Læserbrev

Lær at elske Tyrkiet

Information har i sin leder 'Lær at elske Tyrkiet' (9. august) udråbt Tyrkiets udenrigsminister Ahmet Davutoglu til dagens helt, fordi han tog til Damaskus for at tale et alvorsord med Bashar al-Assad. Men efter Syriens angreb på Latakia viser det sig, at Lotte Folke Kaarsholm har taget glæden på forskud.
23. august 2011

Information har i sin leder 'Lær at elske Tyrkiet' (9. august) udråbt Tyrkiets udenrigsminister Ahmet Davutoglu til dagens helt, fordi han tog til Damaskus for at tale et alvorsord med Bashar al-Assad. Men efter Syriens angreb på Latakia viser det sig, at Lotte Folke Kaarsholm har taget glæden på forskud.

Lederen er præget af andre misforståelser. For eksempel hævder Lotte Folke Kaarsholm, at Tyrkiet i de seneste år har antaget en enestående rolle som mægler 'med troværdighed på alle sider' i den anspændte relation mellem Israel og dets nabolande. Det er langt fra at være tilfældet. Siden premierminister Recep Tayyip Erdogans verbale overfald på Israels præsident Shimon Peres på World Economic Forum i Davos i januar 2009, Erdogans uforbeholdne støtte til Hamas og nødhjælpskonvojen til Gaza i maj sidste år, har Tyrkiet mistet enhver troværdighed i den konflikt.

Tyrkiets imponerende økonomiske vækst, som var 11 procent i årets første kvartal, har ført til et voksende betalingsbalanceunderskud, der nåede en historisk højde i marts i år. Af samme grund er den tyrkiske lira faldet markant i værdi, hvilket næppe er tegn på 'en sund økonomi', som Lotte Folke Kaarsholm skriver om. Samtidig viser en rapport udgivet af oppositionspartiet CHP, at siden AKP-regeringen kom til magten i 2002, har Tyrkiet oparbejdet en større offentlig gæld end i de forrige 80 år, siden den tyrkiske republik blev grundlagt.

Ottomanske ideer

Information beklager, at Tyrkiet i de kommende år vil bruge sin politiske energi på sine mellemøstlige naboer frem for på Europa, men det beror på et bevidst valg fra Tyrkiets side. Som Davutoglu har indrømmet, forsøger Tyrkiet at genoprette sin lederrolle i de tidligere ottomanske områder i Balkanlandene, Mellemøsten og Centralasien, på samme måde som Storbritannien har gjort med det britiske statssamfund.

Irans udenrigsminister, Ali Akbar Salehi, har betegnet Iran, Tyrkiet og Syrien som familiemedlemmer, men det er netop Tyrkiets afhængighed af den voksende samhandel med Iran, der gør det svært for Tyrkiet at lægge effektivt pres på Syrien.

Ligesom Information ser jeg gerne et tæt samspil mellem Tyrkiet og EU, men denne støtte er ikke betingelsesløs. Krumtappen i et forbedret forhold er en løsning på den langvarige konflikt på Cypern, men Erdogans trusler om at nedfryse relationer med EU, såfremt et delt Cypern overtager EU-formandskabet i juli 2012, bidrager ikke til en løsning. Heller ikke Davutoglus trussel om en fornøden respons, hvis Cypern går videre med planerne om at lede efter gas ud for den cypriotiske sydkyst. Eftersom EU fortsat er Tyrkiets største handelspartner, ville det være fremmende for samarbejdet, hvis Tyrkiet indtog en mere forsonlig holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe tyrkerne bomber løs på kurdere, har de ingen berettigelse i en mægler-rolle. Miseren på Cypern, er vel heller ikke til at overse.

Jeg vil dog ikke afskrive de vil have en rolle, men til egen vinding. Som diplomatisk helgen, bliver det ikke.

Jesper Wendt

Der er jo mange der bomber løs på andre folkeslag og indtager en mæglerrolle, hvis du tænker nærmere over det.