Læserbrev

Giv børnene en ombudsmand

Debat
19. september 2011
Danmark bør have et børneombud, som sikrer, at vi lever op til FN's børnekovention.

Danmark bør have et børneombud, som sikrer, at vi lever op til FN's børnekovention.

Torben Huss

Kære kommende Statsminister: I Danmark skal alle børn og unge have den bedst mulige fremtid. Helt fra vuggestuealderen skal børn have lige muligheder, så de kan udvikle sig både socialt og intellektuelt og opbygge et sundt og stærkt selvværd.

Vi ved, at det er en klog og god investering, når vi giver børnene den bedst mulige skolegang, der skal gør dem parate til at uddanne sig. Og vi har i Danmark en sociallovgivning, som understøtter de børn og unge, der har særlige problemer i familien, så de støttes i at få lige vilkår med andre børn og unge.

Men vi ved også, at alt for mange børn i Danmark ikke vokser op under optimale forhold. Deres rettigheder varetages ikke tilstrækkeligt, og deres situation er til skade for deres muligheder både på kort og på lang sigt i livet.

Derfor ønsker Børnesagens Fællesråd, at FN's Børnekonvention skal spille en helt central rolle i den lovgivning, som vi i Danmark retter mod børn. Vi har en vision om, at alle børn i Danmark nyder godt af deres rettigheder i hverdagens praksis. Vi har også et konkret forslag til, hvordan denne vision kan blive til virkelighed.

I år er det 20 siden, at den danske regering ratificerede FN's Børnekonvention. Derfor er det naturligt at genoverveje, hvordan vi giver børn i Danmark de allerbedste opvækstvilkår i lyset af de rettigheder, som Børnekonventionen udstikker.

Vigtigt at børn høres

Vi anbefaler, at Danmark opretter et børneombud, som er en videreførelse og udvidelse af Børnerådet, med et selvstændigt mandat til at overvåge børns vilkår og til at udtale sig herom. Børneombuddet skal have aktindsigt og særligt overvåge børns forskellige livsområder og foreslå forbedring af vores lovgivning på relevante områder.

Vi mangler for eksempel i dagens Danmark en myndighed, som er tilgængelig for børn, og som kan udtale sig om vilkårene for børn i folkeskolen, blandt andet om læreres eventuelle magtanvendelse og om de fysiske forhold i skolerne.

Det er vigtigt, at børns stemme høres, og at de kan komme til at udtale sig om den hverdag, de oplever. Børn har også rettigheder, og de skal respekteres af alle i børnenes omgivelser: forældre, pædagoger, lærere, læger og andre, som de er afhængige af.

Med et børneombud i Danmark vil du sende et klart signal om, at også børn og unge har rettigheder, som de skal have mulighed for at udøve i praksis.

Visionerne for et børneombud i Danmark bør være at rådet:

•Skal vælges direkte af Folketinget

•Skal tale for alle børn og unge i alle forhold vedrørende deres liv

•Skal behandle henvendelser og adressere dem til relevante myndigheder

•Skal varetage børns tarv og selvstændige interesser

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Kristensen

Selvfølgelig skal et barn i vort samfund have sin egen advokat eller ombudsmand/-kvinde.

Viser vi som voksne ikke vore børn den respekt, så viser vi end ikke barnet i os selv respekt, da vi jo som bekendt også selv har været barn en gang.

Derfor:

Længe leve du livets barn
for du er ikke noget skarn.

Det burde være enhver borgers ret at klage over enhver uret begået af myndighederne eller andre stats/kommunal ansatte, institutioner eller andet.

I den anledning er det interessant at læse at institutionen ombudsmand faktisk har rødder i den Islamiske verden.

Ja nu får jeg sikkert hele højrefløjen og sandsynligvis nogle fra venstrefløjen efter mig men jeg vil dog ikke lade mig skræmme så let :).

The predecessor of the Swedish Parliamentary Ombudsman was the Office of Supreme Ombudsman ("Högste Ombudsmannen"), which was established by the Swedish King, Charles XII, in 1713. Charles XII was in exile in Turkey and needed a representative in Sweden to ensure that judges and civil servants acted in accordance with the laws and with their duties. If they did not do so, the Supreme Ombudsman had the right to prosecute them for negligence. In 1719 the Swedish Office of Supreme Ombudsman became the Chancellor of Justice.

Inspirationen til ombudsmanden er ifølge historiker fra det Osmanniske kalifat, hvor Karl levede i asyl efter et fejlslået togt mod russerne.

Institutionen hed Qadi Madhalim, en institutionen der lige siden Profeten Muhammad's tid (600 tallet) var etableret for at sikre borgernes ret overfor myndighederne og gav borgerne mulighed for at klage til denne "domstol" hvis de følte at deres ret var blevet krænket. Domstolen havde endda myndighed til at afsætte selveste Kaliffen.

Denne institution fortsatte op igennem de 1400 år hvor kalifatet eksisterede og har så givet grobund for ombudsmanden her i Vesten.

Det var da en interessant nyhed, nu hvor mange vestlige politikere og meningsdannere har haft travlt med at kalde det islamiske styre for middelalderligt.

Men sådan er det med meget af Vestens historie at man nogle gange "glemmer" at ideer og fremgang ikke bare kom ud af det blå, men måske har rødder i andre kulturer, og at andre kulturer måske har noget positivt at bidrage til verden. Ja i en tid hvor Kapitalismen har ført verden ud i den ene krise efter den anden.

Annette Rosengren

@Jaweed Yusuf, tak for dit berigende indlæg. Jeg tvivler ikke et sekund på at det er sandt, jeg læser en del om Al-Andalus. Hvor er det umådeligt tungt for menneskeheden, når viden går bort, hver gang menneskene skifter "herrer".