International kommentar

Ganske enkelt den rene ondskab

Et årti efter 11. september er denne karakteristik stadig den mest træffende og den væsentligste kendsgerning om al-Qaeda
10. september 2011

Til at være 'offentlig intellektuel' hører et ansvar for at indføre minimal kompleksitet i argumentationen, dvs. påminde om, at tingene sjældent er, hvad de ser ud til. Hvad begivenhederne 11. september 2001 og den debat, der fulgte, på uafrystelig vis kom til at overbevise mig om, var imidlertid dette: Ignorer aldrig det åbenlyse. For USA's regering og de fleste amerikanere var det åbenlyst, at deres land blev angrebet på en ualmindelig ondskabsfuld måde (fly- kapringer som metode til at maksimere civile tab) af en ualmindeligt ondskabsfuld gruppe, som havde svoret troskab over en middelalderlig dødskult, dyrkede et indædt had til jøder, hinduer, kristne, shiamuslimer og andre 'vantro' og drømte om at genoprette et hedengangent og despotisk imperium.

For mig er dette stadig den centrale pointe om al-Qaeda og dets surrogater og ikke nogen forsimpling. Jeg føler ikke behov for at føre mig frem ved at udtænke et mere originalt synspunkt. Desuden forekommer mange af bestræbelserne på at tilføre billedet større 'kompleksitet' mig at være forplumringer eller udenomssnak. De spænder fra de uforbederligt paranoide og foragtelige bestræbelser på at fastnagle ansvaret for angrebene til Bush-administrationen eller jøderne til de ofte trættende, men ikke nødvendigvis usande bedyrelser af, at islamiske befolkninger har lidt under stor undertrykkelse (som om dette var tilstrækkelig grund til at retfærdiggøre tilfældig vold fra islams selvbestaltede forsvarere.)

Ansvar alle andre steder

Bag disse og andre forsøg på at skifte emne lå og ligger fremdeles en pervers trang til at hævde, at den 11. septembers grusomheder på en eller anden måde var fortjent eller historisk set lader sig forklare ud fra amerikansk udenrigspolitiks mange forbrydelser. Hvis de da ikke ligefrem var sendt fra Himlen som straf for amerikanernes syndige levned, hvilket prædikanter såsom Jerry Falwell og Pat Robertson mente. (Disse to måder at tænke på, den ene af dem tilsyneladende 'venstreorienteret' og den anden 'højreorienteret', er i virkeligheden beslægtede.) At dette var et angreb på vores samfund, uanset 'målenes' kapitalistiske og militaristiske karakter, forekom som alt for banal en pointe til, at nogen højpandet person kunne være bekendt at fremføre den. Og selv om pointen blev mere indlysende for hvert af de efterfølgende nihilistiske angreb i London, Madrid, Istanbul, Bagdad, og Bali, stod der hver gang 'intellektuelle' klar til at fastslå, at Tony Blairs, George Bushs eller den spanske regerings politik var den dybereliggende årsag til massenedslagtningen af civile.

Ansvaret kunne på en eller anden måde aldrig placeres firkantet hos gerningsmændene selv.

Uventet sympati

Ikke kun i den muslimske verden nyder det synspunkt udbredelse, at begivenhederne den 11. september skyldtes jødiske komplotmagere eller CIA. Ej heller er det kun blandt forrykte randeksistenser, at sådanne fantasier cirkulerer i Vesten. En bog om, at Pentagon sprængte Pentagon i luften med et krydsermissil og på en eller anden måde formåede at trylle fly, besætninger og passagerer væk fra den stadig savnede Flight 77 blev en bestseller i Frankrig. I USA udgav velrenommerede John Knox Press Christian Faith and the Truth Behind 9/11, hvori det hed, at begivenhederne hin dag var arrangeret for at tilvejebringe et påskud for at intervenere i Mellemøsten. Og i Storbritannien udgav mit eget gamle forlag, Verso, sågar en antologi med Osama bin Ladens rablende prædikener, i hvilket redaktøren sammenlignede lederen af al-Qaeda med Che Guevara i en kontekst, der ikke var ugunstig for førstnævnte.

For mig blev oplevelsen af at deltage i de politisk-kulturelle krige efter 9/11 svimlende på mindst to måder. For det første måtte jeg for første gang i mit liv og uden ironi eller forbehold konstatere, at min sympati lå hos supermagtens ordensmagter. For det andet blev jeg dybt involveret i at forsvare USA imod en forbløffende bagvaskelseskampagne, hvor en stor del af den intellektuelle klasse forekom opsat på at minimere alvoren af, hvad der var sket, eller oversætte den til mere uskadelige termer (såsom 'fattigdom er årsag til politisk vold'), som kunne efterlade deres verdenssyn uforstyrret.

Men min solidaritet med soldater og politifolk fik mig aldrig til fuldt at konvertere til politimentalitet. Jeg var blandt sagsøgerne i den rets-sag, som blev anlagt imod efterretningstjenesten NSA for dennes praksis med uhjemlet aflytning. Jeg lod mig sågar 'waterboarde' af tidligere professionelle torturbødler for at overbevise mine læsere om, at denne metode vitterligt udgør tortur. Jeg besøgte både Abu Ghraib og Guantánamo disse to groteske skamstøtter for amerikansk panikreaktion og skrev kritisk fra begge. Men jeg var også i Abu Ghraib umiddelbart efter Saddam Husseins fald i 2003 og kunne under ingen omstændigheder købslå med de moralske afhoppere, der ikke kunne indse, at dette mini-Auschwitz med massegrave ikke var uendeligt meget værre. Da Amnesty International betegnede Guantánamo som et 'Gulag i vor tid' følte jeg et sammenbrud af proportioner, som jeg har oplevet mange gange siden.

Løgne i overstørrelse

Al-Qaeda krævede det umulige en verdensomspændende implementering af den mest fanatiske fortolkning af sharia og fremførte dette krav med de mest hysterisk irrationelle midler. (Denne kombination kunne for øvrigt gøre fyldest som en rimelig definition på 'terrorisme'). Heraf følger, at en tilflugt til paniske eller nedværdigende taktikker for at bekæmpe terrorisme er både umoralske og selvdestruktive.

For 10 år siden skrev jeg til en fortvivlet ven, at den tid ville komme, hvor al-Qaeda ville blive fortæret af sin egen paranoia efter at have afprøvet alle taktikker uden at kunne gentage en aktion i 11. september-skala. Nu er al-Qaeda vitterlig ved at implodere som offer for sit eget vildledte verdenssyn og manglende evne til selvkritik. Guldgruben af oplysninger fra bin Ladens temmelig triste gemmested i Abbottabad, synes at bekræfte, at hans skæbne er på vej til at opsluge hele al-Qaeda.

Jeg opfatter dette som et bevis på overlegenheden i 'vores' civilisation, som i det mindste er konstitueret på en sådan måde, at den er i stand til at lære af fortidens fejltagelser, snarere end at være taget til fange af en eller anden 'tro'.

For 10 år siden på Manhattan, i Washington og i Shanksville, Pennsylvania, var der virkelig en direkte konfrontation med en totalitær idé, udtrykt i sin mest ondskabsfulde og usminkede form. Lad læren fra denne og andre konfrontationer styrke os til de fremtidige kampe, hvor det igen bliver nødvendigt at forkaste løgne i overstørrelse.

 

© Slate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Christopher Hitchens:
"Hvad begivenhederne 11. september 2001 og den debat, der fulgte, på uafrystelig vis kom til at overbevise mig om, var imidlertid dette: Ignorer aldrig det åbenlyse."

Så langt, så godt.

Det åbenlyse er: Terrorhandlinger handler om at få de der bliver berørt, til at handle efter deres rygmarvsreaktioner. Målet er ikke kollapsede bygninger, eller 2-3-4 cifre antal omkomne. Det er at fremtvinge automat-reaktioner.

En opskræmt befolkning, der forlanger at staten tager affære, og afviger frihed. At kritisk og visionær tænkning mindskes eller ophører, idet fjenderne er ydre. At regeringer fastlåser sig i en doktrin, om straffeaktioner, beskyttelse, ydre fjender osv.

De ulykker der væltede ned over Nordamerika den ene dag for 10 år siden, er for intet at regne med alle de selvpåførte ulykker der siden er overgået USA og dets befolkning.

Hvem der stod bag 9/11 er i det store billede nærmest ligegyldigt. Al Qaeda, CIA, SIS, Bush regeringen -- who cares? Det var ikke selve anslaget, der udløste nogen katastrofe, den permanente choktilstand, og den uendelige stupidit det var at forlade alle vestlige værdier, for at indlede diverse korstog med en selvdestruktiv iver som sjældent set i historien.

"Jeg opfatter dette som et bevis på overlegenheden i ‘vores’ civilisation, som i det mindste er konstitueret på en sådan måde, at den er i stand til at lære af fortidens fejltagelser, snarere end at være taget til fange af en eller anden ‘tro’."

Sjældent har nogen fejlet så eklatant, så dumstædigt og debilt, som USA har formået. Men hurra, hulemanden kom ned med nakken? Den moralske sejr er vores, for vi er rationelle og ikke godtroende?

Good grief.

Thorvald Andersen

Christopher Hitchens ignorerer fuldstændig den uafviselige kendsgerning, at amerikanerne i deres ubændige hævntørst efter 11. september 2001, efterfølgende har myrdet hundredetusinder af uskyldige mænd, kvinder og børn i Afghanistan og Irak.

Amerikanerne har ikke ladet sig nøje med det bibelske princip om øje for øje, og tand for tand, men har hævnet sig tifold eller mere, på mennesker der var præcist lige så uskyldige som de, der befandt sig i WTC den 11. september 2001.

Derfor bør Christopher Hitchens nok lige vende skråen en ekstra gang, og spørge sig selv om, hvor det egentlig er, at man i virkeligheden finder ”den rene ondskab”.

Robert N Gjeertsen

Christopher Hitchens ?
Han var gode venner med Ahmed Chalabi ..
Og propaganderede for den neo-konservative Irak-krig .
Er der en eller anden lov der påbyder Information at blive ved med at hente neo-konservativt propaganda fra historiens mødding ??

Enig med Robert Gjeertsen.

Man orker næsten ikke mere informationsforurening om 9/11. Alle taler udenom, ingen tør, orker eller evner nærme sig sandheden.

Aviserne bringer hele sektioner om 9/11 uden overhovedet at behandle ømtålelige og relante sider af det fænomen, der har skabt et helt årti's eskalerende totalitarisme og har gjort Danmark til en aktivt krigsførende nation. Den eneste relevante kommentar, jeg har læst, er af chefredaktør Bo Lidegaard fra Politiken. Og lederen havde ikke engang 9/11 som hovedemne, men handlede om, hvordan Danmark langsom var gledet fra at være engageret som fredsbevarer til at smide bomber mod folk i områder, hvor vi intet har at gøre. Det var vist det, Fogh kaldte for 'aktivistisk udenrigspolitik'.

Vi orker ikke mere løgn.
Jeg vil nøjes her med at henvise til min blog:
http://paradigmet.blogspot.com/

”Den 11. september så jeg tragedien udvikle sig og jeg ser den samme tragedie, når droner dræber børn, der samler brænde i Afghanistan … Nogle politikere fortæller os, at vi skal betragte amerikanere som enestående og med en speciel ret til at sprede destruktion, uden selv at opleve det.

Den 11. september vil jeg sørge over mange ting. Jeg vil sørge over familierne til ofrene fra den 11. september. Jeg vil sørge over, at vi er i fare for at fortabe retten til at tale og organisere os. Jeg vil sørge over, at det i 2011 er muligt for kongresmedlemmer at afholde høringer, hvor en hel religion dæmoniseres, og kun få protesterer.

Jeg vil sørge over mit eget barn, der frygter, at hendes forældre vil blive taget fra hende, fordi vi udtaler os og organiserer andre, der gør det samme.
Jeg vil sørge den 11. september, men min humanisme og retfærdighedssans kræver, at jeg sørger over en million og tretusinde – og ikke blot over de 3000.”

http://www.commondreams.org/view/2011/09/10-3

Steff Yorek har været aktiv i freds- og retfærdighedsbevægelser, siden hun som studerende i 1991 blev involveret i protester mod Golfkrigen i 1991. Hendes hjem blev udsat for en razzia den 24. september 2010 og hun skal vidne for en anklagejury, der efterforsker aktivister i anti-krigs- og solidaritetsbevægelser.

Tom W. Petersen

Man kan roligt sige, at Hitchens her vælger det nemme standpunkt.
Hans foragt for folk, der søger forklaringer, der ikke indkrænker sig til det udefinerede begreb ondskab, er meget sigende.

Niels Jespersen

Hitchens er jo kendt for sine neokonservative venner som Pearle, Wolfowitz - der jo alle vides at være Israels lobbyister i USA med magt til at sætte dagsordener som det passer Israel. Ikke mærkeligt at han har det synspunkt at det var "ren ondskab". Det var det naturligvis ikke, selv om det var ondt gjort. Det han og næsten alle glemmer - men som Robert Fisk den gamle hædersmand på the Independent med mange års erfaring fra Mellemøsten gør opmærksom på - er at det drejede sig i højeste grad om USAs usvigelige støtte til Israels politik og USAs medskyld i at der ikke bliver etableret en palæstinensisk stat. Uanset de røgslør som israelvenlig presse har propaganderet siden statens oprettelse og fremturer med i den vestlige verden. Næsten totalt ensidig uden en bare nogenlunde ligelig information om Israels strategier, indflydelse via 5te kolonnefolk som neokonservative og adre støtter til zionismens ugerninger. Se hans nylige artikel "For 10 years, we've lied to ourselves to avoid asking the one real question" http://www.independent.co.uk/opinion/commentators/fisk/robert-fisk-for-1...
Hvorfor er Informations journalister blevet så dårlige til at få artikler af denne mand bragt videre - der var engang man viderebragte ihvertfald en brøkdel af denne hæderlige journalists selvoplevede indsigter fra Mellemøsten. Måske er Lasse Ellegaard en undtagelse engang imellem - men ellers står det meget pauvert til. Er Information blevet overtaget af neoliberale, neokonservative - med chefredaktøren i spidsen ?

Thorvald Andersen

I dag bliver ceremonierne i USA (naturligvis) sendt direkte i begge de regeringskontrollerede danske fjernsynskanaler.

Det er vanskeligt ikke at opfatte den selviscenesættelse og ”Pomp and Circumstance” amerikanerne stiller til skue, som andet end en stor pervers obskønitet, når man tager i betragtning, hvor mange hundredetusinde uskyldige mænd. Kvinder og børn amerikanerne myrdede i Afghanistan og Irak i deres umættelige hævntørst efter angrebet på WTC.

Amerikanernes vanvittige amokløb efter den 11. september tåler sammenligning med udryddelsen af den amerikanske urbefolkning, krigen i Vietnam, militærkuppet i Chile og andre store forbrydelser den amerikanske stat har gjort sig skyldig i.

Behøver vi virkelig at fejre det med direkte transmissioner i dansk tv?

9/11 var forventeligt, det måtte komme før eller senere.

Men jeg kunne ønske at det ikke havde været WTC det gik ud over, men udelukkende Militære anlæg.

For så kunne man med rette have kaldt det en Krigshandling, og ikke en Terrorhandling.

Dengang IRA udelukkende angreb Engelsk Militær og Politi, kaldte man IRA for en Hær bestående af Officere og Soldater, men da de begyndte at Bombe Civile mål blev de nedgraderet til Terrorister, og Terrorister kan ingen have sympati for.

Og i det Billede er USA nok det land der har Bombet flest Civile mål i Verden. Men det ændre intet ved at angrebet på WTC var en uhørt svinestreg.

Christopher Hitchens er det stereotype eksempel på at Amerkanere generelt ikke er i stand til at anskue verden ud fra en anden vinkel end den amerkanske.

Jens Bjørn Pedersen

Hvad kan vi gøre for at undgå et nyt 11. september?

Jeg tænker IKKE militært! Jeg tænker IKKE sikkerhedsmæssigt! Jeg tænker FOREBYGGELSE! Jeg tænker i AT BYGGE BRO! Jeg tænker, hvordan MØDER vi mennesket bag ekstremismen? Hvordan møder vi dem MED den rette INDLEVELSE, FORSTÅELSE og INDSIGT? Hvordan møder vi dem UDEN en knyttet næve? Hvordan møder vi barnet, og håbet, som ligger i et hvert menneske? HVORDAN BYGGER VI BRO?

Fattigdom, undertrykkelse, kulturforskelle og sprogbarriere, leder til misforståelser, frygt, uvidenhed, desperation og had. Heraf fødes ekstremisme. Heraf eskalere religioner, i aggressiv retning. Heraf eskalere tankegange, i aggressiv retning. Heraf opstår krig og terror.

Terror opstår IKKE ud af det blå!

Ekstremister og terrorister føler sig berettiget. Jeg er IKKE enig!!! MEN jeg forstår!!!

Vi skal ikke bekrige

Vi skal forebygge

Vi skal mødes

VI SKAL BYGGE BRO!

Amerikanerne er ikke ligeglade med, at deres borgerrettigheder beskæres i terrorbekæmpelsens navn. Det var faktisk kun lige efter angrebet, at man accepterede det – i dag er 55 procent imod. Det oplyser Glenn Greenwald i Salon.com.

Han kan også fortælle om en undersøgelse, der fortæller, at næsten halvdelen af alle amerikanere i dag svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de mener, at terrorangrebet kunne skyldes amerikanske forsyndelser (U.S. wrongdoing).

http://www.salon.com/news/opinion/glenn_greenwald/2011/09/09/public_opin...

Ganske enkelt den rene ondskab

------------------

darwinister, såsom hitchens, kunne måske

forklare hvilke mulige meninger de begreber,

bla.: godt, ondt, rent godt, rent ondskab,

kan give for

darwinister; og hvor de evt. kommer fra ?

jan henrik wegener

"Bygge broer", "forståelse"? Også når det gælder de der slår så mange som muligt i hjel?
Et øjeblik ... gælder det også andre typer voldsudøvere? Det sker jo at f.eks. "ikke indfødte" i europæiske lande angribes, eller "ikke liberalister". Her svarer alle debattører her naturligvis med broer, forståelse o.s.v. eller hvad?

Jan Henrik Wegener.

Terrorister skal selvfølgelig nedkæmpes med alle midler.

Men måske den Vestlige verden skulle føre lidt mindre "Aktiv Udenrigspolitik" så vi i fremtiden ikke ansporer så mange til at hade os.

thorvald andersen, skrev:

Det er vanskeligt ikke at opfatte den selviscenesættelse og ”Pomp and Circumstance” amerikanerne stiller til skue, som andet end en stor pervers obskønitet, når man tager i betragtning, hvor mange hundredetusinde uskyldige mænd. Kvinder og børn amerikanerne myrdede i Afghanistan og Irak i deres umættelige hævntørst efter angrebet på WTC.

Amerikanernes vanvittige amokløb efter den 11. september tåler sammenligning med udryddelsen af den amerikanske urbefolkning, krigen i Vietnam, militærkuppet i Chile og andre store forbrydelser den amerikanske stat har gjort sig skyldig i.

--------------

tjae, også pga. det ( det misforhold )

gør det jo egentlig bare usa's borgere mere

uvellidte, bland flere og flere mennesker,

at usa' s borgere jo derfor nok gør klogt i at ændre

holdninger allerede nu.

11/9 - et komma i verdenshistorien

Angrebene d.11.9.2001 var i enhver henseende grufulde og rædselsvækkende. Dette forhold er ikke til debat. Det er derimod de katastrofale følger, de har haft for en hel verden. I sig selv en insignifikant begivenhed, som kun skilte sig ud fra alt for mange langt mere alvorlige hændelser, fordi de fandt sted på det amerikanske fastland.

Det er grotesk, at de tårer, alle anstændige mennesker udgyder, når de konfronteres med meningsløst tab af uskyldige menneskeliv, skal være mere dybtfølte, fordi vi kan følge tragedien på vore tv-skærme, og fordi de ramte USA.. Relativering af sorg ikke er tilstedelig.

Efter min mening er ofrene for disse vanvittige handlinger blevet misbrugt lige siden, Det er på tide, at vi stopper op og kaster et skarpt blik på os selv, og gør os klart, at vi i vores selvforståelse ikke er så gode, som vi bilder os ind.
Lad de døde hvile i fred og begynd i stedet at gøre regnskab over vore egne handlinger.

Det er vistnok kun anden gang, det amerikanske fastland er blevet udsat for angreb som d.11/9. Første gang skulle angiveligt være englændernes bombardement af Washingtion DC. i 1814. USA har i hele sin historie været aktiv deltager i utallige krige, oftest påbegyndt af dem selv, men et særkende for alle, bortset fra Borgerkrigen i 1860'erne, har været, at de alle er blevet ført i andre lande. Krige er det eneste område, hvor det ikke er en fordel at have hjemmebane, en praksis, USA har udviklet til fuldkommenhed. Havde bare en mindre del af disse krige været ført på det amerikanske fastland, kunne Obama have stillet op til sørgehøjtideligheder hver anden dag året rundt, og 11/9 ville kunne være en parentes. Begivenheden er spektakulær, fordi den var så sjælden, kunne følges på tv, og fordi den blev rettet mod verdens mest magtfulde nation med et militærapparat, der er større end det samlede omfang af alle andre landes.

Overblik, proportioner og sammenhænge i mediedækningen har været fuldstændigt fraværende. Det er min påstand, at der blandt et meget stort flertal af danskere som bl. andre vesterlændinge herunder amerikanere hersker en massiv uvidenhed om USAs krigsforbrydelser, som de i en lind strøm er blevet praktiseret siden 1776.

Angiveligt har de siden 2.Verdenskrig slået 20 mio. mennsker ihjel. Det sætter dette tal i perspektiv, at de seneste analyser over Stalins ansvar for drab på sovjetborgere if. Timothy Snyder, Yale historieprofessor, ligger på 8-9 mio, og ikke de 20-25 mio han hidtil er blevet gjort ansvarlig for.

Den dybt ulovlige invasion af Irak har siden 2003 kostet 1,4 mio. irakere livet og ikke en eneste gang har Bush eller Obama, denne fredens engel, udtrykt sorg over disse kolossale tab af uskyldige menneskers liv. Om man kan lide det eller ej, betyder tal alt. Der ville med rette rejse sig et ramaskrig, hvis jeg påstod, at Holocaust "kun" kostede 600.000 jøder livet og ikke 6 mio.

Invasionen af Afghanistan i 2001 var en lige så stor forbrydelse som den i Irak. USA og Storbritanníen påbegyndte den d.7.10.2001 uden lovhjemmel, men fik først grønt lys fra FNs Sikkerhedsråd d.20.12.2001. Over 2 måneders skånselsløse bombardementer af et af verdens fattigste lande, udløst over en befolkning, som ikke havde lod og del i 11/9 - but who cares. Alle mainstreammedier, meningsdannere og politikere i alle vestlige lande kolporterer til stadighed myten om invasionens lovlighed.

Noam Chomsky anfører meget rigtigt, at der hviler et meget tungt ansvar på intellektuelles skuldre, for, som anstændige mennesker, med position og status, at bruge deres privilegier til at fremme sandhed, frihed, retfærdighed og fred. Man har lov til at forvente, at de taler ud, ikke blot om vore fjenders overgreb, men, og meget mere markant, om de forbrydelser, som vi spiller en hovedrolle i.

Erling Jensen, Cand.jur.

Til
cand.jur. Erling Jensen,
Den tidl. premierløjtnant i Forsvarets Efterretningstjeneste,

der med sit indlæg ovenfor gør os, deriblandt Informations journalister, :-), opmærksomme på følgende:

”Relativering af sorg ikke er tilstedelig”,

”Overblik, proportioner og sammenhænge i mediedækningen har været fuldstændigt fraværende”,

”Invasionen af Afghanistan i 2001 var en lige så stor forbrydelse som den i Irak. ... Alle mainstreammedier, meningsdannere og politikere i alle vestlige lande kolporterer til stadighed myten om invasionens lovlighed.

Noam Chomsky anfører meget rigtigt, at der hviler et meget tungt ansvar på intellektuelles skuldre, for, som anstændige mennesker, med position og status, at bruge deres privilegier til at fremme sandhed, frihed, retfærdighed og fred.”

Tak for udvist ’borgerlig anstændighed’, :-)

og med venlig hilsen

Civilisationen (den eneste) har bevist sin overlegenhed ved at tage blind hævn over en eller anden? Tysklands daværende udenrigsminister Joshka Fischer har jo fortalt, at Perle, Wolfowitz, Bush og Cheney straks efter 11-9 diskuterede, hvem man skulle gå løs på, nu ingen ville protestere?

Valget faldt på Afghanistan, og da det jo gik aldeles strålende, blev der også tid til et opgør med Saddam, verdens ondeste mand på det tidspunkt kun overgået af bin Laden, der pralede på de der videoer, vi fandt i bjerghulen.