Problemet er ikke indvandrere, det er vores egen europæiske identitet

Anders Breiviks manifest er ikke en enlig galnings rablerier, men et symptom på de indre modsætninger i tidens fremstormende indvandrerfjendske højrepopulisme, skriver Slavoj Žižek i dette essay
Multikulturelt vareudbud og menneskelig møde på Portobello Road Market i London, nok Europas mest etnisk blandede by. Slavoj Zizek spørger i sit essay: 'Hvad nu hvis vi vitterlig er på vej ind i en ny æra? Hvad nu hvis Europa bliver nødt til at acceptere det paradoks, at dets demokratiske åbenhed bygger på eksklusion af visse grupper?'

Multikulturelt vareudbud og menneskelig møde på Portobello Road Market i London, nok Europas mest etnisk blandede by. Slavoj Zizek spørger i sit essay: 'Hvad nu hvis vi vitterlig er på vej ind i en ny æra? Hvad nu hvis Europa bliver nødt til at acceptere det paradoks, at dets demokratiske åbenhed bygger på eksklusion af visse grupper?'

Liselotte Sabroe
4. august 2011

Der er ting i såvel Anders Behrings Breivik ideologiske selvretfærdiggørelse som i reaktionerne på hans morderiske handling, som må mane til eftertanke. Manifestet fra denne kristne 'marxistjæger', der myrdede over 70 mennesker i Oslo, er lige præcis ikke en enlig galnings rablerier. Der er i al sin enkelthed tale om en konsekvent fremstilling af den 'Europas krise', der fungerer som det (mere eller mindre) implicitte fundament for kontinentets stigende indvandrerfjendske populisme og lige netop manifestets inkonsistenser er symptomatisk for de indre modsætninger i denne populismes verdenssyn.

Den første ting, der falder i øjnene, er, hvorledes Breivik konstruerer sin fjende, nemlig ved at kombinere tre elementer (marxisme, multikulturalisme, islamisme), som tilhører almindeligvis adskilte politiske rum: den marxistiske venstreradikalisme, multikulturalismen og den islamiske religiøse fundamentalisme.

Den gamle fascistiske vane med at tillægge sin fjende gensidigt udelukkende karakteristika (som i forestillingen om 'et bolsjevistisk-plutokratisk jødisk komplot', der kombinerer marxisme-leninisme, plutokratisk kapitalisme og etnisk-religiøs identitet') vender her tilbage i ny forklædning.

Endnu mere betegnende er dog den måde, hvorpå Breiviks selvkarakteristik blander kortene i højreradikal ideologi. Breivik bekender sig til kristendommen, men er samtidig sekulær agnostiker: Kristendommen er for ham blot en kulturel konstruktion, hvormed man kan modsætte sig islam. Han er antifeministisk og mener, kvinder bør afholdes fra at stræbe efter et højt uddannelsesniveau, men går ind for et 'sekulært' samfund, støtter abort, og erklærer sig pro-homoseksuel.

Forgænger blev myrdet

Hans forgænger var her Pim Fortuyn, den hollandske højrepopulist politiker, som blev dræbt i maj 2002, to uger før et valg, hvor han stod til at få en femtedel af stemmerne. Fortuyn var en paradoksal symptomatisk figur: en højreorienteret populist, hvis personlige egenskaber og sågar udtalelser næsten var perfekt 'politisk korrekte': Han var homoseksuel, havde gode personlige relationer til mange indvandrere, udviste en medfødt sans for ironi osv. kort sagt var han god, tolerant og progressiv i alle henseender, hvis man lige ser bort fra hans grundlæggende politiske holdning. Det, som han inkarnerede, var således selve skæringspunktet mellem højreorienteret populisme og venstreorienteret politisk korrekthed. Måtte han dø, fordi han fremstod som det levende bevis på, at modsætningen mellem højreorienteret populisme og venstreliberal tolerance er falsk, og at vi har at gøre med de to sider af samme mønt?

Derudover kombinerer Breivik nazistiske karakteristika (helt ned i detaljen f.eks. i sin sympati for Saga, den svenske pronazistiske folkpop-sangerinde) med et had til Hitler: En af hans helte er Max Manus, en ledende frihedskæmper i Norges antinazistiske modstandsbevægelse. Og sidst, men ikke mindst, er Breivik på én gang åbenlyst racistisk og filo-semitisk og prozionistisk, idet han ser staten Israel som den første forsvarslinje mod den muslimske ekspansion og sågar ønsker at se Jerusalems tempel genopført.

Hans figur er således virkeliggørelsen af det ultimative paradoks: en jødeelskende racistisk nazist. Hvordan er dette muligt?

Europas højrefløj central

En nøgle til at forklare dette leveres af reaktionerne fra den europæiske højrefløj på Breiviks angreb: Her har mantraet været, at nok må vi fordømme hans morderiske handling, men samtidig må vi ikke glemme, at den udsprang af 'legitime bekymringer for reelle problemer' for så vidt, at de europæiske mainstream-politikere fremstår magtesløse over for multikulturalismens og den snigende islamiserings nedbrydning af Europa. Eller for at citere The Jerusalem Post: »Tragedien i Oslo må blive anledning til for alvor at genoverveje politikkerne for integration af indvandrere i Norge og andre steder.« (Fra lederen »Norway's Challenge«, 24, juli 2011) (For øvrigt ville det være rart at høre en lignende udlægning af den palæstinensiske terror noget i retning af »disse terrorhandlinger bør blive anledning til at genoverveje Israels politik«.)

En henvisning til Israel er naturligvis implicit i denne udlægning: Et »multikulturelt« Israel har ingen chance for at overleve apartheid er eneste realistiske mulighed.

Prisen for denne i egentligste forstand perverse zionistisk-højreorienterede pagt er: For at retfærdiggøre det territoriale krav på Palæstina er det nødvendigt med tilbagevirkende kraft at anerkende samme type argumentation, som i europæisk historie tidligere blev brugt imod jøderne: Den gensidige forståelse lyder, som følger: 'Vi er rede til at anerkende jeres intolerance over for andre kulturer i jeres samfund, hvis I blot anerkender vores ret til ikke at tolerere palæstinenserne i vores'. Den implicitte pagts tragiske ironi er, at i europæisk historie i de foregående århundreder var jøderne selv de første 'multikulturalister': Deres problem var: Hvordan overleve med vores kultur intakt på steder, hvor en anden kultur er fremherskende? (Bemærk for øvrigt her, at Ernest Jones den vigtigste dynamo i den konforme gentrificering af psykoanalysen i 1930'erne søgte at imødegå den nazistiske antisemitisme ved at kaste sig ud i overvejelser over, hvor stor en procentdel af udlændinge et nationalt samfundslegeme kan tolerere i sin midte uden at bringe sin egen identitet i fare, hvorved han naturligvis reelt accepterede den nazistiske problematik.)

Åbenhed og udelukkelse

Men hvad nu hvis vi vitterlig er på vej ind i en ny æra, hvor et sådant nyt ræsonnement vil sætte sig igennem? Hvad nu hvis Europa bliver nødt til at acceptere det paradoks, at dets demokratiske åbenhed bygger på eksklusion: Der er »ingen frihed for frihedens fjender«, som Robespierre udtrykte det for længe siden?

I princippet er dette naturligvis sandt, men her bliver vi nødt til at være meget specifikke. På en vis måde så Breivik jo rigtigt i sit valg af mål: Han angreb jo ikke udlændinge, men dem i hans eget samfund, som han så som alt for tolerante over for indtrængende fremmede. Problemet er ikke udlændinge, det er vores egen (europæiske) identitet.

Selv om den aktuelle krise i EU fremstår som en krise for økonomi og finanser, er den i sin grundlæggende dimension en ideologisk-politisk krise: De fejlslagne folkeafstemninger om EU-forfatningen for få år siden afgav et klart signal om, at vælgerne opfatter EU som en 'teknokratisk' økonomisk union, der mangler enhver vision, der kan mobilisere folket. Indtil de allerseneste protestbølger var den eneste ideologi, der var i stand til at mobilisere de folkelige følelser, da også det indvandrerfjendske forsvar for Europa.

Homofobi og pædofili

De seneste udbrud af homofobi i de østeuropæiske postkommunistiske stater bør få os til at stoppe op og tænke. I begyndelsen af 2011 afvikledes i Istanbul en homoseksuel parade, hvor tusinder deltog i fred uden vold eller andre forstyrrelser. Men i homoseksuelle parader, som fandt sted på samme tid i Serbien og Kroatien (i Beograd og Split) var politiet ikke i stand til at beskytte deltagerne, der blev voldsomt angrebet af tusindvis af voldelige kristne fundamentalister. Disse fundamentalister og ikke Tyrkiet repræsenterer den sande trussel for den europæiske arv, så når EU dybest set blokerer for Tyrkiets optagelse, må vi rejse det oplagte spørgsmål: Hvad med at anvende de samme adgangskriterier over for Østeuropa? (For slet ikke at nævne det besynderlige faktum, at den vigtigste drivkraft bag den anti-homoseksuelle bevægelse i Kroatien er den katolske kirkes velkendte og mange pædofiliskandaler).

Det er afgørende at indplacere antisemitismen som et element, der hører til samme serie som andre former for racisme, sexisme, homofobi osv. For at grundfæste sin zionistiske politik begår staten Israel her en katastrofal fejl: Den har besluttet sig for at nedtone om ikke ligefrem ignorere den såkaldte 'gamle' (traditionelle europæiske) antisemitisme for i stedet at fokusere på den 'nye' og angiveligt 'progressive' antisemitisme, der dækker sig under en maske af kun at ville kritisere staten Israels zionistiske politik. I dette tankespor hævdede Bernard-Henri Lévy for nylig i sin bog, The Left in Dark Times, at antisemitismen i det 21. århundred vil blive 'progressiv', for så vidt den overhovedet har en fremtid.

Ført ud i sin yderste konsekvens tvinger denne tese os til at omvende den gamle marxistiske fortolkning af antisemitismen som en mystificeret/forskudt antikapitalisme om (i stedet for at holde det kapitalistiske system ansvarligt rettes vreden imod en bestemt etnisk gruppe, der beskyldes for at ødelægge systemet): For Bernard-Henri Lévy og hans tilhængere er nutidens antikapitalisme en skjult form for anti-semitisme.

Humaniteten står på spil

Dette uudtalte, men ikke mindre effektive forbud mod at angribe den 'gamle' antisemitisme finder sted på et tidspunkt, hvor den 'gamle' antisemitisme atter er på fremmarch over hele Europa, især i de postkommunistiske lande i Østeuropa.

For 100 år siden formulerede G. K. Chesterton den fundamentale blindgyde, som religionskritikere har det med at forvilde sig ind i:

»De, som begynder at bekæmpe kirken i frihedens og humanitetens navn, ender med at kaste al frihed og humanitet fra sig for blot at kunne vedblive med at bekæmpe kirken. Sekularisterne vil så ikke havde ødelagt guddommelige ting. De vil have ødelagt sekulære ting, hvis det kan være dem til nogen trøst.«

Men gør det samme sig ikke gældende for tilhængerne af religion selv? Hvor mange fanatiske forsvarere af religion begyndte med at rette voldsomme angreb på den moderne sekulære kultur for at ende med at forsage enhver meningsfuld religiøs oplevelse? På tilsvarende vis er mange prodemokratiske krigere så ivrige for at bekæmpe anti-demokratisk fundamentalisme, at de ender med at kaste friheden og demokratiet fra sig for blot at kunne bekæmpe terror. Hvis 'terroristerne' er rede til at ødelægge denne verden af kærlighed til en anden, er vore krigere mod terror klar til at ødelægge deres egen demokratiske verden af had til den muslimske anden.

Nogle af dem elsker den menneskelige værdighed så højt, at de er klar til at legalisere tortur den ultimative nedbrydning af menneskelig værdighed for at forsvare den ... Og gør det samme sig ikke også gældende over for de stadig mere højlydte forsvarere af Europa mod indvandringens trussel? I deres iver for at beskytte den jødisk-kristne arv er de nye fanatikere klar til at forsage den sande kerne i den kristne arv.

Dræb af kærlighed!

Den sande trussel imod den europæiske arv er folk som Breivik, den selvudråbte forsvarer for Europa, der dræber »af kærlighed« til Europa: Med sådanne venner behøver Europa ingen fjender. Havde Breivik ment sin kærlighed til Europa seriøst, burde han have fulgt sin fars råd og i stedet have dræbt sig selv.

Den stigende indvandrerfjendtlighed skal ses på baggrund af den langsigtede omkonfigurering af det politiske rum i Vest-og Østeuropa. Indtil for nylig var det politiske felt i Europas nationer typisk domineret af to store partiblokke, der begge søgte at appellere til hele vælgerkorpset: en centrumhøjreblok (kristendemokrater, liberalister, konservative folkepartier osv.) og centrumvenstreblok (socialdemokrater, socialister), mens der ved siden af eksisterede mindre partier, som henvendte sig til smallere vælgersegmenter (økologer, kommunister osv.).

De seneste valgresultater i Vest- som i Østeuropa signalerer den gradvise fremvækst af en ny type polaritet. Vi har nu på den ene side de overvejende midtsøgende partier, der står for den globale kapitalisme som sådan, som regel med en liberal kulturdagsorden (tolerance over for abort, homoseksuelles rettigheder, religiøse og etniske minoriteter, etc.).

Og over for denne står på den anden side de stadig stærkere indvandrerfjendske populistpartier, i hvis randzoner der hyppigt trives direkte racistiske neofascistiske grupper. Skolebogseksemplet er her Polen: Efter at de tidligere kommunister faldt væk, står de vigtigste to partier, statsminister Donald Tusks 'antiideologiske', midtsøgende liberale parti og Kaczynski-brødrenes konservative, højrekristne parti, tilbage. Lignende tendenser aftegner sig i Holland, Norge, Ungarn, ja, selv Sverige ... For tredje og sidste gang: Hvordan er vi havnet her?

Efter de kommunistiske regimers opløsning i 1990 trådte vi ind i en ny æra, hvor den fremherskende form for udøvelse af statsmagt blev en afpolitiseret ekspertadministration, hvis primære opgave var at afstemme og koordinere interesser. Den eneste måde, hvorpå lidenskab kan genindføres i dette felt, og folket aktivt kan mobiliseres, er igennem frygt: frygten for indvandrere, frygten for kriminalitet, frygt for gudløse seksuelle fordærv, frygten for den overdrevne statsliggørelse (med dens byrde af høj beskatning og kontrol), frygten for økologiske katastrofer, men også frygten for chikane (politisk korrekthed er den eksemplariske venstreorienterede udgave af frygtens politik).

En sådan politik må altid bygge på manipulation af en paranoid ochlos det frygtindgydende samlingspunkt for skræmte mænd og kvinder. Dette er grunden til, at den store begivenhed i første årti af det nye årtusind blev, at de indvandrerfjendske politikker blev mainstream og til sidst klippede den navlestreng over, der havde forbundet dem med højreradikale randgrupperinger.

Accept, men ikke mere

I en ny ånd af stolthed over den egne kulturelle og historiske identitet fandt de vigtigste partier fra Frankrig til Tyskland og fra Østrig til Holland det nu acceptabelt at fremhæve, at indvandrere er gæster, der skal tilpasse sig til de kulturelle værdier, der definerer værtssamfundet 'det er vores land, elsk det eller forlad det.'

Progressive og frisindede er naturligvis forfærdede over en sådan populistisk racisme. Men et nærmere kig afslører, hvordan deres multikulturelle tolerance og respekt for (etniske, religiøse, seksuelle) forskelle deler de indvandrerfjendske kræfters behov for holde de andre på en passende afstand. De andre er OK, jeg respekterer dem, men de bør ikke trænge for meget ind i mit eget rum. I det øjeblik de gør det, de chikanerer mig med deres lugt, deres beskidte sprogbrug, deres vulgære manerer, deres musik, deres madlavning ... Jeg støtter fuldt ud en positiv særbehandling af de sorte, men jeg er på ingen måde klar til at lytte til høj rapmusik. På dagens marked finder vi en række produkter, som er blevet renset for ondartede egenskaber: kaffe uden koffein, fløde uden fedt, øl uden alkohol ... Og listen fortsætter: Hvad med virtuel sex som sex uden sex? Colin Powell-doktrinen om krigsførelse uden ofre (på vores side, naturligvis) som krig uden krigsførelse? Den moderne omdefinering af politik, som at ekspertadministrere som politik uden politik? Og dagens tolerante, venstresnoede multikulturalisme som oplevelse af Den Anden uden Andethed den koffeinfri Anden, der danser sine fascinerende danse og har en økologisk forsvarlig, holistisk tilgang til virkeligheden, alt imens vi lukker øjnene for hans tilbøjelighed for voldelig kvindeundertrykkelse.

Denne neutraliseringsmekanisme blev prægnant formuleret i 1938 af Robert Brasillach, en fransk fascistisk intellektuel, som skulle blive lyst i band og henrettet i 1945. Brasillach så sig selv som »moderat antisemit«, og ham var det, der hittede på formuleringen »anstændig antisemitisme«, da han skrev:

»Vi vil tillade os selv at klappe af Charlie Chaplin, en halvjøde, på film. At beundre Proust, en halvjøde. At klappe ad Yehudi Menuhin, en jøde. Og selv Hitlers stemme transmitteres via radiobølger opkaldt efter jøden Hertz? (...) Det er ikke vores ønske at dræbe nogen, vi vil ikke anstifte en pogrom. Men vi mener også, at den instinktive antisemitismes altid uforudsigelige handlinger bedst kan hindres ved at organisere en anstændig antisemitisme.«

Er samme holdning ikke på færde i den måde, hvorpå vores regeringer reagerer på indvandringstruslen? Efter retsindigt at have afvist den uskrømtede populistiske racisme som »uanstændig« og uacceptabel for vores demokratiske normer støtter disse regeringer i næste nu, hvad de ser som »anstændige« racistiske beskyttelsesforanstaltninger (»fast og fair«). Eller som vore dages 'brasillacher', nogle af dem tilmed socialdemokrater, kunne udtrykke det:

»Vi tillader os at klappe ad afrikanske og østeuropæiske sportsfolk, asiatiske læger, indiske software- programmører. Vi ønsker ikke at dræbe nogen, vi ønsker ikke at anstifte en pogrom. Men vi mener også, at den bedste måde at hindre den altid uforudsigeligt volde- lige indvandrerfjendtlighed i at kamme over er ved at gennemføre en rimelig beskyttelse mod indvandrere.« Denne vision om at gøre naboen giftfri repræsenterer en klar overgang fra det direkte barbari til barbariet med et menneskeligt ansigt. Den indebærer en regression fra den kristne næstekærlighed til medmennesket tilbage til en hedensk model, der forbeholder privilegierne for vor egen stamme (grækere, romere ...) på bekostning af den barbariske Anden. Og selv om det sker under påberåbelse af at ville forsvare kristne værdier repræsenterer denne vision selv den største trussel mod den kristne arv.

Medskyldige kritikere

Der er dog et yderligere afgørende skridt, der må foretages: Kritikken af den indvandrerfjendske racisme må radikaliseres i en selvkritik, der sætter spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad den dominerende form for multikulturalisme gør sig til medskyldig i det, som den selv kritiserer. Kritikerne af den indvandrerfjendske bølge nøjes i reglen med at hengive sig til det endeløse ritual, der består i at bekende Europas egne synder for ydmygt at acceptere begrænsningerne i den europæiske arv og fejre rigdommene i fremmede kulturer. De berømte linjer fra William Butler Yeats' Second Comingsynes således at gengive vores nuværende kvide perfekt:

»De bedste mangler al overbevisning, mens de værste er fulde af lidenskabelig intensitet.«

Dette er en glimrende beskrivelse af den nuværende opdeling mellem anæmiske venstreorienterede og lidenskabelige fundamentalister, muslimske såvel som vore egne kristelige. 'De bedste' er ikke længere i stand til fuldt at engagere sig, mens 'de værste' engagerer sig i racistisk, religiøs og sexistisk fanatisme. Hvordan bryde ud af dette dødvande?

I stedet for at spille Den Smukke Sjæl, der begræder det nyopståede racistiske Europa, som de rituelle udsagn er udtryk for, bør vi vende det kritiske blik imod os selv og spørge, i hvilken udstrækning vores egen abstrakte multikulturalisme har bidraget til denne sørgelige tingenes tilstand. Hvis ikke alle sider deler eller efterlever samme omgangsnormer, så bliver multikulturalisme til juridisk reguleret gensidig uvidenhed eller had. Konflikten om multikulturalisme er allerede en konflikt om Leitkultur: Det er ikke en konflikt mellem kulturer, men en konflikt mellem forskellige opfattelser af, hvordan forskellige kulturer kan og bør sameksistere og om de regler og den praksis, disse kulturer er nødt til at dele, hvis de skal kunne sameksistere.

Man skal således undgå at blive fanget ind af det liberale spil om »hvor meget tolerance vi har råd til« skal vi tolerere det, hvis muslimske indvandrere forhindrer deres børn i at gå i offentlige skoler, hvis de tvinger deres kvinder til at klæde og opføre sig på bestemte måder, hvis de arrangerer ægteskaber for deres børn, hvis de voldeligt forfølger homofile i deres egne rækker osv.? ... På dette niveau er vi selvfølgelig aldrig tolerante nok, eller vi er altid-allerede for tolerante, lader hånt om kvinders rettigheder, osv. Den eneste måde at bryde ud af denne fastlåste situation på er at udvikle og kæmpe for et positivt universelt projekt, der kan deles af alle deltagere. At engagere os i de kampe, hvor »der hverken er mænd eller kvinder, hverken jøder eller grækere«. Og sådanne kampe er der mange af, fra økologi til økonomi.

Hvad vil Europa?

I sine senere år udtrykte Sigmund Freud rådvildhed over spørgsmålet: Hvad begærer kvinden? I dag er vores spørgsmål snarere: Hvad begærer Europa?

Det meste af tiden fungerer Europa blot som regulator for den globale kapitalistiske udvikling, mens det undertiden også flirter med det konservative forsvar for sine traditioner. Begge disse veje fører ud i glemsel og til Europas marginalisering.

Den eneste vej ud af dette invaliderende dødvande vil være, at Europa genopliver sin arv for radikal og universel frigørelse. Opgaven er at bevæge sig ud over den rene tolerance over for andre og over i en positiv emancipatorisk Leitkultur, der kan oppebære en autentisk sam- eksistens med opblanding af mange forskellige kulturer.

Vi må engagere os i denne forestående kamp om fremtidens Leitkultur. Vis ikke blot respekt for andre og tilbyd dem derpå en fælles kamp. For i dag er vi fælles om vore problemer.

© Slavoj Žižek og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Gadens krav om en 'demokratisk styring af den nationale økonomi til gavn for beskæftigelsen' og 'en løn til at leve af' for Europas mange millioner unge arbejdsløse, sovses af Slavoj Žižek ind i en akademisk blodbudding komponeret af et imponerende antal løsrevne kampfilosofiske betragtninger garneret med udsagnet 'vi må bruge ABB rigtigt' - underforstået forhindre kapitalismekritik for enhver pris.

Slavoj Žižek's 'sameksistens' er ikke problemet, men derimod er 'en værdig eksistens' - et kampråb der gjalder i gaderne fra Hamborg til Moskva, Madrid og Cairo...

Den dybt borgerlig Slavoj Žižek introducere ABB som 'denne kristne marxistjæger’ ABB selv bruger konsekvent udtrykket 'kulturmarxist' - altså en lallende akademisk eftersnakker som Slavoj Žižek selv. (Det er mig iøvrigt meget imod at bruge ABB til noget som helst, men Slavoj Žižek provokerer.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Hvorfor kommer der ikke en velunderbygget, dialektisk-materialistisk analyse, som kan sætte højrefløjen i perspektiv i forhold til nationale/europæiske/globale interesser?
Hvorfor skal vi spises af med et sammenkog af løsrevne citater, som stiller sig an som var de en analyse?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben Bøgh Sørensen

Lad os nu forstå Zizek rigtigt. Når Zizek skriver:
"Den eneste måde at bryde ud af denne fastlåste situation på er at udvikle og kæmpe for et positivt universelt projekt, der kan deles af alle deltagere. At engagere os i de kampe, hvor »der hverken er mænd eller kvinder, hverken jøder eller grækere«. Og sådanne kampe er der mange af, fra økologi til økonomi."

Mener han jo reelt traditionen fra den franske revolution, og senere den socialistiske og kommunistiske traditions udkast af en universel kamp. Eller som Alain Badiou ville kalde et universelt singulære "Kommunismen er det sande demokrati".

Den analyse Ziziek laver er ren ideologikritik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

I de gode gamle dage definerede man højrefløjen som værende “kapitalister , industrifolk,godsejere, høj- og lavadel" ( - Estrup tiden o s v) .

Venstrefløjen defineredes i gamle dage nær sagt som dem, der kæmpede for demokrati og frihed og vendte sig mod "de rige og autoritære magthavere"

Idag defineres højrefløjen næsten udelukkende ud fra, om man er pro eller contra indvandring, om man kan eller ikke kan lide andres kultur,religion m v ( groft og forenklet sagt)

Og så må man konstatere, at erhvervslivet , kapitalisterne, industrifolkene og godsejerne er yderst positive over for indvandrere , globalisering , åbne grænser , fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og arbejdskraft o s v. ??

De indvandrefjendske og protektionistiske miljøer består idag typisk af mennesker med lavt selvværd, typisk en meget lav indkomst samt ringe uddannelse.

Disse menensker er endviderer dem, der oftest rammes af arbejdsløshed og som iøvrigt ofte modtager støtte fra velfærdssystemet .

Der er vel tale om en persongruppe, som egentlig er målgruppen for venstrefløjspartier, der ønsker en kraftig omfordelig af goderne i samfundet til fordel for de fattigste ??

I Danmark er det vel nærmest S og SF , der er naturlige partier for denne "højrefløjs-" gruppe, og det er vel derfor S og SF nærmest løber i hælene på Dansk Folkeparti, når det gælder indvandrerpolitik

Artiklen er meget velskrevet, men tankegangene og konklusionerne i artiklen er undfanget i en fantasiverden i et elfenbenstårn fjernt fra virkeligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Er det nu blevet totalt forbudt for nogle (dvs. mig og andre) at påpege, at det har 10-20 års dæmonisering af en befolkningsgruppe, muslimerne, har, kan eller vil få konsekvenser. Eller at den dæmonisering af venstre-fløjen der er sket i de sidste 10 eller 20 år kan vil eller få konsekvenser. Eller at den negative og dæmoniserende omtale af et multi-kulti samfund vi har set de sidste 15-20 år har, kan eller vil få konsekvenser?

Og er det nu også blevet forbudt for mig og andre at påpege, at selvom midlerne måske ikke er de samme, så er Sørine G., Søren Krarups, Lars Hedegaards mål det samme: et totalt islamfrit Danmark, da 'islam aldrig kan tillades i vore lande' eller at folk 'med muslimsk blod ikke er rigtige danskere, da deres muslimske blod forhindrer dem i at være det.'

Et tankevækkende citat fra artiklen:

"Den indebærer en regression fra den kristne næstekærlighed til medmennesket tilbage til en hedensk model, der forbeholder privilegierne for vor egen stamme (grækere, romere …) på bekostning af den barbariske Anden. Og selv om det sker under påberåbelse af at ville forsvare kristne værdier repræsenterer denne vision selv den største trussel mod den kristne arv."

Det er jo lige præcist det som sker.... i hvert fald i Danmark...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Jeg synes nu, at Zizek leverer en ganske tankevækkende artikel fuld af gode citater. Det er netop ikke en lang, kvalm smører om terror, ytringsfrihed, demokrati og Breivik -- tværtimod et forsøg på at rumme de store politiske og kulturelle strømninger i Europa i en relativt kort artikel. Og han klarer det uden at blive banal.

Han slutter af med at sætte et nyt ord på fænomenet: Leitkultur. Og selvom jeg ikke kender ordet specielt godt, så ser jeg det som en tiltrængt ny terminologi, der måske kan gøre op med en alt for fastgroet forståelse af, hvad det er for et Europa, vi lever i.

@Kasper Planeta Kepp
Ved at generalisere og perfidt over-analysere tragedien, gør de ikke bare sig selv nyttige i egne øjne og styrker deres levebrød som psykoanalytikere, samfundsbyggere og eksperter

...og liberale tænketankere? ;)

Din tese om, at individet skal holdes til ansvar udviskes af, at han/hun/ABB i så fald skulle afkræves at handle ansvarligt i en social kontekst -- et ganske socialt syn på verden. Og på trods af, at du ser dette sociale ansvar, så ser du ikke den sociale dannelse, der nødvendigvis følger med. I sidste ende, bliver individets ansvar i en social dannelse et paradoks. Det er rigtigt, når du siger, at der findes et for meget kollektivisme, men jeg mener, at du selv indgår i en offentlig debat med et forsimplet budskab, som netop vil trives i et forsimplet liberalt syn på verden, ala det hele var ABBs skyld. Der er intet at lære her, andet end at individet har et fuldtændig enormt ansvar, og nu løser vi bare lige verdens problemer med et skud individuel frihed. Ikke desto mindre en spændende essay, som med lidt færre hårdnakkede påstande kunne have været lige i skabet på den danske offentlige debat (synes ikke, det er relevant for eksempelvis Zizek).

I øvrigt, i tilknytning til Zizeks stykke, så er den individuelle frihed blevet ophøjet af kapitalismen i hoved og røv, selvom den egentlig bare er en forbrugskultur, dvs. muligvis et bud på denne Leitkultur, som Zizek siger, at fremtidens kamp skal stå for. Og i den forstand, kan jeg godt forstå billedet af markedet i artiklen: Det er i høj grad forbruget, der knytter os sammen, og hvis vi kan gøre dette rum til en udveksling af kultur, så har vi stadig en chance; men hvis forbrugskulturen skal dikteres af shopping-centre (kapitalismens homogenisering, det kulturelle hegemoni), så mister vi en central spiller i den smule kultur, som vi udveksler og har til fælles.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen

Ild i hovedet

Tegneren Kurt Westergaard ramte rigtigt i 2005, da han visualiserede Muhammed med en antændt bombe i turbanen som billedet på den terror, fanatiske muslimer kan høre Koranens ord sige god for, hvis de har brug for det. Læs blot sura 2: Koen, og se hvor mange gange i teksten, der trues med helvedes ild mod den der ikke underkaster sig Allah i et og alt. Men tegningens åbne spørgsmål er: har Muhammed selv antændt bomben, eller er det hans fanatiske tilhængere der har gjort det med angsten for straffens ild, brændende i deres hoveder?

Spørgsmålet er relevant i forhold til Anders Behrens Breivik i Norge! Hvilken ild i ham antændte bomben ved Statsministeriet, der skulle have dræbt Jens Stoltenberg? Hvilken ild fik ham til at nedskyde 69 socialdemokrater på Utyøa når han nu ikke nåede at dræbe Gro Harlem Brundtland, som forlod øen et par timer inden massakren?

Skal vi tro på Manifestet ”2083” var det en ild beslægtet med den islamisterne har i deres hoveder, blot med målet vendt 180 grader. Anders BB så en djævelsk igangværende konspiration imellem den norske socialdemokratiske bevægelse og islams truende og opslugende religiøse ild. Indefra oplevede han en fjende, usynlig for os andre, som truede med at udslette ham. Og af angst for at miste sig selv måtte han komme først med helvedets og straffens ild.

Den kolde ild brændte i Anders BB. Han antændte bomben og skød derefter løs på Utyøa uden empati, uden indlevelse, uden tilgivelse, uden overbærenhed, uden medlidenhed, kun med ilden i hjernen. Det var først far og mor, i skikkelse af Stoltenberg og Brundtland han ville dræbe. Nu skulle han hævne den mangel på interesse, omsorg og indlevelse, som hans egen far og mor havde udsat ham for. Nu brød det selvudslettende, tilbageholdende og på ydersiden pænt afrettede barn endelig ud af sin skal. Ni år havde det taget ham at finde og formulere de ord og højreradikale ideer til manifestets 1536 sider, der skulle legitimere handlingen og gøre ham hel.

Og det er vel den sørgelige lære efter 22-07-11: Vi kan aldrig forhindre, at mennesker med alvorlige narcissistiske personlighedsforstyrrelser pludselig bryder ud i virkeligheden og iscenesætter vanvittige religiøse og politiske handlinger med den spaltede og usammenhængen personlighed, de lider af. I deres dybt ensomme og fortvivlede selvbesættelse brænder ilden og trangen til at hævne og dræbe. Deres højreradikale, islamistiske eller venstreorienterede ideologi er blot noget intellektuelt konstrueret og sekundært, der udi deres egen og meningsfællernes indbildning skal legitimere den vold og terror, der udøves.

Måske kunne vi med Anders BB som et ekstremt eksempel i fællesskab blive klogere på, hvilken alvorlig psykisk lidelse narcissisme er, og blive bedre til at opdage den i tide. Vi bliver ikke klogere på Anders Behring Breivik ved at læse Slavoj Zizek’s lange essay.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Brian Pedersen.

jeg mener nu, at nazister,fasister, white pride og dem, der i øvrigt stemmer indvandrerfjendsk typisk "mangler noget" mellem ørene - og de er (bortset fra enkelte underlige afvigere ) sjældent velhavende eller (vel-) uddannede ( tværtimod).

Det er for næsten 100%'s vedkommende "taber-typer".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

@Robert Kroll
Den mest fundamentale fejl, som disse "højreorienterede" begår, er at de diskriminerer, generaliserer og opfinder deres eget virkelighedsfjerne syn på andre. Jeg siger bare.... pas nu på, du ikke bliver til en af dem! :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Magnus Pranov

Zizeks analyse er som sædvanligt temmeligt vild. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke, at der er sandheder/tabuer som drages frem i lyset. Zizeks styrke er, at han didaktisk tydeliggør de politiske strømninger og kombinerer dem med en psykoanalytisk tilgang til Europa som analysand. Måske det er netop sådan en analyse vi har brug for, hvis vi ikke bare skal træde vande i de samme gamle, klichefyldte debatter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Brian Pedersen.

Jeg tror ikke du helt har fanget min "synsvinkel" - vi er ikke så fjernt fra hinanden, som du tror..

Du bringer religioner ind i billedet - på det punkt har jeg den holdning, at jeg simpelt hen ikke kan tage det alvorligt, hvis folk kommer og fortæller, at der er en usynlig (typisk) mand i himlen, som jeg skal rette mig efter i stort og småt.

Jeg har det lidt svært m h t at vise respekt for overtro og religiøse følelser ( - jeg ved, at det er politisk meget ukorrekt ikke at bukke pænt, når det religiøse kort spilles, men...)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Bertelsen Christensen

Siden den 22/7, har jeg ventet på Slavoj Žižek's artikel. Det er klart, at Slavoj Žižek måtte gå i rette med os alle sammen, efter massemodet, men måden han gør det på, er andenhånds arbejde.

For det første ser jeg ingen grunde til at man tager det manifest, så alvorligt som Slavoj Žižek gør her. For det andet mangler jeg det mest indlysende i al fokus på den norske massemoder.

Hvordan ville man have set på manden og hans manifest, hvis bomben var blevet en fuser og hvis han var blevet overmandet, da han kom til øen?

Når det understreget, så savner jeg mest af alt et meget mere udfoldet anskuelse og begreb hos Slavoj Žižek, om vores manglende tro på noget fælles, i Europas lande.

Det er ingen tvivl om at det er hans budskab, men det drukner også i massemodet. Jeg ved ikke om han og andre glemmer, men folk tager i hvert fald ikke afsæt i det faktum, at al diskussion om jøder og antisemitisme, efter 1948 og oprettelsen af staten Israel, nødvendigvis ikke kan hente noget fornuftig, fra tiden før 1948.

Sår når Slavoj Žižek ex skriver: "Hans figur er således virkeliggørelsen af det ultimative paradoks: en jødeelskende racistisk nazist. Hvordan er dette muligt?" er det spørgsmål ligeså tomt, som det af avisen Politiken stillede spørgsmål: "Hvor kommer al den had fra?" Det er hverken en tænker eller en avis værdig, at stille så retoriske og ubegavede spørgsmål.

Det vi bør diskutere, hvis vi overhovedet skal diskutere noget med udgangspunkt i massemordet, må være dét nøgne idéforladte vesteuropæiske folk, som i dag kun evner at tro på økonomien og al dens væsen. Og deroverfor står vi naturligvis med frygten for de som stadig tror så meget, at de også er rede til at dø for deres tro.

Vi byggede Europa efter 1945 på og med troen på demokratiet; fællesskabet; det humane. Det hele er væk, nu har vi intet vi tør tro på, andet end dét vi ikke bryder os om. Og der er meget vi ikke bryder os om, men over dem alle ligger, at vi ikke bryder os om noget og andre, der truer vores velstand.

Mere demokrati; mere åbenhed lød det fra den norske statsminister efter massemordet - men mere af hvad for noget demokrati? Mere af hvad for nogen åbenhed? Ved vi overhovedet hvad vi taler om, når vi taler om demokrati i dag? Tror vi virkelig at mere demokrati, er lig med mindre overvågning?

Vi har alle sammen aldrig nogensinde været mere overvågede som vi er i dag, hvorfor skulle potentielle politisk motiverede massemordere, ikke være dét?

Gør Slavoj Žižek noget i denne artikel, sætter blot prikken over I'et og ikke som forventet, et punktum, efter debatten siden 22/7.

Hvis ikke det politiske højre og det politiske venstre forstår, at de er hinandens forudsætninger og de har det fælles ansvar for en verden, hvor vi ikke engang evnede at tage vare på vores børn og unges liv og førlighed, er der ingen lære, men kun sorgen og vrøvlet, der vil stå tilbage efter den 22/7 2011.

Jeg skal derfor bede alle tænke over, hvor vi og de ville være i dag, om bomben ikke var sprunget, eller var sprunget uden døde og manden overmandet da han gik i land på øen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det er lidt uhyggeligt.
Leitkultur
Altså en retningsgivende national kultur, her iklædt ordene positiv og emancipatorisk, der skal tjene som forbillede for hvad man kan acceptere her i landet af ”afvigende opførsel” og tilbydes ”de fremmede” som fælles kamp - hvis de vil være her.

Fra artiklen:
”Hvad nu hvis Europa bliver nødt til at acceptere det paradoks, at dets demokratiske åbenhed bygger på eksklusion: Der er »ingen frihed for frihedens fjender«, som Robespierre udtrykte det for længe siden?”

Nogle begrunder den nødvendige modstand og eksklusion med at vi ikke er parate til det multikulturelle, andre at det er helt naturligt iflg. biologien at vi er bange for det fremmede og bekæmper det, og at sådan har det altid været, og atter andre begynder at tale om IQ og forskelle mellem ”racer” – som det blev diskuteret med henvisning til Lone Frank.

Engang imellem føler jeg at jeg lever i et paranoidt samfund, hvor det det drejer sig om er at holde frygten ved lige, og at det er et politisk spil, der drejer sig om hvem der kan opsætte de største skrækscenarier om modparten. Der er mere end tøvende opbakning til Sørine Gotfredsen.

Prøv at læse dette om Leitkultur:
http://i.pol.dk/debat/article1161535.ece

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

"Opgaven er at bevæge sig ud over den rene tolerance over for andre og over i en positiv emancipatorisk Leitkultur, der kan oppebære en autentisk sam- eksistens med opblanding af mange forskellige kulturer"

Mine tanker farer straks til scener fra kultfilmen Bladerunner. Det er vel at gå til ekstremet, hvor sandheden ofte ligger begravet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evan Knudsen

I offer 2 quotes by Jean Baudrillard: Marx is mistaken, argues Baudrillard: “the world is not dialectical, it is sworn to extremes, not to equilibrium, sworn to radical antagonism, not to reconciliation or synthesis. This is also the principle of Evil”

and: "Democracy is the menopause of Western society, the Grand Climacteric of the body social. Fascism is its middle-aged lust."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Jeg vil bestemt anbefale den film. Los Angeles i fremtiden. En by på størrelse med Californien. Et multikulturelt miskmask som er svært at forestille sig. Den amerikanske model er bevaret og ekstrem. Der er ydre fjender. Kolonikrige i rummet. Replikanter(specialiserede menneskekopier) har gjort oprør. Af og til har nogle af disse held til at komme til jorden. Bladerunners er bevæbnet politi med licens til at elliminere disse.

Filmen er vist obligatorisk på arkitektskoler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Godt jeg ikke skal være arkitekt. Sådan en film er ikke noget for mig, ligesom det heller ikke er noget for mig at læse om hjemmerøverier og den slags. Rædselsscenarier må andre hygge sig med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

A fish they called Wanda:
Otto: I studied philosophy"
Wanda:
Apes can study philosophy! They just don´t understand it!"
Zizeks retorik er efter min mening, psykopatisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Grundlæggende siger Zizeck det, som nogle af os har iagttaget ret tidligt i løbet af de ti forbandede år: at det er en strid henover hovedet på minoritets-elementet i befolkningen, jvf. det iagttagelige med befokningen delt næsten lige over mellem regering og opposition, nemlig om mangfoldighedens håndtering.
Jeg mener, at fremkomsten af denne analyse signalerer noget meget glædeligt, som også den bastante afvisning af Godtfredsens artikel i Berlingske fortæller os: at vi er kommet videre! Vi er nu klar til at tage det skridt, hvor vi ikke har den indbyggede afstand, Zizeck så rigtigt identificerer, og som har været et kernepunkt i dansk debat: "eliten påfører underklassen en integrationsopgave, som den selv skulker fra" - chokket over Utøya har simpelthen sprængt en barriere, der mentalt har stået i vejen for mange. Folk er klar til at gøre mangfoldigheden introvert på en anden måde end før 22/7. Erfarer jeg, ihvertfald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

”for at ende med at forsage enhver meningsfuld religiøs oplevelse?” Øh findes der meningsfulde religiøse oplevelser? Flagellation?
Jeg er en stor beundre af Slavoj Žižek – men der er meget nonsens i denne artikel, og også meget klog tale!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Undrer mig, at Slavoj Žižek definerer Breivik som "jødeelskende" udfra at han "ser staten Israel som den første forsvarslinje mod den muslimske ekspansion, og sågar ønsker at se Jerusalems tempel genopført". Logikken for det første punkt svarer til at kalde USA prokommunistisk under Anden Verdenskrig - fælles interesser på et enkelt punkt betyder sjældent venskab på alle punkter. Sidste punkt om templet er også misforstået - genopbygningen er et vigtigt punkt for visse kristne fanatikere, hvor den vil føre til genkomsten af Jesus, som vil blive hyldet af de nysomvendte jøder. Og så kommer AntiKrist, Det Sidste Store Slag, Verdens Ende og alt det der...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo  Larsen

Claus., med saa mange ord er det klart at denne tekst noedvendigvis maa indeholde baade skidt og kanel.

Slavoj Žižek maa laere at begraense sig, hvis ikke hans budkab som i dette skrift skal drukne i ord

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

Bo Larsen - der er bare mange pointer som ridses op og så kommer den næste. Teksten ville egne sig mere til flere artikler.

Når det så er sagt, så er det da en god pointe, at kampen ikke primært står mellem forskellige grænser for, hvad vi skal tolerere fra fremmede.
Den står mellem fortolkningen af om der er kommet en grænseoverskridende essentialistisk muslimsk kultur hertil eller ej. Og her har der slet, slet ikke været mobiliseret et varmt, humoristisk, satirisk, begejstret modstykke. Og ja, der er en evig angst for det politisk ukorrekte.

Et andet problem, som ikke fremhæves er de mange partier, der uden at være højrenationalistiske/højrepopulistiske har nasset på deres succes. Og det er altså en forbrydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Jensen

Slavoj Žižek bliver nemt lang i spyttet og kommer ud ad en tangent. Men som få formår han at "få det hele med" (i det mindste meget med ;-) og synes at ramme lige ned i problemets kerne, som jo er, at vi bliver nødt til at få et fælles nyt udgangspunkt enighederne til trods.

Det synes jeg er spot on, selvom vi naturligvis også bare kan vælge at fortsætte med at stå i hver sin lejr - holde på vores eget og kaste med skyts. De fleste rammer jo alligevel ikke modparten, men i stedet den "fremmede" Anden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Charlotte Jensen siger:

Slavoj Žižek formår som få at “få det hele med”...

Han får jo netop ikke det hele med - eller rettere han udelader bevidst væsentlighederne.

Som det er nu er "tidens fremstormende indvandrerfjendske højrepopulisme" jo "kun" en demokratisk bevægelse, og alle fornemmer at demokratiet står overfor en udfordring i form af en forværing af den økonomiske krise og deraf følgende beskæftigelsesproblemer. Set i det lys kunne højrepopulisterne i parlementerne rundt om i Europa godt tænke sig nogle kamptropper, der kunne kæmpe deres sag ude i gaderne og derfor fremsætter en borgerlig filosof som Slavoj Žižek påstanden:

Anders Breiviks manifest er ikke en enlig galnings rablerier, men et symptom på de indre modsætninger i tidens fremstormende indvandrerfjendske højrepopulisme

Han gør ABB's handling politisk betydningsfuld. Føj.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben Bøgh Sørensen

Bill Atkins

Hvis man gør ABB til en enlig galning og desuden stempler ham som "sindssyg", så stiller du ham netop udenfor "normaliteten" og gør derved personens "sygdom" til problemet. Det egentlige problem ligger selvfølgelig ikke hos manden eller en påstemplet sygdom, men derimod, som Zizek siger, i den europæiske identitets indre modsigelser. Det bliver ikke muligt at lave en genuin selvransagelse, hvis man projicerer problemet fra vores egen socio-kultur og over i en enkelt personificeret sygdom. Zizek gør ikke ABB's handling politisk betydningsfuld i sig selv, men netop som et symptom på "det politiske".

Svaret er åbenlyst ikke højrepopulismens appel til endnu mere fremmedfjendskhed (Le Pen og Sørine Gotfredsen), men heller ikke den liberale multikulturalisme kan i længden levere et svar, fordi den selv er en del af den indre modsigelse. Spørgsmålet bliver derfor om det er muligt at levere et udkast til en universel kamp som rækker udover selve spørgsmålet om tolerancens grader, og i stedet samler kulturer til en sam-eksistens i en bestræbelse på opnåelsen af et nyt universelle. Zizek bruger ikke tid i artiklen på at forklare hvad dette kunne være, men svaret er fra ham plejer at være antikapitalisme, klima og kommunisme. Eller, som jeg påpegede i et tidligere indlæg, det som Alain Badiou kalder "det sande demokrati", nemlig kommunismen.

Sådan mener jeg at vi skal forstå Zizek, og hans analyse af den europæiske identitets indre modsigelse mener jeg rammer ret præcist (uden overhovedet at være udtømmende).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Hartfelt

Jeg kan godt lide Slavoj Žižek's artikler. Jeg er ikke enig i alle hans pointer, men jeg synes han giver stof til eftertanke (også selvom man er uenig med dele af det skrevne).

Alle samfund bliver konstant konfronteret med en varig forandring og bliver det et samfund betragter som sine værdier alt for konkret og fastlåst, bliver dette samfund automatisk ekskluderende overfor alle der ikke kan sætte de rigtige krydser.

Synes det er interessant, at Slavoj Žižek ikke funderer mere over det uhyggelige i at Breivik så åbenlyst har taget den tidligere så typisk venstre-orienterede rebel-romatik til sig. Ligesom Che Guevarra og andre socialistiske oprørere blev set som helte i de venstre-orienterede miljøer er der en reel risiko for at Breivik kan blive set som samme forbillede blot i højre-orienterede miljøer. Det er til at få kvalme af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

John Hartfelt, det er faktisk mere normen end undtagelsen - Che Guevara var trods alt som socialist del af en bevægelse; i en anden debat peger Paul Smith på ligheden med Leon Czolgosz, der myrdede William McKinley; men endnu mere ligner nok den næstkendteste af præsidentmorderne, nemlig John Wilkes Booth, Breivik: Booth havde en syg plan om at hævne borgerkrigen, men også at en sådan hævn ville være basis for en heling af splittelsen mellem Nord og Syd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Esben Bøgh

Det er indlysende at ABB's ugerning set i historisk lys ikke er unik, og masser af 'almindelige' mennesker i krigens skygge har foretaget lignende handlinger. Men gennem henvisning til et manifest at lade ABB's sindsyge handling sætte målet for tidens politiske kontekst i Europa - det er at spænde vognen for hesten - en frit svævende uvidenskabelig samfundsanalyse...

Anders Breiviks manifest er ikke en enlig galnings rablerier, men et symptom på de indre modsætninger i tidens fremstormende indvandrerfjendske højrepopulisme. Bullshit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Jensen

@ Bill Atkins
Tak for din kommentar. Jeg opfatter nu i høj grad at ABB's gerning er et udslag af et menneske som netop har følt sig sat udenfor indflydelse i sit demokratiske samfund. På samme måde som andre ekstremister, der skrider til grufulde voldshandlinger som eneste udvej for at få sit synspunkt luftet. Ikke en undskyldning, men en forklaring. Og grunden til at det nu er bydende nødvendigt at komme op ad skyttegraven, klappe ører og sind ud, og virkelig lytte til, hvad den anden side siger i den virkelighed som er.

Og så må du have mig undskyldt. Mener du virkelig, at han er kapitalist? Det vil jeg nu mene er en voldsom misfortolkning (desuagtet hans politiske karriere i hjemlandet). Jeg opfatter ham ikke som sådan, men måske skulle vi starte med at pille prædikaterne og hermed fordommene af hinanden og se os som de farverige og nuancerede mennesker vi dybest set er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Såvidt jeg har forstået, går Zizek for at være "neo-marxist".
Iøvrigt bør man vel også tænke på, når kulturen er så meningsgenererende, som den er, at den såkaldte kulturkamp jo øjensynligt er en reaktion på den postmodernistiske periode med multikulturel stilblanding.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Charlotte Jensen

Jeg opfatter nu i høj grad at ABB’s gerning er et udslag af et menneske som netop har følt sig sat udenfor indflydelse i sit demokratiske samfund.

ABB har ikke antydningen af grund til at føle sig sat uden for demokratiet...

...med din følgeslutning vil enhver handling falde inden for det normale.

ps. Jeg har ingen mening om at manden skulle være kapitalist - har jeg skrevet det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Bill Atkins, det er faktisk snarere sådan, at man med din forklaring kan fratage alle ansvar for deres egne forbrydelser. Er det så svært at acceptere, at Breivik var radikaliseret i svær grad og havde en opfattelse af samfundet, som formodentlig var bibragt ham gennem kilder, som vi finder aldeles utroværdige, men som for ham fremstod som logiske og i tråd med hans egen opfattelse af tingenes tilstand, ikke mindst sikkert fra tidens petit-journalistik, der blæser æbleskud og rudeknusning op til terroranslag. At folk forvirres og misinformeres, gør dem ikke sindssyge. Personligt vil jeg mene, at alle er bedst tjent med, at Breivik erklæres strafegnet og får en helt almindelig maksimumstraf som den massemorder, han er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Jensen

@ Bill Atkins.
Du skriver: ”ABB har ikke antydningen af grund til at føle sig sat uden for demokratiet…”
Det synes jeg er en påstand, som du gerne med underbygge. Han kan da netop føle sig sat udenfor indflydelse med de yderligtgående rabiate holdninger han har. Han havde da f.eks. ikke noget parti at stemme på!

Og så har Peter Hansen jo så udmærket formuleret, hvorfor mennesker med rabiate og yderligtgående holdninger føler sig nødsaget til at skride til voldshandlinger. Jeg mener det er derfor, at vi skal lytte til hinanden og inddrage alle i debatten. En følelse og en holdning er, uanset hvor radikal den måtte være, reel for den som føler den.

Og nej, jeg mener ikke, at ABB’s grusomme terrorgerning falder indenfor det normale. Det mener jeg heller ikke at have givet udtryk for. Jeg synes det er ond og grum terror af værste skuffe! Men jeg mener, at vi kan ændre disse desperate handlingerved at arbejde på at fjerne de grunde, som gør, at han skrider til handlingen, men det gør ham ikke til sindssyg. Den egyptiske grønthandler der satte ild til sig selv - og dermed var den direkte årsag til oprøret - var heller ikke sindsyg. Han var desperat over regimet behandling!

Du skriver: "Ps. Jeg har ingen mening om at manden skulle være kapitalist – har jeg skrevet det?"
Du har skrevet følgende:

Kl. 08:14.
…sovses af Slavoj Žižek ind i en akademisk blodbudding komponeret af et imponerende antal løsrevne kampfilosofiske betragtninger garneret med udsagnet ‘vi må bruge ABB rigtigt’ - underforstået forhindre kapitalismekritik for enhver pris.
…Den dybt borgerlig Slavoj Žižek…

Kl. 22:37
..og derfor fremsætter en borgerlig filosof som Slavoj Žižek påstanden:

Mange hilsner
Charlotte

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Keller

@Charlotte Jensen

"Men jeg mener, at vi kan ændre disse desperate handlingerved at arbejde på at fjerne de grunde, som gør, at han skrider til handlingen, ..."

Hvilke grunde forestiller du dig, vi skal fjerne, således at andre ikke skrider til lignende handlinger? Hvordan skal vi ændre vores samfund for at tilpasse os massemorderens desperate og ekstremistiske holdninger? Jeg foretrak nu hellere at 'vi' lod være med (ganske vist endnu for det meste indirekte) at anspore til sådanne handlinger fra politisk hold og i stedet fokuserede på at løse de store socialøkonomisk forårsagede problemer vi har i vores samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

@Bill Atkins:

"Han gør ABB’s handling politisk betydningsfuld"

Ja. Og den er vel politisk betydningsfuld. Den har politiske konsekvenser som accellererer. Denne artikel og kommentarerne er blandt beviserne. Præcis som 9/11 havde politiske konsekvenser.

Man kunne den anden dag læse, at ABB var meget nysgerrig mht. hvilken effekt hans handlinger havde haft.

Som jeg skrev i en anden tråd, så virker det som om han udfører et sociologisk eksperiment. Et eksperiment der går ud på, at hvis man roder lidt i myretuen her og lidt mere der, så gør myrerne sådan eller sådan. Måske...Det er jo teori. Beviset ligger i at udføre eksperimentet. Koldt og kynisk som Mengele og andre.

Nu afventer forskerenså resultatet.

Og der er et resultat. Hans handling har haft konsekvenser. Han har ændret verdens gang. Måske i retning af det han ønsker. Måske ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Hvad ønsker han. Er han den han giver sig ud for at være: Højreekstremist.

Hvis han ville skade højrefløjen, skulle han med dobbelt udspekulerethed netop gøre hvad han gjorde. Sku' han ikke?

Det er sgu nok for spekulativt, at gøre sig selv til Marinus van der Lubbe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Peter Hansen fremhæver:
tidens petit-journalistik, der blæser æbleskud og rudeknusning op til terroranslag.

Og jeg kan forsætte: Tidens petit-journalistik og -filosofi, der blæser en enkelt mands sindssyge handling op til et spørgsmål om højreradikale kamporganisationer, samt forsøg på at skruer trusselsbilledet op i en tilstand hvor den slags handlinger er forventelige. Der blæses ihærdigt til en ganske lille glød...og læg vel mærke til hvem det er der blæser. Det er ikke en flok jeg ønsker skal sætte den politiske dagsorden.

@Charlotte fremhæver:
ABB har ikke antydningen af grund til at føle sig sat uden for demokratiet...

Hans manifest er jo en del af den daglige retorik i folkeforsamlinger og højrepopulismen stormer frem ikke mindst i Norge. ... men læg vel mærke til at det er populismen.

underforstået forhindre kapitalismekritik for enhver pris.

Det er min opfattelse at petit-journalister og petit-filosoffer i høj grad indordner sig magthavernes interesser, da det giver dem talerum...

@Torben Skov
Det der gjorde 11. september til en politisk handling var, at der angiveligt var et terror-netværk. Det er denne legitimitet højreretorikerne forsøger at fæstne til ABB’s handling.

som Per Møller skriver:

Hvorfor kommer der ikke en velunderbygget, dialektisk-materialistisk analyse, som kan sætte højrefløjen i perspektiv i forhold til nationale/europæiske/globale interesser?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Bil Atikins, du vil udskifte en i dine øjne konspiratorisk tænkning med en endnu mere spekulativ konspiratorisk tænkning? Jeg læser dig tit med fornøjelse,men jo må indrømme, at den forbende marxistiske ortodoksi hænger mig ud af halsen, for den er som alt andet et barn af sin tid. Jeg tror, at Marx var den sidste, der ville hævde at have profetiske evner. Al determinisme er redukitonisme, om den er biologisk, sociologisk, økonomisk eller på anden vis hammer-og-søm-logik. Offensive, uideologiske, inkluderende og tryghedsskabende løsninger er sagen. Charlotte Jensen er inde på det: vi skal give plads til dem, der bliver racister, så de ikke bliver det. Det kræver, at vi garanterer dem den anerkendelse i samfundet, som er menneskets udviklede svar på bikuben.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Zizek tager et vigtigt første skridt, der måske kan dreje debatten væk fra den proxy, indvandringen er.
Det handler om synes på mennesket, formodentlig mest baseret på forestillinger og erfaringer. Det er det, vi skal tale om i den offentlige debat, vi skal omfavne den forskel, der er så åbenbar mellem danskere indbyrdes - og få et ædrueligt blik på hinanden, udenom den administrative håndtering.
Vi tager et pres på folk i samfundet for givet, og ingen gør noget for at lette det. Det er dér, det starter - fordomsfrit, personligt uden at skyde skylden på nogen. Uden sanktioner for at stå ved den, man er. Så kan vi komme videre. Et eksempel: der er sikkert nogen i dette land, der ikke har noget ønske om at arbejde. I stedet for at moralisere, må vi da finde ud af hvorfor! Hvad vil de i stedet? Hvad er det for erfaringer eller rygter, der dikterer den opfattelse? Vi finder aldrig ud af det, før vi dropper den hierarkiske forståelse af samtundet, der er i bund og grund anti-demokratisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Peter Hansen
Jeg kan sagtens forstå at når det går fremad i verden så er der plads - og der skal være plads - til at slippe ideologierne og eksperimentere... men Marx er nu ganske god når kapitalismen løber ind i en af de evigt tilbagevende kriser, som er så vigtige for kapitalismens akkumuleringshastighed - tror du ikke det hænge mig ud af halsen altid at tænke hvad siger Karl? Jeg vil da også gerne kunne slynge om mig med navne på glade semikulturmarxister og andre halvstuderede røvere...

Lige med hensyn til ABB og spørgsmålet om han er et symptom i tiden, eller om han gøres til et symbol i tiden - så er det nærmest ud fra en historisk vurdering, at jeg finder at hans timing er lidt for tidlig i forhold til det stade i kapitalismens krise befinder sig i, og derfor er han efter min vurdering, kun politisk interessant hvis højreretorikerne får lov at gøre ham til et symbol – hvilket de så ihærdigt forsøger. ABB er jo skræmmende hvis det lykkes.

Og med hensyn Zizek og hans udlægning af sameksistensproblemet så er det kun teoretisk at problemet findes. Problemet består i at nogle højreretoriker ser deres billet til magten i sameksistensproblemet og de skræmmebilleder de kan fremmane. Det virkelige problem i morgen er eksistensproblemerne, som drejer sig om arbejde og en værdig fremtid. Senere kan det være at sameksistensproblemet bliver reelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben Bøgh Sørensen

Bill Atkins

Du må også vide at Karl Marx tog ideologiproblematikken meget alvorligt. Ideologi er ikke kun afspejling, falsk bevidsthed eller fremmedgørelse, men samtidig realitets- og dermed socialitets- konstituerende. At kunne udøve kritik af ideologien vil blot sige at afsløre ideologi som ideologi. Det betyder derfor ikke at der herunder (ideologien) nødvendigvis (men selvfølgelig muligvis) findes et virkelighedsniveau af højere determinationsgrad. Økonomien er kun determinerende i sidste instans.

Derfor er Zizeks fokus på ideologi, og bevidste fravælgelse af enhver økonomisk analyse, produktiv, og marxistisk (med en masse Lacan inde over). Jeg mener ikke at enhver marxistisk analyse nødvendigvis behøver at ende i økonomien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe  Brogård

Breivik ser ud til at have vundet.

Hvilke reelle problemer har vi? Klimaforandringer, økonomisk katastrofekurs forud for udløbet af de fossile brændsler og finanskapitalens chokkur mod EU og USA og politiske kræfter, som er villige til at sætte landenes interne sikkerhed over styr.

Hvad diskuterer vi? Breiviks dagsorden om såkaldt multikultur og syndebukke for dens angiveligt nye opståen.

Det forekommer mig at være dumt. Kunne vi måske prøve at starte på en frisk? Hvad vil Europa gerne have? Nå ja, Zizeks spørgsmål er lige så umuligt at indramme som det spørgsmål, han refererer til :-) Sorry, piger.

Men er tryghed og sikkerhed og et stabilt udkomme ikke en ramme, som alle kan sigte efter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Bjerke

Breivik er en galning og hans massakre ikke udtryk for en politisk strømning. Han er hadefuld, paranoid, psykopatisk og sygeligt selvoptaget. Hans absurde krav om at han og hans advokat skal bære uniform i retten, samt at Breivik skal overtage militæret taler for sig selv. Han omtaler "kristen-konservatisme" men ved formentlig ikke hvad de begreber dækker over.

Derfor er analysen i artiklen forfejlet. Anders Breivik var og er isoleret fra det samfund som han tror han kan frelse. Hans morderiske fremfærd er fremkaldt af indre dæmoner og et indbildt internet baseret fællesskab. Han skal forståes udfra psykiatrisk-pasykolgiske begreber ikke politisk-sociologiske. De national-konservative vil ikke slåes i hartkorn med denne psykopat. Det er jo forståeligt nok. Her i Norge hvor jeg bor er det netop humanisme og mangfold, som er styrket i vores fælles sorg. Politisk har Breivik opnået det modsatte af det han ville, og stik imod hans syge "militære" målsætning lever Jens Stoltenberg og Gro Harlem Brundtland stadig. Deres ideer styrkes netop nu her i landet. Det glæder mig så inderligt. Breivik er paranoid, det skal vi andre så prøve ikke at være. Han er ikke del af en større sammensværgelse eller politisk bevægelse.

anbefalede denne kommentar

Sider