International kommentar

Menneskers værk

Amerikanerne og europæerne har alene sig selv at takke for de omfattende kriser, der nu truer stabilitet og fremgang i deres samfund
John Boehners republikanske partifæller var parat til at drive forbundsregeringen ud i konkurs og dermed kaste USA ud i en krise af katastrofale dimensioner.

John Boehners republikanske partifæller var parat til at drive forbundsregeringen ud i konkurs og dermed kaste USA ud i en krise af katastrofale dimensioner.

Joshua Roberts

15. august 2011

Europa er på vej ind i en krise, som næppe nogen kan forestille sig konsekvenserne af. Heller ikke jeg. Der var engang, hvor jeg troede, at Europas regeringer og parlament kunne forestille sig det og gøre noget ved problemerne, men for hver dag, der går, virker det stadig mere åbenlyst, at det formår de ikke. De vil det og forsøger det måske, men de kan ikke. Ikke fordi det, som bør gøres, er menneskeligt umuligt, men fordi Europas ledere ikke har fantasi nok eller ikke har mod nok til at sætte ord på, hvad der bør gøres og endnu mindre evner til at føre det ud i livet. Den europæiske krise er europæernes eget værk, præcis som krisen i USA er amerikanernes. Og begge kriser som bliver stadig mere sammenvævede er resultater af menneskers undertiden manglende evne til at forstå vilkårene for samfundets eksistens.

Samfundsopbygning er en ægte menneskelig præstation. Det samme er samfundsødelæggelse.

Man kan mene, at frem for alt europæerne burde have det seneste udbrud af samfundsødelæggelse i levende erindring, eftersom det næsten gjorde det af med Europa og europæerne, og at de derfor også burde mindes og forstå de skrøbelige vilkår for den europæiske fred og genopbygning. Men blot nogle få generationer senere er europæerne, i den udstrækning de overhovedet identificerer sig som sådan i dag, i fuld færd med at slå benene væk under sig selv.

Amerikanerne skuffer mig for så vidt mindre, eftersom den samfundsødelæggelse, de har at mindes, ligger længere tilbage i tid, og eftersom det amerikanske samfund har vist sig at have en stærk historisk tilbøjelighed til at frembringe stærke strømninger af ønsketænkning og virkelighedsfornægtelse. Den amerikanske drøm om de to tomme hænder, den uendelige horisont og den stadig bedre morgendag er smuk, men i al væsentlighed fremmed for virkeligheden. Det samme er tilfældet for den i dag politisk indflydelsesrige forestilling om, at det amerikanske samfunds altafgørende problem er den føderale regering i Washington, og at dersom blot dens virksomhed kunne afskaffes, privatiseres eller skæres kraftigt ned, skatterne sænkes, og de enkelte amerikanere få lov til at være i fred med deres to hårdt arbejdende hænder og uendelige horisont ja, så ville Amerika atter blomstre.

Ren galskab

Det forhold, at fortalere for denne strømning indtil det allerseneste var parat til at drive forbundsregeringen ud i konkurs og dermed kaste USA ud i en krise af katastrofale dimensioner (muligvis kan det endnu lykkes dem) giver en klar indikation af den amerikanske virkelighedsforagts potentielle ødelæggelseskraft.

Amerikanerne lever kort sagt i en delvis stærkt mytologiseret fortælling om sig selv og deres samfund, som undertiden kan slå over i, hvad der for omverdenen må fremstå som rene fantasier eller galskab. Retrospektivt vil jeg nok skrive såvel krigen i Irak som krigen i Af- ghanistan på kontoen for manglende amerikansk virkelighedskontakt, eftersom begge krige blevet startet ud fra en ideologisk farvet overvurdering af USA's evner til at forme verden efter sit eget hoved.

Under alle omstændigheder er både amerikanere og europæere i dag ofre for en skæbnesvanger mangel på evne til at forstå og håndtere vilkårene for deres respektive samfundsopbygningers eksistens. For amerikanerne truer en politisk og økonomisk nedgang af historiske dimensioner, for europæerne står intet mindre end det europæiske fællesskab på spil. I begge tilfælde truer også enorme samfundsødelæggelse, og i begge tilfælde er det menneskers eget værk.

At forstå vilkårene for vor tids samfundsopbygning er visselig ikke let, i særdeleshed ikke, når de på kort tid bliver forandret til uigenkendelighed og bliver stadig mere sammenvævede og stadigt vanskeligere at gennemskue. Sagen bliver ikke lettere af, at det i hovedsagen kun er økonomien, som er blevet globaliseret ikke politikken og demokratiet.

Dermed vokser risikoen for, at uforstand skal gå over i afmagt, ligesom risikoen for, at afmagten skal afføde mere letforståelige og om muligt endnu mere virkelighedsfremmede forestillinger om samfundets vilkår. Vi ser dem allerede manifestere sig i alskens uskønne populistiske, fremmedfjendske og undertiden dødbringende fantasier om genoprettelse af en eller anden mytisk storhedstid i det ene eller det andet samfund igennem befrielse fra den ene eller den anden syndebuk.

Vi ser dem også, som i Storbritannien, manifestere sig i ukontrollerbare udbrud af blind og destruktiv vold hos mennesker, som hverken forstår samfundets vilkår eller kan se noget at vinde ved at gøre forsøg på det.

Fantasi og fornuft

Mod afmagten, virkelighedsforagten og samfundsødelæggelsen har mennesket ikke ret meget andet at kaste ind end sin fantasi og fornuft. Fantasien til at forestille sig samfundets muligheder og fornuften til bestandig at afprøve disse muligheder imod erfaringer for bedre at forstå vilkårene.

Såvel Europa som USA har alt for længe ladet fantasi og fornuft glide fra hinanden. Europæerne har alt for længe kunnet leve i den virkelighedsfremmede fantasi, at et samfund kan have en fælles valuta uden også at have en fælles finanspolitik. Amerikanerne har alt for længe kunnet leve i den virkelighedsfremmede fantasi, at verdensmagt og velstand kan bygges på kredit.

Lader fantasien sig ikke bedre forene med fornuften, står begge samfund over for truslen om rive ned ved egen kraft, hvad de selv har bygget op.

 

Göran Rosenberg er journalist, forfatter og uafhængig kommentator for Dagens Nyheter og Information © Dagens Nyheter og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mod afmagten, virkelighedsforagten og samfundsødelæggelsen har mennesket ikke ret meget andet at kaste ind end sin fantasi og fornuft. …og så i øvrigt at acceptere smalhals og give den et ekstra nap når jobmarkedet igen tillader det.

...men man kunne måske også prøve med systemanalyse bakket op af journalistisk mod. Eksperterne, politikere, økonomer og journalister, står måbende og uforstående hver gang kapitalismen går på røven. Det indledende spørgsmål til sådan en analyse kunne, under behørigt hensyn til den herskende rådvildhed, være:

Hvorfor er disse kriser tilbagevendende med en forudsigelig frekvens på ca. 7 år?

...der er en lang og dyb tradition for ikke at beskæftige sig med dette spørgsmål – men det er måske for banalt for eksperterne.

Den totalt tabubelagte analyse skal her kun lige antydes:

Kan det tænkes at nogen har gavn af krisen?

Kim Øllgaard

Ja, noge har gavn af krisen. Antallet af dollarmillionærer både i USA og DK er steget efter krisen, ifølge Merrild Lynch. I DK fra 36000 til 45000.

olivier goulin

Krisen er global i sin natur, fordi verden er blevet global. Der findes ikke mange lokale økonomier, der ikke vil blive berørt af et økonomisk kollaps i USA og Europa. Det skulle lige være Bhutan og sådan nogle små eksotiske øer, der bevidst har isoleret sig, og formentligt meget klogt.

Og krisen er systemisk. Jeg tror, vi bliver nødt til at se i øjnene at det er den logiske og uomgængelige kulmination af Kapitalismen; hverken mere eller mindre.
Det er sådan det ender, når man kombinerer økonomisk liberalisme og grådighed. Alene kan de hver især tøjles, enten politisk, eller endnu bedre, etisk. Men tilsammen udgør de en giftig cocktail, som vi nu ser de digre konsekvenser af.

Meget kan man sige om den hedengangne kommunisme, og navnlig dens forskellige implementationer rundt omkring, men der er nok ingen tvivl om, at der var elementer i planøkonomien, som var ganske fornuftige, og burde genovervejes i forhold til at få tøjlet det amokløb, den globaliserede kapitalisme efterhånden er endt i.

/O

olivier goulin

@Anders

Ja, det er nemlig spørgsmålet.
Jeg mangler stadig at se beviset for det.

Kapitalismen og demokratiet er jo hinandens spejlbilleder.

I begge tilfælde lader man magten sive til folket/markedet, i tilliden til nogle temmeligt dubiøse antagelser om, at kollektivet kan holde system balancerende, i nogenlunde sikker afstand fra afgrunden.

Dette advarede allerede Platon imod. Hverken folket eller markedet tænker i helhedens interesse, men i deres egne snævre interesser. Så ingen af dem er virkelig kompetente til at regere.

Og når alle mister ansvarsfornemmelsen for fællesskabet - og der ingen overordnet styring er tilbage - så løber kollektivet netop udover afgrunden, stik imod intentionen.

Markedskræfterne er kun stabiliserende på kort sigt. I det lange perspektiv er de en dødsspiral.

Det er sådan set kernen i hele misèren.

/O

Olivier Goulin, Platons platte krig mod demokratiet har desværre fået et langt efterliv; men sandheden er den, at det samfund, han levede i, som med held udjævnede klasseskellene igennem deltagelse i beslutningerne, overlevede i flere hundrede år og alene gik under pga. fjendernes overtal. Hartvig Frisch udgav i 1941 Pseudo-Xenofons kritik af Athens demokrati, men i virkeligheden fremstilles her et mønstersamfund.

olivier goulin

@Peter

Der er ingen tvivl om, at Demokratiet har været en særdeles effektiv og nyttig konstruktion i forhold til at stabilisere og sikre et stærkt civilsamfund, omfordele værdier, afbalancere modsætninger og interesser, etc.
Om demokratiets historiske succes kan der ikke herske nogen tvivl.

Men både demokrati og kapitalisme er systemer, der forlader sig på kollektive mekanismer - de store tals love.

Begge beror de på en kritisk masse af fornuft og moral. Dette er ikke indbygget i systemerne, men skal forudsættes a priori - og eksisterer kun i form af et slags åndeligt fundament, dog en særdeles kritisk og vital forudsætning for at systemerne fungerer.

Når fornuft og moral fordærves, så skrider alle systemer, det være sig totalitære hegemonier eller demokratier.

Og det er den fase, både demokrati og kapitalisme er nået i dag. Det er derfor vi ser begge dele gå op i limningen i disse år. Begge er dysfunktionelle, som artiklen her ganske rigtigt beskriver.

Både markedet og politikerne er lammet i denne krisestund pgr.a. den magtdiffusion både markedet og demokratiet indebærer - til kortsigtede individ-interesser.

Demokratiet diffunderer til anarki, som til en vis grad er demokratiets logiske endestation (i øvrigt også forudset af Platon). Ikke som følge af revolte, men som en stille indre korruption, hvor ingen tilsidst ser sig som del af eller ansvarlig for helheden - men blot forfølger sine egne egoistiske mål.

Konklusion: Alle krisers moder er den åndelige krise.

/O

Jeg tror, at hvis vi alle havde mere medejerskab i vores samfund, så ville vi ikke tænke så snævert på egeninteresse, men istedet tage medansvar for det vi sammen har.
Det er den eneste måde, jeg kan se demokrati fungere i længden.

Problemet er, at vi med den kapitalistiske individualisering af mennesket og med klart efgrænsede ejerskaber har puttet folk ind i små bitte kasser interessemæssigt. Og i den situation, kan man godt forstå, at folk kun tænker på sit, når de ikke har en del i eller ansvar for noget større.

Jeg tænker mens jeg skriver her, så undskyld hvis det bliver for svævende eller upræcist :)

Olivier Goulin, vi er faktisk enige om betydningen af viden; men netop derfor er det demokratiske samfunds primære opgave at sikre, at befolkningen opnår en stadigt større grad af indsigt for oplyst at kunne styre både egne og fælles betingelser.
Med kapitalismen forholder de sig omvendt, for den er jo netop bygget på en partikularisering og en privatisering af alt det, som demokratiet mener sig berettiget til at styre. Den udvikling, som kapitalismen bryster sig af, skyldes i høj grad snarere modstand mod dens verdens- og menneskeopfattelse - noget, vi desværre synes tæt på af uvidenhed og manglende historisk indsigt at give afkald på nu.

olivier goulin

@Anders

For mig at se, er der ingen tvivl om, at hvadenten demokratiet har nogen fremtid eller ej, så går vi mod et kollaps af de globale centraliserede økonomier/styreformer - og mod en tilbagevenden til lokale økonomier og nærdemokratier, eller andre lokale styreformer.

Vi ser allerede konturerne af en folkestemning væk fra globaliseringen, EU og andre grandiose centraliseringsprojekter og mod eksempelvis en ny-nationalisme.

Men i takt med at de globale systemer bryder sammen, vil vi også blive tvunget tilbage til mindre lokale enheder, både politiske og økonomiske.

Men det vil formentlig indebære et temmelig 'konkret' sammenbrud af den moderne civilisation først.

Jeg tror ikke, vi kommer udenom det fuldbyrdede anarki.

/O

Jeg tror bestemt, at vi kommer udenom det fuldbyrdede anarki. Der er den globale kommunikation til forskel på os tidligere tider. Vi skal bare tro lidt mere på det bedste i vort samfund, vi er i virkeligheden et forbillede - langt mere end de liberalistiske røvernationer, som mange lande har rigtigt dårlige erfaringer med.

Bliver verden mere demokratisk for tiden, bliver Danmark? Er den ultraliberale tanke ikke en direkte modsætning til demokratiet? Er politikerne demokrater?
Har folket opgivet folkestyret?

Søren Lom, diskursen ER skiftet! Folk taler anderledes nu end før sommerferien. Den onde magt er tæt på at være brudt. Er der nogen, der lytter efter regeringen mere? Og Ove Kaj Jørgensen har netop leveret et indlæg om folkeskolen på P1, der giver en helt anden version end den, man fornemmede efter hans bog udkom i foråret.
Netop nu er en toneangivende norsk fremskrittsmand igang med at kritisere de skingre toner i partiet.

Claus Silfverberg

Over 70% af vort bruttonationalprodukt recirculeres via det offentlige Danmark, og dermed lever vi i et af verdens allermest socialistiske lande.

I Sydeuropa og stort set alle andre lande i verden er forskellen på rig og fattig mange gange større end hos os, og der er ingen tradition for at betale skat (primært indkomst, sekundært omsætnings- og merværdiskat), men lang tradition for korruption og nepotisme.

Alt efter temperament kan man græmmes eller glædes herover - sidstnævnte fordi der er basis for at øge solidariteten betydeligt.

Da den første af NASA's rumfærger forulykkede under start blev der selvfølgelig lavet en lang række undersøgelser om årsagen. En af disse fokuserede på organisationen NASA.
Konklusionen var, at man godt vidste at pakningen ikke kunne tåle frost, man vidste godt at der var nattefrost, men alle troede at der var nogen andre som tog sig af det. Forholdet blev beskrevet som organisationens moralske forfald.

Pudsig nok opfattede Karl Marx nok i virkeligheden kapitalismens problem som et moralproblem, eller et moralsk forfald.
http://plato.stanford.edu/entries/marx/#5

Vi er på vej ind i en ny æra. Alt for længe har en forældet , primitiv og fordummet uldtraliberalistisk kræmmertænkning kombineret med en bevidst dyrkelse af ressentimentfølelser som grådighed og griskhed kørt vores samfund i sænk.

Penge er blevet målestokken og målet for alle værdier og politisk styring, en horribel fejlslutning, da penge ingen værdi har i sig selv.

Det er netop denne kendsgerning, at penge kun er penge ved en indbyrdes anerkendelse af disse fiktive talsymbolers byttefunktion og dermed kan ophøre med at fungere som værdimåler og mål fra det ene sekund til det andet ved menneskelige samfunds opsigelse af denne "pengepagt", som er den virkelige trusssel for das System i enhver såkaldt økonomisk "krise" - og som systemet på alle måder søger at undgå.

Det handler ikke om Usa eller Grækenlands gæld, men alene om hvorvidt at Usa som sådan stadig ønsker at bevare systemet , i modsat fald ville långiverne står med tomme og pengeløse papirer.

Jo rigere man er jo større interesse vil der være i bevare kontrollen og systemet, medens de fattige intet har at tabe ved en afskrivelse af systemet ved at USA og alle andre lande simpelthen eftergav deres egen såkaldte gæld.

En gæld, som de selv er med til at forudsætte, fordi det også er dem, som garanterer systemet med anerkendelse og garanti for de trykte penges ægthed og værdi( og tallene på computerskærmen).

En sådan fræk og revolutionær oprørsk adfærd ville betyde at en enorm koncentreret magt og indflydelse og fri adgang til ressourcerne ikke mere var tilknyttet bestemte grupperinger og mennesker. Pludselig ville disse magtfulde pengetanke være lige så fattige som dem i Somalia eller de på kontanthjælp.

Så glem alt om at krisen handler om at bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom, det handler om at bevare systemet. For der er altid nok at gøre i denne verden og der er stadig de samme huse og de samme marker uanset om der findes penge eller ej. Krisen er i bund og grund fiktiv og symbolsk og psykologisk, selv om den kan medføre frygtelige ulykker for det enkelte menneske.

Vi står over for en tid, hvor de primitive "filosoffer" eller snarere "sociologer", nemlig økonomerne, skal have et spark ud i virkeligheden og hvor der i stedet skal tænkes over hvordan at et helt nyt system skabes, hvor penge ikke er målestokken og målet, men snarere er et neutralt middel, som var den oprindelige mening med penge.

Jeg vil mene, at middelalderens forbud imod at give lån med renter- en tanke som også Islam forbyder- skal tages op til overvejelse. Dette lånecirkus, hvor alle har lånt af alle og det er svært at se hvem der egentligt "ejer" noget , bør ophøre. De eneste som "ejer"pengene er jo sjovt nok staterne, for det er jo dem som trykker dem og garanterer deres værdi. Men det er de samme stater som man siger "mangler" penge;))- fordi de skylder dem væk. Morsomt ikke?

Stop dette cirkus, lad os komme tilbage til både den fysiske og den åndelige virkelighed. Skab et samfund, hvor man kun producerer kvalitet, der varer. Smid det åndssvage vækstbegreb ud, som jo alene er kvantitativt og ikke ser på hvad der vokser, og begynd og organisere samfundet ordentligt baseret på andre og dybere værdier end en tom målestok. Økonomi handler om organisering og gode ideer, ikke om penge. Eller burde i hvert fald gøre det. Økonomi er ikke noget for økonomer, men for filosoffer og for visionære og nyskabende individer.

At lade samfundet styre af penge er det samme som at man kvantificere værdierne, men værdier er ikke noget man kan komme tal på, værdier er langt mere. At kvantificere værdierne er det samme som at være ligeglad med hvad der produceres og hvordan at det produceres og om hvad mennesker i hele taget går rundt og laver, bare det resulterer i at tallene på kontoen vokser.

Dette er en dum og lav form for vækst, som politikerne i et civiliseret samfund som de første skulle stå imod.

Men det er jo rigtigt, at en "ond" og dum magt har været fremherskende. Det er såmænd ikke så meget et spørgsmål om ideologi, men om etik. Disse magters etik er modbydelig og ond. Og deres liggen på den flade for økonomiske tågehorn og de kyniske og hensynsløse gamblere på aktiemarkedet er en katastrofe.

Den latterlige kampagne fra Venstre, hvor de end ikke har undersøgt om de må bruge billederne af de to fra oppositionen er det ondes sidste og ynkværdige krampetrækninger.

Fred være med dem.

Claus Silfverberg

Grådighed, frygt, forfængelighed, etc. er efter min mening basale menneskelige instinkter, som på godt og ondt ikke kan fortrænges af selv den største og mest litterære ordstrøm endside den bedste uddannelse. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig en "moderne" verden uden penge. Hvor mange geder vil du have for dit hus?!

Ejvind Jacobsen

For at komme grådigheden til livs kunne man jo droppe pengene. Lade alle arbejde med det de har lyst til, og omfordele goderne af folks indsats.

Jeg taler ikke om socialisme eller kommunisme. Jeg taler om et helt nyt system, hvor alle nyder at yde, og hele verden får et minimum dækket.

Jo mere man gør for andre, jo bedre føler man sig tilpas når man går hjem fra arbejde. Det er bevist i adskillige undersøgelser at mennesket dybest set ønsker at hjælpe hinanden.

Desværre har pengene gjort denne proces mere vanskelig, og med mellemkomsten af regeringer, skat, banker og så videre, er det gået helt af mode at hjælpe sin næste. Skat siger endda at det er skattepligtigt!

Der er selvfølgelig tale om det folk vil kalde utopiske tanker, for meget kan jo gå galt, og hvad med dem der ikke vil yde?

Prøv alligevel at lade tanken få rodfæste, og se så om ikke verden ville blive et helt fantastisk sted at være, hvis alt var gratis, og taknemmeligheden bar lønnen i sig selv.

Men du har så vidt ret i Hr Silverberg at forandring af systemet ikke gør det. Der skal også ske noget med mennesket.

Så det handler om menneskesyn og hvad der er muligt for det menneskelige væsen.. Har man den opfattelse at mennesket afgørende drivkræfter er ressentimentfølelser som grådighed og griskhed og ragen til sig på andres bekostning, så må man jo være udmærket tilfreds med det nuværende kaos- undskyld system- men jeg skulle hilse at sige, at der altså også er andre mere åndfulde og ophøjede forestillinger om hvad mennesket er for en størrelse. Kunne sådanne opfattelser ikke vise sig i moderne politik????

Og jeg synes altså ikke- undskyld ordet kaos- at det går så godt med das System, når man ser på de mange syge og stressede, den halve million lykkepillespisere, stimulansforbruget af spiritus og narko, den hensynsløse og idiotiske ødelæggelse af miljø og klima, mange fattige, som bliver behandlet nærmest som statsløse og fredløse etc etc etc....

Penge- eller snarere manglen på dem- bevirker ikke alene større ulighed, men også større ufrihed for den fattige. For ikke at nævne broderskabet, som jo også får sig et skud for boven for den fattige borger i Danmark. De er som som vi har set uglesete.

I dagens Danmark har magthaverne stort set droppet at mennesket kan forståes som et medfølende og åndeligt væsen og appellerer bare til menneskelig grådighed og egoisme, se bare Venstres og Konservative politik.

Der er tale om en politik, som ikke er baseret på ånd, men på instinkt.

Det kalder jeg for degenering så det batter. Det har ingen gang noget med blå og rød at gøre. F.eks vil jeg mene at konservative er kommet meget langt væk fra deres oprindelige idegrundlag, hvilket man jo også ser på deres forfærdelige universitetspolitik, hvor de i afsværgelsen til pengenes hellige magt er ved at smadre niveauet på det humanistiske uddannelser og producere en masse ulykkelige og arbejdsløse discountkandidater.

Omkring penge, så bør de alene være et praktisk middel og ikke en værdi i sig selv. Penge er som sådan udtryk for at det hidtidig har været nødvendigt med en ganske vist hårdhændet, men ikke fysisk voldelig fordeling af goderne, fordi disse goder er begrænsede Penge udtrykker i sin funktion, som du siger Hr Silverberg;)) en primitivt og pessimistisk og indskrænket syn på det menneskelige væsen. Må det snart få en ende!!!

Det er derfor jeg taler om at der findes værdier, som er langt mere værd end penge. Alene af den grund at penge ikke er nogen værdi i sig selv, men alene en målestok for værdi. En tom talværdi, som kan udtrykke hvad som helst. Selv ulovlig og kropsnedbrydende narko har en pengeværdi.. Som tobak....det er problemet at penge er udtryk for tom kvantivitet- tomme tal- nazisterne beregnede hvor meget at det kostede at få udrykke så og så mange jøder.....mafiaen har også deres regnskabschefer....

Lad os komme videre, lad os begynde at tænke påny!!!

Selvbesindelse og reflektion må være vejen frem.

Claus Silfverberg

Det må være skønt at tro på Gud, på noget godt i mennesket, på uddannelse, på ? men kig lige omkring dig, eller for den sag skyld på dig selv og dine nærmeste. Så snart instinkterne pirres, så fordamper det tynde lag af uddannelse, etik og moral hurtigere end du kan tælle til tre. Desværre.

Jeg synes at du skulle nøjes med at tale for dig selv, ikke?

Jeg tror at den "realistiske" tankegang og "moral" du har her og som er kulmineret i tidens avatistiske politik enten vil få sig et skud for boven - og vi vil se noget helt nyt spire frem- eller også vil denne degenerede politik lægge jorden øde.

Vi står ganske simpelt ved en korsvej!

Men også det kan du fornægte og desværre kan dit desværre desværre være udtryk for noget reelt;)

Men i så fald er det slut med menneskeheden. Den vil ganske simpelt udrydde sig selv i idioti, kaos og primitive ressentimentfølelser.

Hav en god dag og husk Hr Silverberg, at sølv ikke er værdifuldt i sig selv, det er bare noget vi har vedtaget;)). Som penge

Claus Silfverberg

Du og jeg er enige i, at det aktuelle råvareforbrug, manglende bæredygtighed og miljøsvineri og ikke mindst befolkningstilvækst på et tidspunkt må føre til ændret adfærd.

Ved du, at det gennemsnitlige antal levendefødte børn per fødedygtig kvinde er kraftigt stigende og omvendt proportionalt med bruttonational-produktet i det enkelte land. Danske kvinder føder dog pænt under 2 børn, mens f.eks. afrikanske kvinder føder markant over 2 børn.

Mht værdien af f.eks. sølv, penge, tuilpanløg og hestepærer, så bestemmes den vist af udbud og efterspørgsel, dvs. en given ting kommer i høj kurs, hvis efterspørgslen overstiger udbudet.

Claus Silfverberg

Du og jeg er enige i, at det aktuelle råvareforbrug, manglende bæredygtighed og miljøsvineri og ikke mindst befolkningstilvækst på et tidspunkt må føre til ændret adfærd.

Ved du, at det gennemsnitlige antal levendefødte børn per fødedygtig kvinde er kraftigt stigende og omvendt proportionalt med bruttonational-produktet i det enkelte land. Danske kvinder føder dog pænt under 2 børn, mens f.eks. afrikanske kvinder føder markant over 2 børn.

Mht værdien af f.eks. sølv, penge, tuilpanløg og hestepærer, så bestemmes den vist af udbud og efterspørgsel, dvs. en given ting kommer i høj kurs, hvis efterspørgslen overstiger udbudet.

Og efterspørgslen handler om hvilke værdier man som menneske sætter højest. Som igen afhænger af mangt og meget. I dag er det mestendels temmeligt primitivt hvad der betragtes som værdifuldt, måske kan det forandres. Det er jo nok her vi bliver uenige. Er det menneskelige væsen uforanderligt- eller er der nogle muligheder for en revolutionerende forandring af mennesket.

Og videre, du taler om pengenes værdi, som altså stadig ikke er nogen værdi i sig selv, men er en måling af graden af efterspørgsel.

For mig at se er indholdet af det som står i mange klassiske bøger på et gratis bibliotek mere værd end et dyrt B og O fladskærmsfjernsyn, men naturligvis ikke målt i penge. Det er her at problemerne opstår. For måske er geniale og store tanker langt mere værd for samfundet end ting, hvis du forstår hvad jeg mener. Det er her at filmen knækker for samfundet og dets nuværende økonomi. Kvantitet contra kvalitetet. Og nej, ingen skal bestemme over hvad der er kvalitet, det er noget, som udvikler sig naturligt med menneskets større grad af modenhed, ånd og bevidsthedsdannelse.

Jeg vil da også mene, at de sidste års videnskabelige beviser for at eksempelvis meditation kan ændre forbløffende mange gener i en positiv retning er et interessant vidnesbyrd om at menneskets selv ud fra en biologisk hardcore opfattelse kan ændres ved hjælp af noget så uhåndgribeligt som medititation. Det handler om helbred og aldring etc etc.

Så måske er der nogle muligheder i mennesket., som vil berøre selve den hellige efterspørgsel;)))......................

Philip C Stone

@ Bill Atkins
"Den totalt tabubelagte analyse skal her kun lige antydes:

Kan det tænkes at nogen har gavn af krisen?"

Jeg finder din kapitalismeforståelse vulgær, reaktionær og infantil. Den reducerer kapitalismen til et skummelt baglokale med en gruppe velhavende mænd som udpønser hvordan de kan profitere fra andres ulykker .Din tankegang har en hel del tilfælles med sammensværgelseslitteratur, f.eks. Zion Vises Protokoller, men intet med Marx' kapitalismekritik at gøre. I en ældre tid ville du have været på heksejagt.

Marx skrev ikke om kapitalister, men om kapitalismen. Han skrev om kapitalens lovmæssigheder og de iboende modsætninger som fører til kriser, ikke en middelalderlig moralitet om de djævelske kapitalisters nederdrægtighed. Han holdt sig langt væk fra det primitive pis som du serverer.

(Dette udelukker naturligvis ikke at der er kapitalister som profiterer fra krisen. Men man kan ikke herudfra bestemme krisens årsag.)

Dan Johannesson

Jeg kan på det kraftigeste anbefale at se Zeitgeist filmene, særligt anden film i serien Zeitgeist Addendum.

Her bliver det grundigt forklaret at disse økonomiske kriser, som netop kommer med næsten forudsigelige intervaller af en 7-10 års mellemrum, ganske enkelt konstrueres, med det simple formål at give verdens allerigeste, mulighed for at opkøbe aktier og hele koncerner til spotpriser.

Når de ganske få multimilliardærer har opkøbt "puljens" nytilkomne koncerner, landområder, aktier mv. til minimale "krisepriser", slippes grebet og en ny cyklus med forbrug og generering af lån, forbrug og cirkulering af kapital påbegyndes.

Så enkelt og beskæmmende er det såmænd, det er en simpel malknings / høst proces i global skala.

Få langt flere oplysninger om hvordan verdenssamfund og kapital kontrollers ved at se filmen, hvis oplysninger ganske enkelt kan researches og herigennem verificeres som de facts de er. God fornøjelse.

http://www.youtube.com/watch?v=EewGMBOB4Gg
OBS, selv om det er et youtube link, er det den samlede film på to timers varighed du får adgang til, endda i ganske god kvalitet.

til overskriften:
Amerikanerne og europæerne har alene sig selv at takke
..... vil jeg gerne sige at aslmindelige mennesker har de rige og politikerne at takke, ikke sig selv. På nuværende tidspunkt er det en illusion at vi har nogen reel politisk indflydelse

Forsøget på at gøre de værste menneskelige egenskaber til de mest basale har stået på i flere hundrede år - interessant nok er det dog ikke de egenskaber, der er de mest udprægede former for synd i Biblen, hvis man ser efter.
Men det er rigtigt, at de mennesker, der rummer disse dadelværdige egenskaber har en stærk tendens til at sætte sig på magten, bl.a. nok fordi de er skruppelløse i en grad, andre mennesker kun svært forestiller sig. Det har jo f.eks. været denne regerings hemmelige våben: at ingen har troet på, hvor langt de ville går, eller hvor lavt , de ville synke. Hvis man imidlertid tror, at det er acceptabelt og anerkendes af den naturvidenskab, man også tolker i sit billede, selvom adfærdsforskerne næppe vil kunne understøtte det, kan man jo føle sig bakket op.
Det er da klart, at man kan blive mistrøstig, når nødhjælp uden blusel stjæles af militser for at finansiere mere borgerkrig; men nød er netop det bedste våben for dem, der ønsker at stække en potentiel politisk modstander.

Nu hører vi positivt økonomisk godt nyt fra Japan!!

Bortset fra det jo kan være løgn, for at påvirke stemningen- den tanke kan man jo nogen gange få i et mindre paranoidt øjeblik;))- så er det jo lidt besynderligt, at en land, som har oplevet en af værste og dyreste naturkatastrofer i historien nu har positive økonomiske tal at fremvise. De er overraskende skriver man.....

..Men egentligt ikke så mærkeligt at det sker med det nuværende syge økonomiske system, for naturkatastrofer og krige skaber jo vækst. Vækst, vækst, vækst. Nu er der rigtigt meget arbejde, som man kan tjene penge på...ligesom sultkatastrofen ved Afrikas horn, som jo firmaer tjener masser af penge på ved at levere forsyninger for indsamlinger i Vesten fra gode og velmenende mennesker.

Så det var jo godt at Japan- og Tyskland- blev bombet tilbage til stenalderen og at en sød lille og frisk tsunami ødelagde og dræbte så mange mennesker. Det generede vækst og indtjening.....

Og nu er tallene fra Japan positive...

.sig mig er man da fuldstændig gået amok. Dette er ikke sund fornuft, det er galskab sat i system.

Der er tale om et sygt system. Allerede de kendsgerning at et arbejdsløst menneske sættet til 150.000 kr i et par år, samtidig med at et par diamanter måske sættes til flere hundreder millioner viser at vi er kommet langt ud i vores tomme og destruktive dyrkelse af mammon og at penge ingen værdi har andet som et kontrol og magtmiddel.

Synd at dette skal siges på et eller andet debatforum i stedet for af toneangivende politikere på borgen.......

Philip C Stone siger:

Allerførst vil jeg komplimentere dig for din temperamentsfyldte kommentar. Du er virkelig i gået felten for det du tror på: Den frie uregulerede spekulationskapitalisme.

Du skriver at jeg reducerer kapitalismen til et skummelt baglokale med en gruppe velhavende mænd som udpønser hvordan de kan profitere fra andres ulykker .

Nej, jeg ser ikke kapitalismen som et baglokale. Jeg er ikke specielt fokuseret på Bilderberger og andre logelignende konstruktioner, som jeg anser som en naturlig del af det kapitalistiske spil. Jeg anser kapitalismen, dels som en række brancher med forskellige, og nogle gange modsat rettede interesser, som vi, som forbrugere, udnytter alt for lidt i kampen om, at forme det samfund og den tilværelse vi ønsker. Jeg mener vi som forbrugere bør være meget mere fokuseret på at støtte op om den del af produktionsapparatet, som tilgodeser et samfund i balance med naturen, og i balance med de lokale beskæftigelseskrav.

Nej, jeg ser ikke kapitalismen som en gruppe… der profitere fra andres ulykker. Jeg ser et system der består af realkapital og finanskapital.

Blandt de der ejer vores produktionsapparat, realkapitalen, er der, især når vi taler om mindre virksomheder, nogle mennesker som jeg har dyb respekt for, også selv om de står for et meget konservativt samfundssyn. Disse mennesker styrer en produktion og skaber arbejdspladser og velstand ofte i et meget nært samarbejde med deres ansatte. Realkapitalisterne fungerer i samspil med arbejderne og deres fagforeningerne og sammen har de skabt den velfærdsstat vi har i dag.

Finanskapitalen jagter profitter ved at finansiere realkapitalen. De jonglerer med en spekulationskapital som er 30 gange støre end verdens samlede BNP. Rene papirpenge og finansielle konstruktioner, der har til opgave at spille matador med virksomhed, arbejdspladser, og markedsandele, ofte med det ene formål at hente kortsigtede profitter ud af et produktionsapparat, som faktisk har behov for stabilitet. Den enes død den andens brød. De mixer rask væk investeringspakker i medicin og fødevarer med overflodsprodukter som IT, biler og luksusvarer, med store prisudsving på livsvigtige produkter til følge.

Pladsen tillader ikke at jeg kommer med eksempler på profitbegær der er løbet løbsk i form af gift- og forureningskatastrofer, eller ressourcekrige med militariserede virksomheder på råvarerhugst i fjendeland, eller sunde virksomheder der er blevet lukket uden hensyn til den lokale økonomi. De mest grådige elementer findes i kapitalismens yderpositioner blandt militser, mafia, og fattige. Det fungerer lidt ligesom når borgerskabet får søndagsstegen på bordet, uden at skænke slagtningen en tanke.
Jeg anser gennemsigtighed og stram styring af finanskapitalen som en nødvendighed for opretholdelse af et menneskeligt samfund.
Om ovenstående er i overensstemmelse med Karl Marx kan jeg ikke garantere, men Philip C Stone, det forekommer mig latterligt at du optræder belærende udi Marx - den meget begrænsede nuanceren du lægger for dagen i din samfundsanalyse.

Undskyld totalt rod i formateringen

Philip C Stone siger

kapitalismen til et skummelt baglokale med en gruppe velhavende mænd som udpønser hvordan de kan profitere fra andres ulykker .

....og det er det jeg kommenterer på.

@Philip C Stone

Allerførst vil jeg komplimentere dig for din temperamentsfyldte kommentar. Du er virkelig i gået felten for det du tror på: Den frie uregulerede spekulationskapitalisme.

Du skriver at jeg reducerer kapitalismen til et skummelt baglokale med en gruppe velhavende mænd som udpønser hvordan de kan profitere fra andres ulykker .

Nej, jeg ser ikke kapitalismen som et baglokale. Jeg er ikke specielt fokuseret på aktiviteterne i Bilderberger og andre logelignende konstruktioner, som jeg anser som en naturlig del af det kapitalistiske spil. Jeg ser kapitalismen, dels som en række brancher med forskellige, og nogle gange modsat rettede interesser - modsat rettede interesser som vi, som forbrugere, udnytter alt for lidt i kampen om, at forme det samfund og den tilværelse vi ønsker. Jeg mener vi som forbrugere bør være meget mere fokuseret på at støtte op om den del af produktionsapparatet, som tilgodeser et samfund i balance med naturen, og i balance med de lokale beskæftigelseskrav.

Nej, jeg ser ikke kapitalismen som en gruppe… der profitere fra andres ulykker. Jeg ser et system der består af realkapital og finanskapital og som agerer med nogle iboende systemfejl.

Blandt de der ejer vores produktionsapparat, realkapitalen, er der, især når vi taler om mindre virksomheder, nogle mennesker som jeg har dyb respekt for, også selv om de står for et meget konservativt samfundssyn. Disse mennesker styrer en produktion og skaber arbejdspladser og velstand ofte i et meget nært samarbejde med deres ansatte. Realkapitalisterne fungerer i samspil med medarbejderne og disses fagforeninger og sammen har de skabt den velfærdsstat vi har i dag.

Finanskapitalen jagter profitter ved at finansiere realkapitalen. De jonglerer med en spekulationskapital som er 30 gange støre end verdens samlede BNP. Rene papirpenge og finansielle konstruktioner, der har til opgave at spille matador med virksomhed, arbejdspladser, og markedsandele, ofte med det ene formål at hente kortsigtede profitter ud af et produktionsapparat, der faktisk har behov for stabilitet. Den enes død den andens brød. De mixer rask væk investeringspakker i medicin og fødevarer med overflodsprodukter som IT, biler og luksusvarer, med store prisudsving på livsvigtige produkter til følge.

Pladsen tillader ikke at jeg kommer med eksempler på profitbegær, der er løbet løbsk i form af gift- og forureningskatastrofer, eller ressourcekrige med militariserede virksomheder på råvarerhugst i fjendeland, eller sunde virksomheder der er blevet lukket uden hensyn til den lokale økonomi. De mest grådige elementer findes i kapitalismens yderpositioner blandt militser, mafia, og fattige. Det fungerer lidt ligesom når borgerskabet får søndagsstegen på bordet, uden at skænke slagtningen en tanke. (Læs dagens artikel om Shell i Nigeria.)
Jeg anser gennemsigtighed og stram styring af finanskapitalen som en nødvendighed for at indrette et menneskeligt samfund.
Om ovenstående er i overensstemmelse med Karl Marx kan jeg ikke garantere, men Philip C Stone, det forekommer mig latterligt, at du optræder belærende udi Marx - den meget begrænsede nuanceren du lægger for dagen i din samfundsanalyse.

Hvorfor behandler regeringer os rige, som om vi var en truet dyreart?', spørger verdens tredierigeste mand, Warren Buffet, der slet ikke mener, han betaler nok i skat

Her er en mand der har indset, at det er en iboende systemfejl ved kapitalismen, at al kapital ophobes hos de få. The One Percent rigeste i USA ejer 32% af den samlede amerikanske formue. For 20 år siden ejede de 25%.

Akkumulering af kapital er en indlysende systemfejl, som alle politiske partier oprindeligt har bekendtgjort i deres partiprogrammer, at de vil bekæmpe.

...men de højreorienterede beskriver ikke hvordan, og de bekæmper progressiv skat med næb og klør – amoralsk.

Philip C Stone

@ Bill Atkins
"Du er virkelig i gået felten for det du tror på: Den frie uregulerede spekulationskapitalisme."

Det vil jeg venligst bede dig om at dokumentere, og eftersom du ikke kan læse mine tanker, kan du kun gøre det ud fra det jeg har skrevet.

Her, igen, er hvad du skrev:

“Den totalt tabubelagte analyse skal her kun lige antydes:

Kan det tænkes at nogen har gavn af krisen?”

Det er det jeg har forholdt mig til, og ikke fritløbende fantasier om hvad du mener.
Passagen er domineret af udtryk som "totalt tabubelagt", "antydes", og "kan det tænkes" - ikke udtryk som belyser, men som manipulerer og lægger op til en konspiratorisk kriseforståelse. Og hvad er dit bud på "den totalt tabubelagte analyse?" "At nogen har gavn af krisen." Sikken en åbenbaring! Men når denne "åbenbaring" bliver styret af udtryk som "totalt tabubelagt", forvandles den fra en banalitet til noget fordækt og skummelt. Her vil jeg lige tilføje at der findes forskellige former for kapitalismekritik, og det du præsterer her ligger klart inden for den (før)fascistiske tradition, som ikke fokuserer på kapitalismen, men på de onde kapitalister, gerne jøder, der i det skjulte trækker i trådene og "har gavn af krisen."

Det kan derfor ikke komme som en overraskelse at du bruger dit efterfølgende indlæg til at løbe fra dit første.

Mere fra din side:

"...det forekommer mig latterligt at du optræder belærende udi Marx - den meget begrænsede nuanceren du lægger for dagen i din samfundsanalyse."

Jeg har ikke lavet en samfundsanalyse. Jeg har kommenteret dit indslag.

Mht. dit andet indslag, er jeg enig i meget af det du skriver, men jeg har dog et par "belærende" bemærkninger.

Når jeg køber ind, er jeg forbruger. Når jeg forholder mig til det samfund jeg lever i, er jeg borger.

Finanskapitalen er kapitalismens smørremiddel. En iværksætter ville ikke kunne komme nogen vegne uden finansiering. En virksomhed ville have svært ved at holde sig i gang, for ikke at tale om at udvide. Du har sandsynligvis, ligesom de fleste andre, en bankkonto. Her er der også brug for nuancer.

Jeg venter spændt på din dokumentation for at jeg støtter "den frie, uregulerede spekulationskapitalisme."

@Philip C Stone

Din tilslutning til Den frie uregulerede spekulationskapitalisme

udleder jeg af dit overdrevent voldsomme angreb på min kommentar:

Jeg finder din kapitalismeforståelse vulgær, reaktionær og infantil.

Min kommentar kan burde anvendelse af et minimum af abduktion og lidt tankevirksomhed kunne lede frem til min hensigt: en anbefaling af en regulering - subsidiært en diskussion om regulering af finanskapitalismen.

Du skriver videre:

Jeg har ikke lavet en samfundsanalyse

Nej, det er det jeg mener du burde have gjort - i kommentaren eller i det mindste i din bevidsthed.

...og så skriver du:

Finanskapitalen er kapitalismens smørremiddel

Hvis jeg havde en motor der brugte 30 gange mere olie end anbefalet, og iøvrigt kun tilgodeså de i forvejen velsmurte motordele med mere og mere olie - ja så tror jeg at jeg vil overveje en ny motor.

Du abstraherer konsekvent fra argumenter og fakta jeg og i øvrigt er langt det meste af din kommenteren, som sædvanlig uunderbyggede påstande eller forsøg på at dreje diskussion ind på dit ego - og der er du mig for uinteressant.

PS. Jeg ægre mig altid når jeg hopper i fordi jeg ikke har gennemskuet dit alias.

Philip C Stone

@ Bill Atkins
"Min kommentar kan burde anvendelse af et minimum af abduktion og lidt tankevirksomhed kunne lede frem til min hensigt..."

"Du abstraherer konsekvent fra argumenter og fakta jeg og i øvrigt er langt det meste af din kommenteren, som sædvanlig uunderbyggede påstande eller forsøg på at dreje diskussion ind på dit ego - og der er du mig for uinteressant."

Du skriver lige så kart som du tænker.

"Din tilslutning til Den frie uregulerede spekulationskapitalisme udleder jeg af dit overdrevent voldsomme angreb på min kommentar..."

Beklager, du skriver ikke til fordel for en stærkere regulering af "spekulationskapitalisme", men antyder at de personer der har haft gavn af krisen også er krisens årsag; dertil påstår du at dette udgør en "tabubelagt analyse." Hvis du vil dokumentere at jeg går ind for "den frie, uregulerede spekulationskapitalisme," må du gøre det ud fra det jeg har skrevet, og ikke ud fra dine fantasifulde udlægninger. Du mangler stadig at dokumentere din påstand, og du har allerede vist at du ikke er i stand til det.

Først bebrejder du mig at min samfundsanalyse ikke er tilstrækkelig nuanceret:

“…det forekommer mig latterligt at du optræder belærende udi Marx - den meget begrænsede nuanceren du lægger for dagen i din samfundsanalyse.”

Derefter, når jeg gør dig opmærksom på at jeg ikke har skrevet nogen samfundsanalyse (men udelukkende kommenteret dit indlæg), bebrejder du mig for ikke at have skrevet en:

"Nej, det er det jeg mener du burde have gjort..."

Målstolperne flyttes efter forgodtbefindende.

Jeg skrev at "finanskapitalen er kapitalismens smørremiddel", og jeg gav nogle eksempler på hvad jeg mente. Dit svar lyder:

"Hvis jeg havde en motor der brugte 30 gange mere olie end anbefalet, og iøvrigt kun tilgodeså de i forvejen velsmurte motordele med mere og mere olie - ja så tror jeg at jeg vil overveje en ny motor."

Jeg har skrevet at vores økonomiske system har brug for finansiering, og det er en kendsgerning, ikke en vurdering, og ikke en beskrivelse af hvordan finanskapitalen udfolder sig i praksis. Hvis dette abstraktionsniveau er for højt for dig kan jeg kun udtrykke beklagelse.

Jeg kunne skrive mere, men det ville være formålsløst. Man kan ikke diskutere med en hvis udsagn består af løgn, forvanskninger, og vrøvl.

@Philip C Stone

Dette er det eneste der står klart efter nærlæsning af dit tomgangssluder:

at de personer der har haft gavn af krisen også er krisens årsag

Hertil er, på dit niveau, kun at svare et: "Ja - men du får det til at lyde som en anklage og ikke et faktum."

Philip C Stone

@ Bill Atkins
Fra min første kommentar:
Marx skrev ikke om kapitalister, men om kapitalismen. Han skrev om kapitalens lovmæssigheder og de iboende modsætninger som fører til kriser, ikke en middelalderlig moralitet om de djævelske kapitalisters nederdrægtighed.

Fra Informations nyhedsblog:
“Er kapitalismens æra forbi?
Det spørger professor i økonomi ved New York University om i en ny kommentar. 'Det ser ud til at Marx havde ret, da han sagde at kapital akkumulation i sidste instans kunne undergrave kapitalismen selv. Det ser vi beviser på nu' skriver Nouriel Roubini | Project Syndicate “

Præcisering: i artiklen skriver Roubini "delvis ret".
Han skriver ikke om tabubelagte analyser.

Fra min anden kommentar:
Passagen er domineret af udtryk som “totalt tabubelagt”, “antydes”, og “kan det tænkes” - ikke udtryk som belyser, men som manipulerer og lægger op til en konspiratorisk kriseforståelse. Og hvad er dit bud på “den totalt tabubelagte analyse?” “At nogen har gavn af krisen.” Sikken en åbenbaring! Men når denne “åbenbaring” bliver styret af udtryk som “totalt tabubelagt”, forvandles den fra en banalitet til noget fordækt og skummelt. Her vil jeg lige tilføje at der findes forskellige former for kapitalismekritik, og det du præsterer her ligger klart inden for den (før)fascistiske tradition, som ikke fokuserer på kapitalismen, men på de onde kapitalister, gerne jøder, der i det skjulte trækker i trådene og “har gavn af krisen.”

Bemærk, jeg har ikke skrevet at du befinder dig inden for den (før)fascistiske tradition, men at din formulering gør.

Havde du nøjedes med at konstatere at en del af de personer som bidrog til krisens opståen kom styrket ud af den, ville jeg ikke have reageret. Der var ingen grund til at sætte det ind i en historisk belastet ramme af konspiration, men det var det du gjorde.

Ejvind Jacobsen

@ Bill og Philip
Den krise vi står i som mennesker, hviler i høj grad på vores evne til at sætte os i den andens sted, og lytte til vedkommendes synspunkt, uden at dømme den anden ud fra hvad man tror den anden mener og tænker.

Jeres kommentarer på hinandens synspunkter viser at I i hvert fald ikke lytter/læser med tanke på at forstå den andens synspunkt, men mere for at få ammunition til en ny bredside mod den anden part.

Måske vil I overveje en mere sober tone?

Philip C Stone

@ Ejvind Jacobsen

Jeg vil ikke påstå at jeg var glad for denne udveksling, og jeg har siden tænkt på hvordan jeg kunne have håndteret den på en mere afdæmpet facon. Mit sidste indlæg var i hvert fald et forsøg på at skrue lidt ned, og jeg håber at du også opfatter det sådant.

PCS du skriver Marx skrev ikke om kapitalister, men om kapitalismen.

Uddrag fra det kommunistiske manifest:
//
De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres små kapitaler ikke er tilstrækkelige til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder.

Den moderne industri har forvandlet den patriarkalske mesters lille værksted til den industrielle kapitalists store fabrik. Arbejdsmasserne, som stuves sammen i fabrikken, bliver organiseret som soldater.
//
Altså er ovenstående udsagn grebet ud af den blå luft...

og desværre forholder det sig på samme måde med resten af dine udsagn.