meget, for energibehovet er så stort og stigende, at procentdelen for det fossile ikke flytter sig af ud stedet. Kina opstiller flere vindmøller end noget andet land, men bygger samtidig to kulfyrede kraftværker om ugen!
Sænk befolkningstallet
Hvis den globale klimaindsats rigtigt skal batte, skal vi have fat i endnu en faktor: Befolkningsudviklingen. Og en begrænsning af befolkningstallet er ikke tilstrækkeligt. Der skal en direkte nedgang til. Kineserne har forstået det, men paven har ikke. Og det er besynderligt, at børnebegrænsning på det nærmeste er forsvundet i debatten både i Danmark og internationalt. Der tales om reproduktiv sundhed, men sjældent om, at vi er for mange. Alt for mange.
Når folk er ved at falde i søvn til mine foredrag, vækker jeg dem ved at sige, at der er alt for mange mennesker også i Danmark. Der var to millioner, da min far blev født i Aalborg i 1891. Der er 5,4 millioner nu. To millioner er et passende antal. Så i stedet for at give skattelettelser til folk med mere end to børn, burde vi straffe dem med højere skat og give barnløse kvinder store nedslag i skatten. Dermed ville vi mere end halvere CO2-udslippet og kunne endda stort set holde op med at bekymre os om vindmøller, atomkraftværker og elektriske biler.
For mange og for rige
Vi nærmer os nu de syv milliarder indbyggere i verden. Inden 2050 når vi op på mindst ni milliarder. Da jeg blev født i 1940, var vi to milliarder. Der er altså tale om mere end en tredobling i min foreløbige levetid. Det er katastrofalt.
Klimaforandringerne har to årsager. Vi er for rige, og vi er alt for mange. Jo rigere vi er, desto mere sviner vi. Vi prøver at afhjælpe forureningen med bedre teknologi, og det er fint nok. Men det ville batte meget mere, hvis vi holdt igen med forbruget, og især hvis vi var færre. For på trods af megen snak om, at vi har mere end nok, vil vi ikke gå med til beskæringer i indtægterne. Læseren kan sagtens forestille sig, hvad der ville ske, hvis et af partierne ved det kommende valg ville foreslå at skære lønningerne ned til det halve.
Kineserne har før alle andre forstået sammenhængen mellem befolkning, forurening og klimaforandring. De er godt på vej til ikke bare at stabilisere deres befolkningstal, men formindske det. Det er det hidtil mest miljøvenlige tiltag i menneskehedens historie.
Vi burde følge deres eksempel. Tænk bare på, hvor meget dejligere det dejlige Danmark ville være, hvis vi i denne sommer ikke skulle stå i kø ved ishytterne eller sidde fast i trafikken, mens vi med rette bekymrer os om klimaforandringerne. Der er plads til to millioner af os. Uden trængsel og med stærkt formindsket bidrag til den globale opvarmning.
Indvandring i bunden
Heldigvis bliver vi faktisk færre, hvis danske kvinder holder sig til de gennemsnitligt 1,8 børn, som de nu får. Og skulle vi af uforståelige grunde synes, vi er for få, kan vi jo snildt bare forøge indvandringen. Der er rigeligt med mennesker i verden. Og der er masser, der gerne vil til Danmark.
Og det skal vi sætte pris på ikke mindst fordi integrationsproblemerne ser ud til at være løst! I foråret meddelte en flok borgerlige borgmestre i hvert fald, at integrationen er klaret, og at nu gider de ikke høre mere om yderligere stramning af indvandringspolitikken. Samtidig fortæller et par lærervenner i Esbjerg og Odense mig, at de ikke længere har særskilte problemer med indvandrerbørn.
Det er virkelig gode nyheder. Vi skulle dermed belært af dyrekøbt erfaring være i stand til at føre en fornuftig indvandringspolitik fremover. Den bør bestå af to dele: overhold alle konventioner om asyl for flygtninge og ret yderligere indvandring ind efter vores økonomiske behov. Sådan som de store indvandringslande, USA, Canada og Australien gør.
På langt sigt har vi nemlig brug for mere arbejdskraft og skal vi dække behovet uden at øge verdens befolkningstal, så skal den importeres.
Behovet for folk, der vil tage fat, viser sig tydeligt i de ridser i lakken, som det dejlige Danmark allerede har fået. Serviceniveauet er faldende. Til slut kommer man ganske vist om bord på færgen, selv om det er et helvede at kæmpe sig igennem reservation på nettet, hvor al menneskelig kontakt er forsvundet. Og når man har råbt på tjeneren en halv snes gange, kommer maden selv på de dyre restauranter. Posten ankommer, selv om det kun er en gang om dagen. Det gør toget også, selv om det ikke er til tiden. Før eller senere bliver gaderne fejet i København. Men det kunne alt sammen være bedre. Også på de mere alvorlige områder som ældreplejen og folkeskolen. Men hvem vil gøre arbejdet? Det meste af ovenstående arbejde er lavtlønnet, så danskerne kvier sig.
Mine egyptiske og kinesiske venner vil derimod hellere end gerne udføre det til danske priser. Derfor: lad os afstemme indvandringen efter behovet. Vi skal ikke kun sige ja til de højtuddannede, men til alle dem, vi har brug for. Hvor ville det være dejligt, om vi en dag kunne sige, at indvandrerne ikke længere er en nettoudgift for Danmark, men en nettofortjeneste. Som i USA.
Sven Burmester er forfatter og udforsker
"På langt sigt har vi nemlig brug for mere arbejdskraft og skal vi dække behovet uden at øge verdens befolkningstal, så skal den importeres.".
Er denne ofte gentagne påstand - om et kommende behov for mere arbejdskraft - nu også sand?
Det er der vel ingen, der ved.
Men i øvrigt synes jeg Sven Burmester har megen ret i sine synspunkter - og flere af dem kan jo uden videre omsættes til handling, hvis der er flertal for dem ; - )
Åhh gud. befolknings fremskrivninger. En af de væsentligste forudsætninger for DREAM modellens forudsigelser. Det lyder som noget Jørn Henrik Petersen ville sige.
Desuden vil jeg mene, at den enøjede cost/benefit analyse af om, hvem og hvor mange Danmark har brug for er prægede af en moral, som jeg i hvert fald ikke bryder mig om. Hvad med om vi, samfundet, kan gøre noget godt / hjælpe andre i nød? Hvad med at se det fra andres perspektiv? Artiklens logiske kalkule bygger på nogle usolidariske økonomisk maksimerende principper.
I forhold til at forbruget bør sænkes, så er jeg enig. Spørgsmålet er bare, hvis forbrug samt hvilket forbrug vi ikke kan acceptere.
Vi skal helt sikkert fortsætte ad den miljøvenlige sti. Udviklingen (og forbruget) af eksempelvis vindmøller og maskiner til udvindingen af andre vedvarende energikilder skal fortsætte. Denne 'satsning' på moderne teknologi kan i bedste fald have en spill-over effekt, hvormed langt flere lande globalt set indretter sig efter andre tider.
Med andre ord; mon ikke Sven Burmester har arbejdet i verdensbanken lidt for længe. Hans ensidige perspektiv er i hvert fald ikke blev udfordret i den kultur han der har været del af.
Kondomer er ikke en løsning, fordi de er så helvedes ubehagelige.
P-piller er langt bedre, også fordi kvinden dermed kan styre sin graviditet 100% (eller næsten).
Hvordan kan man også argumentere for befolkningsnedsættelse i et system, hvis eksistens afhænger af vækst?
Start med at lade systemet falde, før det vil der ikke kunne ske ændringer.
Sven Burmester skriver:
"Mine egyptiske og kinesiske venner vil derimod hellere end gerne udføre det til danske priser. Derfor: lad os afstemme indvandringen efter behovet. Vi skal ikke kun sige ja til de højtuddannede, men til alle dem, vi har brug for."
Så du vil have befolkningsnedgang i Danmark... og udligne det med indvandring? Hvordan skal dét hjælpe noget? Skal alle i verden ikke have adgang til samme levestandard? Hvem skal så lave egypternes lortearbejde, hvis vi bruger deres lavtlønnede? Hvis vi importerer folk fra udlandet, vil der så ikke bare blive mere plads dernede, og give dem mindre incitament til at nedsætte deres befolkningstal?
Forventer Sven Burmester virkelig, at vi kan opretholde samme levestandard i et samfund som lever ekstremt ud over sine bæredygtighedsgrænser?
Fortæl det Paven, vi andre ved det godt. Men det aller bedste er nu at holde pigerne på skolebænken, så de ikke får det første barn som teenagere.
Ja, det er faktisk kvinderne der trusserne på hvad det angår.
Der skal jo kun en enkelt han til, så kører futtoget.
Så piger, vil i ikke godt gøre os alle sammen en tjeneste, og de næste mangemange generationer, nøjs med at få et barn, please.
c¨,)
Så vi ikke ender med at slå hinanden ihjel, i milliardtal, eller bliver syge, mere hungersnød, dør af forurening, manglende vand, osv. osv.
@Anders
Det kan man da nemt.
Vi bliver alligevel nødt til rent ressourcemæssigt at dreje ned for vores "vækstfobi"
Nu er vi 7 milliarder, det siger sig selv, at det ikke holder en meter.
Folk sulter, slår hinanden ihjel, sygdom, og det vil blive langt værre hvis vi ikke gør noget ved det.
jo flere vi er om at dele kagen, jo mindre til hver, det er helt almindelig hovedregning.
Brian, jeg ved ikke hvilket af mine indlæg du svarede på. Jeg gætter på nr. 2.
I så fald vil jeg bare gøre opmærksom på, at et system, som ikke kan overleve uden vækst, kan indgå i en modvækst-strategi. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hvem gad investere i en virksomhed, hvis mål det ikke er at vokse og give afkast? Hele systemet er bygget op omkring dette.
Det er også derfor du hører vækst, vækst, vækst hele tiden fra magtens mennesker, selvom alle - inklusive de - ved, at vi står overfor enorme miljømæssige problemer.
Lille tilføjelse:
Højere befolkningstal er en essentiel del i vækststrategien. Det eneste bedre end gode, dankortsvingende forbrugere, er FLERE gode, dankortsvingende forbrugere.
@Anders And
Jamen Anders, afkast betyder man kan leve, man behøver ikke udvikle et firma til et verdensomspændende cirkus.
Faktisk har jeg sletslet ikke lyst til det.
Der er masser af firmaer som lever supersundt fordi de ingen gæld har og en kundekreds som er passende.
folk er alt for foukuseret på nogle få store giganter, som f.eks. Mærsk.
Man kan sagtens hvis man vil og hvor der er vilje er der vej.
og vi skal finde en vej, så den der med vækst holder ikke mig tilbage.
c¨,)
men håber selvfølgeligt, at jeg ikke er alene.
Held og lykke med at ændre kapitalismen i dens nuværende udformning.
Jeg vil påstå den skal falde, før vi kan få noget nyt.
@Anders Andkjær
Det vil jo være træls hvis... vækst=selvmord
Man kan håbe folk skifter mening.
Der er selvfølgeligt mange flere faktorer i spil.
Jeg ved godt at for nogle, handler det om at blive superstore med det samme, derfor er aktier nok noget af det værste der er, også selvom de betaler skat af indkomsten.
Der findes ikke ret mange store sunde virksomheder, de skylder alt væk, og aktionærerne har al for stor en magt.
Man ender jo som ludoman ved at have de aktier, folk går helt i panik, og når kurserne så går op, så er det det samme som at se en narkoman få et skud, de bliver helt rolige og salige for en stund.
Enig i at det ikke holder en meter.
Der skal arbejdes med ideer, visioner, optimeringer, osv.
c¨,)
Sven Burmesters pointe med flere kondomer og færre børn er bestemt et reelt synspunkt, men argumenterne er tåbelige, Hvad har køer ved iskiosken og integration med sagen at gøre?
"På langt sigt har vi nemlig brug for mere arbejdskraft og skal vi dække behovet uden at øge verdens befolkningstal, så skal den importeres."
Hvis vi forhåbenligt på verdensplan bliver færre mennesker, har vi da ikke brug for mere arbejdskraft...
Den slags vås burde Information holde sig fra.
ja det er en god ide. men så bliver vi da osse nødt til at udsætte pensionsalderen til 80 såder bliver nok arbejdskraft til al væksten..........
@Danmark så dejligt som nogensinde.
Den fæstner jeg mig lige ved et øjeblik.
Der findes stort set ikke fisk ved de danske kyster mere, erhvervsfiskere har i deres grådighed og kortsynethed købt alt for store skibe og tømt havet omkring os.
Der går alt for mange penge til ved de skibsstørrelser, og nu skal man betale for ophugning af selv samme skibe.
Havde de været mindre grådige og brugt mindre skibe kunne mange flere fiskere ha levet af erhvervet og vi kunne stadigvæk have en stor fauna af fisk i de danske farvande.
Nu er der heller ikke flere havørreder på kysterne da dansk sportsfiskerforbund bruger fiskekortspengene
udelukkende til udsætninger af smolt i åerne.
Det er godt i nogle egne i landet, men f.eks. på fyn, hvor åerne er halveret i størrelse pgr. af vores vandforburg, har det ingen effekt.
Konklution, ingen kystudsætninger = stort set ingen fisk på de fynske kyster.
Så enten skal man tilføre vand til de fynske åer eller lave kystudsætninger eller sælge fiskestangen, som er en trist tanke at sidde med.
Jo flere mennesker vi bliver, jo flere mennesker overalt på jorden vil komme i lignende situationer.
Jeg syntes ikke Danmark er overbefolket, herude hvor jeg bor er der kun pensionister.
Jeg tror ikke at det er Danmark der står i spidsen for overbefolkning, tværtimod,
og så desuden kollapser det danske samfund hvis vi får en for stor generation af ældre der skal forsørges, af en lille generation af unge.
Astrid, det har du fuldstændig ret i, og denne "ældrepukkel" er et af de største problemer ved at sænke befolkningstallet.
Det bliver en hård tid vi går i møde, uanset hvilken vej vi vælger.
@Anders og co.
I forhold til den såkaldte 'ældrebyrde':
Det forkvaklede ord betyder, at der i de næste mange år vil være flere der stopper med at arbejde, samtidig med at færre er i arbejde. Hvad der ikke nævnes, er det faktum, at i takt med de ældres udfasning fra arbejdsmarkedet, beskattes udbetalingen af arbejdsmarkedspensioner og pensionsopsparinger. Ergo, betaler de selv til velfærden.
@Johan
Helt enig.
Ja, jeg kan overhovedet ikke se problemet, ja der er ingen problem.
Man kan sige at det største problem at vi har, er der måske ikke er nogen på regeringsniveau der gør som de burde.
Sørge for at de penge folk betaler i skat, at der bliver gemt penge til de pensioner som kommer og en hovedårsag til at man i det hele taget betaler skat.
Pensionsopsparringer burde være noget helt privat i min verden, det er en undergravende måde at ødelægge et perfekt vyrkende langtidholdbart system på.
men, det er måske andet sted man skal diskutere det, selvom mange af alle disse ting hænger sammen.
Vi er overbefolket, man kan aldrig være underbefolket, jo, hvis der er 1 tilbage på jorden.
Jo færre jo flere ressourcer til hver og med den teknologi vi har i dag, kunne vi have det rigtig godt om forholdsvis få år, hvis vi lader vær med at få mere end 1 barn pr. kvinde.
I de områder der starter med at blive mere tyndt befolket, vil der komme mennesker fra andre steder, og dermed lette de områder de kommer fra..jojo...superfin udvikling, og det koster ikke en rød reje, kvinderne er så dem der bestemmer udviklingen, man kan så håbe at de kan og vil det.
@Astrid Budolfsen
Det kan godt være du ikke synes det, men det er der så mange andre steder, og så kunne nogle af dem så passende komme her.
c¨,)
Johan, jeg talte ikke om nogen konkret ældrepukkel, men bare om, at den dag, vi massivt skal nedsætte befolkningstallet, så får vi et problem. Jeg mener ikke, at den kommende bør give de store problemer, men den er også vand i forhold til hvad der kommer, hvis vi organiseret skal skære befolkningen ned til et bæredygtigt niveau.
http://groups.csail.mit.edu/mac/users/rauch/worktime/
Hvis vi satte vores levestandard ned til 1950-niveau, kunne vi slippe med 11 timers arbejde om ugen i gennemsnit.
Dvs. der er faktisk et kæmpe produktionsoverskud, som gør, at vi bør kunne klare en endog stor ældrebyrde. Det sværeste bliver at gå væk fra forbrugerisme og nedsætte levestandarden.
@Anders Andkjær
Hvis vi frivilligt sørger for f.eks. "et barn pr. kvinde"
Vil det komme stille og roligt af sig selv.
Gør vi derimod ingenting, så er chancen der netop for at det går stærkt, og det bliver ubehageligt.
Synes forøvrigt at overskriften er helt fejlplaceret, da kvinder kan blive kunstigt befrugtet.
Det er kvinder der først og fremmest bestemmer hvilke fremtid vi går i møde.
Sven Burmester nævner klodens to største problemer: Klimaforandringerne og befolkningstilvæksten, og fremhæver deres indbyrdes sammenhæng.
Men når han advarer om, at befolkningstilvæksten vil øge CO2-forureningen, nævner han ikke den væsentligste årsag: At langt den største kilde til CO2-udslip ganske enkelt er pattedyrenes, herunder menneskenes, udåndingsluft.
Hvert eneste pattedyr, fra spidsmus til elefanter, udånder en vis mængde CO2 ca. hvert 5. sekund. En kendsgerning, som ikke nævnes af diverse klimapaneler eller -hjemmesider, der affejer problemet som 'naturlig CO2'.
Hvilket det naturligvis på en måde også er, men det undertrykkes, at det, som andre kilder til CO2-forurening, kan begrænses, først og fremmest ved at begrænse befolkningstilvæksten.
Hvilket, som Burmester skriver, ville have en lang række andre fordele.
Men hvorfor undertrykke dette problem, som er langt mere væsentligt end udledning ved forbrænding af fossile brændstoffer?
Jeg kan ikke vide det, men søge at gætte.
Fordi diverse klimaforkæmpere, der ikke kan være uvidende herom, ganske enkelt ikke vover at udfordre langt stærkere modstandere end dem de allerede kæmper imod.
Ikke blot den katolske kirke, som Burmester nævner, men de traditionelt mandsdominerede kulturer i en lang række lande, hvor man netop viser sin mandlige styrke ved at avle børn, og, ikke mindst, de højrereligiøse kræfter i USA, for hvem blot tanken om prævention er djævelens værk. Så meget, at de har fået gennemtvunget, at USA ikke må støtte FN-organer, der søger at øge brugen af kondomer, end ikke hvis formålet er at begrænse udbredelsen af AIDS.
Dette klimakampens tragedie.
Dette er årsagen til at den uundgåeligt vil blive tabt, uanset hvor mange vindmøller mennesker sætter op.
Problemet løses først, når klimaforandringerne slår fuldt igennem, og mennesker og dyr drukner eller dør af sult, eller myrder hinanden i desperation.
@Henrik Hansen
præcis det jeg tænker
man kan håbe at kvinderne tænker sig om.
husk at vi kan ik gøre noget med mindre vi er ude i voldtægt, det er der så også nogle der er ligeglad med, men heldigvis de færreste.
Det handler om kvindernes egoisme, kan de nøjes med et barn, vil det hjælpe os helt enormt.
hansen = henriksen
@Brian Pedersen
Jeg kan ikke være mere uenig.
Tusinder, hundredetusinder, millioner af kvinder verden over ville være lykkelige, hvis deres mænd ville bruge kondom efter det første eller andet barn.
Men det vil mændene ikke, for så er de ikke 'rigtige mænd'.
Og det er jo manden, der bestemmer, også her i vores lille oplyste land.
Hvad forhindrer danske mænd i at anvende kondom?
Næppe kvinderne.
@Henrik Henriksen
Der kan være stor forskel på de kvinder du kender og så dem jeg kender.
De kvinder jeg kender, der kan mændene stå på hovedet og tage månen ned i rosenbedet, hvis de ikke vil, vil de ikke.
men, det korte og det lange er at et barn pr. kvinde vil gavne os alle.
Jeg har gjort min del hvad det angår, jeg har ingen børn.
Ja, koloniseringen af rummet ligger nok lidt ude i fremtiden! og at klodens ressorcer er begrænsede, har vi opdaget. Så nu er det SÅ meget på tide at handle klogt i forhold til den viden vi har. Der må udtænkes alternativer til vækstideologien og handles ansvarligt ved at få styr på befolkningstilvæksten.
Først satte jeg mig med rystende fingre ved tastaturet for at modsige Sven Burmeister - som jeg respekter for sin viden og erfaring - på et
enkelt punkt. Men efter at have genlæst artiklen, synes jeg nu, at det er en gang boulabaise. Eller måske forstår jeg ikke synthesen?
Jeg er næsten selvsagt enig i de 3 problemområder - ingen tvivl om det. Men omkring befolkningsudvikling og dynamik er jeg helt og aldeles
uenig.
I. SB siger, at vi passerer 9 milliarder i 2050. Det er dr intet der tyder på - tværtimod. Jeg kender dette ofte benyttede estimat udmærket,
men det gør det ikke mere korrekt. Alt nye viden fra f.eks. UNFPA tyder på, at nogle af de helt store mellem- og lavindkomstlande, som f.eks. BRIK
har oplevet formidable fertilitetsnedgange i de seneste 10 år. Så esimatet (også UNFPA) er faktisk nærmere, at vi topper omkring 2035-40 med mellem 7,5 og 8 milliarder mennesker på kloden.
Så kan man sige, især ud fra en Malthusiansk tankegang, at forskellen mellem 9 og 8 milliarder ikke spiller den helt store trille, men
II. Ser man samtidigt på hvad der er sket i Europa, så startede fertilitetsfaldet her i Danmark i 1959, og vi ser allerede et absolut fald i den endogene del af den danske befolkning omkring 2023-25, hvilket SB også antyder.
Derefter følger resten af de europæiske lande efter som perler på en snor.
Nu batter en nedgang i Europa selvsagt ikke meget i SBs perspektiv, som omfatter hele verden. Ser vi imidlertid på sammenhængen ellem økonomisk vækst og befolkningsstukturen, så er de europæiske lande og især Japan, som har verdens ældste befolkning, værd at se nærmere på. Den primære årsag til Japans bratte fald fra tinderne i økonomisk henseende er formodentligt befolkningsstukturen - som japanerne selv påpeger.
I Kina erkendte Centralkomiteen? allerede for 4 år siden, at man havde begået en stor fejl ved at fastholde eetbarnspolitikken for længe og rigoristisk.
Min pointe er, at man bør tage nationaløkonomien med - uanset om man kan lide det eller ej - hvis man realistisk skal forholde sig til problemerne - også de her nævnte. Bratte påtvungne ændringer i befolkningsstukturen mener jeg er helt galt.
Kristian Rikard
Vi er for mange mennesker, vi lider overlast overalt på jorden.
Vi kan diskutere det, men hvis vi er for mange går det galt.
Så jeg vil sige "et barns politik" overalt på jorden.
så får vi meget mere af alt. som vi kan deles om, naturen kan nå at restituere, renere natur, retsen er i min verden spild af tid at diskutere.
PS: der er en anden artikel fra i dag her på siden.
Der står vidst nye tal.
Kristian Rikard
Jeg synes det er prisværdigt og fornuftigt at du undersøger sagen.
Jeg undskylder at jeg er kort for hovedet, men har desværre rigtigt travlt, nu her, inden jeg skal igang på universitetet igen.
Og jeg troede at Burmester har økonomisk indsigt?
Men ingen relatering til åbenlyse økonmistiske forklaringsmodeller:
Vi lever i et samfund som fokuserer 100% på økonomisk vækst. Bagsiden af medaljen er generering af fattigdom - den bedste sikring af fattige menneskers alderdom er børn - altså befolkningsvækst.
Så under klimaproblemet OG befolkningstilvæksten ligger en og samme økonomiske forudsætning: kapitalistisk vækst.
Så nej: at en dansker vælger ikke at få børn forslår som en skrædder i Helvede - der skal større forandringer til.
Og artiklen er underholdende men af ringe næringsværdi
ok...skal indrømme at jeg ikke har læst artiklen...endnu!... men vi burde ikke leve så længe, vi burde ikke "nyde" livet så koncentreret og så burde flere af "vores" børn ikke overleve (av, den var ond og lidt en dårlig vits).
Bortset fra det, så har isbjørnen også overlevet mange isfattige perioder i tidens løb.
Det handler ikke om CO2 og andet populistisk gejl, men rent vand og føde...og når der er mangel på det, så viser historien at mennesket ikke er et elskende væsen
Øv...jeg burde have læst artiklen først, så ville jeg ikke brugt unødvendig tid på at kommentere...hvad med at SELV feje gaderne i København? eller hvad med SELV at lave flødeisen, så behøver "I" ikke at stå i kø ved iskiosken.
En tynd kop te...det er en ommer
HCE,
Jeg forstår ikke, at du bruger tid på en artikel, du ikke har læst. Den er en uge gammel!
Iøvrigt forholder jeg mig ikke selv til om økonomisk vækst er godt, skidt eller midtimellem. Jeg prøvede bare på at sige, at penge (i Danmark kroner og ører), er det oftest benyttede bytte/ og betalingsmiddel, og har været det i et par tusinde år.