Kommentar

Skal vi ikke snart komme videre?

10 procent af de børn, der fødes i Danmark kommer til verden via kunstig befrugtning og de er præcis lige så sunde som alle andre børn så skal vi ikke lægge fordommene fra os?
12. august 2011

Kære Ester Larsen

Hvad skulle det nu til for? I din kronik Information 4. august 2011 med overskriften »Født som reservedelslager til syge søskende« stiller du spørgsmålet »Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning?«, hvorefter du repeterer dine egne overvejelser og beslutninger fra dengang, du var Sundhedsminister og det er nu 18 år siden.

Det er meget trist, at du stadig anvender et sprog, der kun kan tjene til at skabe utryghed omkring assisteret reproduktion samt mistænkeliggørelse af de sundhedsprofessionelle, der arbejder inden for området. Du er derfor med til at skabe en helt unødvendig frygt og bekymring hos vores patienter, og du foranlediger en generel mistro til det, vi laver hos resten af befolkningen.

Du bruger negative formuleringer som f.eks. »dybt uetisk«, »anledning til megen bekymring«, »etisk dilemma«, »reservedelslager« og »den skepsis har jeg endnu ikke overvundet«. Den sidste frase handler om brugen af mikroinsemination, som vi startede med i 1995 jeg vil gerne gøre dig opmærksom på, at det nu er 16 år siden og du har altså haft rigtig mange år til at læse de mange undersøgelser vi har lavet også om børnenes sundhed som heldigvis samstemmende viser, at der ikke er grund til bekymring.

Lige så sunde børn

Du skriver også, at mikroinsemination rummer mulighed for videreførelse af mandlig infertilitet og en risiko for handicappede børn. Det sidste kan jeg afvise, og det første er stadig en mulighed hos enkelte par præcis som børn undfanget hjemme under dynen kan risikere at få videreført de genetiske anlæg for f.eks. brystkræft (omkring én ud af hundrede kvinder får genetisk betinget brystkræft) og cystisk fibrose (1 ud af hver 40 af os har den genetiske mutation for cystisk fibrose) men derfor skal vi vel stadig få børn?

Robert Edwards, som opfandt IVF teknikken for mere end 30 år siden, fik sidste år tildelt Nobel prisen for sit arbejde. Det skete bl.a. med følgende motivation fra Nobel komiteen: »Der er i dag født omkring 4.000.000 børn efter IVF. IVF er en sikker og effektiv behandling, som er klart reguleret af etiske retningslinjer. Studier med langtidsopfølgning har vist, at IVF børn er lige så sunde som andre børn. Endvidere har mange IVF børn født i 1980'erne nu deres egne børn undfanget uden brug af IVF«.

Jeg synes, du skylder dig selv, alle patienterne, som du gør bekymret, samt alle os andre at sætte dig ind i fakta anno 2011. Som næstformand i Etisk Råd har du i særdeleshed et ansvar for, at dine synspunkter tager afsæt ikke kun i egen fordybelse, men også i en forståelse af den virkelige verden. At du tidligere har været sundhedsminister fritager dig ikke fra at følge med, hvis du ønsker at deltage i den fortsatte debat.

Du nævner også dit møde med en patient, hvis behandling ikke havde givet hende det stærkt ønskede barn. Det er altid ulykkeligt det ved vi bedre end nogen. Men husk alternativet. Uden assisteret reproduktion ville alle barnløse skulle leve med dette afsavn. Med assisteret reproduktion har vi 60-70 procent 'helbredelse'. Det finder du ikke mange andre steder i sundhedsvæsnet. Og ingen steder fraråder man behandling, fordi der er en risiko for, at den ikke virker.

Vi er et foregangsland

Fertilitetsbehandlerne i Danmark har gennem årene lavet megen forskning og mange detaljerede registreringer af al behandling med assisteret reproduktion, der udføres i Danmark både offentligt og privat til glæde og gavn for både os selv, politikerne, de danske myndigheder og ikke mindst patienterne.

Vi har i årevis haft et tæt og tillidsfuldt sammen med forskellige myndigheder netop for at sikre det bedste regelsæt og sikreste rammer omkring behandling af vores patienter. Alt dette har også betydet, at Danmark på mange måder har været et foregangsland i Europa hvad angår sikkerhed og kvalitet ved assisteret reproduktion.

Kære Ester Larsen,

Børn født efter assisteret befrugtning udgør nu knap 10 pct. af alle børn, der fødes i Danmark. Er det ikke på tide, at vi forlader den gamle retorik og kommer lidt videre? At vi anerkender assisteret reproduktion som en effektiv og sikker behandlingsform, og at vi sammen stræber efter at skabe gode og trygge rammer for behandling af denne gruppe patienter og glædes over de mange nye medborgere der er resultatet?

Søren Ziebe er klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

For 30 år siden, var det et stort tabu at have adopterede børn. Mange vidste det ikke. Og de fandt måske først ud af det, den dag de ved et tilfælde så på deres fødselsattest.

Kunstig befrugtning og anden hjælp skulle helst ikke være det samme dilemma for forældrene; skal vi fortælle det eller ej. Så der er i meget høj grad brug for at vi lægger fordommene fra os, som Søren Ziebe skriver.

Jeg stiller jo nok op til øretæver, når jeg spørger, hvad der er, der er så specielt ulykkeligt ved ikke at kunne få børn ?

Er man virkelig patient, og skal kunne behandles, fordi der er noget her i livet, som man ikke kan opnå ?

Anne Marie Pedersen

Så kan vi også spørge "skal vi virkelig leve længere end naturligt?"

Og er det ikke bedre, at kvinder bliver gravide med en eller anden tilfældig, hvis de er lesbiske eller hvis deres mand ikke kan gøre dem gravide.

At der så er en masse forventninger til det lykkelige liv med 3 børn, villa, 2 biler, sommerhus, kaniner og hunde osv. er en anden sag.

Jette Abildgaard

Per Jongberg,

du spoerger om man skal kunne behandles, fordi der er noget i livet man ellers ikke vil kunne opnaa...

Jeg er mor til en ung kvinde, som er gift med en anden kvinde.....de er nu moedre til 2 vidunderlige drenge takket vaere denne mulighed...

Jeg er klar over, at man kan vaere for eller imod samme sex forhold, men hvad dit spoergsmaal angaar....mine piger har jo ikke paa noget tidspunkt haevdet at traenge til nogen form for behandling....de fik blot hjaelp til at faa to dybtfoelte oensker opfyldt....

Jeg ville vaere uendeligt ked af det for dem, om de ikke havde haft denne mulighed....og de to smaa guldklump-drenge...hvor ville de da have vaeret!?

Hvad jeg vil sige med alt dette er, at jeg tror det er vigtigt at se alle de valg vi har i dag fra flere perspektiver...eller??

Jeg er f.eks. - umiddelbart imod abort, fordi jeg mener, at hvis man ikke er ansvarlig nok til at taenke sig om naar man har sex, da burde man principielt ikke have retten til abort, men staa til ansvar for sine egne handlinger, men .....der kan vaere situtioner, hvor en abort altid vil vaere den bedste loesning, ikke!?

Boer vi ikke blot vaere glade for at vi i dag har nogle valg og muligheder, som man ikke foer havde??

Udviklingen stopper ikke....vi har selv mulighen for at foelge de ting som passer til os og, vaelge de ting fra, som ikke passer til os, men maaske passer perfekt til naboen, ikke!?

eno Rasmussen

ja men er det noget som staten skal betale for ?
personligt mener jeg at ivf er en fin ting men at det er noget som man må punge ud til selv.
Det er ikke en menneske ret at få børn....

Søren Kristensen

Hvis folk ikke kan få børn på den naturlige måde er det udmærket hvis de kan købe sig til en dyr behandling, for så er man i det mindste sikker på at de er i stand til at tjene penge.

Henrik Brøndum

Man kan da ikke bruge begrebet menneskeret i diskussion af om noget boer vaere en udgift for det offentlige?

Er det en menneskeret at koere paa motorvej?

Der er mange gode grunde til at behandling mod barnloeshed boer betales af det offentlige.

1 De saedvanlige krav til et velfungerende marked kan ikke opfyldes. Koeberne vil have svaert ved at orientere sig i kvalitet og pris hos forskellige udbydere.

2 Der betales store tilskud til dem der faar boern ad naturlig vej. Gratis foedselshjaelp, barselsorlov, sundhedsplejerske, boernepenge, billlige institutioner, gratis uddannelse, gratis tandpleje. Hvis det er en privat sag at faa boern maa disse vel bortfalde?

3 Vi foeler det naturligt at have samfundet involveret i at tage ansvar for hinanden paa forskellige stadier i livet. Udover at samfundet ogsaa passer paa boernene, forventer vi at den unge mand springer soldat, den unge kvinde foeder og ammer, og de gamle passer vi naar de bliver syge og fattige.

4 Der er masser af andre problemer ved vores kroppe som vi synes det er naturligt at det offentlige hjaelper med. Er du ordblind faar du saerlig undervisning, er du spastikker faar du fysioterapi, er du naersynet med stor forskel mellem oejnene (som jeg) faar du hjaelp til briller eller kontaktlinser.

5 Endelig er det jo ikke kun her paa Informations debatsider at os 50+ gnavpotter er lidt i overtal.

Danmark ligger ikke helt ringe i sin reproduktionsrate - det er langt vaerre i Sydeuropa - men det vrimler ikke med ungdom til at made og skifte ble paa vores snart ganske voldsomt stigende antal oldinge.

Vi skal udnytte alle samfundet ressourcer - ogsaa de skoenne elskende par der har brug for lidt af Soeren Ziebe og co. fascinerende teknik.

Jette Abildgaard

eno Rasmussen og andre,

Betaling ja...o)

Blot lige for at faa det helt paa det rene.....mine to piger har betalt hver en krone det kostede dem at faa deres to smaa guldklumper!!!

Saa vidt jeg ved, har de aldrig stillet spoergsmaal ved at de skulle betale for det...om det saa er korrekt...hm..jeg ved det ikke. Der er mange ting baade for og imod i den diskussion....jeg tror ikke jeg ville taenke ret meget over det, hvis jeg boede i landet og betalte skat....under alle omstaendigheder ville jeg hellere betale til saadanne ting, end for Danmarks krigsliderlighed, men det er en helt anden diskussion....eller er det?

Hvor mange boern er draebt af danske soldater og, hvad kostede det de Danske skatteydere??

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er helt enig med Søren Ziebe.

@Jette Abildgaard.
Jeg mener at lesbiske par selv skal betale rent principielt, men grunden til dette er, at det at være homoseksuel efter min mening ikke er en sygdom. Man kan så argumentere, at lige nu hvor vi ikke kan reproducere os selv (fødselsrate < cirka 2,2), så burde lesbiske også have alt betalt på lige fod med heteroseksuelle par.

@eno Rasmussen
Nej, men det er en rigtig god ide for os som samfund at vi ikke går neden om og hjem.. og det gør vi hvis vi ikke føder nok børn.

// Jesper

Jette Abildgaard

Jesper Frimann,

Som du kan laese i det jeg skrev, saa vil du vide, at jeg ikke specielt siger at de ikke selv boer betale, blot at man maaske boer tage op til overvejelse om det f.eks. er bedre at bruge pengene paa at betale for at slaa uskyldige boern ihjel i andre lande (kun et eksempel...kunne vaere hvad som helst andet, men alligevel naerliggende at bruge i et land, der skyder om sig med krudt og kanoner i alle retninger - uden et oejebliks skelen til pengekassen) end at hjaelpe de kvinder i vort land, som braendende oensker sig boern, men som ikke har muligheden uden lige netop denne hjaelp!?

Jeg tror faktisk man skal staa i situationen for virkelig at kunne tage stilling til dette spoergsmaal! Jeg brugte blot mine piger som et eksempel fordi jeg kender dem og, ikke kender barnloese heterosexuelle par i landet!!

Jette Abildgaard

Ok Jesper

der kan du bare selv se hvor meget jeg ved om hvem der faar og hvem der ikke goer o)....en af grundene til min u-lyst til at tage stilling til om jeg er for eller imod.....er nok lidt for og lidt imod...alt afhaengigt af situationen...det er vel i princippet ligegyldigt, om man er gift/bor sammen med en kvinde eller en mand, hvis man oensker sig et barn, ikke!?

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne Marie Pedersen.

Min kone og jeg har så selv været igennem hele IVF møllen, og vi har ikke selv betalt for andet end medicin. (hvilket så også er en sjat) Jeg ved godt at DF har fået det ændret til selvbetaling, men lad os nu se om det ikke er en af de ting der bliver rullet tilbage efter valget.

@Jette Abildgaard.

Det er er forskel. To homoseksuelle mænd kan jo f.eks. ikke få børn, de skal bruge en rugemor. Og det er et felt som vi ikke har debatteret meget i Danmark. To homoseksuelle kvinder kan heller ikke få børn uden hjælp, de kan dog 'nøjes' med en sæddoner. Hvis det ikke virker pga medicinske problemer så er de, efter min mening ligestillet med andre par.
Igen set fra min stol skal man gøre så lidt forskel som mulig.

MHT hvad vi så skal bruge pengene i statskassen på.. så er du og jeg nok enige langt hen af vejen.

// Jesper