Sundhed på mit sprog

Det kræver et stærkt helbred at blive integreret og at lære sprog, så regeringen kunne med fordel afsætte penge til at lave patientinformation og søsætte kampagner på fremmedsprog
25. august 2011

Siritut er gravid, har kronisk leverbetændelse og er lige kommet til Danmark som flygtning fra et asiatisk land. Tolken kan ikke nå at komme til konsultationen i dag, han er den eneste tolk på Sirituts sprog i regionen, og han skal køre 180 km fra sin bolig. Gode råd er dyre eller er de?

Vi slår op på en dansk hjemmeside med fremmedsproget patientinformationsmateriale. Her finder vi en lille tegneserie med en enkel tekst, der fortæller, hvad der skal ske, og at barnet skal vaccineres, når det er blevet født. Siritut lyser op bare ved at se sit eget sprog og kan ved næste besøg på sygehuset gennem tolken fortælle, at hun var glad for pjecen, og at hun har forstået det hele. Det gav hende tillid til sygehuset og til, at hendes nyfødte barn ikke ville blive smittet med leverbetændelse.

Radikale Venstre og Socialdemokraterne vil have sundhedskampagner på fremmedsprog, men det har Venstre og Dansk Folkeparti afvist.

Uskrevne regler

Der har altid været en afgrundsdyb forskel i adgang til forebyggelse, behandling og efterbehandling mellem de svageste samfundsgrupper og resten af befolkningen, og her er etniske minoriteter (flygtninge/indvandrere) i særklasse bagud. Det skyldes, at de ud over at føle sig som uindbudte gæster har flere sprog at slås med og samtidig skal gætte sig til de uskrevne regler.

Hvis man aldrig har gået i skole og kommer fra et område af verden, hvor egenomsorg og forebyggelse ikke er en del af barnelærdommen, har man ikke forudsætninger for at forstå de danske sundhedskampagner. Derfor er der brug for særlig information og særligt tilpassede kampagner på fremmedsprog.

Det bemærkede vi med det samme, da vi etablerede Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitets- hospital for tre år siden. På baggrund af erfaringer fra klinikken og interview med patienter, tolke og borgere i kulturforeninger oprettede vi i 2009 hjemmesiden sundhed på mit sprog med patientinformationsmateriale på fremmedsprog og særligt materiale rettet mod praktiserende læger og socialrådgivere.

Her er der forskellige typer materiale lige fra film, lydfiler, tegneserier til pjecer og links. Hjemmesiden er støttet af Helsefonden, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark og Odense Universitetshospital.

Folkemøde i Vollsmose

Under H1N1-epidemien blev vi opmærksomme på, at der var mange af patienterne på Indvandrermedicinsk klinik, der enten ikke vidste noget om epidemien eller havde decideret forkert viden. Der fandtes ingen kampagner om H1N1 på fremmedsprog, og vi arrangerede derfor et folkemøde i Vollsmose- området.

Til vores overraskelse var der mange fejlagtige forestillinger om, hvad årsagen til sygdommen var. Nogle troede f.eks., at der var tale om grisevirus, som blev påført mennesker med vilje, og at den spredte sig så hurtigt som led i en amerikansk strategi. Der var en opfattelse af, at flygtninge/indvandrere med vilje ikke blev tilbudt vaccination.

Oplysningerne kom fra arabiske hjemmesider, som beboerne tyede til, fordi der ikke var danske kilder på deres eget sprog. Vi foretog efterfølgende gruppeinterview om bl.a. HPV-vaccinen til piger, og det viste, at forældre med anden etnisk baggrund meget gerne ville have informationen fra danske kilder, men at de danske tv-programmer, de mest så (f.eks. Go' aften Danmark og TV-Avisen) aldrig indeholdt den type sundhedsundervisning, de efterlyste.

Som fremmedsproget var man henvist til at se 20-30 år gamle amerikanske og engelske sundhedsudsendelser via de arabisk-sprogede kanaler. Der var altså næppe tale om den mest aktuelle viden om sundhed og kampagner.

Stort behov

Vi ved nu takket være Indvandrermedicinsk kliniks undersøgelser, at der blandt etniske minoriteter er stort behov og motivation for at bruge danskproducerede sundhedskampagner på fremmedsprog tilpasset faktiske behov. Det er også Indvandrermedicinsk kliniks erfaring, at praktiserende læger, sygeplejersker og sygehusafdelinger har hårdt brug for relevant og tilpasset patientinformationsmateriale på fremmedsprog f.eks. om sukkersyge, rejseforebyggelse, operation og rygning.

Det er f.eks. en enorm belastning for sundhedsvæsenet, når der kommer flygtninge fra nye områder af verden f.eks. Myanmar som taler sprog, vi ikke i Danmark har erfarne tolke i. Her ville fremmedsprogede informationsmaterialer være en stor hjælp.

Vi vil foreslå regeringen at tage udgangspunkt i patienters og de professionelles behov. På sundhedpaamitsprog.dk kan man se, hvad der er behov for. Og så bør man i øvrigt holde integration og sprogundervisning ude af sundhedsvæsenet. Det kræver et stærkt helbred at blive integreret og at lære sprog, så lad os styrke det først.

Morten Sodemann er professor og overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ellen Chakir

Nej, hvor ville jeg gerne have kendt til sundhedpaamitsprog.dk, da jeg arbejdede som daginstitutionsleder tæt på Tingbjerg. Det er et fantastisk godt initiativ.
Nu er jeg selv flyttet udenlands, og er dybt afhængig af min mand som tolk. Det er ikke os alle, som er superhurtige til at lære et helt nyt sprog og et helt nyt alfabet Viktor Henningsen.
Jeg gik ned med arbejdsrelateret stress for 3 år siden, og er først ved at komme mig nu. Men hukommelse og indlæringsevne har taget varigt skade.
Jeg tænker, at det må være langt værre for flygtninge, som har oplevet krig, tortur, voldtægter, mord osv.
Så giv dem en chance Viktor og tænk på, at dansk bliver opfattet, som kaudervælsk i hele resten af verden. Det er ikke et nemt sprog at lære.
Det er min erfaring, at folk gør, hvad de kan for at lære dansk, men at det jo også kræver at der er nogen at tale sproget med. Hvornår har du sidst inviteret en indvandrer ind i dit hjem? Hvor stor en del af din vennekreds er indvandrere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mathilde Ravn

Jeg er sygeplejerske og flere gange i løbet af min sidste praktik havde jeg patienter der ikke forstod hvilke undersøgelser de skulle igennem og hvorfor, fordi de ikke kunne dansk. Som regel skulle vi vente mindst 3 timer på tolke (hvor patienterne altså heller ikke forstår hvorfor de skal vente så længe). Simple brochurer på flere sprog ville have gjort underværker. Selv hvis man taler det samme sprog kan det være svært at forstå hvad en blodprop i hjernen eller betændelse i ribbene er - prøv så på et fremmedsprog :)

anbefalede denne kommentar