Kronik

Der er intet i vejen med at være glad for sin nye iPad

Vores evige jagt på næste forbrugsfix koster os lykken, klager vækstkritikerne. Men faktisk er der intet til hinder for, at årtiers produktivitetsgevinster kunne være brugt på mere fritid og økologi. Når det ikke er sket, er det fordi almindelige mennesker har ønsket det anderledes
Vores evige jagt på næste forbrugsfix koster os lykken, klager vækstkritikerne. Men faktisk er der intet til hinder for, at årtiers produktivitetsgevinster kunne være brugt på mere fritid og økologi. Når det ikke er sket, er det fordi almindelige mennesker har ønsket det anderledes
7. september 2011

Det siges, at de grønne er som vandmeloner: grønne udenpå og røde indeni. Antologien Modvækst hvis skribenter har optrådt flittigt i Informations serie om vækst og modvækst bekræfter dette.

Modvækst er en traditionel marxistisk kapitalismekritik i højere grad end en kritik af vækstsamfundet. Der klages over fremmedgørelse (»rodløsheden næres af arbejdets og arbejdsforholdets uophørligt skiftende karakter«), udbytning (»nu synes det at være menneskers ultimative formål som 'slaver' at tilfredsstille erhvervslivets og politikernes hang til vækst«) og falsk bevidsthed (»alle disse omkostninger er danskerne åbenbart i stand til at fortrænge«).

Det er i dag normen, at den yderste venstrefløj er kritisk over for økonomisk vækst. Men sådan har det ikke altid været. Faktisk var et af argumenterne for kommunismen og dermed imod den kapitalistiske samfundsorden, at man med planøkonomi forventedes at være bedre til at frembringe vækst. I 1930'erne syntes Sovjetunionen at hale ind på kapitalisterne i Vesten. Men i sidste ende viste kapitalismen sig at være langt bedre til at skabe vækst, hvilket bidrog til det sovjetiske imperiums sammenbrud.

Derfor måtte kapitalismekritikken nødvendigvis ændre karakter. I dag opfattes kapitalismens evne til at øge borgernes velstand således som selve kapitalismens problem.

Men når Ejvind Larsen i forordet til ovennævnte bog kalder økonomisk vækst for den kapitalistiske models »grundsten«, tager han fejl. Den kapitalistiske models grundsten er personlig frihed. Den kapitalistiske samfundsmodel er gradvist vokset frem i løbet af en periode på flere hundrede år. Dens fundament er beskyttelse af de grundlæggende personlige frihedsrettigheder, heriblandt ejendomsretten og aftalefriheden.

Målet hermed var ikke at frembringe et moderne forbrugersamfund, noget som ingen i deres vildeste fantasi kunne have forudset. Adam Smith var lige så optaget af at sikre fred og retfærdighed, som han var af, at et sådant system via den berømte 'usynlige hånd' af sig selv sikrede økonomisk vækst.

Syge mennesker

Trotsky og Lenin ville ikke alene skabe en ny kommunistisk samfundsorden. De ville ligeledes skabe et nyt sovjetisk menneske, med en ny personlighed. Modvækstfolket synes at have et lignende projekt. Lektor Peter Nielsen kalder det gamle menneske det menneske vi skal væk fra for »det økonomiske menneske«, og skriver, at det ikke blot er »hjemmevant i kapitalismen som den naturlige orden, men er også entydigt positivt stemt over for forbrug«. Han tilføjer, at dette forbrug »som det eneste får lykkebarometeret til at slå positivt ud«. Det eneste? Tror Peter Nielsen, at det kun er ham og hans modvækstvenner, der søger kærlighed og venskab; der glædes over naturen eller barnets første, usikre skridt?

At privatforbrug i et kapitalistisk samfund skulle være det eneste vigtige, er en absurd stråmand. Men den er nødvendig, for havde Peter Nielsen blot skrevet, at privatforbrug er en af de parametre, der får lykkebarometeret til at slå ud, ville læseren tænke: ja, og hvad så? Hvad er der er i vejen med at være glad for sin nye iPad? Med de to ord »det eneste« forsøger Peter Nielsen at manipulere med læseren for at fremkalde billedet af en monoman, sygelig tilstand. Det økonomiske menneske er sygt. Syge mennesker kan ikke altid tage vare på sig selv. De har brug for hjælp.

Tvangsafvænning

En af marxismens teorier var, at mennesket er underlagt den herskende (borgerlige) ideologi og derfor ikke er i stand til at se sine 'virkelige' eller 'objektive' interesser, men lider af en falsk bevidsthed. Modvækstfolket bekender sig åbent til den ide. Eller som medforfatter, lektor ved DTU Inge Røpke udtrykker det: »Forbrugernes 'behov' konstrueres af den sociale og økonomiske kontekst.« Det er da godt, at Røpke kan skille andre menneskers falske behov fra de sande.

Civilingeniør Jørgen Stig Nørgård argumenterer for, at hans samfundsvision der blandt andet indebærer et fald i BNP vil medføre en forøgelse af den »ultimative« nytte, lykke og tilfredshed. Hvor ved han det fra? Og hvis det er sandt, hvorfor gør folk det så ikke selv?

Nørgårds svar er, at han er klogere end dem og har forstået, at der er en »ultimativ« lykke, hvor andre kun kan få øje på en mere umiddelbar. Nørgård forklarer, at vores materielle forbrug såsom »en modestyret udskiftning af bil, tøj, køkken osv.« kun giver en »flygtig lykke, hvilket ligesom med (andre) narkotika yderligere accelererer forbruget«.

Vi er altså ikke alene syge og forsynede med konstruerede og dermed indbildte behov. Vi er narkomaner. Og derfor kan tvangsafvænning komme på tale.

Ganske vist skriver Ejvind Larsen i bogens forord: »Vi tror ... ikke på, at man grundlæggende kan skifte spor, ved at magthaverne gennemfører forkromede reformer fra oven.« Tak for det, Ejvind. Men civilingeniør Toke Haunstrup Christensen skriver senere: »Der er i høj grad tale om et politisk projekt, som ikke kan gøres til den enkelte borgers personlige ansvar alene. Det er et fælles anliggende«. Og Inge Røpke fremsætter en lang række konkrete forslag til, hvordan 'fællesskabet' kan gribe ind: For det første skal priserne på varer fra de fattige lande hæves. Det er dét, vi andre kalder for protektionisme og hun har jo ret i, at det givetvis vil reducere væksten i de fattige lande.

Desuden vil hun indføre en »drastisk« stigning i prisen på energi (formentlig ved hjælp af skatter og afgifter), forbud imod reklamer, højere skattetryk (i forvejen verdens højeste) og omstilling af danskernes (i international sammenligning allerede beskedne) private forbrug til offentligt forbrug (i forvejen verdens højeste).

Ingen væksttvang

Økonomisk vækst er ikke, som modvækstfolkene påstår, en forudsætning for, at kapitalismen kan fungere. Kapitalismen har vist sig fremragende til at frembringe investeringer, innovation og dermed stigende produktivitet. Men der er intet i kapitalismen, som fremtvinger denne udvikling eller forhindrer, at produktivitetsstigninger for eksempel omsættes i stadig mere fritid i stedet for vækst.

Faktisk har vi i årtier set en sådan udvikling. Vi er inden for et par generationer gået fra, at normen var 48 timers arbejdsuge og to ugers ferie til nu en 37-timers arbejdsuge med seks ugers ferie.

Når vi ikke har omsat endnu mere til fritid, men i stedet har ladet hovedparten af produktivitetsfremgangen igennem mere end hundrede år bidrage til øget velstand, skyldes det, at almindelige mennesker har villet det sådan. At de som frie individer har truffet en række valg, som har ført til økonomisk vækst.

Det er ikke kapitalismen, der frembringer vækst. Det er mennesker. Kapitalismen giver dem friheden til at forfølge deres drømme. Ikke nødvendigvis kun for at opnå vækst og velstand, men også for at udrette ting, for at blive bedre, for at nå nogle mål, for at sætte deres præg på samfundet. Hvorfor? Fordi sådan er vi mennesker. Hvis vi ser et bjerg, vil vi bestige det. Ikke fordi det er let, men netop fordi det er svært. Og fordi det står der.

Den egenskab skal vi være glade for. Det er den mere end noget andet som er nøglen til at løse menneskehedens udfordringer, inklusiv diverse miljøproblemer.

Kapitalismen hverken tvinger eller snyder os til at skabe vækst, som modvækstfolkene vil have os til at tro. Den tillader det. Og derfor søger mennesker imod kapitalistiske samfundsformer og væk fra andre samfundsformer. Aldrig i kapitalismens historie har det været nødvendigt at bygge en mur for at forhindre befolkningen i at flygte fra den.

Modvækstfolkene vil skabe en samfundsorden, som forhindrer mennesker i at virke frit en autoritær samfundsorden. Også på den måde viderefører de arven fra Karl Marx.

Martin Ågerup er økonom og direktør for CEPOS

Serie

Vækst eller modvækst

Der er to veje i dansk politik, siger politikerne, men målet er det samme: Vækst. Spørgsmålet er imidlertid, om vækst er den rette løsning på de udfordringer Danmark står overfor. Er øget velstand lig med velfærd? Eller ødelægger jagten på vækst og velstand i virkeligheden vores velfærd? Og kan man overhovedet tænke sig en fremtid, hvor vækst ikke spiller en afgørende rolle?

Seneste artikler

  • Opvæksten drukner i vækst

    9. september 2011
    Børn tærer på deres forældres ressourcer og hæmmer deres produktivitet. Paradokset er, at de på den ene side er ønskebørn og prestigeprojekter, mens de på den anden side tynger vækstsamfundet og derfor overlades til et liv i institutioner
  • Tid til en kollektiv kold tyrker?

    9. september 2011
    Informations kantine lagde onsdag ryg til en debat om væksten og dens grænser. Det blev dog hurtigt til en snak om frihed
  • Det er fordelingen, den er gal med

    6. september 2011
    Vækst i sig selv er ikke et onde, sådan som vækstkritikerne hævder. Men den bliver først gavnlig, når vi husker fordelingsdiskussionen. Uden omfordeling gavner væksten kun de få og ender med at underminere fællesskabet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

@Martin Ågerup: Når du ikke vil indse, at verden er på katastrofekurs, er der ikke ret meget tilbage at diskutere med dig.

Denne katastrofekurs er årsag til hele modvækstdebatten, og det er du fuldstændig blind for.

Niels-Simon,

Og du tyer til din sædvanlige taktik: "Når du ikke vil indse, at [jeg har ret], er der ikke ret meget tilbage at diskutere med dig."

Hvorfor ikke i stedet forholde sig til det forfatteren har at sige: "Civilingeniør Jørgen Stig Nørgård argumenterer for, at hans samfundsvision der blandt andet indebærer et fald i BNP vil medføre en forøgelse af den »ultimative« nytte, lykke og tilfredshed. Hvor ved han det fra? Og hvis det er sandt, hvorfor gør folk det så ikke selv?'

Niels-Simon Larsen

Niklas, for fa...., mand, det er jo ikke kun mig, der har det synspunkt, det er alle ansvarlige videnskabsfolk udpeget af FN, der siger det. Dem retter du ikke ind efter, og det er så det. Det er dig og Tågerup og hele rækken af fornægterfantaster, der en dag må kæmpe sig gennem bølgerne, tørkeområder eller hvad det nu bliver, det er galt med - men hvad nytter det at sige det her? Jeg må virkelig være en vandmelon . . .

Niels-Simon Larsen

Gad i øvrigt gerne vide, i hvor høj grad M.Å. er bakket op af andre liberalister, når det gælder mit yndlingsområde kristendommen. Det vil jo være rigtig morsomt, hvis en så glødende liberalist og materialismeforkæmper samtidig går i kirke. Hvis M.Å. ikke er kristen, står han jo ret alene, men det sjoveste ville være, om han både stod på næstekærlighedens grund og samtidig var ivrig efter at køre det såkaldte skaberværk i sænk. Så ville han ligne så mange andre, men han er måske ret alene?

Ågerup og jeg har vidt forskellige opfattelser af begreberne "frihed" og "drømme". Ihvertfald forekommer teksten mig sært fantasiløs.

Ågerup har muligvis ret i at mange vil leve et liv baseret på forbrug...

Men hvad er alternativet?

Der er ikke mange der taler om hvordan man kan LEVE på en anden måde. Den eneste der er, er Bonderøven og han kan kun overleve fordi han er TV stjerne ved siden af :-)

Jeg håber at modvækstbevægesen kan bidrage til at inspirere os alle til at leve på andre måder.

Robert N Gjeertsen

'Ikke fordi det er let, men netop fordi det er svært.'

Hold da ferie, John F Kennedy er opstået fra de døde..
Og så i lille Dannevang !

Michael Kongstad Nielsen

Hvordan skal man leve på en anden måde? Jeg har et forslag:

Få fat i naturen igen.
Sælg bilen, tag bussen eller cyklen.
Drop alle elektriske redskaber i køkkenet.
Smid tv-et på genbrugspladsen (den bliver svær)
Drop lørdagsindkøbsturen til storcentret, tag ud i naturen i stedet.
Tag en kold tyrker med forbruget, mærk den friske luft trænge ind, mærk livsglæden, husk naturen.

@Niels-Simon Larsen

Det ville tjene dig til ære, hvis du forholdt dig til påstanden i artiklen, nemlig at det er det enkelte menneske og ikke samfundssystemet som søger det øgede forbrug.

Jeg anerkender at det er mere bekvemt at beskylde et samfundssystem for miseren, og ikke det enkelte menneske, men det gør det ligesom ikke nemmere at løse problemet.

Du har tydeligt din religion, kan du ikke lade M.Å. have sin i fred ??

@Mads Olsen, trættende, men desværre repræsentativ for niveauet i de fleste kommentarspor.

Niels-Simon Larsen

@Ursula: Hvis du ikke føler, at jorden brænder under dig, skal du da bare læne dig tilbage.
En dag kommer der en oversvømmelse, og så er du væk. Så enkelt er det.
Modvækstbevægelsen kan ikke fortælle dig ret meget. Det må du ikke forvente, men du kan selv begynde at bevæge dig. Jeg har heller ikke nogle gode ideer til dig. Jeg går til møder, debatterer og involverer mig, og det er bare det.

Niels-Simon Larsen

@Egon: Det enkelte menneske, hm! Så er det også det enkelte menneske, der vælger at ryge sig ihjel, dope sig med alt muligt og forbruge denne verdens resourcer, så der hverken kan leve mennesker om 100 og slet ikke om 200 år. Det er altså det enkelte menneske, der ødelægger livsmulighederne?

Nå, og hvad gør vi så ved det? Det er jo også dine børnebørn - .

Tågerup er bare en ganske almindelig kyniker.

Martin Aagerup skriver:
"Men når Ejvind Larsen i forordet til ovennævnte bog kalder økonomisk vækst for den kapitalistiske models »grundsten«, tager han fejl. Den kapitalistiske models grundsten er personlig frihed."

Martin, vil du investere penge i en virksomhed, som ikke giver afkast? Hvordan skal kapitalismen kunne overleve ikke-vækst? Hvem gider investere?

Kapitalisme har intet med frihed at gøre. Faktisk klarer kapitalisme sig fortrinligt - måske endda optimalt - under diktatoriske samfundsordener. Det ville i så fald være samme orden som internt i kapitalismens virksomheder.

@ Andkjær

Kapitalisme er privat ejendomsret og frihed til handel. Kapitalisme er ikke 'alt der kommer store virksomheder til gode' - sådan som det så utrætteligt påstås af antikapitalister.

Den liberale definition af frihed er fraværet af tvang. Med et statsgaranteret fravær af tvang følger kapitalisme som økonomisk system helt af sig selv.

Nu er der jo ikke noget vejen med at være glad, alle burde være glade. Problemet er, når man kun kan føle glæde gennem forbrug, og man mister glæden når ham ved siden af har den nyere iPad. Cepos og deres dansen om gulvkalven skaber ingen glæde.

@ Kongstad

Det var både gode idéer og gode forslag, du oplistede. Det tror jeg egentlig også, Martin Ågerup ville være enig i. Der hvor vandene skiller er, hvor folk mener, man skal anvende voldsmonopolet (staten) til at tvinge denne livsførelse - eller en anden - ned over hovedet på andre mennesker.

@Niels-Simon Larsen

Ja, men det er da godt for dig...

Held og lykke med det hele...

@ Kongstad

Ok, Jeg troede at du havde fundet en balance du er tilfreds med;-)

Lektor Peter Nielsen kalder det gamle menneske det menneske vi skal væk fra for »det økonomiske menneske«, og skriver, at det ikke blot er »hjemmevant i kapitalismen som den naturlige orden, men er også entydigt positivt stemt over for forbrug«.

At have realistiske ambitioner på menneskets vegne kan man vel kun lette på sin hue over; det økonomiske menneske (vel bedst illustreret ved tesen om den rationelle og fuldt informerede økonomiske selvforvalter, Homo Economicus) repræsenter derimod et ganske urealistisk syn på mennesket. Et syn, som vi jo kan se resulterer i stress og øget ulighed, når det samfundsstrukturelt søges omsat i praksis. Plus hin fremmedgørelse, som imidlertid bidrager ganske fint til forekomsten af et stigende antal individer, hvis nærmeste pårørende er f.eks. en ny iPad. Noget, der fungerer - og ikke giver alt for meget bøvl. Bøvl er uvelkomment.

"...højere skattetryk (i forvejen verdens højeste) og omstilling af danskernes (i international sammenligning allerede beskedne) private forbrug til offentligt forbrug (i forvejen verdens højeste)."

Danmark har ikke verdens højeste skattetryk. Det er ganske almindeligt sammenlignet med andre OECD-lande.
http://www.information.dk/149802

Martin mener ikke at vi har højt privat forbrug? Vi er blandt verdens største forbrugere.
Offentligt forbrug? Tja, men det kunne jo også skyldes, at vi efterhånden har lagt hele privatsfæren ud, så vi kan tælle alt med i BNP. F.eks. børnepasning og ældrepleje, hvor man stadig i mange lande klarer sådan noget hjemme.

Martin, du kommer med en helvedes bunke påstande i dit indlæg, og du dokumenterer ikke et eneste.

John Houbo Pedersen

Herregud! "Sid på din barre på Blegdamsvej" Penge er nødvendigt, op til et vist niveau, derefter IKKE nødvendigt for lykke!

Frihed er frihed - hvilket som bekendt er frihed fra tvang, først og fremmest. Det påstår liberalister også, men de underlægger os alligevel allesammen mere tvang end nødvendigt, i vækstens tjeneste. Kun frigørelse fra arbejdets byrde til selvvalgt aktivitet er frihed.

"Det ville i så fald være samme orden som internt i kapitalismens virksomheder."

De allerfleste store koncerner og selskaber anvender planøkonomi når de skal etablere udviklingsstrategier. Det kan undre at kapitalistiske kogekoner som Ågerup endnu ikke har ladet sig inspirere.

Jeg anholder lige igen Martin Aagerups påstand:
"...og omstilling af danskernes (i international sammenligning allerede beskedne) private forbrug..."

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR592.pdf
"Det danske faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i 2009 ligger 12 pct. over gennemsnittet
for EU-landene. Dermed er det danske forbrug på niveau med forbruget i
vore to nabolande Tyskland og Sverige."

12% højere end EU-gennemsnittet! Dvs. vores forbrug ligger højt i et af verdens rigeste og højst forbrugende områder.

"Kapitalisme er privat ejendomsret og frihed til handel. Kapitalisme er ikke ‘alt der kommer store virksomheder til gode’ - sådan som det så utrætteligt påstås af antikapitalister."

... sådan som det utrætteligt påstås af antikapitalister og utrætteligt implementeres af liberalister ... ikk?

Og helt ærligt ... hvis det var så usundt at ryge, så ville folk da holde op med at ryge af sig selv, ville de ikke?

Tjoeh ... alle holder op med at ryge før eller senere (man dør jo uanset hvad)

@ Ursula Nielsen spørger :

" Ågerup har muligvis ret i at mange vil leve et liv baseret på forbrug…

Men hvad er alternativet? "

Er det mon det der e de fastboende danskeres problem ?

Der har igennem tiden hersket megen forvirring og misforståelse omkring begrebet 'planøkonomi'. At praktisere lederskab i et samfund, en virksomhed eller for en familie stille skiftende krav til selve ledelsesprocessen udfra de tilenhver tid herskende mulighedsforudsætninger. I krisetid med knaphed på mange produktionsfaktorer kræver 'simultankoordination', som er et top-dovn direkte styring. I 'glade' tider med overskud og ledig kapacitet kan man 'nøjes med 'plankoordination' , som en periodisk beslutningsproces, som gennemløbes med jævne mellemrum for at tilsikre en vis samordning, eller 'sekvensiel' koordination, hvor modtager signalerer til leverandør af varer og tjenester. Man kan kalde det koordinationsformer.

Det er klart at som tiderne skifter må kaptajnen tage roret med mere eller mindre fasthed og mandskabet må rette ind og udføre ordre. Hele denne peroces er vanskelig at gennemføre i demokratiet fordi der er så mange kokke men det er dog ikke helt umuligt, hvis lokummet brænder.

Grethe Preisler

Med hvad skal jeg ligne denne slægt? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden:

"Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke" - "Vi sang klagesange for jer, og I jamrede ikke".

Det er ikke kapitalismen, der skaber vækst. Det er mennesker, siger Martin Aagerup.

Så langt kan vist både Aagerup og dem, han kalder vandmelonerne blive enige.

"Aldrig i kapitalismens historie har det været nødvendigt at bygge en mur for at forhindre befolkningen i at flygte fra den", fortsætter Agerup sit forsvar for neoliberalismens og de ubændige markedskræfters evangelium.

Og det har han også ret i, og akkurat der skiller vandene.

Det nye er, at vi nu har nået det stadium, hvor vi snart må til at bygge mure op omkring den udgave af det kapitalistiske samfund, som Aagerup sværger til, hvis vi ikke vil rendes over ende af fattigdomsflygtninge fra de samfund, som er i fuld gang med at implementere vores hidtidige metoder til akkumulering af rigdom og vækst.

Det er ikke kapitalismen der skaber værdierne, det er mennesker.

Rigtigt - men var det dem, der skabte værdierne, der lukrerede mest på neoliberalisternes manglende lyst og vilje til at begrænse bank- og børsspekulanters råderum og forhindre dem i at spille hasard med værdier, de ikke hverken havde lod eller del i skabelsen af?

Martin Ågerup ser ikke ud til at kende den teorihistorie, han benytter sig af, godt nok. Mange klassiske økonomer abonnerer på Says lov, der siger, at udbud skaber sin egen efterspørgsel (Smith udtrykker en lignende ide) - og blandt andet derfor bliver Ågerups ide om, at det er menneskets frie valg, der skaber vækst, ugyldig.

- jeg glemte den handlingsdaterede koordination, som kendetegner sprællemandslederen, der venter med at bestige bjerget til man når derhen. I praksis er der nærmest denne koordinationsform der anvendes. At vente med at gøre noget til der er for sent og der er for få alternativer at vælge imellem - og et løst beslutningsbrundlag.

At læse den artikel er som at se en film om Titanics forlis, hvor passagerne kværulerer om, hvorvidt deres vanskeligheder skyldes skibets navn, eller skibets kollision med et isbjerg.

Ikke-resourceforbrugende vækst?

Nedenfor linker jeg til to grafer: Et for olieproduktionen og et for USA's BNP.

Vi har aldrig i moderne tid haft en vækst, som ikke har været bundet op på vækst i ressourceforbruget. At påstå at vi kan gøre andet, står stadig tilbage at blive bevist. Indtil da står det som en ikke-underbygget påstand.

http://media.economist.com/sites/default/files/imagecache/original-size/...
/fra http://www.economist.com/blogs/dailychart/2011/06/oil-production-and-con...)

http://en.wikipedia.org/wiki/File:US_Federal_Outlay_and_GDP_linear_graph...

Se desuden denne her for forbruget af metaller.
Desværre går graferne kun tilbage til 1990.
(graferne er på pdf-side 50-51).

http://siteresources.worldbank.org/INTOGMC/Resources/outlook_for_metals_...

Hvordan skal vi lave vækst uden ressourceforbrug? Det gad jeg godt vide. Jeg har hørt påstanden så mange gange, men jeg har aldrig hørt nogen uddybe det.
Hvorfor leder vi efter stadig mere olie, kul, metaller m.m. hvis det er meningen at vi skal vækste uden øget ressourceforbrug? HVorfor ser vi denne febrilske jagt på ressourcer, hvis vi ikke skal bruge dem?

Argumenterne hænger ikke sammen, og baseret på mine indlæg indtil nu, vil jeg påstå, at Martin Aagerup kommer tæt at kunne karakteriseres som mytoman.

Informationen er derude, Martin, træf så de logiske konsekvenser af den, istedet for at forblive inde i din ideologiske boble, hvor du sorterer informationen efter hvad understøtter dit fallerede verdensbillede.

@Bjarke Hansen: "Der hvor vandene skiller er, hvor folk mener, man skal anvende voldsmonopolet (staten) til at tvinge denne livsførelse - eller en anden - ned over hovedet på andre mennesker."

Må jeg være så frimodig at spørge dig om, hvor du synes grænsen for personlig frihed går?

Stadig ikke én eneste kommentar, som troværdigt modsiger noget som helst i Ågerups indlæg. Blot det sædvanlige forargede sofisteri - selvfølgelig uden skyggen af bud på bedre alternativer.

Trist ...

@ Fredsted

Den går der, hvor din frihed starter. Altså hvor mine handlinger kan være til skade for andre mennesker. Derfor er det fx fornuftigt med fartgrænser på vejene - og miljølovgivning kan også sagtens forsvares på den måde, da den enes forurening jo kan have skadelige effekter på en anden.

Derudover mener jeg også tradition, sædvane og den offentlige orden kan bruges som argumenter i lovgivningen i visse tilfælde. Her er jeg nok ikke på linje med Ågerup.

Bjarke Hansen skriver:
"Stadig ikke én eneste kommentar, som troværdigt modsiger noget som helst i Ågerups indlæg. Blot det sædvanlige forargede sofisteri - selvfølgelig uden skyggen af bud på bedre alternativer.

Trist …"

Det var sgu noget af en påstand, i lyset af de hidtidige indlæg.

@Bjarke Hansen: "Altså hvor mine handlinger kan være til skade for andre mennesker."

Fint, fint - det er jeg helt enig i: Ethvert menneske har frihed til at handle, som det vil, sålænge det ikke er til skade for andre mennesker. Men det er netop en meget restriktivt betingelse, langt mere restriktiv end liberalisterne tilsyneladende forestiller sig.

Et eksempel med titlen "Klik, du er død": Er det i lyset af denne restriktion aldeles uproblematisk at sidde hjemme i privaten foran computeren, med en god kop kaffe, og handle aktier? Eller kunne man forestille sig, at disse kliniske klik på musen, ultimativt vil slå et menneske ihjel, eller få et menneske til at begå selvmord, et eller andet sted på planeten, fordi det tvinges ud i håbløse vilkår under udbytningen?

Synes du ikke du klemmer lidt nemt udenom?
Du kan for eksempel svare på den ikke-ressourceforbrugende vækst. Anser du det for andet end ønskesnak, når vi ingen præcedens for det har?

Hvad enten du anerkender det eller ej (og det gør mange højreorienterede ikke, på trods af forskningen), så har vi et kæmpe problem, som kan vælte vores samfund og måske endda i yderste konsekvens udrydde menneskeheden. Og det er vores forbrug af især fossile ressourcer. Og dette problem hænger uløseligt sammen med kapitalismen og den NØDVENDIGE vækst, som holder den igang.
Hvordan takler vi det problem uden ønsketænkning (a-la ikke-ressourcebaseret vækst)?
Dette forudsætter naturligvis at du anerkender klimaproblematikken som beskrevet af videnskaben. Hvis du ikke gør det, så har vi ikke mere at diskutere.

Kom nu op i gear istedet for tilbagelænet at fyre værdiløse one-liners.

@ Fredsted

Jeg går ind for virksomheders frihed til at børsnotere sig og for menneskers ret til at forsøge sig på aktiemarkedet - med de gevinster eller tab, det evt. måtte medføre.

Den med udbytningen bider jeg selvfølgelig ikke på. Ingen region i verden er blevet fattigere de seneste 200 år, og der hvor det går bedst, er entydigt de steder, hvor økonomien er fri.

@ Andkjær

Teknologiske og lægevidenskabelige gennembrud er årsagen til, at vi har et ressourceproblem i dag. Hvad er det, du forestiller dig? At en verdensregering udrydder 2/3 af jordens befolkning og afopfinder bilen og antibiotika? Og i øvrigt tvinger den menneskelige udvikling til at gå i stå?

Ågerup har fuldstændig ret. Indtil for fem minutter siden argumenterede socialister mod kapitalismen med argumentet, at den var dårligere til at skabe velstand end en centralt planlagt økonomi. Nu er det argument pludselig vendt på hovedet, og kapitalismens problem er, at den skaber for meget velstand.

Det er jo ikke til at tage seriøst.

"Når det ikke er sket, er det fordi almindelige mennesker har ønsket det anderledes", skriver Ågerup.
Hvortil man kun kan bekræfte at almindelige menensker ER snotdumme.

Sider