Kommentar

Enhedslisten vælter 'rød regering'

Kan det overhovedet tænkes? Ja, for det er allerede både tænkt og gjort
Debat
13. september 2011

»Græsrødder: Enhedslisten skal være klar til at vælte Thorning«, sådan lød overskriften i Berlingske i går.

»Enhedslisten skal være klar til at vælte en rød regering, hvis den ikke bøjer sig for ultimative krav, mener godt halvdelen af talspersonerne i partiets bagland. Enhedslisten er kendt for sin flade struktur, der betyder, at baglandet har haft stor indflydelse i helt konkrete forhandlinger på Christiansborg. I et rundspørge, Berlingske Research har foretaget til kontaktpersonerne i Enhedslistens lokalforeninger, svarer 20 ud af de 38, at de er enige i, at nogle krav er så vigtige, at Enhedslisten ikke skal flytte sig en millimeter. Den mindre revolution af partiet som skete, da man udnævnte Johanne Schmidt-Nielsen til politisk ordfører og Per Clausen til gruppeformand, er endnu ikke nået ud i lokalforeningerne. Så derude er ingen finere end andre, og formænd findes ikke. Derimod er der kontaktpersoner, og i Hillerød hedder han Rasmus Keis Neerbek. »Det er et grundlæggende princip, at vi stemmer imod den mindste forringelse. Det der med, at man bare tager penge fra ét område og flytter dem til et andet, vil vi ikke være med til. Det skal man stå meget, meget fast på. Hvis det kommer til det, så skal vi ikke være bange for at vælte en rød regering. For så er den slet ikke en rød regering,« siger Rasmus Keis Neerbek. »Socialdemokrater, der fører borgerlig politik det støtter vi ikke.«

Det gjorde hans formentlig udprægede forgængere i ånd, politik og samfundssyn heller ikke 15. december 1967. Skønt de med åbne øjne dermed ville pådrage sig skylden for, at Folketingets og danmarkshistoriens første »arbejderflertal«, der var opstået ved valget i 1966, så allerede da gik til grunde.

Sammen med alle såkaldte højreorienterede borgerlige partier, bl.a. Radikale Venstre, stemte seks af de såkaldte mest venstreorienterede medlemmer af SF's daværende folketingsgruppe imod en socialdemokratisk regering, ledet af Jens Otto Krag. Vel vidende at han dermed ville komme i mindretal og i så fald truede med at udskrive valg.

Men de pågældende seks SF'ere med Erik Sigsgaard, Pia Dam og Hanne Reintoft i spidsen ville »ikke stemme imod deres overbevisning« og ikke for »den mindste forringelse«. Krag og Aksel Larsen, formand for SF og leder af det folkesocialistiske flertal, der ønskede at støtte Socialdemokraterne, tabte efterfølgende folketingsvalget til de »borgerlige«. Dermed blev den radikale Hilmar Baunsgaard statsminister og overtog regeringsmagten.

Slående er det i dag at høre argumenter gentaget, som den gang i 1967 og ikke mindst i det senere så berømte, fordømte og forgjorde 1968 blev fremført igen og igen af Erik Sigsgaards (og Preben Wilhjelms ikke at forglemme) flok, Venstresocialisterne. Som partiet i dagene efter 15. december og SF's sprængning 17. december 1967 kom til at hedde:

»Alternativet er så et folketingsvalg, men det betyder heller ikke så meget,« siger Rasmus Keis Neerbek »for Folketinget er ikke det eneste sted, der skal kæmpes, hvis det socialistiske samfund skal blive til virkelighed. Folketinget er jo en glimrende kampplads. Men det er jo slet ikke der, socialismen vokser frem. Det gør den ude på arbejdspladserne og i fagforeningerne. Og hvis vi parlamentarisk går ind og laver forringelser dér, så mister vi jo enhver form for politisk troværdighed.«

I Brønshøj-Vanløse lokalforening kan Steen Eskildsen godt gå med til nedskæringer på visse områder. Militæret f.eks. Men på velfærdsområdet: »Det kan vi ikke være med til,« siger han og fastslår, at så må man vælte regeringen.

Hvorfor vælte S-regering?

Og i Fredericia er Kim Fonvig klar til at gå endnu længere. Hvis en S-ledet regering f.eks. finder på at forringe forholdene på dagpengeområdet med et alternativt flertal, så skal Enhedslisten svare igen med et mistillidsvotum.

»Det må man være parat til. Så må de jo tænke sig om. De må jo beslutte, om de hellere vil indgå i et samarbejde med Radikale, DF og K«.

Slående er det også i dag at høre modargumenter gentaget, som den gang Aksel Larsen og ikke mindst hans senere så mangeårige efterfølger Gert Petersen fremførte:

»Partiets gruppeformand, Per Clausen, afviser baglandets ønsker om ultimative krav,« skriver Berlingske. »Vi har en beslutning i Enhedslisten om, at vi ikke stiller ultimative krav. Men selvfølgelig har vi en forventning om, at vi får nogle af vores ønsker opfyldt, og jeg opfatter baglandets svar som et signal om, at vi ikke bare skal være stemmekvæg,« siger Per Clausen, der undskylder sit bagland med den igangværende valgkamp.

»Når de hører, hvordan Radikale dagligt er ude at kræve alt muligt, så kan jeg da godt forstå, at de får lyst til at matche dem. Men vi deltager ikke i sådan noget. Det er klart, at vi ikke kan stemme for forringelser for almindelige mennesker, men hvad ville vi have ud af at vælte en socialdemokratisk regering, dagen efter at de laver en dårlig aftale med de borgerlige? Det får vi jo ikke noget ud af,« siger Per Clausen.

Her skal ikke tages parti i striden om bjørnens skind allerede et par dage før bjørnen i denne omgang overhovedet er skudt. Blot gøres opmærksom på, at striden næppe kommer til at stå om »forringelser for almindelige mennesker«. Men om de røde økonomiske vækstplaners forringelser for hele den almindelige natur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karen von Sydow

Hej Peter,
vi kan sagtens blive enig om, at VK-regeringen har forvoldt skade.

Men jeg ser dog ikke en reduktion (og måske i fremtiden en egentlig afskaffelse) af efterlønnen som værende bærende/skabende for sammenhængskraften i Danmark.

Jeg abonnerer hverken på Marx eller Smith; det er ideologisk nekrofili efter min bedste overbevisning, men synes det ville være oplagt, i lyset af dit link, at se på pensionsbeskatning, -fradrag og -lovgivning i fremtiden.

Hvis den Danske Stat havde total rådighed over olien, så kunne vi have verdens bedste Velfærd og et af de laveste Skattetryk i EU.
På samme tid.

Og bare rolig der kommer flere oliefelter på Dansk territorium.

Så jeg kan simpelthen ikke forstå¨logikken i at vores olie ikke er nationaliseret.

Karen von Sydow

Bjarne,
rolig nu.

Er udemærket godt klar over, at olien tilhører det danske folk.

Men at aftalen er kritisabel er vel ikke ensbetydende med nationalisering; eller? Det er det ihvertfald ikke for mig.

Jeg mener Mærsk slipper for billigt - især set i lyset af en firedobling af olieprisen - og spinder uforholdsmæssigt meget guld på Danmarks naturressourcer.

APM er i fuld gang med at udfase sig selv i Danmark, der bliver bare ikke talt højt om det.
Men vores Olie er stadig i hænderne på en af verden grådigste kapitalister.

Hvorfor ikke bare tage tyren ved hornene, og sige til APM: "Fint, fis af, og mht, Olien så tager vi over herfra."

Så kan APM hygge sig med verdens største Container-flåde fra Singapore, de har ikke ret mange skibe under Dansk flag alligevel.

@ Leo Nygaard

Den er vel ligeså meget værd som din ;-)

Men oddsene giver mig en fordel.

Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne 1,22
Lars Løkke Rasmussen, Venstre 3,40

Enhedslisten fik nogle APM-aktier foræret af en gammel dame, det gjorde at Frank Aaen kan deltage i deres årlige Aktionær forsamlinger og prøve at få indsigt i APM´s forretningsmetoder og evt. gøre indsigelser.

Men det er naivt at tro at Aktionære får noget som helst at vide om de forretningsmæssige skaktræk der bliver begået i toppen af Konglomeratet.
APM er mere lukket end PET og CIA.

@ Karen

Ja, der er et problem med en måde fradrag er skruet sammen på. Derudover kan jeg jo ikke være andet end enig i, at regeringen har forvoldt meget skade.

Efterlønnen står ikke alene, når det gælder sammenhængskraft, det er klart.

Derudover kunne man, i forbindelse med din teori om alders diskriminition vha. efterløn, vende det på hovedet. Hvis en arbejder har en efterløn at gå på helt frivilligt, vil vel også kunne give ham gode kort på hånden, hvis han nu er træt af ledelsen eller arbejdsmiljøet.

Jeg tror ikke vi når hinanden nærmere, men du har fået mig til at se en lille anelse anderledes på tingene, især kompleksiteten i mennesker. Tak for det!

det og de vigtigste:

arbejderne:
det er arbejderenes fælles daglige concrete erfaringer,
og de fælles meninger som arbejderne danner ud fra dem, som bør tælle mest mht. hvilke verdenssamfundforandringer som bør komme,

--------------------------------------------------

men næst

mht. det lidt "ideologiagtige" historiske

der var engang hvor liberalismen og den franske revolution kunne være, og var, alternativ til astrologi,

men nu om dage er det stort set kun

communismen og communister som kan være

alternativ til astrologi.

Anne Marie Jensen

Karen Von Sydow

"rigtigt jeg har kaldt Anne Marie kommunist; så vidt jeg kan se har hun dog heller ikke opponeret imod"

1. jeg har ikke været ved tastaturet/debatten i et par dage

2. se Bo S. Nielsens svar et par sider tilbage. Han rammer plet

3. bør jeg være lettere smigret over den pludselige interesse i mit ideologiske tilhørsforhold? ;-)

Og så er nationalisering af værdier i undergrunden altså hverken entydigt kommunistisk eller socialistisk, men snarere et eksempel på fattigdomsbekænpende politik, som særligt nationalistiske regeringer, som det er set i eksempelvis en række latinamerikanske og afrikanske lande verden over siden af-kolonialiseringen.

Anne Marie Jensen

Og nej, Karen. Jeg er ikke nationalist ;-)

Derudover er der kun at sige

Vi skal have en ny politik, så

STEM RØDT - STEM Ø!

ja den konservative mediemaskine er allerede i fuld gang med at gøre så megen fortræd den nu kan

Og i Fredericia er Kim Fonvig klar til at gå endnu længere. Hvis en S-ledet regering f.eks. finder på at forringe forholdene på dagpengeområdet
{ altså medmindre der er tale om forringelser for capitalisterne } med et alternativt flertal, så skal Enhedslisten svare igen med et mistillidsvotum.

----------

selvfølgelig, for enhedslisten er for at hjælpe til mht.
arbejdernes sager, og hvis socialdemocraterne ikke vil det samme , må et mistillidsvotum jo blive følgen.

Sider