Kommentar

Konkurrencestatens små soldater

Staten har gjort den pligtige skolegang til en meningsløs og uforståelig affære for den enkelte elev
Debat
23. august 2011

»Det virkelig triste ved Troels Lund Poulsens rangliste er, at den ikke bliver udfordret af et alternativt pædagogisk syn på skolen« (Informations leder 16.august).

Og hvorfor bliver den så ikke det? Fordi socialdemokraternes kandidat til posten som undervisningsminister i en kommende regering, Christine Antorini, står i vejen og har gjort det, siden hun i et interview i Ugebrevet A4 (23. maj 2005) erklærede krig mod den skolepolitik, Radikale Venstre i årtier havde gennemført i samarbejde med Socialdemokraterne.

»Man kan godt have kæft, trit og retning,« erklærede hun dengang og tilføjede: »på den fede måde.« Hvad hun mente med det, var ikke helt klart, men det var noget med både test og karakterer i skolen, indskrænkning af lærernes metodefrihed til kun at dreje sig om »valgfrihed mellem de metoder, der virker«, centralisering i stedet for decentralisering og en skoledag for eleverne fra kl. 8 til 16.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde i sin tale ved folketingets åbning oktober 2002 udtrykt regeringens forkærlighed for gammeldags indlæring. Det uddybede han ved tingets åbning året efter:

»I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi. Det er, som om at indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: Hvad synes du selv?«

Med dette skolesyn som udgangspunkt er folkeskoleloven i tiden fra 2002 til 2011 med Socialdemokraternes støtte blevet ændret ca. 30 gange, og lovene i 2003, 2006, 2008 og 2009 har totalt ændret folkeskolen. Ved disse love samt ved seks andre love, hvor Socialdemokraterne også stemte sammen med regeringen, stemte Radikale Venstre, SF og Enhedslisten imod lovforslagene.

Socialdemokraterne har således støttet VKO-regeringens skolepolitik med alle dens stramninger, centraliseringer, disciplineringer, test, prøver, eksaminer, eftersyn og kontrol, en politik, der målrettet har søgt at kvæle det personlige initiativ, nysgerrigheden og kreativiteten, behovet for selvvirksomhed, retten til at have indflydelse på sit skoleliv, ønsker om handlemuligheder og valgfrihed.

Nøglebegreber slettet

De tre årtiers skolepolitik, som Anders Fogh Rasmussen kastede på historiens mødding, var udviklet i samarbejde mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Venstre. Grunden blev lagt af socialdemokraten K.B. Andersen, der som undervisningsminister i 1967 afskaffede pryglestraffen i folkeskolen og dermed skabte forudsætninger for et moderne, ikke-autoritært lærer-elev-forhold i folkeskolen, og det var socialdemokraten Knud Heinesen, der som undervisningsminister i 1972 fremlagde forslag til den første demokratibaserede folkeskolelov i Danmark.

I Knud Heinesens lovforslag var skolens hovedopgave naturligvis fortsat undervisning, men undervisningsstoffet skulle nu vælges, og arbejdet med det skulle nu tilrettelægges ud fra hensynet til, hvad der medvirkede til den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolen skulle derfor søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kunne øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.

Knud Heinesens lovforslag blev med ændringer fremsat i folketinget flere gange under forskellige undervisningsministre inden endelig vedtagelse i 1975 efter et forlig mellem Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, SF, og Kristeligt Folkeparti.

I 2006 fik folkeskolen et nyt formål. Eller rettere: VKO-regeringen afskaffede, støttet af Socialdemokraterne, demokratiet i folkeskolen og genindførte det patriarkalske syn på børn og undervisning fra folkeskoleloven årgang 1937.

Efter 1975-loven var det folkeskolens opgave at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, som medvirkede til den enkelte elevs alsidige udvikling. Nøglebegreberne var selvvirksomhed, evne til selvstændig vurdering og stillingtagen og medbestemmelse. I den skole udvikledes selvtillid og forberedtes til demokratisk borgerskab.

Efter 2006-loven skal skolen give eleverne kundskaber og færdigheder i fag, der er uden indbyrdes sammenhæng og uden overordnet formål, idet alsidig udvikling ikke mere er mål og omdrejningspunkt for skolens virke, men er reduceret til en slags fag i opportunistisk velopdragenhed. Ingen af nøglebegreberne fra 1975 findes i formålet fra 2006. Den nuværende skole skal »udvikle den enkelte til 'soldat' i nationernes konkurrence«, som Ove K. Pedersen så fremragende beskriver det i Konkurrencestaten. Dermed har staten gjort den pligtige skolegang til en meningsløs og uforståelig affære for den enkelte elev.

Det vil også fortsætte med Antorini som undervisningsminister.

 

Finn Held er fagbogsforfatter og cand.pæd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den kommentar og særlig tak for at tage ændringen i Folkeskolens formålsparagraf op. Den bør ændres samtidig med at socialdemokraternes Helhedsskole endeligt kan blive vedtaget.
Her bare en lille indskydelse - hvor mon vor Folkeskole havde været henne ,hvis ikke socialdemokraterne skulle spørgers. Tænk på alle de forslag OVK kunne ha´ vedtaget alene , hvis de ikke var bundet op på et Folkeskoleforlig med S.

Andreas Prætorius

Når folk konfronterer mig med at vi ikke har haft udenadslære i folkeskolen, insisterer de på at man ikke kan så mange fakta. Nej, siger jeg, det er rigtigt. I har lært at sige tingene udenad. Vi har lært at TÆNKE.

At tænke er åbenbart ikke en dyd hos de borgerlige og skabsborgerlige.

@Andreas....nemlig! Problemet ved tankegang i befolkningen er, at nogle måske vil kunne gennemskue at politikerne ærligt talt ikke er de orakler, som de gerne vil være.

Tanke uden bevidsthed er ikke nogen dyd.

Det man kan 'udenad' er ens erfaring, og det man er bevidst om.
En evne til at tænke - som eksempelvis glor op op i ozonlaget og meddeler at 'der er ikke nogen gud', det er måske nok teknisk set tankevirksomhed - men hvad skal man med det ?
Grine af personens fuldkomne blankhed ?
Røres over naiviteten som hos et lille barn ?
Lære ham 'udenad', at billedsprogs-håndterings-evne er det der adskiller mennesket fra dyrene ?
Det sidste er vel det mest humane.

Man kan jo også se det som en dysfunktionel skole der hører en anden tid til, som f.eks. Sir Ken Robinson i denne lille film:

http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U&feature=relmfu

Jeg kan anbefale RSA Animate - de laver nogle små skønne film;-)

Vibeke Binderup Dyrst

Hvad jeg hører, det glemmer jeg,
Hvad jeg ser, det husker(genkender) jeg,
Hvad jeg gør, det lærer jeg
(Efter sigende et ordsprog fra Kina)

@ Mosbak

Interessant at 98% af børn i børnehaven kan hvad han kalder for 'divergent thinking' - altså evner at 'tænke uden for boksen'. Og f.eks. stille spørgsmål om papirclippen kan være 200 meter høj og lavet af foam (skum?). Og at når vi giver børn uddannelse, så falder denne divergent thinking - evnen til at tænke lateralt - som han kalder det.

Og for mig at se er det lige præcis det som det danske samfund har brug for - evnen til at tænke lateralt og divergent.

Mht. socialdemokraterne, så har Antorini argumenteret med, at allerede i 1930erne gik man fra Socialdemokratiet ind for at der skulle opstilles mål for undervisningen som kunne måles. Fordi f.eks. arbejderklassens unger ikke skulle komme bagud ifht. til de andre klassers, dvs. at f.eks. bøndernes børn ikke skulle have bedre vilkår end arbejderklassens, fordi de kendte præsten bedre end arbejderklassens børn.

Og det er der da en mening med, kan jeg se. Jeg kan også se en mening med at beskrive, måske ikke helt præcist, men i brede termer hvad eleverne skal undervises i og hvilke emner, man skal igennem.

Og det er jo ingen hemmelighed, at især Søren Krarup var meget imod det der med 'den alsidige personlige udvikling' og at han gerne så en tilbagevenden til formålsparagraffen af 1937. Og det han så måske fået.

Noget andet er så, at det lige siden 1814 har heddet, at 'børnene skulle lære nyttige kundskaber'. Og det skulle de, så de kunne blive 'nyttige borgere i staten.'

Her er formålsparagraffen fra 1814:

"Formålsparagraffen lyder: ”§22. Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten”."
kilde: http://ullanoertoftthomsen.blogspot.com/2008/05/folkeskoles-forml-gennem...

DF og især Søren Krarup var meget opsat på at fortælle, at det dog var for galt at man ville gøre børnene til bedre mennesker.....Men som man kan se har det været en del af formålsparagraffen siden 1814.

Skolen i 1814 var en almueskole, hvori fattige børns gik. Siden cirka 1945 eller 1950 har folkeskolen udviklet sig til at være for alle samfundslag. De sidste cirka 10 år er folkeskolen så mere og mere blevet en almueskole igen, i hvert fald i visse dele af Danmark.

Og ja, børn i skolen og nu også børnehavebørn er blevet eller skal være soldater i konkurrencestatens hær. Vi skal vinde konkurrencen med de andre stater er mottoet i de her år - også selvom det så betyder, at børnene ikke udvikler lyst til at lære - men efter cirka 8 eller 9 år hader at gå i skole.

Peter Ole Kvint

Helhedsskole bygger på den fejlagtige antagelse at børn er bundløse kar som man kan fylde med flydende lærdom.

Dels ønsker man at sparefritidsordninger væk, da det kræver færre arbejdstimer når børne er bænket.

Andreas Prætorius

Den nuværende skole lægger vægt på en alsidig udvikling. Det, som OVKS lægger op til er en undervisningsform, hvor der ikke er harmoni mellem at udvikle processoren og harddisken. ( for at bruge lidt anderledes sprogbrug ) at have en masse lagret viden kan være praktisk, specielt indenfor matematiske og naturvidenskabelige sammenhæng. Men man har også brug for at kunne komme frem til konklusioner og stille spørgsmålstegn ved hvad man får at vide. Og netop DET virker ikke som en prioritet for de førnævnte partier

Mads Kjærgård

Ja hvis alle var som han var, så ville verden være et godt sted at leve!

Mads Kjærgård

Hov læste en artikel om Jesper Klein, men min kommentar havnede her, mærkeligt! Men anyway...

Når jeg tænker over det, så mener jeg, at min generation - måske endda kun min årgang - var så heldige, at Heinesens folkeskolelov trådte i kraft, så vi som små voksede op under den gamle, mere styrede, og som unge fik den friere. Det sunde i princippet hedder: "Man skal kravle, før man kan gå".
Men jeg skal iøvrigt ikke klage, for som underviser af aldersgruppen fra ca. 18 til 30 oplever jeg, at der er tale om nogle ekstremt behagelige, interesserede og tænksomme unge mennesker - og de er jo da børn af den folkeskolelov, jeg faktisk har været meget kritisk overfor.
Til gengæld må man fastholde, at gymnasiet er fuldkommen af lave.

Andreas Prætorius

@ Peter Hansen: Ah! Gymnasiereformen! AT ( almen tidsspild) sikke mange værdifulde gymnasiæl er jeg fik spildt der :)

Henrik Ovesen

Mig bekendt har vi ikke skolepligt i Danmark, vi har undervisningspligt. Der er en vis forskel.

Jeg forstår ikke frygten for at vide - uden viden ingen reflektion. Intet holder folk fra underklassen fast end manglen på viden.

Heinrich R. Jørgensen

"alsidig udvikling ikke mere er mål og omdrejningspunkt for skolens virke, men er reduceret til en slags fag i opportunistisk velopdragenhed."

Det eneste værdige formål med undervisning, er at opdrage til ulydighed. At gøre de studerende til personer, der tør stole på deres egen evne til at observere, analysere og vurdere.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"“Formålsparagraffen lyder: ”§22. Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære;"

At være god og retskaffen har intet med doktriner at gøre. Det handler alene om etik.

Det, de må have ment med referencen til den evangelisk-kristelige lære, må have handlet om underdanighed, lydighed, pligtmoral osv., og fokus må have været på at være nyttig og loyal, fremfor at have fokus på etik.

Etik handler ikke om at lære andre spilleregler og følge dem. Det handler om at blive rustet til at kunne træffe de valg man måtte finde rigtige. Stod det til mig, kom etik på skoleskemaet. Én lektion om dagen.

Thomas Robinson

På politisk plan i Danmark findes der ikke mennesker - der findes kun arbejdskraft og forbrugere! Intet andet. Det hele går på ekstern motivation, tænk hvis nogen skulle gøre noget fordi de havde lyst til det pga en eller anden indre drift......uha.

.

@Peter Hansen

"Jeg forstår ikke frygten for at vide - uden viden ingen reflektion. Intet holder folk fra underklassen fast end manglen på viden."

Jeg er helt enig med dig, når du siger "ingen viden, ingen reflektion", men intet holder mennesker fra ny viden som manglende motivation.

@Heinrich R. Jørgensen

"Det, de må have ment med referencen til den evangelisk-kristelige lære, må have handlet om underdanighed, lydighed, pligtmoral osv., og fokus må have været på at være nyttig og loyal, fremfor at have fokus på etik."

Jeg mener ikke det er i orden at fortolke grundloven helt uden at bruge den danske grammatik som støttepind. Referencen er, så vidt jeg kan se, et tydeligt levn fra dengang staten og kirken var (offentligt) knyttet til hinanden.

@Heinrich R. Jørgensen

Grunden til mit svar må hellere begrundes lidt bedre end i ovenstående kommentar, da du i min forstand har delvist ret.
Problemet med den religiøse indflydelse på skolen, er at den kommer med et færdigt sæt etiske regler.
Jeg tror bare ikke vi kan bruge "etik" som et decideret fag i skolen, da etik er vidt forskellig fra kultur til kultur. Etik er også (forhåbentligt) et flydende begreb der ændrer sig som tiden går, ellers var slavehandel måske stadig socialt acceptabelt.
At lære børn om etik som fænomen og rettesnor (som det allerede gøres i dansk-/engelsk-undervisningen), tja, det har formentlig en positiv indflydelse på eleverne.

Heinrich R. Jørgensen

Genha F,

min pointe er netop, at det der mentes med "gode og retskafne" i loven fra 1814, skal forstås i den daværende kontekst.

Det betød, at man skulle adlyde autoriteterne. Hvis lærerne ikke kunne levere argumenterne, kunne man henvise til præsterne, der med deres regelbog kunne forklare hvad der mentes. Giv kejseren hans penge, adlyd din herre, osv.

Projektet handlede ikke om at børnene skulle lære at være "gode". Det kommer fra naturlig etik, og ikke nogens nedskrevne regelsæt.

Det handlede ikke om, at børnene skulle lære om "ret" og "lov". Lov og ret handler om etik - at vide hvad man bør gøre. Altså "naturlig lov", ikke juridisk lov eller hellig lov.

Skoler er indoktrineringsanstalter, ligesom kirker er det. Med mindre det budskab der prædikes fremfor alle andre, handler om at eleverne skal stole på sig selv og ulydighed gøres til den højeste dyd, er det en repressionsmekanisme.

Heinrich R. Jørgensen

Genha F.:
"Jeg tror bare ikke vi kan bruge “etik” som et decideret fag i skolen, da etik er vidt forskellig fra kultur til kultur."

Jeg mener kun der findes én etik. Den "naturlige etik" enhver kan erkende med sin fornuft. At man skal anse alle mennesker som ligeværdige, og omgås hinanden derefter.

Hvor man skal lære det? Tjah? Principielt burde det ikke være skolerne (kender lærerne i øvrigt "pensum"?), men i et eller andet regi må læring jo finde sted.

En læring, der vel at mærke består i at fortælle deltagerne, hvordan de kan finde frem til deres egen etik og moral, og hjælpe dem til at stole på sig selv.