Man skulle ikke lytte længe til Julian Assanges studentikose fordømmelser af USA's »militærindustrielle kompleks« for at indse, at han higede efter at forråde bedre og modigere mennesker, end han nogensinde selv vil blive.
Næppe havde Wikileaks opsnappet det amerikanske udenrigsministeriums ambassadeindberetninger, før Assange meddelte, at modstandere af diktatoriske regimer og bevægelser ikke skal vide sig sikre. At f.eks. de mennesker, Taleban søger at ramme, er oppe imod klerikal-fascistiske kræfter, der truer alle gode demokratiske værdier, kom ikke ham ved. De havde talt med amerikanske diplomater. De havde samarbejdet med Den Store Satan. Ergo var deres sikkerhed ikke hans bekymring.
I David Leigh og Luke Hardings bog om Wikileaks beskrives en scene, hvor journalister har inviteret Assange på restaurant i det centrale London. En journalist udtrykker bekymring for, at Assange kan få afghanske menneskeliv på sin samvittighed, hvis han lækker, at de har samarbejdet med amerikanerne uden at tage den grundlæggende forholdsregel at fjerne deres navne. »Nå ja, de er jo stikkere,« svarer Assange. »Så bliver de dræbt, er de selv ude om det. De fortjener det.«
En stilhed falder over bordet, da journalisterne indser, at den mand, de godtroende har hyldet som pioner for en ny gennemsigtighedens æra, var villig til at udlevere dødslister til psykopater.
Forlist fristed
Det er svært at tro på i dag, men retskafne folk arbejdede engang for Wikileaks af alle de rigtige grunde. Som jeg selv opfattede de projektet som et fristed, et beskyttet rum, hvor skribenter kunne offentliggøre historier, som autoritære censorer og injurieadvokater ville have undertrykt.
James Ball forestillede sig, at han hos Wikileaks kunne bidrage til at gøre verden til et bedre sted . Han indså dog, at projektet ikke var, hvad det så ud til, da en samarbejdspartner til Assange en undersætsig mand med grånende overskæg, der blot kaldte sig 'Adam' spurgte, om han kunne udtrække alt, hvad dokumenterne fra State Department »havde på jøderne«.
Ball erfarede nu, at 'Adam' var ingen anden end Israel Shamir, en misliebig galning, der under seks forskellige navne agiterer blandt antisemitiske grupper på den yderste højre- og venstrefløj. Ud over at abonnere på sære konspirationsteorier er Shamir glad for at samarbejde med Hvideruslands forbenede bresjnevske diktatur. For Shamir synes det at være ligegyldigt, om hans samarbejdspartnere er venstreorienterede eller højreorienterede tyrannier, så længe de er anti-vestliet og anti-Israelske.
Og åbenbart også Assange. Han gjorde Shamir til Wikileaks-repræsentant i Rusland og Østeuropa. Shamir roste diktaturet i Minsk og sammenlignede de prodemokratiske demonstranter, som blev gennemtævet og fængslet af KGB, med fodboldhooligans.
Den 19. december 2010 oplyste Belarus-Telegraf, en statslig hviderussisk avis, at Wikileaks havde gjort det muligt for diktaturet at identificere de »organisatorer, anstiftere og uromagere«, der havde protesteret imod valgsvindlen.
Uldne motiver
At Assange og Shamir kan have begået et sådant forræderi, findes der indicier, men ikke fældende beviser for. I betragtning af Shamirs baggrund må vi frygte det værste, selv om vi ikke med sikkerhed kan sige, at denne eller hin prodemokratiske politiker eller kunstner er blevet anklaget for forræderi eller for at samarbejde med en fremmed magt, fordi Wikileaks lækkede deres navne.
Men i Etiopien har Assange med sikkerhed taget en skalp. Journalisten Argaw Ashine flygtede i sidste uge ud af landet efter Wikileaks-afsløringer af, at han havde ført samtaler med en embedsmand fra den amerikanske ambassade i Etiopiens hovedstad om regimets planer for at intimidere den uafhængige presse. Wikileaks røbede også, at en embedsmand har tippet Arshine om planlagte angreb på oppositionsjournalister.
Assange og hans kolleger har dermed ikke blot bragt journalistens liv i fare. De har også sladret om, at han har en kilde i statsapparatet.
Bedagede venstrefløjskoryfæer som Bianca Jagger, Jemima Khan, John Pilger og Ken Loach er glade for det egoistiske slogan 'ikke i mit navn'. De er velbeslåede og velpolstrede og kender ikke til frygt i deres liv. Men de er kun alt for glade for at lade Assange bruge deres navne, når han bringer frygt ind i andre menneskers liv.
Vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved de motiver, der animerer den bredere bevægelse for åbenhed og transparens. Anti-amerikanisme er tydeligvis en af dens drivende inspirationer, hvilket kan bidrager til at forklare dens ondartede udartninger. Er man først forhærdet i den tro, at USA's 'militærindustrielle kompleks' eller Europa og Israel er de eneste eller primære kilder til al undertrykkelse her på jord, bliver det alt for nemt at afvise ofrene for regimer, hvis udskejelser ikke kan tørres af på Vesten.
Narcisistnørden
Assange er repræsentant for en ny mennesketype, som it-revolutionen har muliggjort: nørden som narcissist. Internettet har gjort Assange berømt, og det giver ham mulighed for at overvåge sin berømmelse.
Angiveligt undgår selv de mindste blogindlæg sjældent hans opmærksomhed. Og konstaterer han, at publikum begynder at kede sig, giver internettet ham straks mulighed for at offentliggøre nye hemmeligheder og skabe nye overskrifter.
Under dække af at drage magthavere til ansvar svælger Assange i den magt, som nettet giver ham til at bringe andre menneskers liv i fare. Alt sammen for at sikre, at han kan forblive, hvad han altid har ønsket: centrum for opmærksomheden.
Nick Cohen er britisk journalist, forfatter og kommentator
© The Observer og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
1) Julian Assange som person synes at være vigtigere for Nick Cohen end Julian Assange synes at være for sig selv.
2) Samtidigt lader Nick Cohen det militærindustrielle kompleks fremstå som en art venstreorienteret konspirationsteori, selvom enhver med kendskab til de realpolitiske konsekvenser af Irak og Afghanistan ved at det ingenlunde kan karakteriseres som fantasifostre at amerikanske forretninger har fået privilegeret adgang til disse nye markeder.
3) Antiamerikanisme er intet andet end den modstand ethvert imperium oplever når udbytningen af den geopolitiske omverden bliver for streng.
4) Enhver journalist der er imod transparens i den realpolitiske infrastruktur, er intet andet end en agent for specifikke interesseforeninger.
ja, hvem er nick cohen?
In 2006, he was a leading signatory to the Euston Manifesto, which proposed "a new political alignment" in which the left opposes terrorism and anti-Americanism.
Det er da osse nobelt, men hvad ellers?
Hvordan udvælges disse kommentarer fra fremmede skribenter? Somme tider synes det at der overhovedet ikke tjekkes hvilken reaktionær baggrund disse folk har
Et kort opslag på google, under navnet Nick Cohen, og en stribe artikler, dukker op.
Man skal nok vare sig for at kalde andre for landsforrædere, når man efter al sandsynlighed, vil modtage sin pension, fra Mossad.
At Julian Agnsange skulle være landsforræder, er en helt igennem grotesk, påstand, efter som han ikke er amerikansk statsborger.
Landsforrædere, er folk, der forråder deres eget folk, et fint eksempel fra nyere tid, der har afsæt i WikiLeaks.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1613666.ece
Hvor det burde være åbenlyst for enhver, at Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen, bevidst bedragede det danske folk.
Mon ikke NC stort set har ret? reaktionerne bestyrker kun den mistanke. Bortset måske fra det med "forrædderi".
Jan: Hvad var det, du ikke forstod i Rasmus' udmærkede 4 punkter?
Journalisme er til tælling, med evidens fra opposition a la (al jazeera) der nu viser sig at være groft manipuleret gennem pres fra quatar, der bliver presset af usa.
Idioten har ikke engang styr på hans nationalitet.
Assange bruger deres eget våben, underminering af integritet. Den absolutte modstand, vidner for mig om knægten har fat i noget.
Together with John Pilger and Ken Loach, Jemima Khan was among the six people in Westminster Magistrates Court willing to post bail for Julian Assange when he was arrested in London on 7 December 2010. She has campaigned against the wars in Iraq and Afghanistan as well as for freedom of information, attending Assange’s extradition hearings and speaking at the Stop the War Coalition's rally in defence of Wikileaks alongside Tony Benn and Tariq Ali.
Khan runs a charitable Foundation The Jemima Khan Foundation.
She sponsors the Martha Gellhorn Prize for Journalism, an explicitly subversive award given to the journalist that best “exposes Establishment conduct and its propaganda”.[44]
Khan featured in the new television advertising campaign for The Independent newspaper and reportedly donated her fee to charity.
Det er nok mere en ny politisk linie, at Information associerer sig med Guardian, frem for med The Independent, end det er fordi Guardian havde et godt tilbud. Men Guardian har sikkert haft et god tilbud. Afhængig som den er af bilsalg for at dække sit underskud.
Kære Information, husk nu, at bringe dementien, når Observer kommer til at æde sine injurier i sig igen.
An Unpalatable Truth
The Martha Gellhorn Prize for Journalism
By John Pilger
Den her er lidt muggen:
"Men i Etiopien har Assange med sikkerhed taget en skalp. Journalisten Argaw Ashine flygtede i sidste uge ud af landet efter Wikileaks-afsløringer af, at han havde ført samtaler med en embedsmand fra den amerikanske ambassade i Etiopiens hovedstad om regimets planer for at intimidere den uafhængige presse. Wikileaks røbede også, at en embedsmand har tippet Arshine om planlagte angreb på oppositionsjournalister." (Bemærk sprogbrugen: Assange tager skalpe)
Etiopien er USAs pladshund på Afrikas Horn, og gør alt hvad de kan for at genere USAs fjender i området.
En artikel fra BBC:
Wikileaks cable: Ethiopia reporter Argaw Ashine 'flees'
Føj hvor det stinker!
Inden vi beslutter os for, om assange er jesus 2.0 eller satan 2.0. Så skal vi måske spørge os selv, hvilken forskel i vores levet liv, er det lige at "afsløringerne" har påvirket?
"1) Julian Assange som person synes at være vigtigere for Nick Cohen end Julian Assange synes at være for sig selv."
Julian Asange markedsfører sig selv som bannerføren af frihed og direktør for wikileaks.
2) Samtidigt lader Nick Cohen det militærindustrielle kompleks fremstå som en art venstreorienteret konspirationsteori, selvom enhver med kendskab til de realpolitiske konsekvenser af Irak og Afghanistan ved at det ingenlunde kan karakteriseres som fantasifostre at amerikanske forretninger har fået privilegeret adgang til disse nye markeder.
Hvor skriver Cohen det?`- hvad han skriver er at wikileaks er en flok hyklere der offentligør det der passer deres dagsorden.
"3) Antiamerikanisme er intet andet end den modstand ethvert imperium oplever når udbytningen af den geopolitiske omverden bliver for streng."
Interessant hvorfor anti-sinoismen så aldrig har ramt venstrefløjen,i forhold til hvordan Kina dræner Afrika for ressourcer og lader korrupte diktatorer blive ved magten foruden at besætte Tibet. Venstrefløjen har altid haft tunnelsyn med USA, det er der ikke noget nyt i.
"4) Enhver journalist der er imod transparens i den realpolitiske infrastruktur, er intet andet end en agent for specifikke interesseforeninger."
Hvad er det for en gang sludder? - så du mener ærligt og alvorligt at mennesker der arbejder for demokrati og ikke kan gøre det offentligt pga. regimet skal afsløres og er agenter? - var Joseph McCarthy din farvorit politiker?
Gælder det så også agenterne/ forbindelserne mellem Venezuela og FARC?
Ovenstående artikel pinpointer blot eksistensen af det mugne puslespil der desværre kan lægges omkring Julian Assange.
Eller artiklen kan ses som endnu mere røgslør om Julian Assange hvis man vil formulere det på den måde.
Set fra rollen som konspirationsteoretiker kan man godt irriteres, fordi Julian Assange uden nogen som helst situationsfornemmelse kommer væltende som et vildsvin og afslører dit og dat. Måske endda bringer ”stikkere” eller andre informanter i fare.
Men man irriteres afgjort over Julian Assanges tydelige mangel på taktisk fornemmelse som indtil videre kun har resulteret i at det ”System” som Julian Assange påstår sig at bekæmpe har fået noget at kritisere i netop Julian Assanges fodfejl som f.eks denne ovenfor refereret: ”I David Leigh og Luke Hardings bog om Wikileaks beskrives en scene, hvor journalister har inviteret Assange på restaurant i det centrale London. En journalist udtrykker bekymring for, at Assange kan få afghanske menneskeliv på sin samvittighed, hvis han lækker, at de har samarbejdet med amerikanerne uden at tage den grundlæggende forholdsregel at fjerne deres navne. »Nå ja, de er jo stikkere,« svarer Assange. »Så bliver de dræbt, er de selv ude om det. De fortjener det.«”
Er dette ovenstående scennario sandt er der grund til at mistænke Assange for andet og mere alvorligt end det som kan udledes af denne ovenstående artikel.
Det er utilgiveligt at give den som ”frihedskæmper” men lade uskyldige personer komme i klemme med fare for deres liv.
Man forstår derfor godt at amerikanske konspirationsteoretikere tenderer til at opfatte Assange som en potentiel farlig "Judas" der tilsyneladende sætter "kilders" liv på spil, men som også åbner en kattelem for komplet uberettiget kritik mod hele whistleblower-fænomænet.
Mistanken er derfor at Assange er en brik på skakbrættet tilsyneladende spillende imod "systemet", men i virkeligheden mere skadende det hold han hævder at spille for.
Et scenario i ovenstående artikel der får Assannge til at ligne en figur i en John Le Carre roman er historien om Israel Shamir - en suspekt person der hader Israel.
Perifere påstande på nettet der hævder, at Assange spiller et spil for Mossad skal derfor erindres og medtages i billedet af Assange.
Den virkelige kritik som jeg vil rette mod Assange er denne; at alle disse ”afsløringer” ikke har fortalt eller afsløret noget som man ikke i forvejen kunne regne ud om ”systemet” eksempelvis bare ved at se en James Bond film eller læse en hvilken som helst spionroman.
Indtil videre (ifølge min opfattelse) har Julian Assange udelukkende været mest farlig for alverdens reelle eller potentielle whistleblowers.
Om Julian Assange er en del af en snedig (USA? / Mossad?) plan der skal skræmme alverdens potentielle whistleblowers fra at træde i karakter kan ikke siges med sikkerhed – men mistanken kan ikke umiddelbart afvises på basis af foreliggende fakta om assange og bliver vel derfor også her i Europa til en diskuterbar konspirationsteori om Assange, ligesom teorien diskuteres i USA.
1) Julian Asange markedsfører sig selv som bannerføren af frihed og direktør for wikileaks.
Julian Assange markedsfører Wikileaks og derefter er det svært at skelne snot fra skæg hvad angår hans påståede narcissisme og mediernes behov for at sætte ansigter på organisationer. Julian taler sjældent uopfordret OM SIG SELV.
2) Hvor skriver Cohen det?`- hvad han skriver er at wikileaks er en flok hyklere der offentligør det der passer deres dagsorden.
"Man skulle ikke lytte længe til Julian Assanges studentikose fordømmelser af USA’s »militærindustrielle kompleks« for at indse, at han higede efter at forråde bedre og modigere mennesker, end han nogensinde selv vil blive."
Hvis du vil kritisere min læsning af teksten, forventer jeg at du først selv har læst den.
“3) Interessant hvorfor anti-sinoismen så aldrig har ramt venstrefløjen,i forhold til hvordan Kina dræner Afrika for ressourcer og lader korrupte diktatorer blive ved magten foruden at besætte Tibet. Venstrefløjen har altid haft tunnelsyn med USA, det er der ikke noget nyt i.
Hvor længe har du levet, Stig? Det amerikanske imperium har været verdens de facto leder siden murens fald og før det var der masse af dæmoniseringer af såvel Kina som Rusland. Desuden er den proces påbegyndt igen som følge af Kinas geopolitiske indflydelse i vesten.
“4) Hvad er det for en gang sludder? - så du mener ærligt og alvorligt at mennesker der arbejder for demokrati og ikke kan gøre det offentligt pga. regimet skal afsløres og er agenter? - var Joseph McCarthy din farvorit politiker?
Gælder det så også agenterne/ forbindelserne mellem Venezuela og FARC?
Jeg vil vove at påstå at der er forskel på transparens i udførelse af diverse demokratiforberedende og demokratiforbedrende aktioner og diplomati og så den journalistiske dækning af samme. Wikileaks skal så vidt muligt afdække hvad der foregår og ikke hvem der gør det (forstået som enkeltindivider). Journalister skal så vidt muligt afdække hvad der foregår for at informere offentligheden om hvad der gøres og begås i dens navn. Hvis man er imod det, er man ikke andet end en politisk marionetdukke.
Det lugter jo lidt af bodsgang fra Informeren, som helt kritikløst faldt på røven over Asange og dyrkede ham som en helgen, hvorfor man nu for at få lidt balance i tingene nu må publicere sådan noget sludder.
Det er lidt ærgerligt, for de findes langt mere kvalificeret kritik af fantasten Asange.....
Rasmus Varnich Blumensaat :
"Julian Assange markedsfører Wikileaks og derefter er det svært at skelne snot fra skæg hvad angår hans påståede narcissisme ob g mediernes behov for at sætte ansigter på organisationer. Julian taler sjældent uopfordret OM SIG SELV."
Bortset fra et perifære personer såsom en antisemit og holocaust benægter er det begrænset hvad man ved om de andre deltagere, mr assange kunne med lethed lade wikileaks være en anonym virksomhed der leverede data til aviserne, men han foretrækker åbenbart rampelyset.
“Man skulle ikke lytte længe til Julian Assanges studentikose fordømmelser af USA’s »militærindustrielle kompleks« for at indse, at han higede efter at forråde bedre og modigere mennesker, end han nogensinde selv vil blive.”
Ja det skriver han og jeg giver dig ret i at det personfikseret, men det er ikke hans hovedpointe.
"Hvor længe har du levet, Stig? Det amerikanske imperium har været verdens de facto leder siden murens fald og før det var der masse af dæmoniseringer af såvel Kina som Rusland. Desuden er den proces påbegyndt igen som følge af Kinas geopolitiske indflydelse i vesten."
Haha, Kina har optrådt imperialistisk siden Mao kom til magten, bare se på invasionerne af Tibet, Vietnam, bombardementerne af Taiwan og grænsekrigene med USSR foruden magtkampe om øer med Filipinerne og Korea.
Det understreger igen dit USA fikserede tunnelsyn, hvor svært kan det være at tage afstand fra USAs imperialisme samtidig med Kinas?
At det nu også antager en geopolitisk imperialisme og udbytning i Afrika, vil jeg da gerne have forklaret nærmere, hvorfor du ikke finder grund til at dæmonisere.
"Jeg vil vove at påstå at der er forskel på transparens i udførelse af diverse demokratiforberedende og demokratiforbedrende aktioner og diplomati og så den journalistiske dækning af samme. Wikileaks skal så vidt muligt afdække hvad der foregår og ikke hvem der gør det (forstået som enkeltindivider). Journalister skal så vidt muligt afdække hvad der foregår for at informere offentligheden om hvad der gøres og begås i dens navn. Hvis man er imod det, er man ikke andet end en politisk marionetdukke."
Så hvad mener du reelt?`- det er ikke til at aflæse ud af ovenstående og der er kun to muligheder.
1. Du argumenterer for at alt hvad wikileaks støver op skal offentliggøres.
Så hvis demonstranterne i Bahrain har haft kontakt med Iran, skal det offentliggøres uanset konsekvenserne for disse.
Hvis Dalai Lama har haft kontakt med nepalesere ang. modstanden i Tibet skal det offentliggøres
uanset konsekvenserne for ham og Tibet.
Kunne du forstille hvilken effekt det vil have og hvem sanktionerne ville ramme?
2. Du udvælger som Assange hvad der skal offentliggøres på baggrund af subjektive holdninger.
Det vil gøre dig til en gigant hykler og ødelægge hele ideen med wikileaks.
Hvilke af disse to retninger er din holdning?
Julian Assange er ingen helt – han er en forræder
!!? HAHAHAH. Sidste gang jeg hørte det vrøvl var fra en forsmået krigsliderlig meddebatørs evindelige higen efter at støtte de frivilige danskeres mord på civile i dette og hint u-land, med sit usammenhængende ævl og bævl om hvor godt det går for "vores drenge" som gør en "indsats". vor herre bevares! at den slags stadidvæk for spalteplads.
SVT bragte i december 2010 en glimrende dokumentar om Wikileaks. Den er helt og aldeles essentiel.
http://svtplay.se/v/2316825/dokument_inifran/wikirebels_-_the_documentar...
Jeg er stor modstander af vold og krige i hvor det er civilbefolkningen som er det første og største offer...' ikke i mit navn '; sådan er det at være en... stor... stor.. egoist.. guys.. i må ikke lege krig i år tak.. er jeg ikke bare en strid egoist?
"Bedagede venstrefløjskoryfæer som Bianca Jagger, Jemima Khan, John Pilger og Ken Loach er glade for det egoistiske slogan ‘ikke i mit navn’. "
egoistisk slogan?, hvordan??, simpelthen for fjollet til at kommentere og alligevel gør jeg det.. suk
Her er en glimrende omtale af baggrunden for Cohens artikel - samt en omtale af Guardians redaktionelle linje, hvor man ogs prøver at gøre det som Cohen er ude efter. Se http://www.counterpunch.org/2011/09/28/the-dangerous-cult-of-the-guardian - her omtales Cohens artikel on Assange i Observer som en del af det etablerede avisnetværks forsøg på at smøre bkritiske venstresidefolk til med alle mulige midler - herunder brug af "jouralister" som Cohen. Som en anden kommentator siger ovenfor er Information nu hoppet på Guardian i stedet for at bruge Independent - og Niels Ivar Larsen har fået mange oversættelser i avisen her fra neokonservative eller Mossaddirigerede journalister. Hvem sidder egentlig på Information og udvælger det her? Der er mnage eksempler på den slags de sidste år...
Niels J.,
tak for godt link til artiklen
'A Thought Police for the Internet Age
The Dangerous Cult of the Guardian'
by JONATHAN COOK
Må nogle fra Informations udenrigsredaktion læse den også, :-).
Med venlig hilsen