Læsetid: 4 min.

Prydelige Lykketoft

Den fhv. finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft vil være en pynt som formand for Folketinget - næsten for meget pynt
Mon det er den nuværende skægpragt, Lykketoft vil lade sig afbillede med, i fald han vælges som formand for Folketinget og skal have malet sit portræt?

Mon det er den nuværende skægpragt, Lykketoft vil lade sig afbillede med, i fald han vælges som formand for Folketinget og skal have malet sit portræt?

Erik Refner

23. september 2011

Hvor herligt, hvis Mogens Lykketoft ender som Folketingets formand. Lykketoft er klog, han er vidende, og ind i mellem er han også bidende. Han har udført sine ministerhverv med bravur. Lykketoft fortjener den hæder, det er at stå i spidsen for folkestyret. Og folkestyret fortjener den hæder, at Lykketoft står i spidsen for det.

Ren loppetjans er det ikke at være formand for Folketinget. Man skal f.eks. kunne lægge ansigtet i de rette folder ved modtagelsen af Hendes Majestæt Dronningen, når hun og prinsgemalen kommer for at få sig en lur under det høje tings højtidelige åbning. For slet ikke at tale om de folder, formanden skal lægge ansigtet i, når formanden modtager de blodbestænkte diktatorer, der kunne finde det for godt at tage imod en invitation til at aflægge et officielt besøg i vort land.

Sød trøst

Formanden kan til gengæld trøste sig sødt med, at han er udstyret med eget kontor, eget sekretariat, bil med chauffør, en forhøjet løn samt prægtig lejlighed på Christiansborg. Oven i alt det fryns får formanden malet sit portræt, som bliver hængt op uden for folketingssalen ved siden af Tingets tidligere formandskontrafejer. Hvilket af de forskellige skæg, som Lykketoft gennem tiderne har prydet sig med, vil han mon vælge at få på portrættet? Der er den fleksible mulighed, at Lykketoft kan få malet små klistre-på lapper, som kan sættes på maleriet og tages af igen, så skægprydningen f.eks. følger årstidernes gang. Eller regeringens politiske orientering, sådan så skægget er ekstra bøst under borgerligt styre.

For fin

På en vis måde er Lykketoft for fin til at blive formand for Folketinget. Hvis sandheden skal frem - og det skal den jo helst, nu hvor folketingsvalget er overstået - så har formandsposten historisk set været et sted, hvor partierne parkerede personer, som de på en pæn måde ville have ud af den daglige politik.

Tag nu Karl Skytte, den brave radikale hus- og folketingsmand. Skytte var af hele sit ægte radikale hjerte imod, at hans parti slog kludene sammen med Venstre og Konservative. Og da hans partifælle Hilmar Baunsgaard i 1968 besluttede sig for at blive statsminister i spidsen for Venstre og Konservative, blev Skytte et problem for Baunsgaard. For Skytte var som tidligere fortjenstfuld radikal minister ikke én, man kunne komme udenom. Hvis Skytte blev tilbage i folketingsgruppen, evt. som dens formand, ville han uafladeligt kunne udfolde regeringsfjendtlig aktivitet blandt de radikale bagtropper. Hvis Skytte blev gjort til minister, kunne han sidde i VKR-regeringen og mukke så højlydt, at journalister kunne høre det.

Altså bestemte Baunsgaard sig til at sparke Skytte opad ved at gøre ham til tingsformand. Det var vældigt pænt af Jens Otto Krag og hans socialdemokrater, at de også stemte for Skytte som formand. De kunne jo i stedet have udhængt Skyttes valg som en indre radikal fidus. Måske forestillede Socialdemokraterne sig, at de selv på et senere tidspunkt kunne få brug for formandsposten til indre socialdemokratiske fiduser.

Med i billedet hører, at Karl Skytte blev en vældigt afholdt folketingsformand. Han genvalgtes til sit embede igen og igen. Hilmar Baunsgaard blev skubbet af statsministerpinden allerede ved valget i 1971. Skytte, derimod, blev troligt genvalgt som Tingets førstemand frem til 1978, hvor han trak sig i sit fyldte 70. år.

Pæne Weiss

Det viste sig i øvrigt at blive rigtigt, hvad Jens Otto Krag måske allerede havde anet i 1968. Tingets formandspost kunne være nyttig som uskadeliggørelse af et respektabelt, men uroligt element i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Journalisten Birte Weiss havde påtaget sig det utaknemmelige hverv at tage sig af ministerposten for udlændinge i Nyrups regeringer fra 1993. Birte Weiss gik med til at stramme og stramme - joe, for stramningerne begyndte allerede den gang. Uanset hvad Dansk Folkeparti påstår. Men den 20. oktober 1997 fik Birte Weiss nok af at stille sin respektable person som pant på strammerpolitikken. Hun gik af, hvorefter Nyrup indsatte Århus-borgmester Thorkild Simonsen som folkekær overstrammer.

Efter folketingsvalget i marts 1998 ville statsminister Poul Nyrup gerne belønne Birte Weiss for, at hun havde holdt forholdsvis kæft om, hvor skrækkelig den politik var, som hun ikke længere ville stå for. Samtidig ville Nyrup nok også gerne fjerne Weiss fra at have en mening om yderligere stramninger. Derfor foreslog han Weiss som tingets formand.

Kluntet elegance

Men ak, med den kluntede elegance, som Poul Nyrup så demonstrativt var i besiddelse af, havde han glemt at tage Birte Weiss' formandsvalg med i en aftalepakke, han havde lavet med Centrum-Demokraterne. En lukrativ aftale, hvor Nyrup bl.a. gav CD den indflydelsesrige post som formand for finansudvalget. Det ville CD sikkert gerne have betalt for med Birte Weiss i pakken. Men Nyrup havde ikke spurgt. Da de borgerlige anede en charmerende chance for at blamere Nyrup, stillede de med deres egen formandskandidat - i skikkelse af fhv. minister Ivar Hansen. Der viste sig dramatisk stemmelighed mellem de to kandidater. Der måtte trækkes lod i Folketingets store kinesiske urne. Hansen vandt - Weiss tabte og fældede tårer. Året efter måtte Nyrup søge at trøste hende med forskningsministerposten.

Men altså: Historien viser, at der kan være skumle motiver bag at gøre nogen til kandidat til Folketingets formand. Og at valget kan gå i kludder.

Måske skulle Mogens Lykketoft bruge sin klogskab til at få sig anbragt på en position, hvor han virkelig kan gøre gavn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu