International kommentar

EU må udvikle sig til en føderalstat

Den europæiske gældskrise har skånselsløst blottet euroens svaghed: De regionale forskelle er stadig for store, og EU's centrum har ikke penge nok til at kunne hjælpe de lande, der virkelig har brug for det
Det er ikke så længe siden, millioner og atter millioner af europæere brød op for at emigrere til Amerika — og kun yderst sjældent for siden at vende hjem igen.

Det er ikke så længe siden, millioner og atter millioner af europæere brød op for at emigrere til Amerika — og kun yderst sjældent for siden at vende hjem igen.

Photo Researchers

Debat
17. september 2011

Det siges ofte, at Euroland ikke er en optimal valuta- union. Det er rigtigt. Priserne og lønningerne er for fastlåste, landenes produktivitet og konkurrenceevne er for forskellige, og deres respektive økonomiske politikker står i vejen, så centrum ikke har nok penge at omfordele til at kunne hjælpe de lande, der virkelig har brug for hjælp. Men findes der nogen optimal valutaunion?

Selv de små europæiske nationalstater og vi er alle små, også dem, der endnu ikke har opdaget det plages af store forskelle regionerne imellem, som kun kan be- mestres nogenlunde ved hjælp af en national politisk-økonomisk værktøjskasse, som Bruxelles ikke har. Hvis vi åbner låget, indeholder denne værktøjskasse primært overførsler og subsidier. For hvordan skulle Syd- og Norditalien ellers hænge sammen, flamlændere og vallonerne traske videre i fællesskab, eller Norrland overleve uden Stockholm?

Eurozonens dilemma

Den europæiske gældskrise har skånselsløst blottet euroens svaghed. Der er ingen, der bestemmer og styrer den. Det har ganske vist været tydeligt lige fra allerførste færd. Men hvis lande som Tyskland og Grækenland i det lange løb skal dele valuta i en monetær union, skal grækerne enten blive mere som tyskerne, eller også skal tyskerne påtage sig at forsørge grækerne. Ingen af delene er i dag mildt sagt særlig populære. Og de er heller ikke sandsynlige. Men sådan ser eurozonens dilemma ud.

Inden for rammerne af nutidens suveræne nationalstater og de historiske og kulturelle traditioner, som de slæber med sig, kan dette problem sandsynligvis ikke løses. Det Europæiske Fællesskab kalder sig for en union, men ligner egentlig mere en klassisk konføderation: en politisk model, som ifølge vores historiske erfaringer aldrig har fungeret.

Men det, der ikke virker i Europa, fungerer i en føderalstat som USA. Det gælder ikke mindst for noget så grundlæggende som det, vi kalder arbejdskraftens bevægelighed. Bag denne eufemisme skjuler der sig selvfølgelig almindelige mennesker. I nogle år boede jeg i Virginia, en meget solid og rig del af USA. Men jeg behøvede ikke engang at rejse den korte vej til det fattige West Virginia for at komme til områder, der var helt og aldeles opgivet, spøgelsesbyer, hvor man kunne tro, at aftensmaden stadig stod på spisebordet i husene, hvis ikke de havde været så udbombede og forladte. Som regel var der kun et par overvintrede hippier og måske en enkelt alkoholiker i disse »samfund«. Alle andre var taget væk, for man kunne jo kun få job andre steder. Det kan man tænke om, hvad man vil, men sådan ser et dynamisk arbejdsmarked ud. Og alligevel pumper Washington langt flere penge i f.eks. West Virginia, end Bruxelles gør med sine landbrugs- og regionsstøtte noget sted i EU's udkant.

Mobilitetens pris

»Vi flygter ikke!« hed det i min ungdom. Det var norrländingenes trodsige kampråb, når det stod klart, at man kun kunne få arbejde et andet sted, og at det altid var længere mod syd. Jeg frygter, at det er en typisk europæisk reaktion. Den polske blikkenslager, der forsøgte at gøre op med den, blev i Frankrig opfattet som en person, der stjal arbejde. At flytte sig og tage derhen, hvor jobbene er, bliver i nationalstaternes Europa stadig betragtet som en nødløsning, nærmest en forulempelse, og af myndighederne betragtes det som affolkning. Og affolkning er et negativt ladet ord. Hvis europæeren bryder op fra sin hjemstavn, gør og bør han i bedste fald gøre som en gæstearbejder og tage af sted med det udtrykkelige forsæt i sidste ende igen at vende hjem. Her bygger han sig et hus af sten, som det er meningen, at kommende generationer skal arve. Et hus, der kan modstå storme og oversvømmelser af den slags, som i USA ødelægger de sammenflikkede brændeskure, som der kaldes for huse, men det er prisen for den mobilitet, som vi mangler i Europa. I Virginia mødte jeg landmænd, som blev meget forbløffede, når jeg spurgte dem, i hvor mange generationer deres gård var gået i arv. Gået i arv? De drev landbrug som virksomheder og havde allerede taget ejet tre eller fire gårde forskellige steder i USA, forsøgt sig med slagtekvæg, majs eller andre afgrøder. Et begreb som »ens egen mark« sagde dem ingenting. Deres mobilitet, i enhver af ordets betydninger, var for dem lige så betagende, som den for en europæer var betænkelig.

Sprogforbistring

Vi er selvfølgelig ikke bønder længere. Men vi har glemt, at millioner og atter millioner af europæere for ikke så længe siden brød op for at emigrere til Amerika og kun yderst sjældent for siden at vende hjem igen. Kinesere, indere og amerikanere (i deres eget land) lever stadig på den måde. Men en sådan mangel på nostalgi og kærlighed til et Sverige, som er det eneste land med svenske stikkelsbær, er fremmed for os i Europa, tror jeg.

EU må nu endelig udvikle sig til en rigtig føderation af nationalstater med Tyskland i spidsen landet, der vandt krigen ved at tabe den. Ellers falder eurozonen sammen, hvilket vil være ensbetydende med gennationalisering. Ingen af mulighederne er særlig rare. Men jeg er langt mere bange for sidstnævnte, end jeg er for førstnævnte. Men vi bevæger os for lidt og for langsomt til at kunne realisere den førstnævnte løsning.

Og så jeg har endda slet ikke nævnt Europas babyloniske sprogforvirring, der mere end noget andet holder os fast ved vores geografiske udgangspunkt. Min kroatiske nabo er bygherre og har også flere rumænske håndværkere ansat. Pæne mennesker, siger han. Flittige og dygtige. Men det fungerer ikke. De forstår ikke, hvad jeg siger, og jeg forstår ikke, hvad de siger.

© Dagens Nyheter & Information 2011. Oversat af Mads Frese.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Kristensen

Ind imellem bringer Information artikler, som er under lavmålet. Dette er en af dem.
USA blev tvunget sammen i en føderal stat, som resultat af deres borgerkrig. Europa har haft et utal af krige siden Romerriget med vold forsøgte at undertvinge Nordeuropa, men heldigvis med det stik modsatte resultat. EU er en udemokratisk konstruktion, som USA har forsøgt at tvinge ned over Europa, fordi amerikanerne efter krigen fandt det ubekvemt med selvstændige nationalstater.
For nogle uger siden bragte Information en tankevækkende artikel om USA, der på alle vigtige punkter klarer sig bemærkelsesværdigt DÅRLIGT i internationale sammenligninger. Der er ingen saglige grund til at efterligne USA, hverken deres forældene demokratiske system, hvor kun halvdelen stemmer eller deres ultra-liberaltiske økonomiske system, som har skabt den aktuelle økonomiske krise.
Derfor er der ikke fornuftige grunde til at vi skulle fremme en føderal overbygning i Europa for at tækkes USA og for at rede euroen, som befolkningerne aldrig har tilvalgt.
Tværtimod er det eneste fornuftige at lade euroen falde og begrænse de overdrevent frie kapitalbevægelser.

EU-konstruktionen har aldrig bevist sin folkelige berettigelse eller økonomiske bæredygtighed, derfor er et demokratisk samarbejde mellem selvstændige nationer at foretrække frem for et overnationalt EU under tysk ledelse, der ikke kan undgå at minde om Det Tredje Rige, Den Katolske Kirke, Romerriget og de andre forsøg på føderale overbygninger i Europa, som alle har været fiaskoer med store menneskelige omkostninger til følge.

Uden folkelig opbakning, er der ingen fremtid, det blev skabt af eliten -for eliten. Vi andre har måtte give afkald på arbejdspladser, lønnedgang m.m

Det bliver ikke varmere af, at man ser billeder fra varme lande. Så alt i alt, så tror Jeg kun det er kapitalen der er bange, alle andre er blevet plukket.

"EU må nu endelig udvikle sig til en rigtig føderation af nationalstater med Tyskland i spidsen landet, der vandt krigen ved at tabe den."

Den fik jeg ikke rigtigt fat i?

Skal EU have mere magt før beslutningsprocessen i EU er blevet demokratiseret?

Skal Tyskland lede den proces eller skal Tyskland have uforholdsmæssigt mere magt i EU?

Det er desværre lidt af en tynd kop the som bliver serveret her i artiklen.

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor skal grækerne gøres til tyskere eller tyskerne til deres formyndere.Grækerne ville have bedre af at stå på egne ben. Hvorfor skal det, der er forskelligt, gøres ens? Ligesom biodiversitet er sundt for naturen, så er mangfoldighed og forskellighed sundt for Europa.

Angsten for euroens opsplitning eller afvikling er mere knyttet til den ideologisk fiasko og det enorme prestigetab, det ville være for toppolitikerne og establishmentet, end den er reelt knyttet til de økonomiske ricisi. Men når det økonomiske argument ikke rækker, kan man hive gennationalieringsspøgelset frem. Men det tror jeg ikke på. Det er på alle måder utænkeligt, at Europas stater skulle begynde at bekrige hinanden igen. Desuden kan man jo godt samarbejde mellemstatsligt uden at det skal udvikle sig til en føderation.

EU kan da godt køre videre uden Euro'en...

Problemet er at man har en valuta-union som ikke KAN fungere... Hvad er den løsning artiklens forfatter advokerer? At tvinge det der ikke kan fungere til at gøre det alligevel. Ret tåbeligt...

I stedet burde man realisere at det her eksperiment fungerede ikke, og afslutte det. Euro'en opløses, men EU kører mere eller mindre videre.

Det vil selvfølgelig gøre ret ondt lige når det sker og nogen år efter, men derefter er problemet LØST! At forsøge at bevare Euro'en vil bare medføre at vi er i krise lige til den falder sammen alligevel, og alt man har opnået er at forlænge det...

Problemet er selvfølgelig at der er en række euro-krater der sidder i ledende stillinger og ikke kan tåle at se 'deres' projekt blive lagt i graven. De er ligeglade med at det er fejlet, så længe de bare har deres magt...

Problemet er jo selvskabt, man troede man ved at oprette en møntunion kunne fremtvinge en politisk union. Man satte vognen foran hesten. Og resultatet er selvfølelig en katastrofe som har gjort den politiske proces hel håbløs.
Så nu forsøger man med stokken i stedet for.
Det er dømt til at fejle.

Christian Harder

Ofte ønsker jeg mig hen hvor den hullede ost gror: http://www.b.dk/globalt/schweizerne-har-stoppet-schnitzlens-himmelflugt

Jette Abildgaard

Michael Kongstad Nielsen.

Du skriver: ''Hvorfor skal grækerne gøres til tyskere eller tyskerne til deres formyndere.'' og, naar jeg laeser dine ord foeles det som om jeg har de ja vu!! For meget kort tid siden hoerte jeg her i landet noejagtigt de samme ord, blot om Irlando, jeg lyttede til Irernes vrede over, at nu havde de vaeret under Briterne i saa og saa mane aar, og nu var det bare Tyskerne der tog over og, forskellen var ikke-eksisterende!!

Europa har - op gennem historien - gjort utallige forsoeg paa at vaere et stort Europa, - oftest i form af krige - senest WW2, som nok desvaerre stadig er for taet paa, til at vi kan forene os med at skulle dele Europa!! Ioevrigt en af de saetninger der er kommet her i vores lille nationaliststat Irland.....WW2 stoppede aldrig...vi skal stadig ejes....

Naar man saa kigger paa USA, hvad er saa forskellen? Hvad er det om goer, at de kan finde ud af at leve under 'samme tag' og samme valuta naar vi ikke kan?

Er det ikke fordi de netop alle i USA (undtagen de mennesker der blev slaaet ihjel af ...OS) er indvandrere og, det er vi ikke og, vi vil ikke dele med nogen! Og, er det ikke ogsaa en af grundene til at nogle Europaere foer i tiden - og stadig - udvandrer til f.eks. USA og, netop ikke kommer tilbage til Europa igen? Havde de(vi) ikke blot faaet nok af al den nationalisme og egoisme der raser her??

Og, - er det ikke ogsaa netop derfor Amerikanerne blot accepterer dollaren og Europaerne i deres/vores staedighed ikke vil samarbejde...kan selv/vil selv!!?? Er det eneste vi mangler i Europa, ikke netop viljen til at ville Euro'en, viljen til at samarbejde?? Er grunden til at Euro'en ikke 'fungerer' ikke, at alle de smaa nationalist stater (vort eget inklusive) ikke vil vaere aerlige og, ikke vil dele??

Vi vil gerne have, men vi vil ikke give og, vi vil slet ikke dele!!

Saa uendeligt synd, for vi er 'ejere' af det kontinent, som stort set alle de andre er udsprunget af, men vi har ikke set i oejnene, at de mennesker som forlod (og stadig forlader) Europa, var de mennesker der fik de andre kontinenter til at fungere...maaske ikke perfekt, men heller ikke daarligt! Er det alle de 'gamle' nationalister som blev tilbage, som nu oedelaegger det - igen...??

Euro krisen er skabt og, kommer sikkert til at miste livet igen, paa grund af nationalistiske lande, som bare ikke vil dele.....og, jeg er bange for vi aldrig laerer det og, det er saa uendeligt synd…….

Jette Abildgaard

Christian Harder,

God tur...jeg tager hertil i stedet....::

https://encrypted.google.com/search?q=galapagos+islands&hl=en&biw=1280&b...

Michael Kongstad Nielsen

Jette Abildgaard: Når jeg læser lidt i
historiebøgerne kan jeg nu godt forstå, at irerne er tilfredse med ikke at høre under Storbritannien længere.

Nej, det er ikke nationalisme og manglende vilje til at samarbejde eller dele, der er problemet. Problemet er at EU er en magtdrøm, en kolos, der tager magt og initiativ og suverænitet fra de enkelte lande, og foregøgler, at det er demokratisk. Men det er trukket ned over hovederne på folk, måske er det derfor grækerne, italiener, spanierne læner sig tilbage og lader land være land, på vej mod bankerotten. Når franskmænd, hollændere og irere stemte nej til Forfatningstraktaten, så blev den bare efter en tænkepause gennemført alligevel. Folket blev ikke spurgt mere.

Jeg tror gerne alle europæere er indstillet på samarbejde, vi er jo afhængige af at have noget med hinanden at gøre, handle med hinanden osv., men den nuværende EU-udvikling er ikke svaret, den er lavet af og til magtdrømmere, det har Europa ikke brug for, tvætimod er det usundt.

Sammenligningen med USA duer ikke af mange grunde. Erik K Kristensen ovenfor er inde på nogen af dem.

Bare man kunne flygte fra realiteterne, men det rigtige må være at blive og kæmpe for ligestilling. (i sin oprindelige form)
EU må vente til befolkningen er moden, indtil videre er det kun multinationale koncerner der nyder gavn.(som er hjørnestenen i EU (årsagen)

Den hyppige udvidelse af EU taler sit eget sprog, (det frie marked) trods mange af landende, end ikke opfylder de basale krav. ( en del af magten i eu er fordelt til 15.000 lobbyister. )

Et sammenbrud af euroen, vil sikkert barbere unionen ned til de 15 stiftere. Husk på, det er et elitært projekt, ikke folkets.

Bygget på min ydmyg uvidenhed.

Hvordan skaber man én stat ud af 25+ gamle nationalstater?

Svaret er: Over 500 år, med små skridt...

I stedet har man forsøgt at tvinge det igennem i et tempo der ikke kan lade sig gøre...
Befolkningerne kan kun ændre sig en smule over hver generation, uanset hvor meget politikerne gerne ville det anderledes.

Super-Europæerne, som vores egen Uffe Ellemann, har med deres hastværk formentlig gjort deres til at det netop IKKE sker!
De ville alle have æren for at have samlet Europa, og lukkede derfor øjnene for at det ikke kan gøres over så kort tid.

Torben Lindegaard

Jeg - en ufolkelig.
For nu at citere Torben Krogh, som godt nok skrev ovenstående i en anden sammenhæng, men dog ironisk ment.
Men jeg går altså ind for EU, euro...det hele; lige så meget som Sofie Carsten Nielsen, som jeg med stolthed og glæde stemte på.

Lars Kristensen

Fejlen med EUROen er, at den blev gjort til national valuta for vidt forskellige økonomiske lande.

Havde EU politikerne ikke været så total hjernedøde, havde de blot forsat ladet EUROen være en handelsvaluta, men i gangbar mønt for alle EU-borgere.

Så ville EUROen ikke være kommet i dårligt selskab, men kunne nøjes med at være en valuta der kunne hamle op med US-dollars som verdens fremmeligste handelsvaluta og EU ville kunne have væltet sig i honning og fløde.

Nu må EU nøjes med at rulle sig i lortet.

Typisk borgerligt, (dem -mod os) hvis du læser mellem linierne, så er de fleste tilhængere af et samlet europa, på en præmis der tjener et frit og demokratisk europa.

Ikke en elitær magtstat som DRV går ind for.

Og jeg som troede at EU var et fredsprojekt.
Jeg har nok taget fejl.

Erik K. Kristensen skriver at det er USA's ultra-liberalistiske system, som har skabt den nuværende krise. Det er noget af en overraskelse for dem som regelmæssigt læser Information. Det hævdes altid med stor overbevisning at krisen er skabt af VK regeringen, og at det i virkeligheden er Pia Kjærsgaard og DF som står bag. Kapitalismen (og liberalismen) er ikke uden kriser og står i dag overfor store udfordringer – ikke mindst i Kina. Alligevel er kapitalismen den samfundsmodel som suverænt har skabt mest velstand og trukket flest mennesker ud af fattigdom gennem mere end 200 år.

"Kapitalismen (og liberalismen) er ikke uden kriser og står i dag overfor store udfordringer – ikke mindst i Kina"
haha - det er sgu lissom at høre AFR.
Er det der vores forsvarsstyrker skal sættes ind næste gang? Skal vi ikke lige ha ordnet Tyrkiet og Iran først?

Vi skal naturligvis ikke sætte styrker ind nogen steder. Kina fik først velstand bredt ud til mange hundrede millioner mennesker, da det indførte kapitalistiske produktionsmetoder. Jeg har været i Kina under Mao og senere under kapitalismen. Den almindelige kineser er ikke i tvivl om hvad han foretrækker (jeg har spurgt).

Brian Pietersen

vi skulle aldrig have indmeldt os i EU.

håber vi snart kommer ud.

meget gode muligheder for at frembringe en folkenes verden, og et folkenes europa

-----

noget om de spilteoretiske, og praktiske dårlige

odd’s for de proletariseredes modstandere

( beskrevet med nogle uddrag fra det kommunistiske manifest;
som bør læses i helhed )

Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt: undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult, snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang.

–––—

altså: at de som gør modstand mod sådanne

oprør, har før eller siden, tabt.

–––—

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

––––

Undertiden sejrer arbejderne, men kun forbigående. Det egentlige resultat af deres kampe er ikke den umiddelbare sejr, men det, at arbejdernes samling griber mere og mere om sig. Det fremmes ved de forbedrede samfærdselsmidler, som storindustrien skaber, og som bringer arbejderne fra de forskellige egne i forbindelse med hinanden. Og det er netop kun denne forbindelse, der er nødvendig, for at de mange lokale kampe, som overalt har samme karakter, kan centraliseres til en national kamp. Og den samling, som det varede århundreder at bringe i stand for middelalderens borgere, der kun havde deres primitive veje, den formår de moderne proletarer, der har jernbaner, at skabe på få år.

Eu som fredsprojekt? Europa er besat af USA, hvilken forskel skulle eu gøre? Mig bekendt har de ingen planer om at pakke sammen. Tvivlsomt som argument for fred, selvom det selvfølgelig har sin berettigelse på lang sigt, så er der stadig et par småting der ikke rigtigt stemmer. Devisen er måske de forlader europa når vi har en elite hær? Næppe Hehe, der ville der først være grund til at frygte Tyskland og Frankrig, ovenikøbet under samme fane som de resterende kolonimagter, faktisk er det jo et rent skrækscenario.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jette Abildgaard:
Du skriver om "nationalistiske lande, som bare ikke vil dele…..og, jeg er bange for vi aldrig laerer det og, det er saa uendeligt synd……."
Forklar mig lige, hvad og hvordan er det, borgerne i USA deler? Der er mange, der er ædle til at give almisser, sikkert flere end her (og på egne betingelser) - men deler??? Er der større lighed og delevilje mellem delstaterne i USA end mellem landene i Europa?
Fælles sygesikring er for dem et forfærdeligt bånd på friheden, og dør de fattige af manglen, så er det vel deres egen skyld. De kunne ikke engang finde ud af i fællesskab at vedligeholde digerne i
New Orleans, med katastrofe til resultat. Derefter gav privat velgørenhed meget, men så vidt jeg ved, er digerne stadig ikke i ordentlig stand.
Hvorfor undres du over, at almindelige mennesker ikke ser Richard Swartz' beskrivelse af den dynamiske arbejdskrafts frie bevægelighed som en ønskedrøm?
Det er nemt at se globaliseringen som vidunderlig, hvis man rejser med fly til gode hoteller - hvis man bliver nomade på 3. klasse i sit eget land, mens jobbene går til lavestlønnende land og lønningerne falder til et niveau, der ikke kan give brød på bordet til en familie, så ser man anderledes på det.
USA er ikke mulighedernes land, hvis man er fattig - der er stor (og stigende) ulighed kombineret med lav (og faldende) social mobilitet. Fagforeningerne er knægtet, og uddannelse ud ovr grundskolen er dyr.
Her vil jeg så ikke tale om dem, som VI slog ihjel (når du nu taler om, at VI ikke vil dele i modsætning til DEM - var det så ikke i det mindste lige så meget DEM, der slog indianerne ihjel?).
Og til alle jer, der taler om EU som fredens projekt. Er det overhovedet gået op for jer, at vi er i krig og har været det i flere år? At der sendes unge mennesker hjem uden ben eller i ligposer - og at vi er under anklage for at udlevere fanger til tortur, rent bortset fra, at mennesker dør og kvæstes af danske bomber. En del af krigene, nemlig dem i det forhenværende Jugoslavien, er faktisk europæiske.
Ganske vist har USA - siden borgerkrigen, der fastslog magtfordelingen udover at ophæve slaveriet - ikke haft intern krig siden; men så sandelig har landet været i krig udadtil. Udover, hvad der sker i de lande, de kæmper i, kommer rigtig mange fattige, unge amerikanere hjem i ligpose.
Nej, jeg har ikke glemt, at Europa har grund til at være taknemmelig for Amerikanernes krigsindsats i 2. verdenskrig. Jeg er blot bange for, at der hverken vil være samme taknemmelighed i Irak eller Afghanistan - det forekommer også, at amerikansk adfærd der er anderledes.

Ikke et ord om de år USA var neutrale, trods de pumpede penge i britisk og fransk militær(42 milliarder(ved udgangen af 1945 ). Havde Tyskland ikke erklæret krig efter pearl harbor, var de med stor sandsynlighed forblevet neutrale overfor Tyskland. Bare lidt stof til eftertanke, inden man falder om af benovelse.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Frank Hansen:
"Jeg har været i Kina under Mao og senere under kapitalismen. Den almindelige kineser er ikke i tvivl om hvad han foretrækker (jeg har spurgt)."
Hvilket sprog brugte du, Frank Hansen? Og hvordan fik du fat på "den almindelige kineser"?
Især under

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Et eller andet gik galt - her er resten af indlægget: (især under ...) Mao har jeg hørt, at det ikke var så nemt selv at bestemme, hvem man måtte spørge - men også nu fortæller hjemvendte, at der ikke er ubegrænsede muligheder for at opsøge "den almindelige kineser".
Så er der jo også lige sproget - taler "den almindelige kineser" engelsk?

Det er såmænd ganske nemt at komme til at tale med almindelige kinesere. Jeg har været inviteret hjem til flere, og det er ikke svært at falde i snak med en kineser på en restaurant eller i et transportmiddel.

Det er ikke alle danskere, der er begrænset til at tale engelsk. I halvfjerdserne var der stadig mange kinesere, som kunne tale fransk, og i dag er det ofte nemt at kommunikere på japansk. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke taler meget mandarin. Det er dog noget af en påstand at antyde, at kineserne var mere tilfredse under det gamle styre. Jeg tror aldrig jeg har mødt en kineser, som har givet udtryk for dette.

Der er forbløffende meget ideologi i denne debat. Hvordan ellers forklare, at det eneste svar føderalisterne har, når unionen har problemer, lige netop er: Vi må have mere EU.

Det er omtrent lige så seriøst, som hvis en kræftlæge rådede sine patienter til at ryge endnu mere - for at blive raske.

Sikke dog en artikel igen fra en EU fanatiker. For disse fanatikere er eneste løsning altid mere og mere EU, kan det ikke bære så skal vi have mere, i den utopiske tro, at mere gør det bedre og mere af det ikke duelige gør det dueligt via mere af det.

Se nu på seneste undersøgelse i Tyskland, omkring befolkningens syn på Euroen. Et flertal er nu imod den EURO og ønsker ikke mere af den slags. Tyskerne blev ikke spurgt den gang, og ville nok have stemt for såfremt de var blevet det. Det korte af det lange er, at nu kan befolkningen i Tyskland se, at de er blevet taget ved næsen af deres politikere.

Så har vi vores EU tosser her i Danmark, hvorunder de fleste partier i folketinget henhører, ligeså som forfatteren af denne artikel. Mens resten af EU´s befolkninger er ved at forbande den dag de fik den EURO, og viser voksende modstand mod projektet. Ja så er de danske partier lallet i søvn omkring EURO'ens lyksaligheder og evige paradis på jord. Det hele braser sammen om ørene på dem, men de kan ikke se det, eller også er de så købt og betalt af den finansielle verdens elite, at de for alt i verden skal fortie og fornægte virkeligheden vi alle lever i, og fortsat fylde os borgere med deres løgne om EU og EUROEN.

Det grænser til landsforrædderi når de danske partier fortsat vil trække os ved nakkehårene ind i katastrofen.

Derfor bl.a. fik Enhedslisten min stemme.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Man kan jo faktisk lære andre sprog, og derfor kan man også opfatte de mange sprog i EU som en mulighed. Derudover er mange mennesker i EU jo både 2- og 3-sprogede.

Sproget holder os fast ved vores geografiske udgangspunkt, og det er lige præcis det mennesker har brug for. Samtidig giver sprogene os en platform for social og kulturel mobilitet.

Skal EU udvikle sig til en føderal stat bliver det ikke på trods af de mange sprog, men med udgangspunkt i de mange sprog.

Peder J. Pedersen

Et føderalt Europa med en fælles mønt er måske alligevel en mulighed. Det afhænger af, hvordan føderationen er skruet sammen. Schweiz er en føderation med en fælles mønt, men det er ikke føderationen, der hænger på kantonernes og byernes gæld. Det gør de selv, og derfor bliver deres kreditværdighed vurderet meget nøje, hver gang de vil optage nye lån. Der er ingen hjælp at hente fra centralregeringen, hvis låntagerne kommer i uføre. Til gengæld har byer og kantoner ret til at opkræve de skatter, som de finder nødvendige, og som vælgerne tillader. Hvis Euroland havde været sådan indrettet fra starten, ville Grækenland aldrig have fået så store lån. Hvis en sådan føderation skal fungere, så skal enhederne, der optager lån, nok være væsentligt mindre end nationalstaterne, så de ikke bliver for store til at gå fallit.

http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,784612-2,00.html

Jørgen - jeg har et par to-sprogede unger. Altså ikke i betydningen "Nørrebro-tosprogede" (Jeg hader i øvrigt termen, fordi den så ofte bliver brugt om børn og unge med sproglige problemer) - men i betydningen TO sprog.

Det er sjovt at se, hvordan de skifter mellem sprogene. Hvis de skal diskutere teknik - så er det på tysk. Men skal de snakke om noget sjovt, drille hinanden eller fortælle vittigheder - så er sproget Dansk.

Under deres opvækst er det gået op for mig, HVOR meget sproget i virkeligheden former vores måde at tænke på. (Tysk er f.eks. et enormt socialt stratificeret sprog - når du taler med folk viser du PRÆCIST hvor du er i den sociale pyramide; mens dansk nok er mere egalitært).

@Johannes Aagaard

Hvad land er det lige Barosso kommer fra, og hvor tror du hans loyalitet ligger?

Det er da rimeligt klart hvorfor han synes Euro-obligationer er en god ide :-p

Morten:

Hvor hans loyalitet ligger?

Nu er jeg ikke nogen stor konspirationsteoretiker; men der er noget med Barroso, som folk overser.

Under den portugisiske revolution var han medlem af et ekstremt, ekstremt pro-kinesisk parti, MRPP. Et parti, som, jeg sværger, fik Perus lysende sti til at se ud som Poul Kjøllers indianske fætre.

Der er et par clips med hans taler på Youtube.

Hvis vi forestiller os en lang march- gennem institutionerne - så kunne Kina ikke have haft en bedre mand på posten. (Han har jo lige foreslået, at grækerne skulle sælge infrastruktur til de kinesiske investorer).

Christian De Coninck Lucas

Føderal stat...det er blevet prøvet. Det gik faktisk rigtig godt indtil det femte forsøg (fra europæiske bank karteller) på at indføre en privat centralbank lykkedes med stor hjælp fra Senator Nelson Aldrich (senere Rockefeller by marraige) lykkedes i 1913.

SIden da er føderal staten som foreslået af Declaration of Indepenence stille og roligt blevet pillet fra hinanden bag scenerne.

There is almost nothing left and the Federal Government is effectively the property of elite financial institutions. END THE ILLEGAL FEDERAL RESERVE BOARD!!!

So, NO THANKS!!!