Læserbrev

Ny europæisk socialkontrakt

Optøjerne i London har aktualiseret behovet for en ny social kontrakt i Europa.
31. august 2011

Optøjerne i London har aktualiseret behovet for en ny social kontrakt i Europa. Bag volden er der mønstre, som alle europæiske regeringer må forholde sig til. I Grækenland, Spanien, Portugal og Italien går unge på gaden i protest mod nedskæringer og håbløshed. Og i Frankrig og Tyskland arbejder millioner af unge gratis for overhovedet at have et job. For en god del af de unge hænger frustrationen sammen med arbejdsløshed, manglende kvalifikationer og manglende fremtidsudsigter.

I løbet af den kommende tid bør den engelske regering genoverveje deres planlagte nedskæringer i velfærd og uddannelse. Det er et spørgsmål, som alle regeringer i Europa bør stille sig selv: Har vi råd til at miste en generation eller gambler vi i så fald med vor fælles fremtid?

I Danmark sejler 48.000 unge på kontanthjælp, 10.000 unge i praktikplads og tusindvis af unge under 18 år rundt i ingenmandsland. Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) svar til de danske unge er, at det ikke er så slemt som andre steder i Europa. Hvilken trøst, når man som ung ufaglært er skubbet ud i kontanthjælp på grund af manglende praktikpladser.

Det, den unge generation af europæere og danskere har brug for, er at kunne øjne en fremtid. Vi må overalt i EU på banen med et budskab om håb og engagement. Vi må opbygge en ny social kontrakt.

De nationale regeringer har hovedansvaret. Men EU kan og skal tage del i projektet. To centrale initiativer på europæisk plan kan gøre en markant forskel for unge i Europa:

Fælles krisepulje

Konkret må der oprettes en Europæisk Ungdomskrisepulje. Denne skal finansieres med ikke-anvendte midler fra EU's samhørigheds- og strukturfonde de næste to år. Omkring 50 milliarder euro ville kunne øremærkes til den toårige akutte Ungdomskrisepulje.

Projekterne skal rettes mod de mest sårbare unge under 30 år; unge der er uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Projekterne skal omhandle oprettelse af praktikpladser, opkvalificering og uddannelse, rådgivning og opstartshjælp til unge iværksættere.

Danmark ville få del i omkring 85 millioner euro. I alt ville flere tusind danske unge kunne få et skub via krisefonden og flere hundredetusinder unge europæere ville kunne støttes i at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Krisefonden må suppleres af en Europæisk Ungdomsgaranti, som tiltrædes af alle medlemslande, og som sikrer, at alle unge i EU efter maksimalt fire måneders ledighed tilbydes uddannelse, opkvalificering eller job. Et simpelt, men effektivt forslag, som vil forandre det perspektivløse billede til meningsfuld beskæftigelse for unge. Et lys for enden af tunnelen. Vi må have fart på. For Europas unge har brug for, at der sker noget. Nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johannes Lennar

Vi har ikke brug for EU, det er EU der har brug for os.

Afvis alt fra EU. Så nemt kan det siges.

Og nu vil jeg sætte mig hen og se en dokumentar der hedder "End of nations", en film der netop handler om EU.

de kan næppe bremses nu

dog er nogle næppe for: at lade den røde hane gale, hvis der ikke kommer langt mere s.k. brandbeskatninger af de rige,

for at lade den røde hane gale er næppe det bedste mulige modsvar på modstand imod communisme, fordi:

samfundsovertagelse er bedre.

det er i øvrigt tankevækkende et ordet revolution, ordret betyder: genvending

Der er ikke brug for en ny socialkontrakt, der er brug for et folkets Europa, som underlægger kapitalen folkets behov. Det nuværende gør det modsatte, hvorefter det forsøger at lappe med socialkontrakter.

enhedslisten synes så forskrækkelig misforstået, for en enhedslisteflertalsregering er såmænd bare et tilbud, fra communismens side, om en mindelig, midlertidig mellemløsning; så de borgerlige, lidt blidere, kan tilvænne sig de kommende egentlige
communiststyrede samfundskår.

Henrik Jensen

Kan man være så naiv: Hele den model, der sender store dele af Europas unge ind i prekariatet er jo lige netop en konsekvens af EUs politik.

(Det er jo fuldkommen lige som hvis jeg ville foreslå, at vi skulle få EU på banen for at undgå en gentagelse af IC4-skandalen - når det nu er licitationskravene fra Bruxelles som skabte hele miseren).

EU skal lukkes ned - og det kan ikke gå hurtigt nok. Især for folk i lande som Grækenland og Spanien, som er blevet svinebundet af bankerne i Frankfurt - med EUs hjælp.

Så sent som i går talte jeg med en ung græsk pige - gudesmuk (hvem der var 25 igen) - der har en god teknisk uddannelse i miljø-sektoren.

Hun ved, at hun aldrig vil få job i Grækenland og at hendes fremtid er et liv i udlandet..... med mindre der kommer en revo.... Må man sige det mere?

"Optøjerne i London har aktualiseret behovet for en ny social kontrakt i Europa."

Forkert, optøjerne i London - og de massive demonstrationer i bl.a. Spanien og Grækenland - viser at der er behov for at klassesamarbejdet genoptages ... på vejen mod folkenes Europa. Så vi kan dreje bort fra EU's megalomane vision om at geopolitisk mastodont som kan fastholde økonomisk udbytning og kulturimperialisme verden over. Der er brug for besindelse - og ikke mere roulettetænkning.

Sympatiske tanker, men det virker hovedløst at bruge 50 milliarder euro på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed.

I andre EU-lande er der givet for få uddannelses- og vejledningsmuligheder til unge. Blandt andet i kraft af, at uddannelse koster penge mange steder. Det må de lande jo så lave om på af sig selv - men det er urealistisk, at de vil det på den korte bane.

I Danmark er situationen en anden. Der er masser af "alternative" uddannelsesmuligheder gennem VUC, HF, voksenuddannelse mm. + masser af delvis tvungen vejledningsindsats over for unge allerede fra 8. klasse.

Problemet for unge (og ældre) er mangel på arbejde - ganske enkelt. Arbejdspladser skabes ikke ved at reparere på udbudssiden i det uendelige - opkvalificering, uddannelse, vejledning, praktik-arbejde, vikararbejde mm. fører kun i begrænset omfang til ordinær beskæftigelse, for der er på europæisk plan alt for få jobs at kæmpe om, ligesom offentlige og private arbejdsgivere misbruger ordninger som løntilskudsjob.
Derfor er det jo naivt at stille en jobgaranti til unge ufaglærte, når de har været på kontanthjælp i 4 måneder.

Ift. nyuddannede kandidater, der i kreative erhverv arbejder gratis, kan man sige, at de gør det for at komme indenfor. Det er svært at forhindre dem i det.

Det eneste forslag fra Turunen, som virker implementerbart, er at give virksomhederne så mange penge for at oprette praktikpladser til alle, at de ikke kan sige nej - det kan nogle af de 85 millioner bruges til.

Derudover må man i stedet til at droppe det indre markeds logik og så stille krav til virksomhederne. Man kunne måske over for private arbejdsgivere stille krav om, at for hver gang man har haft tre personer i løntilskudsjob, skal en af dem fastansættes - og desuden udstede håndfaste bøder over for misbrug med ordningen.

Endelig er det jo i Danmark et problem, at virksomheder hellere vil ansætte en "polak" end en dansker. Polakken er fleksibel, fordi han gerne rejser frem og tilbage for en måneds ansættelse, og desuden kan han uden at nogen griber ind aflønnes langt billigere, hvis man er den type arbejdsgiver. I Polen er det omvendt en ideel løsning på arbejdsløshedsproblemet.

Det siger sig selv, at når danske virksomheder ikke vil vente en måned på, at en ufaglært dansker bliver opkvalificeret med et truckcertifikat til at modtage overenskomstmæssig løn, men hellere vil hente en fleksibel østeuropæer herop (fx med hjælp fra den statslige institution Work in Denmark, der har en særlig polsk hotline), så kan SF ikke stille meget op. Det er kun virksomhederne selv, der kan vælge at handle mere samfundsansvarligt og aflønne på danske vilkår samt bruge mere dansk arbejdskraft. Men så vokser problemet jo i Polen. Der må altså en fælleseuropæisk handling til - et fælles ønske om at begrænse de sociale konsekvenser af det indre marked - hvilket selvfølgelig er fuldstændig utænkeligt.

I øvrigt kan man overveje, hvilke konsekvenser det indebærer at stå uden for ledighedsstatistikken. Hvad er det for typer jobs, som vi synes, det er ok at tage? Callcenter-interviewer, gadefejer, reklameskilt-holder, indkøbsposepakkedreng - er det fint nok, bare folk så ikke er del af ledighedsstatistikken? Jeg taler om, hvad de ufaglærte/faglærte/andre arbejdsløse skal lave?

God valgkamp, SF.