Kommentar

Ingen kulturelle rødgardister i gaderne

Frem for at blæse til ny kulturkamp, som Informations lederskribent plæderer for, vil Socialdemokraterne samarbejde med kunstnere og kulturliv om at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden, hvor der er mere kærlighed til kunsten end kamp
Socialdemokraterne vil ikke spænde kulturen for en ideologisk kampvogn, skriver Mogens Jensen. Her præsenterer Brian Mikkelsen VK-regeringens kulturkanon i 2006.

Socialdemokraterne vil ikke spænde kulturen for en ideologisk kampvogn, skriver Mogens Jensen. Her præsenterer Brian Mikkelsen VK-regeringens kulturkanon i 2006.

Keld Navntoft

6. september 2011

Informations leder 1. september beskæftiger sig med Socialdemokraternes kulturpolitik, og det glæder mig naturligvis som kulturordfører for partiet. Der er imidlertid en del af lederskribentens betragtninger, jeg ikke er enig i.

For det første påstås det i lederen, at det i Kulturministeriets 50-årige historie ikke er lykkedes at brede kulturtilbuddene ud til en bredere del af befolkningen. Det er ikke rigtigt.

Hvis man gør sig den ulejlighed at følge de kontinuerlige undersøgelser af befolkningens kulturforbrug, kan man konstatere, at andelen af danskere, der benytter sig af kulturtilbuddene, er støt stigende frem til 1985/86. Det skyldes ikke mindst, at den socialdemokratiske kulturminister Niels Mathiassen gjorde en stor indsats for at decentralisere kulturpolitikken fra staten til amter og kommuner.

Kulturel ulighed

Efter 1985/86 stagnerer forbruget i det mønster, vi kender i dag, hvor en lille tredjedel af befolkningen enten slet ikke eller kun i begrænset omfang er kulturforbrugere.

Opgøret med denne kulturelle ulighed er i øvrigt modsat de sidste 10 års borgerlig kulturpolitik et af de bærende elementer i Socialdemokraternes kulturpolitiske program, Kultur er velfærd. Her kommer vi med en stribe konkrete forslag til, hvad vi vil gøre for at brede kulturtilbuddene ud i samfundet. Her har vi altså en klar modsætning til prioriteringerne i den borgerlige kulturpolitik.

Og der er flere, modsat lederskribentens påstand om, at Socialdemokraternes kulturpolitik ikke har nogen værdipolitisk overligger, men bare vil videreføre det eksisterende borgerlige.

Intet er mere forkert, hvilket man også vil kunne konstatere, hvis man vitterligt læser Kultur er velfærd, der i øvrigt er formuleret i tæt samspil med kunstnere og repræsentanter for landets kulturinstitutioner.

Lederskribenten ønsker sig »et nyt kultursyn, som samtidig er forankret i traditionel dansk socialdemokratisk tænkning og i et internationalt udsyn og sans for broderskabet«, og mener, vi skal tage udgangspunkt i »verdensborgeren som stolt værner om dansk tradition og kultur, men har et lige så solidt anker i verden omkring sig og ikke påstår, at det danske har nogen kulturel overlegenhed«.

I Kultur er velfærd skriver vi, at »Danmark har som søfarts- og handelsnation altid været internationalt orienteret og også i dag er part i den omfattende udvikling mod øget internationalisering og globalisering. Det kræver, at alle danskere har udsyn og dermed forståelse for den mangfoldighed af kulturer, vi skal handle med verden over.« Og vi skriver videre, at der »samtidig i Danmark i dag bor mange med forskellig kulturel baggrund, som skal arbejde, bo her og bidrage til samfundets udvikling. Det betyder, at vi i Danmark må lægge vægt på respekten for kulturel mangfoldighed som en grundlæggende værdi blandt de andre grundlæggende værdier i vores samfund som respekten for demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed«. Det er i det lys, jeg har svært ved at forstå, at Informations lederskribent kan efterlyse et udgangspunkt i »verdensborgeren«, »internationalt udsyn« og en kulturpolitik, der manifesterer, »at det danske ikke har nogen kulturel overlegenhed«.

Det er jo netop en grundpille i Socialdemokraternes kulturpolitik, hvis man altså sætter sig ind i den.

Ideologisk kamp, nej tak

Lederskribenten beretter nærmest lidt småmisundeligt om Anders Foghs kulturkamp og Brian Mikkelsens store kanonprojekt og maner til en ny ideologisk kulturkamp. Nu bare med modsat fortegn.

Det er Socialdemokraterne ikke med på.

Vi ønsker ikke som Anders Fogh Rasmussen, Brian Mikkelsen og Pia Kjærsgaard at spænde kunsten og kulturen foran en ny ideologisk kampvogn. Vi skal ikke lave udrensninger og fyre smagsdommere. Vi har ikke noget opgør med eksperterne i ærmet. Information skal ikke forvente kulturelle rødgardister i gaderne. Vi vil en ny kulturpolitik. Vi lægger op til et samarbejde med kunstnere og kulturliv om at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden, hvor der er mere kærlighed til kunsten end kamp.

Og vore målsætninger er klare. Vi vil øge investeringerne i kunstnerisk produktion og kulturel udvikling, satse mere på frie kunststøttemidler til vækstlagene, bryde den geografiske og sociale skævhed i adgangen til kultur, styrke danskernes og særligt børnenes kulturelle deltagelse og kreative udfoldelse, gøre kunst til en mere integreret del af danskernes hverdag bl.a. på arbejdspladsen og i boligområder og sikre stærke public service-medier.

Og jo vi vil gerne være med til at omfordele ressourcer i kulturlivet. Men ikke på et populistisk grundlag. Vi vil f.eks. fortsat have en ballet og en opera i verdensklasse. Vi vil bare gerne give flere mulighed for at opleve den.

 

Mogens Jensen er kulturordfører for Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jette tofte bøndergaard

Det glæder mig, at der ikke skal indledes klapjagt på 'smagsdommere', men ...

Mogens Jensen skriver, at kulturpolitikken stagnerer efter 1985/86. Det er da tankevækkende. Selv sidder jeg tilbage med en let støvet oplevelse af det socialdemokratiske kulturbegreb (har dog ikke læst det omtalte oplæg fra partiet). Kultur er noget med kunst og institutioner - noget statisk.

Jeg ville foretrække et noget mere praktisk orienteret og dynamisk begreb om kultur. Kultur er det vi GØR ikke det vi er eller har. En socialdemokratisk kulturkamp må pr. definition også være en social kamp.

Jeg tænker med vemod tilbage på en personlighed som John Mølgaard i Specialarbejderforbundet. Her blev kultur til en del af arbejdebevægelsens kamp for en værdig tilværelse.

Jeg havde selv den fornøjelse at deltage i flere konferencer om skolens indhold. Konferencer, hvor fagforeningsmedlemmer diskuterede med skolens folk. Det blev til gensidig berigelse - og en rapport om skolebøgernes indhold i historieundervisning og samfundsfag.

I dag har skolens historiefag et mål, hvor begrebet 'kulturmøde' spiller en central rolle i en meget nationalkonservativ fortolkning af fagets opgave. Det kunne være et eksempel på et kulturelt anliggende for et socialdemokrati - et socialdemokrati med et mere dynamisk og socialt engageret kulturbegreb.