Kronik

Det handler om økonomien OG miljøet!

100 DAGE – En mere effektiv anvendelse af ressourcerne er en af de vigtigste strukturelle ændringer, der er behov for i vores økonomier. Hvis vi ikke er i stand til at sikre dette, er jeg bange for, at næste generation vil betragte vores nuværende økonomiske krise som en krise, der er let at styre i forhold til det, de kunne blive udsat for
22. september 2011

I den nuværende økonomiske krisesituation er det vanskeligt at påstå, at vi ikke bør koncentrere al vor indsats om vækst og beskæftigelse; men er det nok til en reel løsning på lang sigt? Nej! Selv om det kan være fristende for regeringer, der står over for valg med få års mellemrum, at søge en snuptagsløsning, vil alle, der interesserer sig for planetens fremtid og for kommende generationers skæbne, indse, at vi også må fokusere på, hvilken slags vækst og beskæftigelse vi skaber. Vi må nødvendigvis omstille vores økonomier og ikke blot forbedre dem.

Når vi leder efter løsninger, må vi ikke forblive fastlåst i eksisterende økonomiske strukturer, men snarere skabe incitamenter til den omstilling, der er nødvendig for at sikre en bæredygtig fremtid. Den nuværende økonomiske krise er hovedsagelig et resultat af overdreven finansiel låntagning, men dette er ikke den eneste overdrevne låntagning, der karakteriserer vores tid.

En planet vil ikke være nok

I det 20. århundrede er vores økonomiske output fyrredoblet, og levestandarden er steget enormt. Men, som vi nu er begyndt at indse, havde dette sin pris og var baseret på en uholdbar anvendelse af knappe ressourcer – brændstoffer, metaller, mineraler, tømmer, vand, økosystemer osv. For 100 år siden, da verdens befolkning var på 1,5 mia., syntes dette ikke at være så stort et problem. Nu, hvor befolkningstallet er på 7 mia., bliver de ressourcer, der er afgørende for økonomisk velstand, mere knappe og dyrere. Inden 2050 vil befolkningstallet have rundet 9 mia., og vi vil se voksende middelklasser i lande som Kina og Indien, hvor folk vil forvente at have den forholdsvis komfortable livsstil, de fleste af os i øjeblikket nyder i Europa.

Hvis vi fortsætter med at anvende de eksisterende ressourcer i det nuværende tempo, har vi brug for det, der svarer til to planeter, for at holde os i live. Vi kan ikke ændre størrelsen af vores planet og dens ressourcer, men vi kan ændre vores holdning og strategi. Løsningen på vores ressourceknaphed er ikke at bremse den økonomiske vækst, men at bruge mindre til at producere mere og at erstatte, genbruge, reparere og genvinde, hvad vi producerer. Efter den industrielle revolution og ikt–revolutionen har vi derfor brug for endnu en revolution – nemlig en revolution, der er styret af almindelig sund fornuft. Vi er nødt til at tænke længere end i morgen og grundlæggende ændre den måde, vi producerer og forbruger på. Vi bliver nødt til at stoppe ressourcespild og begynde at leve inden for planetens fysiske og biologiske begrænsninger. Vi skal kort sagt være ressourceeffektive.

Et nyt partnerskab

Miljøorganisationerne og industrien må lægge deres gamle stridigheder bag sig og samarbejde i et partnerskab. Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt økonomien og miljøet kan finde sammen, de skal finde sammen. Der er ikke nogen modsætning mellem ressourceeffektivitet og konkurrenceevne; vi kan allerede i dag se, at de mest ressourceeffektive lande i Europa også er nogle af de mest konkurrencedygtige.

Dette er ikke en tilfældighed. Europa må begynde at foretage denne ændring nu for at være blandt frontløberne i fremtiden. Har vi et valg? I betragtning af ovennævnte kendsgerninger og eftersom Europa i høj grad er afhængig af import af mange strategiske ressourcer, som bliver stadig mere knappe og sandsynligvis vil stige i pris, er svaret et klart nej. Omlægningen til ressourceeffektivitet er uundgåelig. Men det valg, vi har, består i at forvalte denne ændring på en sådan måde, at overgangen bliver mindre smertefuld for de virksomheder, der har brug for tid til at tilpasse sig, og mere udbytterig for dem, der kan gøre det hurtigere.

Dette indebærer en ressourceeffektiv "mentalitet" i forbindelse med alt, hvad vi foretager os - fra affaldshåndtering til forskning og udvikling, energi, transport, bygge og anlæg, industri, landbrug, handel osv. Det vil også indebære, at der gives økonomiske og markedsrelaterede incitamenter.

Myndighederne kan f.eks. ændre forbruger- og markedsadfærden ved at sikre, at priserne afspejler ressourcernes reelle værdi, ved at flytte skattebyrden fra arbejdskraft til ressourcer og ved at fjerne miljømæssigt skadelige subsidier. Vi kan fremme miljøinnovation og insistere på grønne offentlige indkøb. Vi kan investere i forskning og teknologi, som støtter denne tendens.

Du og jeg, vi som forbrugere, kan spille en stor rolle med hensyn til at omstille vores økonomier ved at træffe kvalificerede valg. Alene i Europa bruger vi 16 tons materiale pr. person hvert år – hvoraf 6 bliver til affald. Vi kan vælge at købe produkter, der fremstilles på en bæredygtig måde, bruger mindre energi, kræver mindre emballage, har længere livscyklus og kan repareres eller genvindes.

Europa-Kommissionen offentliggør den 20. september en "køreplan", som skitserer, hvordan vi kan opnå den ressourceeffektive vækst, som er afgørende for vores fremtidige velfærd og velstand. Vi gør imidlertid ikke krav på at have alle de svar eller alle de redskaber, der er nødvendige for at løse denne komplekse problemstilling. At gøre vores økonomi til en ressourceeffektiv økonomi er en global udfordring, hvor alle aktører - regeringer og internationale organisationer, erhvervsliv og investorer, borgere og ngo'er - skal spille deres rolle. Men jeg har tiltro til, at det vil lykkes for os, for hvis der er én ressource, som Europa besidder i stort omfang, er det iderigdom. Hvis vi anvender samme grad af opfindsomhed og energi, som er anvendt til at øge arbejdsproduktiviteten gennem teknologisk og erhvervsmæssig innovation, på at øge ressourceproduktiviteten og formindske vores påvirkning af miljøet, kan vi omstille vores økonomier til en bæredygtig kurs.

En mere effektiv anvendelse af ressourcerne er en af de vigtigste strukturelle ændringer, der er behov for i vores økonomier. Hvis vi ikke er i stand til at sikre dette, er jeg bange for, at næste generation vil betragte vores nuværende økonomiske krise som en krise, der er let at styre i forhold til det, de kunne blive udsat for.

Janez Potočnik er EU-kommissær for miljø og har en ph.d. i økonomi fra Ljubljana Universitet i Slovenien

Europa-Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa kan ses på: http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/index_en.htm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, finansmarkedet er ved at kradse gælden ind, så finansmarkedet er rustet til et nyt økonomiskt eventyr, når det i 2050 eller før er erkendt og et faktum, at resourserne ikke rækker til den nuværende finansielle økonomiske udbytning.

Ja tak til mindre overflødig emballace som for eksempel cornflakes i både pap og plastikpose inden i.

Der har engang været gang i kravene om mindre indpakninger - hvor blev den mon af?

Hvis man læser artiklen lidt " intenst " , så vil konklusionen være, at uanset hvor meget vi gør, så vil antallet af mennesker på et eller andet tidspunkt ( om 2 - 3 generationer? ) alligevel være blevet så stort, at det hele bryder sammen uanset hvad vi gør her og nu eller senere ???

Jeg tror personligt at den tekniske udvikling vil redde os - men hvis man ikke er så optimistisk, så må man vel til at tænke på, om man kan begrænse væksten i jordens befolkning, så den ikke når op over et eller endet "bæredygtigt maksimum" ???

Altså et regnestykke med to kolonner .

I den ene kolonne sætter vi tal for en række levestandards-niveauer pr person på jorden.

I den anden kolonne beregner vi ud for hvert levestandards niveau hvor mange mennesker, det niveau maksimalt giver plads til på jorden.

Man kunne også lave kvoter - altså hvert land får en kvote for samlet levestandard, og så må hvert land så vælge , hvormange man vil være - vil man være mange, så bliver levestandarden pr person lav - laver man børnebegrænsning og bliver få, så bliver levestandarden pr person højere .

Politisk umuligt - men vi ska vel l til at tænke i disse baner ???

Robert - ret enkelt - mon ikke der skulle være en eller anden tænketank, som kunne lave et regneark ? Der er vist ikke brug for den højere matematik.