Engelsk på alle universiteter

Hvis vi vil leve af viden i fremtiden, så er vi nødt til at gøre op med den provinsielle organisationskultur på de danske universiteter
De danske universiteter bør overgå til engelsk som forretningssprog.

De danske universiteter bør overgå til engelsk som forretningssprog.

Bjarke Ørsted
9. september 2011

Med et velfærds- og lønniveau i Danmark, der i et globalt perspektiv er attraktivt, burde det være muligt at tiltrække nogle af de bedste forskere og studerende fra hele verden til de danske universiteter. Det er nødvendigt, hvis vi mener, at Danmark skal leve af viden i fremtiden.

Desværre halter det med organisationskulturen på vores universiteter, der har svært ved at leve op til ledelsernes fine målsætninger om international anerkendelse og bedre ranking i praksis. De internationale forskere er mange steder sat uden for indflydelse, fordi arbejdet i de kollegiale organer såsom Akademisk Råd og samarbejdsudvalg fortsat foregår på dansk.

Dette fører til en ærgerlig marginalisering af de internationale forskere, der som konsekvens heraf blot passer deres eget forskningsprojekt og ikke tager et medansvar for at udvikle universiteterne. Det er trist, fordi de ofte er de bedste på deres felt, og fordi de ligger inde med værdifulde erfaringer, som vi kunne bruge til at udvikle de danske universiteter.

Imens kæmper administrationerne en forgæves kamp med at få oversat hjemmesider, nyhedsbreve og tusindvis af interne dokumenter til engelsk. Dette er en umulig opgave, for vores otte universiteter er i dag blandt de største arbejdspladser i Danmark.

Allerede med det nuværende antal internationale studerende og forskere bør alt være tilgængeligt på både dansk og engelsk, hvilket er ekstremt ressourcekrævende, fordi enhver ændring i et dokument skal konsekvensrettes i den engelske version. Dette dobbeltarbejde kunne fjernes, hvis universiteterne havde modet til at indføre engelsk som koncernsprog, og at Universitets- og Bygningsstyrelsen gjorde det samme i sin kommunikation med universiteterne.

Sprogbarriere

Mange danske studerende fravælger at tage fag på engelsk, ikke af magelighed, men af frygt for at sprogbarrieren vil give dem en lavere karakter ved eksamensbordet. Derfor efterspørges der ikke undervisning på engelsk fra de studerendes side, og derfor tør universiteterne ikke udbyde hele fag på engelsk, af frygt for at de studerende så flytter til nabouniversitetet og læser faget på dansk. Det er en forkert udvikling, for alle anerkender vigtigheden af sprogkompetencer i en globaliseret vidensøkonomi.

Løsningen er nærliggende. For det første må alle universiteter pålægges at indføre engelsk som koncernsprog. For det andet må universiteterne pålægges at udbyde alle fag på kandidat- og masteruddannelserne på engelsk i stedet for på dansk. Dette initiativ skal naturligvis følges op med midler, så universiteterne kan tilbyde alle ansatte og studerende intensiv engelskundervisning.

Hvis vi vil leve af viden i fremtiden, så er vi nødt til at gøre op med den provinsielle organisationskultur på de danske universiteter.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

Og igen har Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale intet fatter, i Danmark foregår undervisningen på dansk.

Og folk der vil bo og arbejde i Danmark må lære dansk. Punktum. Måske ikke til arbejdsbrug, men hverdagssproget er godt at kunne. Og jeg ved godt at man f.eks.i Ikast-Brande har en international skole, så folks internationale børn kan gå der. Men hvorfor?
Hvis man emigrerer til et andet land er det for at blive og arbejde i dette land? Hvis jeg f.eks. emigrerede til USA, kunne jeg vel ej heller sætte mine børn i en international skole? (nu har jeg ingen børn, så dette er et tænkt eksempel). Nej, jeg måtte pænt sætte mine børn i den lokale folkeskole eller community school...

Tror Sofie måske, at man i Sverige eller Tyskland indfører engelsk som koncernsprog på universiteterne? Vel gør man ej.

Hvis det er et spørgsmål om at å oversat papirer, må jeg så ikke anbefale google translate. Den er siden starten blevet væsentligt forbedret og bliver hele tiden forbedret.

Og Sofie overser også, at det vil være tåbeligt at tage f.eks. en dansk jura eksamen på engelsk eller at læse dansk sprog (nordisk) eller tyrkisk på engelsk; eller tysk f.eks. Det giver altså ingen mening...

medmindre altså at Sofie mener, at det der i virkelig-heden bør ske er at ingeniører tager hele fag på engelsk eller måske tysk? Hvilket, imo, blot medfører at vi får nogle ingeniører som hverken kan deres ingeniørkunst eller tale et ordentligt teknisk tysk.

Teknisk engelsk og teknisk tysk er nemlig over-ordentligt langt fra hverdagstysk og hverdags-engelsk, eller det turist-engelsk, de fleste danskere kan stamme af sig, når de f.eks. er på ferie i Ægypten eller Tyrkiet....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Kronslev

Har det sidste år arbejdet som selvstændig konsulent i 12 lande, og vil hemed gerne videregive to relevante observationer:

Små lande som tager sig den luksus at ville have alle offentlige dokumenter og uddannelse på eget sprog betaler en høj pris i form at manglende adgang til og manglende udveksling med den globale vidensudvikling der sker - på engelsk - for alle.

Desuden er det det mest hippe i dag for amerikanske velhavere at sætte deres børn på skoler der konsekvent bruger spansk og mandarin i nogle fag - og børnene klarer det og står langt stærkere end de mange der kun kan engelsk.

Hvis vi forventer at vi med vore fem millioner ialt og heraf måske under hundrede tusinde i regulære vidensarbejde på forkant, ikke har brug for stærk integration med de bedste global ressurcer er det jo et synspunkt. Jeg støtter forslaget - vel vidende at det ikke har en chance.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er det rene og skære sludder, Sofie Carsten Nielsen fyrer af her. Ud over snopperi, som Søren Lom giver udtryk for, så drives tankerne af manglende selvværd, manglende tro på. at dansk sprog og dansk kultur er værd at opsøge og rejse hen til for udenlandske forskere mv. Sådan er det bare ikke. TVærdimod vil en fortsat selvnedgøring, som synspunkterne er udtryk for, svække udlændinges interesse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Desværre er det ikke sådan, at man med en hurtig håndbevægelse kan trylle en succesteknologi op af hatten og forandre universiteterne. Det kræver langt flere og anderledes ting end engelsk. 1) Ny finansieringsstruktur i den forstand, at der bliver brugt alt for meget tid på projektansøgninger, hvilket direkte influerer på antallet af producerede artikler, hvilket påvirker disse internationale ratinger negativt. 2) Samtidig skal udvikling af universiteterne også baseres på, at forskere arbejder mere i forskning- og udviklingsgrupper. I den forstand kommer enkelte forskere ikke til at sidde alene med et forskningsområde, men derimod sammen med andre i et aktivt forskningsmiljø. Det skaber international klasse. Engelsk er i den forbindelse mere eller mindre ligegyldigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Caspar Christiansen

Åh gud, - når man en sjælden gang overvejer at stemme R kommer Sofie Carsten Nielsen ud af ingenting med det i særklasse mindst gennemtænkte elitære forslag hidtil.

At udbyde alle fag på engelsk 'i stedet for dansk' - ja det skriver hun jo. Det ville i praksis være dødsstødet til det danske sprog.
For et så lille sprogområde som DK er det afgørende med forskning på dansk, for at holde fast i sproget og udvikle det.
Hvordan skal en ikke-akademisk familie desuden, med deres 9-klasses engelsk, nogen sinde få ordentlig juridisk bistand fra en advokat der kun kan sine fagtermer på engelsk?

Globalisering når det er aller mest misforstået.

Er det fordi hun ikke ligger til at komme ind d. 15?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Dybdal

Først lidt fakta fra Københavns Universitet (KU):

* Fra 2009 har KU udbudt tolv af sine kandidatprogrammer udelukkende
på engelsk (såkaldte eliteuddannelser). (Se dem her
http://come.ku.dk/programmes/)

* Undervisere på disse uddannelser skal have visse sproglige
kvalifikationer på engelsk (der skal opnås en certificering) for at
få lov at undervise på disse uddannelser. (Se
http://kuur.ku.dk/come/kriterier/)

* Dette smitter af på de tilhørende bacheloruddannelser, da det
f.eks. nu er nemmere at hyre internationale forskere, som så også
kommer til at indgå som undervisere i bachelorprogrammerne, dog
aldrig som kursusansvarlige, men de bliver dog brugt som
f.eks. eksaminatorer (her får man dog mulighed for frit at vælge sin
eksaminator, så man kan vælge en dansksproget eksamen).

---------

Når det kommer til min personlige holdning, er jeg helt enig med Sofie
Carsten Nielsen, i hvert fald når det kommer til de
naturvidenskabelige fag. Jeg kender ikke til praksis for
videnskabelige udgivelser på f.eks. humaniora og jura, så dem vil jeg
helst ikke udtale mig om.

Hvis vi vil kunne markere os internationalt og dermed tiltrække bedre
forskere og studerende fra udlandet, bliver vi nødt til at bruge de
sprog der bruges internationalt i forskningen. Inden for mit felt
(datalogi) kender jeg ikke til nogen forskere der kunne forestille sig
at udgive en videnskabelig artikel på andet end engelsk.

Skiftet til engelsk har betydet at vi i dag ser mange flere
internationale studerende (der betaler deres uddannelse af egen eller
forældres lomme). Dette giver flere indtægter, som er med til at
styrke vores uddannelser endnu mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Søren Lom, jeg får lige lyst til at kommenter din kommentar af kl. 22.17: Ludvig Holberg skal være god for at have skrevet: " - med fruerne fransk, tysk til sin hund, kun dansk med sin tjener han talte."

Så du vender det om, det er måske meningen? Men dansk er fuldgyldigt og kan det hele. Der er ingen grund til at lægge sig ned for engelsk, og hele manøvren med den overdrevne brug af engelsk på universiteterne har som sagt været den maglende selvværds politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg synes, at SCN og andre overser en lille nuance, nemlig at vi selv kunne lære lidt fremmedsprog. De facto tror jeg ikke, at mere end 50 % af den danske befolkning med udbytte kunne læse en skønlitterær eller teknisk præget bog på engelsk. Samtidigt tror jeg ikke at mere end måske 15 % af os (det er et rent gæt) kan gebærde os i den sammenhæng som SCN synes at lægge vægt på - på noget fremmedsprog overhovedet, det være sig engeslk, fransk, mandarin eller serbokroatisk.
Og det finder jeg tankevækkende, når vi som en lille vorte på Nordeuropa, taler om vækstinitiativer og globalisering og jeg skal komme efter dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Da Danmark er for lille et sprogområde til at have en ballet (faktisk meget klogt sagt af Poulsgaard), så bør det vel overvejes at gøre det til et meget større sprogområde. Og hvad skulle problemet være? En gang talte de dansk i store dele af England, nu taler de engelsk og kan være fuldt med i globaliseringen. Hvorfor hænge i bremsen, når man har et rigtigt radikalt forslag?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Et nyt universitetsregime?

Nu er vi nogle, der i nogen tid har gået og ventet fortrøstningsfuld på, at vi får en ny regering. Ikke mindst på universiteterne er vi mange, der er godt trætte af den siddende regerings dumsmarte snak om 'forskning i verdensklasse', samtidig med at man med resultatkontrakter og økonomiske trusler har grebet mere og mere ind i universiteternes dagligdag. En ny regering, kunne vi håbe, ville omsider respektere universiteternes relative selvstyre og lytte til frorskerne.

Men så kommer gud-hjælpe-mig Sofie Carsten Nielsen og lufter sin fascination for et nyt diktat til universiteterne, der nu uden videre betegnes som 'koncerner': De skal alle tale engelsk - og kun engelsk.

Nogle af ovenstående indlæg har allerede berørt, at forslaget overhovedet ikke er fagligt begrundet. Hun har øjensynlig slet ingen viden om den videnskabelige diskussion, der har været om sprogligt domænetab. Det eneste, der virkelig tæller, er en enøjet opfattelse af 'globalisering', der foregår helt på markedets betingelser. Og det skal man høre fra en RADIKAL politiker. Det kunne være 'tænkt' og skrevet af Sander.

Valgdagen skulle have været en festdag for mig. Jeg har bemærket, at socialdemokraterne desværre har været med til at bære Sanders universitetslov gennem Folketinget; socialistisk folkeparti holder lav profil på forskningsomådet (måske for ikke at skille sig ud fra socialdemokraterne); enhedslisten er for marginalt placeret til alene at fremkalde en ny politik. Men man havde jo lov til at håbe på de radikale, der ikke ville være med på Sanders ideologiske felttog mod den frie grundforskning og lidenskabelige ønske om at lade universiteterne styre af markedet ('fra tanke til faktura').

Hvis Sofie Carsten Nielsen er eksponent for den radikale universitetspolitik, så slukkes lyset for enden af tunnelen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

På min tid på uni mødte vi da også enkelte engelsktalende oplægsholdere, som vi naturligvis diskuterede med på engelsk. Men at lave det hele engelsksproget virker ret formålsløst. Hvis Danmark skal kunne klare sig med fremtidens vækstmarkeder, bør universiteterne da skifte til indisk og kinesisk.

Men jeg ville da selv foretrække at få det meste forklaret på dansk, også de udenlandske bøger. Mere sikkert er mit sprogøre ikke, selv om jeg stort set kun læser engelske bøger, og ser engelsksproget tv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Sofie Carsten Nielsen fornemmer at der er et eller andet galt med de danske universiteter, men kommer med en forkert analyse og et helt uigennemtænkt forslag.

Det er for det første ikke rigtigt at vi i Danmark har et attraktivt lønniveau for universitetsansatte. Da jeg efter at have været udsat for en fyringsrunde på Københavns Universitet i 2010 tog imod et tilbud om ansættelse på et japansk universitet oplevede jeg at min udbetalte løn efter fradrag af skat, pensionsbidrag og sygesikring blev lige akkurat fordoblet, og det på trods af at jeg i København modtog diverse kvalifikationstillæg inklusive tillæg for en dansk doktorgrad.

Sofie Nielsen har ret i at de udenlandske forskere sammen med deres danske kolleger er marginaliserede, men det har intet at gøre med at der tales dansk i akademisk råd. Det skyldes at den egentlige magt på universitetet er i hænderne på kommissærer, der hverken er valgte eller nyder deres kollegers tillid eller respekt.

På visse institutter og fakulteter er magten faldet i hænderne på personer, som intet har bedrevet i deres faglige liv. De har ikke en eneste artikel i et internationalt videnskabeligt tidsskrift, højst et par indlæg i lokale dansksprogede publikationer, og de er ikke citeret en eneste gang i de internationale forskningsdatabaser. Det er parasitter på universitetssystemet, som på grund af manglende faglige evner har valgt en tilværelse som administratorer. Det kunne gå så længe den egentlige magt lå i de faglige organer, men med den nye universitetslov har disse fallerede forskere og undervisere pludselig fået en stor og reel magt suppleret med lønninger, som er helt ude af trit med deres kvalifikationer.

Jeg foreslog på et tidspunkt at der blev indkaldt til et lærermøde for at diskutere nogle fælles problemer i forbindelse med afholdelse af eksamen. Det blev afvist med en bemærkning om at “det er jo ikke ligefrem demokrati vi har her på stedet.”

Det er ikke nogen løsning at indføre undervisning på engelsk. Visse kurser udbydes naturligt på engelsk, men hovedsproget på danske universiteter bør være dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Robinson

Som sprogkonsulent for universiteterne kan jeg kun sige: springet fra at kunne tale denglish til en konference, købe brød, eller bestille øl til at kunne formulere sig på skrift til Oxford University Press eller Routledge er enormt. Engelsk kundskaberne er slet, slet ikke så gode som mange går og blider sig ind. De danske studerende kan slet ikke overkomme den opgave at følge avancerede forlæsningsrækker og opgaveskrivning på engelsk.

Her er et forslag som faktisk vil have effekt: LAD FOR HELVEDE VÆRE MED AT SYNKRONISERE ALLE BØRNEPROGRAMMERNE TIL DANSK!!!!!!!! Unge mennsker har NUL sprog ører fordi det basale ikke er på plads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Christian  Wind Nielsen

Kære Sofie, du skriver at universiteterne har problemer med at håndtere den megen oversættelse til engelsk. Men hvis kommunikationen foregår på engelsk, så skal universiteterne jo håndtere samme mægder oversættelse til dansk. Det virker da lidt bagvendt, gør det ikke?

Og hvorfor vil du svække medarbejdernes indflydelse i samarbejdsudvalgene. Det vil jo ske hvis de skal forhandle deres samarbejdsrelationer, arbejdsmiljø m.m. på et andet sprog.

Det er dejligt at se at Radikale Venstre tager den nationale sprogstrategi alvorligt ved at foreslår at tysk skal være obligatorisk i folkeskolen sammen med engelsk, og at der skal være ret til at vælge et tredie fremmedsprog.

Men universiteter i verdensklasse, kreative uddannelsesmiljøer og innovative studerende og forskere får vi jo ikke af at opgive vores modersmål.

For slet ikke at tale om den store andel af den danske befolkning, der slet ikke forstår engelsk.

Det er ikke mere eksklusion, vi har brug for.

Grunden til at vi skal have en national strategi for fremmedsprog er jo at vi taler dansk her i landet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mustafa  Hussain

Med sidste 10 års erfaringer som ekstern lektor på et danske universitet, kan jeg sagtens føler med, hvad Sofie Nielsens ærinde er med indlægget. Jeg var forbløffet over, at hver gang jeg holdt forelæsninger på engelsk, kom der næsten aldrig noget pingpong med dansktalende studerende i efterfølgende diskussioner. Ikke, fordi de forholdsvis var mindre vidende om faget eller mindre nysgerrig i et emne under diskussionen. De var simpelthen generet at åbne munden på engelsk, når deres australske, irisk, ungarske og amerikanske medstuderende sad ved siden af. En styrkelse af engelsk som undervisningssprog, men sandelige også som organisation-og administrationssprog dog uden på bekostning af Dansk, vil gavne både de danske studerendes evner at begår sig på engelsk, vil skaber bedre samkvem mellem udenlandske studerende og danskere og vil gøre vores universiteter mere konkurrencedygtige i den globaliserede vidensindustri. Beklager det sidste udtryk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonas Mortensen

Fantastisk forslag til en stor del af de videregående uddannelser!
Jeg går selv på en ingeniørfaglig uddannelse, hvor jeg er ved at tage bachelor på dansk, mens den tilknyttede kandidat er på engelsk.
Til daglig læser jeg næsten kun engelsk, men er tvunget til at tale dansk. Om to år åbner min uddannelse endda for at man kan tage sin bachelor på engelsk, hvilket for mig ville være fantastisk. Men for mange af mine medstudenrende ville dette være en enorm barriere, da mange er langt bedre til teknisk forståelse end til sprog som for eksempel engelsk og tysk.
Jeg vil sige ja, men der ville nok være mange der takkede nej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Så løsningen er, at vi skal til at være gæster i eget hjem? Vi dansksprogede ville ende med en lidt mindre udgave af det samme problem, internationale forskere står med i dag. Vi ville muligvis godt kunne hænge på, men vi ville have permanent udebane-ulempe.

Desuden vil det på lidt længere sigt have ret omfattende konsekvenser for dansk sprog og kultur, hvis vi amputerer dansk som akademisk sprog, hvilket dette i realiteten er et oplæg til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Caspar Christiansen

@ Thomas Robinson:
Engelskkundskaber er i et ord.

Åh jo, jeg må godt være plat.

@ Jørgen Christian. Helt enig, det er her er netop eksklusion der er tale om.

Grundlæggende kan det danske sprog ikke overleve uden danske universiteter. Det er muligt det er en hæmsko for international vækst, men det problem må løses ad anden vej. Gerne de omtalte kurser i engelsk, så de studerende bliver i stand til at begge sig akademisk på BEGGE sprog.

@ Mustafa Hussain. Problemet er at man ikke kan styrke engelsk som organisations, undervisnings - og administrationssprog uden at det netop går ud over dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Hvorfor ikke bare tage springet fuld ud, afskaf dansk. Der må ikke undervises på dansk i skolerne, al henvendelse til myndigheder skal ske på engelsk, kirkesproget skal være engelsk, og alle aviser, TV og radio skal være på engelsk.
Forbløffende så meget det lyder som kolonipolitik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Robinson

@Casper: jeg kender godt sammensatte substantiver, men, når jeg skriver hurtigt, så kan opdelingen godt snige sig igennem fra mit engelsk. Der er ikke nogen, der siger, at det er problemfrit at være bilingval ;)

Har du en pointe?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

@Mustafa Hussain
Helt enig i at man møder danskere, der trods gode engelskkundskaber er for generte til at deltage i diskussioner i undervisningen eller gå i dialog med udlændinge udover undervisning el. job. Det skyldes formodentlig, at man i fremmedsprogsundervisningen har fokuseret for meget på korrekthed. Det er dog ved at ændre sig, da man i dag vægter fluency, hvilket også fremgår af eksamenskravene. Selvfølgelig skal det skriftlige være korrekt, men ude i verden er man langt mere tolerant over for småfejl i mundtlig kommunikation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Hvis man bryder forbindelsen til det øvrige--dansktalende--samfund, går hele meningen med universiteterne hurtigt tabt, og hvis man for alvor underminerer modersmålet, så risikerer man at blive halv-sproget snarere end to-sproget. Løsningen er at sende de unge mennesker et år til udlandet, så de lærer fremmedsprog på en naturlig måde. Og når de forelsker sig, kan det være, at de trækker en udenlandsk forsker med til Danmark. Det har historisk været universiteternes mest effektive rekrutteringsmetode. Men hvad så med de milliarder, vi drømmer om at tjene på udenlandske studerende? Mon ikke det er en illusion. Start ihvertfald med at sende rejselektorer ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Hallberg Nielsen

Som universitetsstuderende er min erfaring at de fleste danske forskere langt fra er gode nok til at undervise og kommunikere nuanceret på engelsk.

Om en generations tid tror jeg et større andel af underviserne er vokset om med amerikansk tv-kultur og derfor vil begå sig mere flydende på engelsk.

Men jeg tror nu ikke at et påbud om enten engelsk eller dansk vil have nogle reel effekt på sprogenes udbredelse eller relevans.

De fleste studier benytter både danske og engelske tekster. Det tror jeg ikke vil ændre sig.

De fleste forskere, jeg har mødt, der flytter til Danmark, er meget bedre til at prøve at lære dansk, end gennemsnittet af de engelsktalende som flytter til Danmark.
Ift. Sofie Carsten Nielsens eksempel med kollegiale råd, så sidder jeg selv som studenterrepræsentant i et råd hvor udenlandske forskere er repræsenteret og som indtil for nylig var ledet af en udenlandsk forsker. Så jeg tror ikke på præmissen om at sprogbarrieren er en afgørende forhindring for indflydelse.

Omvendt så tror jeg heller ikke at det danske sprog er truet eller vil blive det ved et påbud. Men det er klart at hvis vi vil undgå at det ændre sig og blive påvirket af fremmedsprog, så skal vi have en langt mere progressiv sprogpolitik ala Island eller Norge.

Jeg tror heller ikke på argumentet om at et engelsk 'koncernsprog' vil løfte de danske universiteter op i verdensklasse. Der er så meget der spiller ind, hvoraf sproget er det mindste. Økonomiske midler og det attraktive ved at bo i Danmark, tænker jeg umiddelbart har meget større betydning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Mit indspark fra i nat kl. 04.03 kunne måske misforstås.
Jeg mener, at vi skal værne med næb og klør om de danske "værdier" vi har som en del af Europa, Nordeuropa og Norden.
Men i optik kan det udmærket gøres - og endda beriges - modsat af hvad f.eks. DF mener - gennem at åbne os for omverdenen, og prøve at forstå den aktivt ved f.eks. at lære en smule fremmedsrog.
Det har vist endda stået i folkeskolens hensigtserklæreinger de sidste 20-30 år - det der med fremmedsprog.
Men jeg indrømmer, at det er "lettere" bare at sige som DF, at det er de andre, der skal tilpasse sig os - eller som SCN synes at mene, at vi skal være mere "effektive" og rationelle ved at lade engeslk være koncernsprog.
Ordene dovenskab og hybris ligger lige for !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hüttel

Jeg har skrevet en bog, der er udkommet på Cambridge University Press. Jeg har en britisk PhD, og jeg har to søstre, der er englændere. Jeg har været universitetslærer i nu 20 år. Derfor må jeg sikkert godt sige følgende:

Sofie Carsten Nielsens forslag er slet ikke gennemtænkt. Flertallet af danske akademikere skal stadig fungere i en sammenhæng, hvor dansk er et vigtigt sprog. Læger skal kunne tale med deres patienter på dansk. Jurister skal kunne fortolke den danske lovgivning, der er skrevet på dansk, og kunne deltage i retssager - der også foregår på dansk. Landinspektører skal kunne inddrages i kommunal planlægning. Gymnasielærere, der er kandidater inden for et bredt spektrum af fag, skal kunne undervise på dansk. Og så fremdeles.

Hvis det administrative sprog blev engelsk, ville resultatet formodentlig blive en "uofficiel dobbeltsproglighed", hvor mange af beslutningsprocesserne fortsat foregår på dansk, men referater af møder bliver forfattet på en slags engelsk.

Et langt mere perspektivrigt forslag ville være at fokusere internationaliseringen med særlige internationale forløb (det ser vi allerede i et vist omfang) og med egentlig sprogundervisning integreret i uddannelserne. Et oversete aspekt i mange uddannelser er nemlig kvalitet i faglig formidling.

Og endelig: "International" er ikke det samme som "på engelsk". Dels er der andre store fremmedsprog, det er vigtigt at kende til - kinesisk, arabisk og spansk er oplagte eksempler. Dels er det ofte mødet de traditioner, man har med sig, og de traditioner, man kommer til, der viser sig at være de største barrierer i mødet med et andet lands universitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Gode pointer fra Hans Hüttel.

Et eksempel: Fra mit eget fag kan jeg se temmelig meget absurditet i at afholde kurser i kildenært arbejde med dansk historie ...på engelsk. Hvilket ville være resultatet af SCNs forslag.

*Suk*

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Sproglig kompetence

Hans Hüttel har fuldkommen ret i sin analyse. Kravet om engelsk-sproglighed som 'koncern-sprog' på alle danske universiteter må være baseret på ukendskab til, hvordan universiteter fungerer – eller på en skør idé.

Jeg har selv en snart 40-årig akademisk karriere bag mig med ophold undervejs ved tyske og amerikanske universiteter (hvor jeg også har undervist). På mit eget danske universitet, RUC, har jeg været en konsekvent forkæmper for fremmedsproglig kompetence – der i Danmark indtil for nylig mest omfattede tysk og fransk ud over engelsk.

Jeg har i samme periode været lige så konsekvent modstander af, at undervisningen på universiteterne skal ensrettes sprogligt. I nogle (få) fag vil det være naturligt, i andre ikke.

Mange af deltagerne i diskussionen synes at have taget afslutningen på 2. verdenskrig så alvorligt, at det fremover er den sejrende, der bestemmer kulturen. Vi har været – og er fortsat – under et bombardement af amerikanske films, selv på danske public service (sic!) kanaler.

Glemt er, at fransk og tysk skøn- og faglitteratur er historisk skelsættende forud for denne angelsaksiske bølge. Glemt er måske også, at England (men ikke nødvendigvis GB) konsekvent distancerer sig fra den kontinental-europæiske konsensus. Hvorfor i alverden skal vi underlægge os en sproglig imperialisme, der reducerer ikke blot vores egen, men også Europas kulturer til andenrangsnationer.

Med det handicap lærer vi snart at formulere os som 'indfødte'. Og den sociale ulighed vil stige, fordi eliten efteraber den nye, herskende kulturs modersmål, medens resten lades tilbage.

Men det er værre endnu: Hvis ikke dansk kultur og videnskab udvikler sig på egne præmisser – men naturligvis i åbenhed over for en globaliseret verden – så forkrøbler vores dagligsprog. Den store rigdom af metaforer og associationer, der giver både større indsigt og fantasi, viger for et kunstsprog, der nødvendigvis er mere rigidt.

Med mindre, man beslutter sig for helt at afskaffe det. Så vil det nok tage 2-3 generationer, indtil vi lærer at tale engelsk som inderne.

Men jeg vil godt vende tilbage til flersprogligheden i det danske uddannelses- og forskningssystem. Det er – eller var indtil for få årtier siden – en spidskompetence for danske forskere, at de beherskede flere hovedsprog.

Hvis man, som Sofie tænker, at vi må indrette på, at engelsk er det nye lingua franca, er det måske en historisk (beklagelig) realitet. Men hvis man tror, som Sofie også gør, at vi skal rette ind efter denne 'nødvendighed', så er vi for alvor på spanden.

Jeg gætter på, at Sofie ikke selv kan noget andet fremmedsprog på et kvalificeret niveau end engelsk. Men hvorfor skal hendes uvidenhed og manglende sproglige kompetence være ensrettende for universiteterne?

Nogle har nævnt ingeniøruddannelsen som eksempel på, at tysk er nok så relevant. Lad mig minde om, at indtil Hitler diskrediterede begrebet 'tysk', var tysk videnskab og kultur førende inden for mange områder. Bl.a. var tysk videnskab normsættende for udviklingen af det amerikanske universitetssystem i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Havde det ikke været for Hitler, ville de tyske forskere og intellektuelle nok ikke have været så ydmyge efter 1945, som de faktisk har været. Amerikanerne vidste bedre: De sugede alle de tyske forskere op, som de kunne.

Hvis Sofie er konsekvent over for sin instrumentelle tænkning, så burde hun overveje at indføre kinesisk som obligatorisk fag i den danske folkeskole fra 1. klasse. Men hvad er der tilbage af Brandes i den form for historieløs 'smartness'? Brandes var faktisk en EUROPÆISK kulturpersonlighed.

Det blæser i vinden, hvad Sofie mener og hvorfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Sproglig kompetence

Hans Hüttel har fuldkommen ret i sin analyse. Kravet om engelsk-sproglighed som 'koncern-sprog' på alle danske universiteter må være baseret på ukendskab til, hvordan universiteter fungerer – eller på en skør idé.

Jeg har selv en snart 40-årig akademisk karriere bag mig med ophold undervejs ved tyske og amerikanske universiteter (hvor jeg også har undervist). På mit eget danske universitet, RUC, har jeg været en konsekvent forkæmper for fremmedsproglig kompetence – der i Danmark indtil for nylig mest omfattede tysk og fransk ud over engelsk.

Jeg har i samme periode været lige så konsekvent modstander af, at undervisningen på universiteterne skal ensrettes sprogligt. I nogle (få) fag vil det være naturligt, i andre ikke.

Mange af deltagerne i diskussionen synes at have taget afslutningen på 2. verdenskrig så alvorligt, at det fremover er den sejrende, der bestemmer kulturen. Vi har været – og er fortsat – under et bombardement af amerikanske films, selv på danske public service (sic!) kanaler.

Glemt er, at fransk og tysk skøn- og faglitteratur er historisk skelsættende forud for denne angelsaksiske bølge. Glemt er måske også, at England (men ikke nødvendigvis GB) konsekvent distancerer sig fra den kontinental-europæiske konsensus. Hvorfor i alverden skal vi underlægge os en sproglig imperialisme, der reducerer ikke blot vores egen, men også Europas kulturer til andenrangsnationer.

Med det handicap lærer vi snart at formulere os som 'indfødte'. Og den sociale ulighed vil stige, fordi eliten efteraber den nye, herskende kulturs modersmål, medens resten lades tilbage.

Men det er værre endnu: Hvis ikke dansk kultur og videnskab udvikler sig på egne præmisser – men naturligvis i åbenhed over for en globaliseret verden – så forkrøbler vores dagligsprog. Den store rigdom af metaforer og associationer, der giver både større indsigt og fantasi, viger for et kunstsprog, der nødvendigvis er mere rigidt.

Med mindre, man beslutter sig for helt at afskaffe det. Så vil det nok tage 2-3 generationer, indtil vi lærer at tale engelsk som inderne.

Men jeg vil godt vende tilbage til flersprogligheden i det danske uddannelses- og forskningssystem. Det er – eller var indtil for få årtier siden – en spidskompetence for danske forskere, at de beherskede flere hovedsprog.

Hvis man, som Sofie tænker, at vi må indrette på, at engelsk er det nye lingua franca, er det måske en historisk (beklagelig) realitet. Men hvis man tror, som Sofie også gør, at vi skal rette ind efter denne 'nødvendighed', så er vi for alvor på spanden.

Jeg gætter på, at Sofie ikke selv kan noget andet fremmedsprog på et kvalificeret niveau end engelsk. Men hvorfor skal hendes uvidenhed og manglende sproglige kompetence være ensrettende for universiteterne?

Nogle har nævnt ingeniøruddannelsen som eksempel på, at tysk er nok så relevant. Lad mig minde om, at indtil Hitler diskrediterede begrebet 'tysk', var tysk videnskab og kultur førende inden for mange områder. Bl.a. var tysk videnskab normsættende for udviklingen af det amerikanske universitetssystem i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Havde det ikke været for Hitler, ville de tyske forskere og intellektuelle nok ikke have været så ydmyge efter 1945, som de faktisk har været. Amerikanerne vidste bedre: De sugede alle de tyske forskere op, som de kunne.

Hvis Sofie er konsekvent over for sin instrumentelle tænkning, så burde hun overveje at indføre kinesisk som obligatorisk fag i den danske folkeskole fra 1. klasse. Men hvad er der tilbage af Brandes i den form for historieløs 'smartness'? Brandes var faktisk en EUROPÆISK kulturpersonlighed.

Det blæser i vinden, hvad Sofie mener og hvorfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Man tager sig til hovedet over det forslag - og tænker så dernæst:

Hvorfor i alverden har Sofie Carsten Nielsen ikke forfattet sit indlæg på engelsk. Det ville ligesom understrege pointen.

Ikke at jeg dog synes, at forslaget indeholder en valid pointe. Men sprog bør alle selvfølgelig lære: dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, arabisk osv.

Og kan vi SÅ straks få en oversættelse til engelsk af Sofies indlæg bragt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Krog

Fint nok med engelsk på uni. Men hvad men tysk, fransk, svensk, norsk, finsk, grønlansk eller swahili? Der findes nok også tankegodt fra andre end engelsksprogede lande, som danske studerende kunne have godt af at læse.

anbefalede denne kommentar

Sider