Læserbrev

Målet er ikke større regioner

27. september 2011

Valgkampen er slut, men det er debatten om regionerne ikke. Heldigvis. For det er altid godt at få en offentlig og politisk debat om, hvordan vi indretter vores fælles velfærdssamfund, og som region skal vi altid kunne tåle spørgsmålet; Hvorfor er I her?

Det spørgsmål forsvinder ikke blot, fordi valgkampen slutter. Tværtimod. Og i regionerne vil vi gerne tage den debat.

For os er det ikke et mål i sig selv at vokse og få flere opgaver. Og vi vil ikke ændre på strukturen bare for strukturens skyld. Nøgleordet er sammenhæng i opgaveløsningen — for borgernes skyld.

Det betyder, at hvis vi som region skal have flere opgaver og større ansvar, bør det ske enten i tæt sammenhæng med det, vi laver i forvejen, eller fordi, der opstår nye, men samlede, opgavekomplekser.

For eksempel kan der være god grund til at skabe en bedre sammenhæng mellem hospitalsindlæggelse og alt det, der sker før og efter i kommunalt regi.

Sat på spidsen skal eventuelle nye opgaver enten gå på tværs af kommunale eller administrative grænser, kræve særlig specialiseret viden, som vi kender det fra det højt specialiserede socialområde og dele af miljøområdet, eller der skal være brug for en klar regionalpolitisk prioritering.

Tillidsfuldt samarbejde

Det er tre områder, vi har rigtig gode erfaringer med. Gennem flere år har regionerne opbygget et sundt og tillidsfuldt samarbejde med både kommunerne og statslige institutioner. Det er sket ad dialogens og frivillighedens vej, og det har båret frugt.

Den model tror vi på og derfor tror vi ikke på, at tilsynsførende eller kontrollerende roller er vejen frem. De opgaver hørte amterne til. Og amterne er fortiden. Regionerne er fremtiden. I disse dage tænkes der mange tanker på Christiansborg. Vi vil gerne tænke og tænkes med, så beslutninger om fremtidens regioner træffes med besindighed og på et solidt og bredt politisk grundlag.

Det er mit håb og ønske, at vi sammen med den ny regering og Folketing får skabt et solidt fundament for regionernes udvikling med et langsigtet perspektiv for øje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så må man håbe, at den nye regering ikke falder i alle de grøfter, den gamle lå og rodede rundt i.

Altså den med mere privatisering for privatiseringens skyld, større enheder for kontrollens skyld, længere afstand til borgerne, så - fristes man til at sige - politikerne ikke behøver at se dem i øjnene. Og mere centralisering for magtens skyld.

I regionerne har man allerede centraliseret så meget, som tøjet holder til. Og regionerne fungerer.

Politikere falder ofte for de falske argumenter - i logikken hedder 'fejlslutninger'. En af dem er: 'fordi noget er nyt, må det derfor være godt'. En omformulering kunne være: 'fordi noget er stort, må det derfor være potent'. De afslører som regel sig selv ved at blive vendt på hovedet: 'fordi noget er gammelt, må det være godt og gennemprøvet'. Det kan det være sådan, men det behøver det ikke at være. Det er et falsk argument. I logikken vil man sige, at det indeholder sin egen modsigelse.

Det virker nogen gange, som om politikere hele tiden skal lave reformer, fordi de ikke rigtig evner at få tingene til at fungere indenfor rammerne og med de midler, der findes. Så laver de symbolpolitik for at signalere handlekraft i stedet. På de områder, hvor der til gengæld bliver skreget på reformer, er de ikke til at flytte en millimeter, forde de enten er for dovne, for bange eller for dumme til at træde i karakter.

Jeg kunne have sagt uvidende. Men jeg definerer dumhed som kombinationen af uvidenhed med påstanden om det modsatte. Politikere foregiver tit at være vidende uden at være det - især når de er i medierne.

Regionerne er en sund tanke, der har bevist, at de kan klare kunststykket. Forhåbentlig bliver de ikke ofre for den globale centraliseringstrend.

Der er sikert et ideologisk element begravet et eller andet sted, det viser alle erfaringer med Fogh-æraen. Og ganske rigtigt: Englæderne, vennerne fra Afghanistan og kreditorer for æresgælden fra WW II og nordmændene kan klare sig uden regioner, mens tyskerne, der ikke ville med til Irak, excellerer i lokalpatriotisme og delstatsregeringer.

Og lige Region Sjællands regionspolitikere har været RIGTIG gode til at mele hver deres egen kage i spørgsmålene om supersygehus og ('manglende) akutberedskab. Foruden den tort livstruede patienter må lide ved gentagende gange at bede om overflyttelse til specialiserede sygehuse. man skal være en ualmindelig stærk livstruet patient for at komme ud af Region Sjællands kløer for at få eksperthjælp de rigtige steder i landet. Derfor er det direkte skadeligt med regioner, hvor regionspolitikerne ikke vil det bedste for borgerne.

Og lige Region Sjællands regionspolitikere har været RIGTIG gode til at mele hver deres egen kage i spørgsmålene om supersygehus og ('manglende) akutberedskab. Foruden den tort livstruede patienter må lide ved gentagende gange at bede om overflyttelse til specialiserede sygehuse. man skal være en ualmindelig stærk livstruet patient for at komme ud af Region Sjællands kløer for at få eksperthjælp de rigtige steder i landet. Derfor er det direkte skadeligt med regioner, hvor regionspolitikerne ikke vil det bedste for borgerne.