Kommentar

K skal være mere end et skattestopsparti

Der er brug for reformer – med en klar socialkonservativ profil
5. september 2011

Jeg møder flere og flere mennesker af borgerlig observans, som er godt og grundigt trætte af den evindelige og ensidige snak om skattelettelser. Jeg har det på samme måde. Mange opfatter efterhånden os konservative som partiet, der bare vil give skattelettelser til de velstillede på bekostning af de svageste.

Det er en bedrøvelig fejlopfattelse, men vi er ikke uden skyld heri. Og her ligger måske den væsentligste grund til, at vi ligger, hvor vi ligger i meningsmålingerne!

Jeg deler bestemt opfattelsen af, at skattetrykket i Danmark er alt for højt. Men det er for nemt og letkøbt bare at sige skattelettelser.

Skattetrykket kan ikke tales ned! Som bekendt opkræves skatter for at kunne finansiere de offentlige udgifter. Og de er i øjeblikket så store, at skatterne end ikke rækker.

Enorme overførsler

Erfaringerne hidtil også fra perioder med borgerlig regering har vist, at det ikke er så ligetil at nedbringe de offentlige udgifter.

Derfor er der brug for, at vi konservative sætter en bred reformdagsorden med en klar socialkonservativ profil. Lad mig her annoncere nogle af de væsentligste temaer.

For det første er der brug for en gennemgribende reform af selve velfærdsstaten den offentlige sektor.

Den leverer to typer af ydelser: serviceydelser og indkomstoverførsler. Det er indkomstoverførslerne, der er hovedproblemet. Uhyggeligt mange af os modtager penge fra det offentlige. De fleste af os kan klare tilværelsen selv, men bliver spundet ind i et indviklet og usundt afhængighedsforhold.

Det personlige ansvar er stærkt reduceret, og det fælles ansvar er blevet et systemansvar, hvor den enkelte borger gennem skatten så at sige har frikøbt sig fra ansvaret over for sine medmennesker.

Vi skal derfor fjerne alle indkomstoverførsler fra mennesker, der godt kan klare tilværelsen selv. Det er en gigantisk opgave, der fuldt gennemført formentlig vil reducere de offentlige udgifter med et trecifret milliardbeløb.

Stop social deroute

For det andet er der brug for socialpolitiske reformer. En del af de mange sparede penge, jævnfør ovenfor, skal bruges til at forbedre forholdene for de mennesker, der ikke er i stand til at klare tilværelsen selv, eller som skal bære umenneskeligt tunge byrder, hvis ikke der gives en hjælp. Vi skal styrke den forebyggende indsats ved tidligt og koordineret at iværksætte foranstaltninger, der kan vende en truende social deroute.

Og i de tilfælde, hvor det allerede er gået galt, skal vi styrke og målrette den sociale rehabilitering, så personen afhjælpes de sociale problemer ved at få styrket egne ressourcer. Det skal bl.a. ske ved at stille flere krav til den enkeltes egen indsats.

Sociale foranstaltninger skal ikke være universelle og evigt gældende rettigheder, men en hjælp til selv igen at kunne klare tilværelsen.

Hvis et menneskes egen motor er svækket, gælder det om at styrke den i stedet for at slukke den og parkere vedkommende på evig offentlig forsørgelse.

Barmhjertighed

Med udviklingen af den gigantiske velfærdsstat, hvor intet problem var for småt til ikke at være det offentliges problem, er civilsamfundet blevet trængt i defensiven. Vi skal have genskabt et bæredygtigt civilsamfund rigt på fællesskaber, der forebygger sociale problemer ved i tide at gribe mennesker, der måtte være på vej ud over afgrunden. Vi skal have et ægte solidarisk samfund, hvor man kerer sig om hinanden og inkluderer alle, og hvor mennesker med overskud står parat til at hjælpe mennesker, der er ved at miste fodfæstet eller rammes af sygdom. Kort sagt: et samfund gennemsyret af de kristne værdier om barmhjertighed og næstekærlighed.

Inden for skolen er den helt store udfordring at løfte det faglige niveau og sikre, at alle elever udfordres fagligt svarende til den enkeltes niveau.

Alle elever skal opleve, at der stilles krav til dem, at de skal gøre sig umage, være flittige og yde en indsats. Skolen skal på samme tid hjælpe de bogligt svageste med de basale færdigheder i dansk og matematik og sikre, at de bogligt bedst begavede får luft under vingerne og får mulighed for at udvikle deres talenter fuldt ud.

Det kræver en massiv satsning på den differentierede undervisning. Det vil samtidig indebære et opgør med enhedsskolen, der bygger på den fejlagtige forestilling, at elever på samme alderstrin kan modtage den samme undervisning. Dertil er forskellene alt for store.

Der er nok at tage fat på. Og der er brug for store og modige beslutninger, hvis vi skal have et samfund i overensstemmelse med de konservative værdier om det personlige ansvar og fælles ansvar for de svageste. Vi skal styrke den socialkonservative profil vi skal igen være et folkeparti.

Mogens Lønborg er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og folketingskandidat for K

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder alt sammen særdeles udmærket, men det konservative folkepartis problem er næppe partiets officielle politik , men mere, at nogle af partiets folketingsmedlemmer har fjumret i helt abnorm og nærmest utilgivelig grad.

Jeg gætter på., at konservative kernevælgerer ( som er sådan lidt småborgerlige med "gud , konge og fæderland" og holder på "etiketten" ) for en hel dels vedkommende har fået nok.