Opvæksten drukner i vækst

Børn tærer på deres forældres ressourcer og hæmmer deres produktivitet. Paradokset er, at de på den ene side er ønskebørn og prestigeprojekter, mens de på den anden side tynger vækstsamfundet og derfor overlades til et liv i institutioner
9. september 2011
Delt 40 gange

I et samfund, hvor velstand og forbrug er de største og altoverskyggende mål, er der ikke brug for børn. Børn har ikke nogen funktion, og i sig selv har barndommen ingen umiddelbar værdi. Ud fra samfundets perspektiv er barndommen noget, der skal overstås, helst så hurtigt som muligt.

Derfor bliver der ikke spekuleret ret meget over barnets behov, i den måde samfundet er bygget op. I et vækstsamfund hvor de arbejdsdygtige børnenes forældre konstant skal arbejde mere og hårdere for at oppebære et stigende forbrug, betaler børnene prisen.

Det paradoksale er, at de fleste børn i dag er både planlagte og meget ønskede. At have børn er for mange et statussymbol. At få børn er blevet et projekt. Alle forældre ønsker at give deres børn det allerbedste herunder en god og tryg barndom. Men selv om de har status af ønskebørn, tilbringer de fleste poder over halvdelen af deres vågne timer i institution. Det fællesskab, der burde fylde mest i barnets liv livet som medlem af en familie reduceres til få timers såkaldt kvalitetstid.

Den lange institutionstid er samfundsmæssigt helt accepteret. Det er nødvendigt, at børnene er længe i institution, for begge forældre skal jo passe et arbejde. I dag er to indtægter en nødvendighed for de fleste familier.

Kvalitetstid uden værdi

Forældre med fuldtidsjob er splittet mellem to liv: På den ene side livet på arbejdspladsen, hvor de er midt i en karriere og indgår i en social sammenhæng. På den anden side livet i familien og rollen som forælder, hvor barnet stiller nogle helt særlige krav om fællesskab, nærhed og ikke mindst masser af tid.

Masser af tid er imidlertid det eneste, moderne forældre i et vækstsamfund har svært ved at give deres børn. Det er derfor, begrebet kvalitetstid har sneget sig ind i relationen mellem barn og voksen. Dette begreb bygger på en opfattelse af, at det ikke er kvantitet af tid, børn har brug for, men derimod tid af en særlig høj kvalitet, hvor barnet og den voksne er sammen på en intens måde.

Men for barnet giver kort og intens kvalitetstid ikke megen mening. Tværtimod er det fuldstændig det modsatte af, hvad et lille barn har brug for. Et barn har ikke brug for, at far eller mor en time hver aften intensivt helliger sig togbane og puslespil. Det har brug for at blive inddraget i det sociale fællesskab ved at bidrage til de daglige gøremål, der sikrer, at hverdagen hænger sammen. Det er afgørende for udviklingen af et sundt selvværd, at barnet føler sig påskønnet og vigtigt for fællesskabet.

Kom nu, vi har travlt!

Men at inddrage barnet på barnets præmisser kræver tid. Meget tid. Det kræver, at der er mulighed for, at madlavningen tager tid, at opvask og rengøring bliver en social aktivitet, frem for noget der bare skal overstås. Der skal også være god tid både morgen og aften, til at barnet selv får lov at tage tøj på, så det får mulighed for at afprøve sine færdigheder i praksis.

Sådan er hverdagen i meget få familier. Der er ikke tid. I misforstået kærlighed bliver alting gjort for barnet. Som forældre oplever man ofte, at man bliver nødt til at manipulere med barnet for at nå det hele. Om morgenen kan det f.eks. være nødvendigt at få barnet til at skynde sig, for der er slet ikke tid til, at det skal tage tyve minutter at iføre sig en strømpe. I tiden mellem institution og aftensmad er det langt lettere, hurtigere og mere effektivt at passivisere barnet foran skærmen, mens maden klargøres, og der ryddes op.

Den manglende tid i hverdagen stresser barnet og giver ikke barnet mulighed for at deltage, fordybe sig eller opleve verden i sit eget tempo. Barnet føler i disse gentagne stressede situationer, at det ikke bliver taget alvorligt, fordi der ikke er tid til at dvæle ved de ting, det oplever.

Tvunget til at være social

Barnets lange dag i institution er præget af tæt samvær med mange jævnaldrende børn. Barnet presses til at være socialt i 8-10 timer. Dette sker i en fase af deres udvikling, hvor de kun er ved at lære at være sociale.

På trods af at voksne har helt andre sociale færdigheder end børn, er der ingen voksne, der ville kunne holde ud at være sociale med 25 andre voksne hver dag i 8-10 timer uden pauser og uden mulighed for at trække sig tilbage. Der findes da også regler for, hvor mange timer ad gangen voksne ansatte må opholde sig i børneinstitutionerne, men der er ikke et tilsvarende loft for børnene.

Når barnet tvinges til at være socialt i så mange timer og skal forholde sig til skiftende børn og voksne, risikerer man, at det lukker af for omverdenen eller udviser aggressiv adfærd over for andre børn.

Børnepsykologer anbefaler, at børnene maksimalt opholder sig i institutionerne 5-6 timer om dagen en anbefaling, der, hvis den faktisk blev fulgt, ville undergrave forudsætningen for vækstsamfundets fortsatte ekspansion.

Høj pris

Kampen for et godt børneliv er kontroversiel, netop fordi et godt børneliv står i skærende kontrast til vækstsamfundets krav om stigende velstand, længere arbejdstid, effektiviseringer og højere tempo.

Men prisen for ikke at gøre noget ved problemet er høj. Vi er i dag vidne til en bekymrende udvikling, som vi ikke længere kan sidde overhørig. Siden midten af 1990'erne er antallet af børn med psykiske problemer steget med mere end 150 procent. Flere børn bliver diagnosticeret med en adfærdsforstyrrelse og kommer i medicinsk behandling. Noget tyder på, at børnene ikke trives i vækstsamfundets høje fart.

Som samfund har vi ikke råd til at fortsætte med at ignorere barndommens essentielle betydning. Det pressede liv, den lange institutionstid, og den alt for tidlige skolestart ødelægger ikke bare barndommen, men også menneskers psykiske velbefindende i voksenlivet.

Det koster samfundet milliarder at behandle de skader, som barndommens trange kår påfører mennesker. Børn med psykiske problemer klarer sig dårligt i skolen og henvises ofte til specialklasser eller deciderede specialskoler. De er ofte mærkede for livet og kan have svært ved en videregående uddannelse eller i det hele taget at skabe sig et normalt liv.

Hvis vi vil have sunde og raske mennesker med betydelige ressourcer, er det nødvendigt at satse på børnene og bringe barndommen i centrum.

Det bør være ethvert menneskes ret at have syv rolige år, hvor man får den tid, man har brug for til at blive et ressourcefuldt, kreativt menneske.

Nytænk familien

Hvis vi skal opnå det, er forudsætningen imidlertid et arbejdsmarked, der er indrettet til, at mennesker en del af deres arbejdsliv får mulighed for at udføre en andet type samfundsrelevant arbejde: at være forældre.

Det kræver et arbejdsmarked, der er organiseret ud fra, at børn ikke skal opholde sig i institutionerne mere end 5-6 timer om dagen, at børn bliver syge og har brug for forældre under sygdom, og at familierne har brug for fælles ferie.

At satse på at skabe sunde velfungerende børn ved at give familierne mulighed for mindre pres og stress er dyrt, men indsatsen vil betale sig mangefold tilbage. Dels i form af sunde ressourcestærke mennesker, dels i form af besparelser til at behandle de skader, den manglende barndom påfører menneskene i form af tabt arbejdsfortjeneste, kriminalitet m.v.

Der er ikke tale om en tilbagevenden til en gammel hierarkisk familiestruktur, men derimod en nytænkning af familien som det helt centrale i skabelsen af fundamentet for fremtidens samfund.

 

Helle Heckmann er pædagog og forfatter til 'Barn du er vores ansvar'. Maria Reumert Gjerding er folketingskandidat for Enhedslisten. Begge er medforfattere til antologien 'Modvækst omstilling til fremtiden'

Vækst eller modvækst

Der er to veje i dansk politik, siger politikerne, men målet er det samme: Vækst. Spørgsmålet er imidlertid, om vækst er den rette løsning på de udfordringer Danmark står overfor. Er øget velstand lig med velfærd? Eller ødelægger jagten på vækst og velstand i virkeligheden vores velfærd? Og kan man overhovedet tænke sig en fremtid, hvor vækst ikke spiller en afgørende rolle?

Seneste artikler

  • Tid til en kollektiv kold tyrker?

    9. september 2011
    Informations kantine lagde onsdag ryg til en debat om væksten og dens grænser. Det blev dog hurtigt til en snak om frihed
  • Der er intet i vejen med at være glad for sin nye iPad

    7. september 2011
    Vores evige jagt på næste forbrugsfix koster os lykken, klager vækstkritikerne. Men faktisk er der intet til hinder for, at årtiers produktivitetsgevinster kunne være brugt på mere fritid og økologi. Når det ikke er sket, er det fordi almindelige mennesker har ønsket det anderledes
  • Det er fordelingen, den er gal med

    6. september 2011
    Vækst i sig selv er ikke et onde, sådan som vækstkritikerne hævder. Men den bliver først gavnlig, når vi husker fordelingsdiskussionen. Uden omfordeling gavner væksten kun de få og ender med at underminere fællesskabet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Leif Mønniche

Set ud fra samfundets perspektiv er barnlderdommen noget, der skal overstås, helst så hurtigt som muligt

Mon ikke dette er en forhastet slutning - og hvorfor inddrages nu pludselig begrebet 'vækstsamfund' ind i billedet ? Der er inetet nyt under solen i denne boldgade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kirsten Stausholm

-"Hvis vi skal opnå det, er forudsætningen imidlertid et arbejdsmarked, der er indrettet til, at mennesker en del af deres arbejdsliv får mulighed for at udføre en andet type samfundsrelevant arbejde: at være forældre."

Er der nogen, der har regnet på, om tre års forældreorlovsmulighed gavner samfundet ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Weber

I Middelalderen fandtes barndommen slet ikke. For bare hundrede år siden var der nok ikke meget ro til at udfolde sig i store familier der boede i små boliger. Den forestilling om en god barndom der fremlægges her har ekko af halvtredserne. Hvem skal mon forkorte sin arbejdsdag og opgive karrieren - mor eller far?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Vi skal sende den ene udearbejdende forælder hjem. Dét gør hele forskellen.
Så behøver vi ikke nær så mange institutionstimer, børnene får lige pludselig legekammerater på vejen, der kommer liv i sovebyerne, nærsamfundet vågner, kriminaliteten falder, rodløsheden svinder, de gamle færdigheder vækkes, livet trives, kærligheden blomstrer, globalisterne taber. Mission accomplished.

Det kræver blot at vi sænker vores materielle levestandard, og ikke lader os tyrannisere af fjernsynets og magasinernes menings-, smags- og holdningsdommere og begynder at danne os vores egne holdninger, og lærer vores børn de klassiske evner jvf. http://www.triviumeducation.com/

Da vil vi opnå sand velstand på alle planer.

Brugerbillede for Anne-Sofie  Lundsgaard

Men hvis man nu er enlig, og ikke arbejder for at få et nyt stort fladskærms tv, flere ferier om året, dyrt tøj osv. osv. men rent faktisk bare 37 timer om ugen for at kunne betale får husleje og mad? Og ikke har en anden forældre at sende hjem "til kødgryderne"? Og hver dag, året rundt er alene om at hente og bringe, så ens barn tilbringer de famøse 9 timer i institution dagligt? Hvad er det planen at vi kan gøre? Når vi nu ikke bare lige kan ændre på de vilkår, og ikke økonomisk kan få det til at løbe rundt ved at gå ned i tid? Hvad gør vi? Hvordan sikrer vi vores børn en god opvækst? Når artiklens forfatteres løsning er at vi skal tilbringe mere tid med vores børn? Ja gerne - men er der nogen, som ønsker at betale mig for at kunne være mere hjemme ved mit barn - næppe. Og som sagt, arbejder mange mennesker - surprise! - ikke for at kunne "forbruge"-men for at mit barn har tag over hovedet, mad på bordet og tøj på kroppen.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Har lige set et helt fantastisk program på DR2 om Otto Leisner ---- han mente at det han havde lavet var 'nytteløst pjank.' (det mener jeg nu ikke...)

Pointen er dette:

vi trænger til noget mere nytteløst pjank i det her land - da nytteløst pjank er forudsætningen for at kreativitet og innovation og fantasi kan opstå....

barnets frie leg er forudsætningen for dets udfoldelse i menneskelivet senere hen. Og de penge og resurser man bruger på børn i starten af deres liv kommer tilbage tusindfold...

Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Karsten Aaen.
Hvad basere du Fri leg på og hvad er fri leg? Jeg synes efterhånden det er noget der er et buz-word. Og ingen kan rigtig forklare hvad det er. Ud over at de er enten for eller mod.

Så jeg stiller mig undrende udenfor. Jeg aner det nemlig ikke. Er det bare at overlade børn til sig selv, mest muligt? Eller ?

For jeg kommer til at tænke på Fluernes Herre, Det er da fri leg der vil noget. ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gunvor Trinderup

Nærvær funderes ikke nødvendigvis i kvantative associationer om mere tid sammen med børn. For det kræver også hvilende voksne som 'giver sig tid.'

Jeg vil argumentere for, at det i langt højere grad ER nærværet, myndigheden samt tydelige ordhandlinger i relationen mellem mennesker som skaber meningsfuldheden som for mig at se er uden tid.

Det interessante kunne måske være at kigge på hvad børn selv mener om de fællesskaber de indgår i eller hvad man får ud af at bruge kvantitativ tid som skyldfølelse ind i forældre? Og hvordan 'børnemagt' ditto konstituerer sig i familien? Eller hvad er et sundt og raskt menneske?

Hvordan kan vi debattere noget som helst, om vi gang på gang forfladiger debatten ved at bruge undskyldningen om at vi bare skal have mere tid?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Eriksen

Sikke dog en masse overtænkt filosofi og teori omkring børn. Det at få et barn, var engang den naturligste ting i verden. Forældrene reagerede instinktivt på opdragelsen og børnene blev behandlet som selvstændige individer og opdraget ud fra de evner og den karakter det enkelte barn besad. Der var intet overkompliceret i at avle en efterkommer.

Idag kræver forældrene støttegrupper, psykologhjælp, sundhedsovervågning på ubestemt tid og økonomisk hjælp til barnets trivsel. De naturlige instinkter er mere eller mindre forsvundet og opdragelsesrollen overladt til samfundet.

Hysteriet omkring en fødsel og dens betydning er grænseløst. Forældre, som har avlet et barn med "krudt i røven" og derfor skiller sig lidt ud fra mængden, skal partout have en psykologisk diagnose, som f.eks.ADHD, således at forældrene med ren samvittighed kan sige til omverdenen, at det ikke er dem der er noget galt med, men barnet. Det vigtigste for forældrene, er at opretholde facaden over for deres omgangskreds.

Ergo, jeg mener, at det er forældrene og samfundet der er de syge i denne sammenhæng.

...OG NEJ, BARNLØSE ER PÅ INGEN MÅDE MINDRE VÆRD END FORÆLDRE!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Sålænge alt, alt for mange moderne mennesker, og dermed alt, alt for mange forældre, tilsyneladende mangler modet til at turde gå glip af noget som helst, så vil ønsket om mere tid sammen med børnene forblive en fantasi. Så længe man i det moderne selvrealiserende vakuum af en såkaldt kultur ønsker at nå alt, at opleve alt, og at dette alt tilmed skal være perfekt, så vil man naturligvis fejle, hvad børnene angår - og ligeså med hensyn til at tage vare på den scene, Jorden, hvorpå det hele ønskes udspillet (men det er jo en helt anden diskussion).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Dan Eriksen
Ang instinktivt opdragelse. Det er noget fis.
Siden mennesket fik flere hjerneceller at gøre godt med. Så røg instinktet en lang march.
At opdrage et barn, kræver at forældrene er klar over hvad det er de gør.
Førhen voksede man op i en søskendeflok(som regl) der var størrere end i dag. Og de enkelte søskende havde et vist ansvar for hinanden, undervejs i opvæksten.
Og lærte deraf en del om opdragelse og respektere hinandens grænser og lærte at samarbejde. Istedet for at det er mig, mig og mig.
For der var sku ikk plads til primadonnaer, når man boede på 34 kvm(en familie) og havde fælles køkken og toilet med resten af husets beboer.

Opdragelse er ikke instinkt, men erfaring og viden. ;)

En eller anden sagde engang det tog en landsby at opdrage et barn.
På den måde at forstå at vi igennem vores opvækst opdrages og påvirkes af de mennesker vi møder i vores opvækst.

Så det der instinkt er vist en død and.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steven Wensley

Måske skal vi lade være med at overvurdere forældres rolle i hvordan børn bliver som voksne.
Forældre har en vigtig central rolle, men ikke den alt afgørende rolle.
Vi har det med at stigmatisere os selv, ved at påtage os så meget ansvar at vi segner. Hvis ikke børnene bliver en succes, bærer vi skylden! Nej!
Gode velmenene forældre som gør alt det som eksperterne siger de skal gøre, kan faktisk få et kriminelt barn. Den kriminelle forældre kan få et retskaffent barn! Hvordan hænger det sammen?
Som det blev skrevet, voksede mennesker tidligere op under forhold som vi aldrig ville byde noget barn idag. Og uden den rette psykologiske indsigt tilmed!
Alligevel voksede de fleste op og opførte sig 'normalt', der var ikke mere kriminalitet end nu. Hvordan kan det være?
Jeg vil tilmed tro, børn i dag har det bedre fysisk end nogen tidligere generation før dem.
Så hvad er svaret?
Børn lærer af børn!
Børn bliver socialicerede af andre end forældre og pædagoger!
Vi kan ikke efterligne forældrenes mønstre, fordi er voksne. De ting voksne må gøre, må børn oftest slet slet ikke! Vi kan ikke være rollemodeler på den måde vi normalt tænker.
Så som forældre, skal vi lære at slappe af og stole på at den vision som skal præge vores forhold til opdragelse holder. Ikke nærstudere mellemregningerne hele tiden.
Hvem har ikke været en bandit, da de var unge?
Men det går virkeligt ikke i dagens vækst samfund!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

"Hvem har ikke været en bandit, da de var unge?
".
Ja dog kan er min erfaring at den bandit du var er slet ikke i klasse med de banditer der render rundt i dag.

Hvis jeg sidder i en bus. Så kan jeg love dig jeg ikk siger til en flok unge mennesker, om de gider dæmpe sig. For du kan tro det er en spændenede oplevelse at blive udsat for konsekvensen af jeres børns opdragelse.
jeg har ikke børn. Men jeg græmmer mig nogen gange når jeg ser hvordan børn opføre sig. Og er taknemlig for det ikke er mine. For jeg kan ikke gøre det bedere. Heldigvis har jeg så fravalgt børn. ;s
Så er det jo rart at kunne fraligge sig ansvaret for at ens børn, med at samfundet også påvirker dem.

Og den med at de ting voksne må gøre, må børn ikke. Ergo gør de det ikke. LOL
Børn gør som deres forældre gør, ikke som de siger.
Så banker far mor, så lære børn at det er sådan man gør. Drikker far eller mor. Er det øget risiko for misbrug i børnens voksne liv.
Selvf ender ikke alle børn som deres forældre. Men der er øget risiko.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke, at folk orker at få børn og forsøge at opdrage dem til ordentlige mennesker.
Der vil altid sidde nogen og give forældre dårlig samvittighed, fordi de synes børn og forældre var bedre i gamle dage. Og at det er helt i orden, at det tager 20 minutter at få en fod puttet ned i en strømpe, og det er det barnet har brug for.
Og nu kan man så åbenbart også udlede meget nøjagtigt, hvad der giver mening for et lille barn.
Og at noget skal give mening, når man er lille nok til at gå i børnehave.
Så vidt jeg husker, VAR barndommen.
Om den gav mening eller ej, er vist noget man finder ud af langt senere.
Og ligeledes er det med at blive et ordentligt menneske også noget, man først finder ud af senere.

Jeg synes det er en god ide at mennesker skal have mere tid og ikke skal tvinges til at være sociale hele tiden.
Men jeg synes måske det er lidt meget forlangt, at man skal beundre sit barn tage strømpe på i 20 minutter.
Men ok, jeg er også en af dem, som aldrig rigtig kom i gang med 'projekt barn'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna  Thomsen

Jeg har godt nok også tænkt på larmen og skulle være sociale i op til 10 timer om dagen pyha de små poder har det hårdt men det nu derfor jeg synes at DAGPLEJEN er et godt alternativ der ro og tid netop til det med tøjet og hjælpe i de husligpligter samt masser af tryghed og tingene kører bare et helt andet tempo end i en vuggestue eller børnehaver man prøver at få så mange børn ind på et sted og helst med så få voksen hvis nummerering antal børn til voksen var bedre kunne man komme mange af disse problemer i det her vækstsamfund til livs. Ansætte flere hænder spare udgifter i den sidste ende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birger Sørensen

Børn er samfundets vigtigste ressource.
Derfor skal samfundet give plads til at voksne kan være forældre.

Der hvor vi - med en socialdemokratisk regering ved roret? - er på vej hen, er faktisk det modsatte. Der skal være heldagsskole og heldags institution, så forældrene kan blive ved at være gode producerende enheder.
Det har så - set fra den anden side - den fordel at alle børn bliver ens og forældrenes forskelligheder ikke har nogen indflydelse på deres børn.

Men det befolkningen ønsker er det omvendte; at forældrene har plads og tid i samfundet, til at være forældre, så børnene får mulighed for at være børn, sammen med sine forældre og sin familie.
Det er sådan man får de gladeste og mest kreative og tilfredse børn - og det er dem der bliver de mest produktive (og/eller innovative) enheder i samfundet senere.

Så den vej der lige nu lovgives imod, er tilbagegang - regeringen har, ligesom med en masse andre "reformer" (som når regeringen bruger ordet, betyder det samme som nedskæringer og forringelser), glemt at der er andre konsekvenser af deres "reformer" end dem de lige planlægger ud fra. Og at specielt at befolkningen ikke har tænkt sig at reagere som regeringen mener den skal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Nede i det mørke Afrika var der en stamme hvis overlevelse var nært forbundet med jagt med pusterør.

Fra den tidligste barndom, blev alle drengebørn sat ned til en sø for at puste gennem et rør så der kom bobler i vandet.

Kom der ikke bobler op, fik de et svirp med en kæp.

Opdragelse er at sikre sit afkom overlevelse under de forhold afkommet vokser op i.

Det ene formål er afkommet egen overlevelse. Det andet er forsørgelsen af forældrene når disse ikke længere kan selv.

Opdragelse ser ikke altid pænt ud.

anbefalede denne kommentar