International kommentar

Er Rick Perry hykler eller tåbe?

Barack Obamas mulige modkandidat i 2012 - Texas-guvernøren Rick Perry - gør sig for tiden store anstrengelser for at indynde sig blandt Amerikas højrekristne
Den republikanske præsidentkandidat og guvernør i Texas Rick Perry holder tale for en gruppe arbejdere i Epoch Homes, Pembroke, New Hampshire 18. august 2011.

Den republikanske præsidentkandidat og guvernør i Texas Rick Perry holder tale for en gruppe arbejdere i Epoch Homes, Pembroke, New Hampshire 18. august 2011.

Darren Mccollester

3. september 2011

Tilfældet ville, at jeg dette forår tilbragte flere uger i Texas på et tidspunkt, da Lone Star-staten henlå ubønhørligt blændet under utrættelig tørke. Efter en lang og nedbørsfattig periode meddelte statens ubeskedne guvernør, Rick Perry, at han i medfør af den myndighed, som er nedlagt i hans embede, nu officielt selv ville bede - samt opfordre alle texanerne til at hengive sig til bønner - til Gud om at bringe regn. Disse besværgelser og påkaldelser med delstatsstyrets blå stempel blev da også behørigt tilbudt til himlen. Men ak! Himlen reagerede på samme måde som den sprukne jord forneden: Stædigt forblev den tør.

Perry kom selvsagt ikke til at betale nogen politisk pris for at udstille sig som tåbe på denne måde. Ej heller forventede de troende, at deres bønner om nedbør ville blive besvaret, eller afskrev de den mislykkede regnmager som falsk profet. Og var Perrys bønner blevet efterfulgt af en frelsende skylle, er det tillige usandsynligt, at nogen i fuldt alvor ville have hævdet en forbindelse mellem 'post hoc' og 'prompter hoc'. Nej, religion i politik er snarere en forsikringspolice end en sand trosbekendelse. At skilte med sit trosforhold gør sjældent skade, i det mindste ikke i den republikanske primærvalgsæson, hvor det ligefrem kan gavne en kandidat. Den slags er simpel omtanke.

Eller er det? Siden sin absurde tilflugt udi inspireret meteorologi er Perry begyndt at opvise tegn på at ville indlede en religiøs auktion med højrefløjen, i hvilken han selv spiller rollen som den højestbydende.

Seriøs religiøs retorik

Hans 'bønnens og fastens dag' 6. august tog således form af en folkesammenkomst af troende forsamlet under det store telt 'Her er svaret'. Til stede var traditionelle grupper som Amerikanske Familiers Forbund og mindre kendte, men mere indviede grupperinger såsom Nyapostolsk Reformation. Nok så interessant er det, at det var i umiddelbar tilknytning til denne begivenhed, at Perry kundgjorde sin intention om at stille op til De Forenede Staters præsidentvalg i 2012. Vi kan derfor med en vis ret hævde, religiøs retorik hverken er dekorativ eller sekundær i hans kampagne.

Dog er der, som altid, indbygget et vist rum for krumspring. I 2006 erklærede han, at han anså Bibelen for at være ufejlbarlig. Han fastslog tillige, at den, som ikke accepterer Jesus Kristus som personlig frelser, må være forberedt på at ryge lukt i helvede. Presset en smule i forhold til sidste påstands rene og skære ondskab og dumhed indrømmede guvernøren, at han ikke selv var alvidende nok til at være sikker i sådanne doktrinære spørgsmål. Men han fortalte os endvidere, at han har »en fast tro« på »intelligent design« og tilføjede, at nævnte 'design' kan være af bibelsk art eller udspringe af noget mere komplekst, men at det under alle omstændigheder kun kan henføres til det samme guddommelige ophav. Uanset om han vælger at benytte sig af krumspring eller ej, kan Perry føle sig ret sikker på, at det teokratiske højres vælgerbagland har opfanget hans tilsigtede budskab.

Rivaler hæmmet

I den igangværende auktion er hans væsentligste konservative rivaler i nogen grad hæmmet. Mormonen Mitt Romney er ikke i en gunstig position og udviser da heller ikke tilbøjelighed til at ville føre kampagne på åndelige spørgsmål. Hans egen bizarre religion betragtes af mainstream som lige netop dette og i bedste fald som kættersk blandt højrekristne menigheder. Altså er der blandt republikanske vælgere dømt fordel til Perry. Også kongresmedlem Michele Bachmann kan for så vidt hun stadig kan anses for en seriøs udfordrer kun tabe ved en sammenligning: Hendes religiøse holdninger er så excentriske og fremføres så excentrisk, at de allerede har fået hende til at ligne en galning (eller de afslører hende som en galning forskellen er underordnet.)

Sine brister ufortalt ligner Perry imidlertid hverken en ekstremist eller en landsbytosse. Han har prøvede akkreditiver som stemmesluger, og uanset hvad man mener om Texas' 'økonomiske mirakel' og hans præstationer som 'jobskaber', kan endog hans beslutning om at ville overbyde alle udfordrere i spørgsmål om det hellige og profane sagtens være et udslag af rationel beregning.

Men dette er jo netop, hvad man altid ønsker at vide om de kandidater, der slår på tromme for Den Gode Bog eller prætenderer at tale om helvede og fortabelse. Tror de virkelig i deres inderste hjerter på stadset? Tyder noget på, at Perry nogensinde har studeret evolutionslæren tilstrækkeligt længe til at kunne redegøre for den i bare grove træk? Og hvor mange tekstanalytiske og hermeneutiske bestræbelser lagde han for dagen, før han tog parti for de jødiske og kristne skrifters 'ufejlbarlighed'? Nu bør det selvfølgelig være sande og fromme troende, der stiller sådanne spørgsmål til ham (og til sig selv). Men dette sker på en eller anden måde aldrig.

Ingen risici

Risiciene ved at fremstå som hykler forekommer for evigt usynlige for de politiserede kristne, for hvem et tilstrækkeligt bevis på tro består i at fremføre højrøstede og entydige erklæringer. Jeg bliver altid overrasket over, at vi ikke hører mere fra de oprigtigt troende, der trods alt er dem, der har mest at tabe, hvis tro skal gøres til et spørgsmål om opportunisme og lungekraft.

Mit bud vil være, at på samme måde som Perry næppe ville have forsøgt at tage æren, hvis der var faldet regn efter hans demonstrative forbøn, så spilder han næppe mange søvnløse nætter på bryderier om doktrinære forhold, personlig frelse og deslige. På samme måde som hans idiotiske sabelraslen i 2009 om, at Texas skulle søge løsrivelse og hans halvbarske tale om at dyppe centralbankdirektør Ben Bernanke i tjære og rulle ham i fjer, sandsynligvis er rent mundsvejr beregnet på at imponere bondeknolde.

Hvilket må føre frem til en lettere omformulering af spørgsmålet: Er en kandidat, der rent faktisk tror på Bibelens ufejlbarlighed og Grand Canyons ekstreme ungdommelighed, at foretrække frem for en kandidat, der blot flirter ivrigt med sådanne forestillinger i håb om at høste politisk gevinst? Ret beset er begge dele deprimerende. Og i al fald vil en blanding af de to hvilket ikke er udelukket i Perrys tilfælde sænke niveauet pænt.

© Slate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Håber det bilver ron paul,han den eneste der ved hvad der skal gøres for at rette op på usa,det ville også være en god ting for danmark.....