Læserbrev

Pædagoger ind på folkeskoler

21. september 2011

Når man siger A, må man også sige B. Når man beder folkeskolerne inkludere flere børn med særlige behov i undervisning, skal man også tilføre skolerne de rette værktøjer og de rette faglige kompetencer til at håndtere den opgave.

Det skal bl.a. gøres gennem efteruddannelse. I København er man gået skridtet videre. Her har politikerne i forbindelse med budgetforliget for 2012 netop afsat 23 millioner kroner til at stille en ny faglighed til rådighed skolepædagogen.

Når elever skaber uro i klassen, når nogle vender sig indad og har det skidt, og når læreren har brug for pædagogisk sparring. Lige præcis dér får skolerne en person til rådighed, som har de helt rigtige kompetencer til at skabe ro, give støtte og levere sparring.

Lærerne er krumtappen i en vellykket skole, og skolepædagogen skal ikke overtage undervisningen. Skolepædagogen er en ekstra støtte og et ekstra supplement til skolens øvrige personale og skal bidrage til en inklusion i skolen, der ikke alene skabes gennem god undervisning og klasseledelse, men også kræver pædagogiske specialværktøjer.

Et supplement

Ligesom læsevejledere og skole-socialrådgivere de senere år er blevet en stærk og væsentlig ressource ude på skolerne, tror vi også, at skolepædagogen vil blive det.

Vi ved, at uro i klassen og dårlige faglige resultater hænger sammen. Vi ved, at alt for mange elever udskilles til specialundervisning i den danske folkeskole, og vi ved, at det år efter år er de samme som ikke får en ungdomsuddannelse. Derfor er der behov for, at lærerne får hjælp til at skabe ro, tryghed og omsorg, så de kan gøre det, de er allerbedst til: Nemlig at undervise og fremme elevernes læring.

Der er skolepædagogen et velkomment supplement til folkeskolens dygtige lærere. Det er en vej, der handler om at styrke skolens professionelle ressourcer tæt på eleverne; hovedvejen til en bedre skole går gennem de professionelle kræfter. Her skal skolepædagogen være et nyt bidrag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Landets folkeskoler koster i forvejen 39 milliarder kroner om året i drift, hvoraf en tredjedel af beløbet – 13 milliarder – bruges på specialundervisning af primært adfærdsvanskelige børn fra dårligt fungerende hjem, og alt hvad rektor Stefan Hermann og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang nu kan byde på af forslag til forbedringer er, at vi skatteydere bare skal bruge endnu flere penge til honorering af dyre skolepædagoger til 30.000 kroner om måneden i løn.

Hvad er det for en ro og tryghed samt omsorg i et klasselokale med 24 elever i folkeskolen, der kan skabes af en høj betalt skolepædagog, hvis der konstant sidder to-tre adfærdsvanskelige møgunger og ødelægger undervisningen for alle de andre børn? Hvilke pædagogiske ”specialværktøjer” vil man bruge over for disse få aggressive elementer, der ødelægger undervisningen for de mange poder, der gerne vil lære noget af skolelæreren bag katederet?

Problemet er jo – som gennem de sidste 40 år med socialpædagogikken i folkeskolen – at første gang nogle af de aggressive og truende adfærdsvanskelige børn siger ”bøh” eller ”jeg nakker dig” til pædagogen, ja, så løber denne skrigende hjem fra undervisningen og melder sig psykisk syg i flere måneder på samfundets regning, og tilbage er så det store flertal af indlæringsparate og disciplinerede poder samt en skolelærer, der stadig mobbes og chikaneres af de samme elever.

Vi kommer ikke et skridt videre med ”verdens bedste folkeskole”, hvis ikke skoleledere, skolelærere og skolepædagoger èn gang for alle forstår, at der altid vil komme nogle børn i skolen, der af forskellige årsager ligger uden for menneskelig og pædagogisk rækkevidde. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved med at bruge milliarder og atter milliarder af kroner på skyhøje lønninger af socialpædagogiske ”eksperter”, der overhovedet ikke har den fornødne autoritet og magt til effektivt at stoppe de elever, som konstant obstruerer undervisningen på bekostning af de mange.

Lad os derfor få oprettet nogle flere behandlingshjem ude på landet som for eksempel ”Landerupgaard” ved Fredericia, hvor adfærdsvanskelige børn kan blive anbragt for en kortere eller længere periode, når de obstruerer undervisningen for det store flertal i den lokale folkeskoleklasse. Her får de en skolegang med disciplin i undervisningen sammen med børn, der er blevet udsat for omsorgssvigt i hjemmet som dem selv, og de lærer samtidig at stå konsekvent til regnskab for deres adfærd over for landets bedste lærere og pædagoger.

http://www.landerupgaard.dk/

FAO: Ole Brockdorff

Skal pædagogen nu have mere i løn end læreren?

Du foreslår at lærere skal kunne give eleverne det røde kort, og udvise dem til behandlingshjem fordi de forstyrrer undervisningen? Det virker godt nok lidt nævenyttigt.

Der er allerede tons vis af tilbud til "adfærdsvanskelige" børn i folkeskolen. Her har læren f.eks. "PPR" at læne sig op af. Med deres hjælp kan man få sat en psykolog til at "mandsopdække" de børn der skulle have beghov for det. Problemerne "PPR" har, er vidst mangel på ressourcer, især manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Sagen er vel, at desto flere elever der er per klasse(lærer), desto mindre tid er der til den enkelte elev. Kvaliteten bliver dog ikke nødvendigvis bedre af, at sætte en pædagog ind i klassen. En pædagog har hverken studeret didaktik eller de fag der undervises i i folkeskolen. En pædagog kan allerhøjest hjælpe til med at holde styr på eleverne, hvilket i forvejen er lærerens ansvar. Det hedder "class room management" og det undervises der heldigvis i på seminariet. Problemet som jeg ser det, er at flere støttelærere, skolepædagoger eller hvad de end kommer til at hedde, vil føre til en endnu højere nomering. For hvor mange elever kan man tillade sig at proppe ind i en klasse, når man tilføjer endnu en "underviser"?

Michelle Poulsen

Jesus Christ, I to fyre har da a) ingen indsigt i hvad et utilpasset barn har brug for b) ingen indsigt i hvad en pædagog kan. Det er meget nedladende overfor både børn og pædagoger at kalde dem "møgunger/aggressive elementer" og sige at pædagoger "allerhøjst kan hjælpe med at holde styr på eleverne". Brockdorff, du må forstå at et aggressivt barn stadig er et barn - det står ikke alene med ansvaret for sine handlinger, og må derfor heller ikke behandles (eller straffes, som du lægger op til) som om det er en voksen. Der er nogle forældre, der har svigtet når et barn bliver aggressivt, og de skal inddrages. At sende et barn væk for nærmest at genopdrage det er simpelthen blot endnu en måde at svække barnet på.
Jensen, du må forstå at en pædagog ikke er uddannet til blot at holde styr på børnene, men faktisk har værktøjer, de kan bruge til at hjælpe et utilpasset barn med. Det er ikke meningen at institutioner, f.eks. skoler, blot skal være opbevaringskasser eller evnefabrikker (hvilket desværre pga. økonomisk nedskæring er tilfældet i dag) men næringsrige og omsorgsfulde miljøer, hvor børn trives og bliver velfungerende mennesker. Derfor mener jeg at Anne Vang og Stefan Hermann har en stærk pointe når de vil tilføre folkeskolen flere ressourcer - børn er alt for vigtige til at blive behandlet som brikker i et økonomisk spil.

@Michelle
Enig i, at det er usselt at kalde dem med specielle behov møgunger - det er lige lovligt unuanceret.
Faktum er dog, at vi ikke kan proppe flere penge i verdens dyreste folkeskole --- de må lære at prioritere de 39 mia kroner bedre.
Svaret kan ikke altid være "send flere penge" !

Michelle Poulsen

@ Bente
Det kan godt være du har ret i det. Jeg har bare svært ved at se hvor de penge bliver brugt forkert, jeg har i hvert fald ikke indtryk af at lærerne kører rundt i dyre biler eller sådan noget. Hvor forsvinder pengene hen?

Jeg kan garantere Michelle Angelica Kaptain for, at jeg har masser af forståelse og medfølelse for de mange unger herhjemme, der fra barnsben udsættes for regulært omsorgssvigt i hjemmet på grund af uansvarlige forældre, der godt kan hente børnecheck og børnefamilieydelse etc. fra statskassen til deres livsforsørgelse, men som ikke forbereder deres afkom på et liv med disciplineret skolegang med andre børn.

Disse adfærdsvanskelige poder vil have meget bedre af et kortere eller længere ophold på et behandlingshjem som for eksempel ”Landerupgaard” ved Fredericia, hvor de netop lever en hverdag i et næringsrigt og omsorgsfuldt miljø. Her trives de og bliver til velfungerende mennesker. Takket være nogle af landets bedste skolelærere og skolepædagoger. Hvilket barnet har mere glæde af end at leve hos en forsumpet mor og far, der er ligeglade med deres boglige indlæring, og ellers lader dem fare rundt om aftenen og lave grov kriminalitet sammen med andre unger.

Samfundet kan ikke fortsætte med at tilføre folkeskolerne millioner og atter millioner af kroner på socialpædagogisk arbejde, der overhovedet ikke fører til frugtbare resultater, og som ikke har nogen som helst konsekvens for de få adfærdsvanskelige børn, der fra morgen til aften ødelægger undervisningen for det store flertal af harmoniske og disciplinerede skolebørn, fordi deres forældre ikke har opdraget dem til at udvise respekt over for læreren og kammeraterne i skoleklassen.

Nej, Michelle, det er ikke genopdragelse al den stund, at de omtalte adfærdsvanskelige børn i folkeskolen aldrig nogensinde har fået en opdragelse hjemmefra, så der er ikke tale om at svække barnet. Tværtimod styrker man barnets selvtillid og selvværd på et behandlingshjem som ”Landerupgaard” gennem kærlig opdragelse med disciplineret undervisning, så de hurtigst muligt kan vende retur til hjemmet og den lokale folkeskole med den fornødne psykiske ballast til at omgås andre mennesker, som deres forældre aldrig har været i stand til at give dem under deres opvækst.

Under alle omstændigheder kan det bare ikke være rigtigt, at hele folkeskolen efterhånden har udviklet sig til en ”rodebutik” af socialpædagogiske eksperimenter med de mange adfærdsvanskelige børn, der konstant terroriserer andre, og hvor skoleledere og lærere samt politiske beslutningstagere hele tiden bøjer hovedet på grund af berøringsangst eller politisk korrekthed, så undervisningen ødelægges af de få tilpasningsvanskelige unger på bekostning af de mange.

Nej, Michelle, lærerne og pædagogerne i folkeskolen kører ganske rigtigt ikke rundt i dyre biler, men rigtig mange af dem henter overenskomstmæssig løn, ferie, pension og driftsbudgetter på socialpædagogiske indsatser, der overhovedet ikke virker. Hvorefter de kommer til skolemyndighederne og siger, at kommunen må sende nogle flere penge, selv om indsatsen ikke virker over for de møgunger, der af forskellige årsager ligger helt uden for menneskelig og pædagogisk rækkevidde i den lokale folkeskole.

Ingen kan overbevise mig om, at de i klummen nævnte 23 millioner kroner til skolepædagoger i folkeskoleklasserne er pengene værd, fordi disse ”eksperter” ikke har nogen som helst autoritet eller magt til at gennemføre konsekvent afstraffelse af de børn, der på grund af forældrenes årelange omsorgssvigt ligger fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Hvis man derfor virkelig ønsker at hjælpe disse unger er der kun èn vej, og det er væk fra hjemmet og nærmiljøet for en periode, også af hensyn til det store flertal af disciplinerede skolebørn i klasserne.

Og så får vi igen ”verdens bedste folkeskole”.

Michelle Poulsen

Jeg er glad for at høre at din forståelse for disse børn er højere end det umiddelbart lød som om, men jeg stiller mig stadig stærkt kritisk overfor den løsning du foreslår. Jeg ved ikke hvilket forhold du har til det nævnte behandlingshjem, og jeg skal ikke udtale mig specifikt om dette sted, men forskning viser at når man fjerner barn et barn fra hjemmet, i kortere eller længere tid, er det et voldsomt indgreb. Årsagen til at man vælger at lægge behandling af adfærdsvanskelige børn i det miljø de vokser op i, er fordi problemer ligger der og skal løses der. At fjerne et barn er kun hensigtsmæssigt hvis man har forsøgt at løse problemerne men har fundet at dette ikke lader sig gøre. Aggressive børn af forkælede forældre skal ikke sende deres børn til symptombehandling, men skal inddrages i deres barns trivsel - det er jo netop der, problemet ligger. Derfor skal man optimere indsatsen i folkeskolen - og derfor skal man tilføre flere ressourcer.

Se glasset er halvt fuldt! IKKE TOMT
Sådan skal man se på problemerne med børn idag.
Man skal omskrive problematiske forhold ved-rørende et barn i positive vendinger - det anses for at være det mest professionelle.
Altså det vil sige
hvis et barn er stædigt, så hedder det vedholdende
Hvis det er god til at skabe frygt, så hedder det: har god insigt i menneskelige relationer.
Hvis det ikke gider lære noget hedder det: er god til at sætte personlige grænser og har god selvfølelse.
Dette kombineres så med den ekstra raffinerede mystificerende virkelighed at skolen efter sigende skulle være blevet dyrere, selv om ca 600 folkeskoler er blevet lukket det sidste 10 år og knap 3000 lærer er blevet fyret. Lejerture og skolefester begrænses og specialundevisning skal rummes i normaltilbuddet.
Alt efteruddannelse går til at dreje lærernes syn i overstående retning, at vi skal se ¨positivt på udfordringerne (ikke problemer det er klart, det har vi forstået!)
Hvis det så om 10 år viser sig, at have været en dårlig ide, er det så noget vi vil få ansvaret for?

Michael Kongstad Nielsen

Som totalt udenforstående overfor disse faglige
miljøer og betragtninger kan man godt undre sig lidt over, at Danmark og danskerne, der ofte udråbes til verdens lykkeligste folk, med en velstand så oppustet og flot gennem 00-erne, de må da trives med de mest vidunderlige og veltilpassede børn man kan tænke sig, så hvorfor alle disse problemer, der kan da ikke være brug for yderligere pædagoger?

Line, jeg for står godt de der omskrivninger til positive vendinger. Det minder mig faktisk om andre steder i samfundet, hvor man omskriver eller fokuserer på det positive hele tiden, og dermed faktisk tager virkeligheden ud af de faktiske forhold. Det gør man f. eks. i reklamebranchen, inden for couching, livsstilsvejledning eller hvad det hedder alt sammen. Noget med at brande sig til noget, man ikke er.

I stedet for bare at være menneske. Sådan helt nede på jorden. Tæt på sig selv. Og bede børnene om at være ordentlige mennesker, de også. Det kan de godt lide og goutere, når de møder det.