Kommentar

Den værdifulde satspulje

Målbare resultater bør ikke være eneste succeskriterium for projekter under satspuljen. Har man øje for andre kriterier, vil man se, at satspuljen har betydet meget for udviklingen af gode og værdifulde sociale aktiviteter
Debat
3. august 2011

I serien 'Social politik?' skriver Information den 28. juli om satspuljeprojekter under overskriften »Socialprojekter vælges i blinde«. Den vinkling, artiklen lægger sig fast på, ærgrer mig og kalder på modsigelse og debat.

Den indledende, morsomme historie slår tonen an, og så går det derudaf med udfald på de mange projekter, som satspuljen har finansieret gennem årene. Lige med undtagelse af netop de projekter, som de interviewede selv har været involveret i.

Det, jeg vil kalde rigtige sociale projekter, rettet mod de svageste socialt udsatte og udført i det sociale felt, har ingen af de interviewede tilsyneladende blik for, men til gengæld en gedigen hån tilovers for.

Det er først og fremmest den videnskabelige dokumentation, man er ude efter. Det eneste rigtige synes at være den reduktionistisk forskning, der kan vise, om der er målbare resultater af indsatsen. Det er også et vigtigt element til forståelse af verden, men ikke det eneste. Vi har andre gode videnskabelige metoder til at forstå verden. I socialforskningen benytter man sig af både antropologiske og sociologiske forskningsmetoder og får med dem en god viden om et projekts kvalitet. Måske skulle psykiatrien og andet medicinsk arbejde også lære at bruge disse metoder.

I artiklen i Information gør man meget ud af at beskrive et projekt i psykiatrien, som har arbejdet med at nedbringe brugen af tvang. Man får det indtryk, at fordi satspuljen har finansieret projektet, og det har været en målbar succes, er det en skandale, at det ikke føres videre.

Er det satspuljens skyld, spørger jeg. Har vores sundhedsvæsen ikke råd til og ansvar for at sikre videreførelse af det, som satspuljen vovede at bruge risikovillig kapital på at sætte i gang? Det som sundhedsvæsnet ikke selv turde søsætte?

Kvindely

Jeg har selv fået finansieret sociale projekter over satspuljen, og jeg har set mange andre projekter på det sociale område, som jeg vil vurdere som succesprojekter. Et af dem, Kvindely hed det oprindeligt, var jeg med til at starte. Initiativtageren var en ildsjæl, en yngre kvinde, der havde været frivillig i Reden. Hun så, at der var nogle af de kvinder, der benyttede Reden, som ikke havde nok i en samtale og en overnatning, men hvor muligheden for egentlig behandling i en narkobehandlingsinstitution ikke var en realistisk mulighed her og nu.

Kvindely blev skabt til at give et pusterum til kvinder, der tjente penge ved prostitution, var stofmisbrugere og hjemløse og samtidig ramt af en krise f.eks. som følge af vold, en ulykkelig begivenhed i familien eller en akut sygdom. Pusterummet bestod i et op til to uger varende ophold på et sted, hvor kvinderne kunne være fri for krav og belastninger, blive hjulpet med at få styr på deres sorg, fortvivlelse og mest akutte sociale og helbredsmæssige problemer.

Lige meget hvor megen respekt man kan have for en forskning, der er resultatorienteret og kræver en kontrolgruppe, er det efter min opfattelse umuligt og meningsløst at gennemføre en sådan forskning på et projekt som Kvindely. Og det har ikke noget som helst at gøre med, om det er etisk forkert, som det ironiserende beskrives i Informations artikel. Derimod var det muligt at udføre god antropologisk forskning på projektet og dermed på et veldokumenteret grundlag fortsætte projektet, finansieret gennem almindelige offentlige midler.

Stor betydning

Jeg mener, det er et problem, når psykiatrien, der jo er en del af vores offentlige sundhedsvæsen, i så høj grad, som det er tilfældet, skal have sine aktiviteter finansieret fra satspuljen. Men når der i sundhedsvæsnet igangsættes sociale projekter, der skal hjælpes i gang, fordi de bevæger sig ud i uprøvede områder, er det da fair nok, at satspuljen kan hjælpe med. Men når man så kun viser nedladenhed over for sociale projekter i det sociale felt, som når ud til socialt udsatte, fordi man ikke benytter sig af sundhedsvæsenets forskningsmetoder, kan i hvert fald jeg kun harmes.

Satspuljen har betydet meget, ganske forfærdelig meget for udviklingen af gode og værdifulde sociale aktiviteter og har været et særdeles vigtigt redskab i det praktiske sociale arbejde og dermed også medvirkende til at udvikle socialpolitikken.

Det kan godt være, at man i kommunerne og regionerne ikke altid kan have helt styr på hvilke indsatser, der sættes i gang, og at den mere langsigtede prioritering bliver forstyrret. Men er det ikke det der netop karakteriserer et dynamisk demokrati?

Derimod er det nødvendigt at kritisere måden, satspuljen bliver finansieret på. Puljen er nødvendig, men pengene bør hentes et andet sted end fra en stadig udhuling af overførselsindkomsterne.

 

Preben Brandt er dr.med., formand for projekt UDENFOR' og formand 'Udsatterådet i Københavns kommune'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her