Kronik

Må man bygge med liv?

»Vi leger ikke,« svarede syntesebiolog og nobelprismodtager Hamilton Smith, en gang han blev spurgt, om videnskabsmænd leger Gud, når de omprogrammerer levende organismer og smelter dem sammen med teknologi. I forlængelse heraf kunne man passende spørge, hvad Gud laver i en diskussion om eksperimenter med så simple organismer som gærceller og bakterier?
Diskussionen om syntese biologiens nye muligheder ender ofte i en kamp mellem jubeloptimister og frygtsomme dystopikere.

Diskussionen om syntese biologiens nye muligheder ender ofte i en kamp mellem jubeloptimister og frygtsomme dystopikere.

Mikal Schlosser

9. august 2011

Ingeniører er i gang med at lave det samme kunststykke med den biologiske verden, som computernørder i årtier har gjort med transistorer og printplader.

De såkaldte syntesebiologer isolerer eller fremstiller dele af naturlige organismer og sætter dem sammen på forskellige måder for at producere organismer, der ikke findes i naturen. F.eks. bliver der arbejdet på at lave en slags kunstige blade, der overgår naturlige blades evne til at suge solens lys til sig. Via elektroder sender de energien af sted direkte som elektricitet.

Der kan også være tale om liposomer det vil sige mikroskopiske bobler, hvis membraners opbygning er som biologiske cellers som kan sprøjtes ind i blodbanerne, hvor de f.eks. kan nedbryde giftige stoffer.

Organismerne kan programmeres eller omprogrammeres til at løse præcis de opgaver, vi sætter dem til, lidt som i computerindustriens plug 'n' play-systemer.

Med den væsentlige forskel, at når der bygges med liv, er det naturligvis ikke (ren) 'play'. Det er syntesebiologerne selv meget bevidste om. Da nobelprismodtageren Hamilton Smith blev spurgt, om syntesebiologer ikke »leger Gud?«, svarede han, »vi leger ikke!«

Gud eller ej, man behøver ikke at være biolog for at blive fascineret. Man behøver heller ikke at være ingeniør for at se, eller i det mindste drømme om, de teknologiske døre, syntesebiologien måske åbner: Hvis man ved at manipulere med naturen, sådan som vi har gjort det i landbruget i tusindvis af år, kan transformere civilisationen, hvad kan man så ikke opnå ved at designe naturen?

Håb og hype

Spørger man syntesebiologerne, får man svar på tiltale: Naturen leverer i dag vores fødevarer, en hel del medicin og stadig mere af vores energiproduktion. Men så snart det er sagt, dukker ord som fødevarekrise og klimakrise op. Selvbevidste syntesebiologer giver den gerne som redningsmænd på disse felter, selv om de dog har en vis erkendelse af, at det kan være svært at skelne mellem håb og hype.

De er de første til at pointere, at man ikke skal regne med at se kunstige kvælerslanger a la science fiction-film som Blade Runner. De organismer, forskerne udvikler på, er typisk de allersimpleste, der findes f.eks. gær- og bakterieceller.

I mange tilfælde kan man knap nok kalde produkterne for levende, for man bruger alene elementer fra biologiens verden f.eks. membraner og enzymer.

Disse mere eller mindre levende systemer kan være koblet med elementer fra den døde verden f.eks. mikroskopiske ledninger af metal.

Genetikeren Craig Venters succes sidste år med at indsætte et kunstigt fremstillet bakteriegenom i en fremmed bakterieskal varsler, at man måske også på sigt vil kunne designe nye gener. Intet tyder altså på, at strømmen af nyheder fra syntesebiologerne er for nedadgående, snarere at vi kun er ved begyndelsen.

Hovmod?

Det er svært ikke at glæde sig lidt over udviklingen. Alligevel gætter jeg på, at mange, som jeg, vil sidde med en ubestemt følelse af, at det virker voldsomt, det der med at bygge med liv. Den grænseoverskridende kraft i syntesebiologien, der gør mig fascineret, gør også, at jeg er på vagt.

Undervejs, mens jeg har læst om syntesebiologernes ambitioner, har jeg f.eks. spekuleret på, om kunstige organismer opfører sig, som forskerne regner med? Eller om der er tale om menneskelig arrogance, når vi tror, at vi med nogen form for sikkerhed kan sige noget om det.

Er der tale om samme form for arrogance, som den der gav os ddt, kogalskab og atomkatastrofer?

Det ville være udtryk for hovmod, hvis man uden videre udelukkede den mulighed. Men samtidig skal vi huske at medtænke, at også fravalg kan have omkostninger.

Jeg mener, at meget af den mistro, der rettes imod syntesebiologien, er overdreven. Der er tale om en slags negativ hype fra fraktioner, der virker, som om de ikke har noget ønske om at forstå nuancerne.

Et eksempel er den store opmærksomhed på såkaldt bioterror. Her tegnes et scenarie, hvor terrorister designer en dødsensfarlig organisme, en slags biologisk masseødelæggelsesvåben. Men ærlig talt, hvis man vil slå folk ihjel og det er unægtelig et stærkt ønske rundt i verden findes der langt nemmere måder man kan f.eks. bruge nogle eksisterende farlige organismer. Alligevel betyder denne mistro, at FBI overvåger små gør det selv-synbiosamfund, hvor unge mennesker for et skrabet budget afprøver deres gode ideer.

Pseudodiskussion

Der er desværre en tendens til, at diskussioner om ny teknologi bliver til en pseudodiskussion, der handler om, hvorvidt ny teknologi vil eller ikke vil have negative konsekvenser. Modstanderne beder typisk om bevis for, at der ingen risici er. Tilhængerne afviser, at der overhovedet er noget nyt på spil eller opstiller totalt urealistiske billeder af de revolutionerende opfindelser, teknologien vil fremkomme med.

Man kan diskutere både jubeloptimistens og maskinstormerens retorik. Hvis målet er så vidt muligt at høste fordelene og undgå ulemperne, er det dumt at gå rundt med de sort/hvide briller på.

Det, vi skal forstå, er, at ingen har et olympisk overblik. Vi står derimod over for dilemmaer, bløde facts og subtile forandringer, og ny teknologi provokerer os til at genoverveje indgroede forestillinger og værdier.

Sådan er det med al teknologisk udvikling, og syntesebiologien er ingen undtagelse: Vi har på den ene side nogenlunde klare ideer om, hvordan man behandler levende væsner, på den anden side om, hvordan man behandler maskiner. Men hvordan behandler man levende maskiner? Og apropos: Er det ikke i sig selv et skråplan at behandle det levende som maskiner, vi kan pille fra hinanden og sætte sammen efter behov?

Når mennesker begynder at designe naturen, fratager vi den så ikke den sidste smule af mening, og kan vi så stadig respektere den? Er vi med andre ord på vej endnu et skridt væk fra et respektfuldt forhold til naturen?

Eller måske er der overhovedet ikke noget nyt i det, vi gør. Vi har i årtusinder udnyttet naturen, og i de seneste årtier har vi endda gjort det ved hjælp af genmodifikation.

Jeg føler en del sympati for disse overvejelser. Men jeg føler dog også et vist ubehag, når begreber som 'respekt for naturen' bliver bragt i spil, når den i vore dages synbioforskning alene udgøres af bakterier og svampe som vi dagligt både udrydder og bruger ved f.eks. brødbagning! At benytte den slags retorik er at skyde gråspurve med kanoner. Når det er sagt skal vi naturligvis holde øje med, om det vedbliver med at være gråspurve!

Fri os fra overregulering

En påfaldende social analogi mellem syntesebiologien og informationsteknologien er, at syntesebiologimiljøet er befolket med både tunge seriøse forskningsprogrammer og en underskov af mere eller mindre anarkistiske små gør det selv- og studentermiljøer. Sidstnævnte arbejder efter syntesebiologiens principper, men med langt mere beskedne midler. De synes at dele en fornemmelse af, at man er trådt ind i en ny verden fuld af muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser.

Jeg tror, at syntesebiologi i kraft af denne innovative vilje på sigt kan få lige så stor en indflydelse på verdens gang, som computerne har haft. Så hvis vi overhovedet ønsker, at teknologisk innovation skal spille en rolle i løsningen på de samfundsudfordringer, vi står over for, er det ikke nu, vi skal skride hårdt ind med regulering. Gør vi det, risikerer vi aldrig at få at vide, om syntesebiologien faktisk kunne have bidraget til samfundet på en positiv måde.

Vi skal følge med og udvise rettidig omhu. Vi skal løbende drøfte, om visse dele af syntesebiologien træder vigtige værdier under fode. Men mit gæt er, at der er langt mere at glæde sig til end at frygte.

 

Gunna Christiansen er professor i medicinsk mikrobiologi ved Aarhus Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

Teknologirådet og Det Etiske Råd har netop udgivet et debatmateriale om syntesebiologi, som er udarbejdet af en tværfaglig baggrundsgruppe. Det afslutter de to råds arbejde med syntesebiologi.

Serie

Etiske grublerier

Hvert år tager Det Etiske Råd stilling til en lang række etiske dilemmaer om alt fra bioteknologi til vores behandling af naturen. I denne kronikserie beretter en række af rådets medlemmer om de etiske problemstillinger, der har gjort størst indtryk på dem.

Seneste artikler

  • Født som reservedelslager til syge søskende

    4. august 2011
    Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
  • Er mennesket til salg?

    3. august 2011
    Hvorfor må en prostitueret sælge sex men ikke æg eller sæd? Hvorfor får man betaling for at deltage i medicinske forsøg, når man ikke må sælge sin nyre? Skaber man en ny udbyttet klasse af mennesker, der føler sig tvunget til at sælge deres kropsdele, hvis man åbner for øget donation? Når det gælder salg af vores krop, præges vore handlinger af dobbeltmoral og etiske dilemmaer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annegrethe Severinsen
Annegrethe Severinsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viden og udvikling af ny viden kan nu engang ikke undertrykkes - ihvert fald ikke i det lange løb.

Alt andet lige, så har den hidtidige udvikling af viden gjort, at vi fra at være ca 150 millioner mennesker på jorden i år 0 nu er knap 7 milliarder mennesker - og hvor man i år 0 ikke skulle regne med at blive meget ældre end 30 år, så bliver folk idag flere og flere steder op til 100 år +.

Viden og videnopbygning er betryggende i det lange løb.

Syntesebiologenes manipulering med E-coli, som har pågået en god stund, er blant de momenter som ikke bringer de lyseste udsikter.

Vor art har ikke magtet å forvalte eller ivareta det biologiske mangfoldet vi evolverede med. Lite tyder på at ingeniørkunst på dette området vil representere noen frelse fra det elendet vi befinder oss i, der ansvarlige naturvidenskapsfolk sammenligner de sidste 200 års "udvikling" med asteroidekollitioner som har fundet sted op gennem klodens historie, med tilhørende masseudryddelse av arter.

Men tiden for besindelse synes åbenbart at være udløpt.

Niels-Holger Nielsen

Sikke da noget abstrak nonsens at komme med. Faren i disse nye teknologier ligger først og fremmest i, at de er profitdrevne og derfor ikke i stand til at leve op til mere omfattende kriterier. Foreløbig har vi eksemplet genmanipulation af afgrøder. Det har slået totalt fejl. Måske fordi ting er meget vanskelige, når man skal tage højde for komplekse biosystemer, vandressourcer og sociale forhold. Men helt sikker fordi målet har været størst mulig monopolprofit, uanset hvad. I modsætning til hvad kronikøren lader os ane, er disse ting allerede ude af kontrol.

Frankenstein, ja...

Datteren til anarkismens "far", William Godwin, en af de sidste utvætydige fornuftsrøster inden den europeiske sivilisation -- Mary Shelley -- malede billedet klart og tydelig tidlig på 1800-tallet.

Men hvem gad at høre efter i skoletimen da det galdt som mest? Svært få, desværre. Og nu skal prisen betales -- den kan bli for dyr, hvem ved?

Den som lever, og orker dét, får se. I øvrigt: Man er død når sjelen forlader legemet...

@atle hesmyr

problemet er at det ikke hjælper uanset om folk

flest kan se hvad der er ret og vrang

( moralsk, eller bedre: etisk ), for hvis der

ikke er

folkestyre, dvs. kommunisme, så bliver det jo

anyway capitalismen's tarv som bliver mest

tilgodeset uanset de evt. ( moralske eller bedre:

etiske )

frarådninger eller tilrådninger .

i øvrigt:

( nogenlunde citat fra engels ) :

fremstillingen, produktionen skylder

( også natur ) videnskaben

meget,

men ( også natur ) videnskaben skylder

fremstillingen, produktionen mere.

------------------

videnskaben burde nu måske tage ved lære af

visse af den grafiske industri's fremstillinger,

produkter: hologrammer, holografier,

---

bla.a. at de produkter næppe er så(!) særlige

( mht. det med: holo ) ,

i fht. de(t) meste øvrige genspejlede.

@ Kim Gram

Hvad du end gør herefter, så bør vil jeg bare gi dig et lite råd:

Ikke sløs med din energi gennem at tiltale mig som om jeg befant mig aldersmæssigt en eller anden gang i tenårene, da jeg også var "rød"...

@atle hesmyr

forskelle i referencerammer, kan forårsage meget

forskellige fortolkninger, også mht. om evt. læsere

finder det og det

indlæg nogenlunde vedkommende

for den og den tråd

( det bliver jeg vist tit udsat for ).

og dit svar undrer lidt