Interview

S-regering vil blive presset på beskæftigelsesområdet

Hvis S får regeringsmagten, vil de være nødt til at gøre noget ved den omdi-skuterede beskæftigelsesindsats. S-kræfter i kommunerne vil kæmpe for at bevare indsatsen i kommunalt regi, mens LO vil presse på for at flytte ad-ministrationen fra kommune til stat. Men alt tyder på, at det snarere er et voksende bureaukrati end strukturen, der spænder ben for indsatsen
7. september 2011

Lige siden beskæftigelsesindsatsen i august 2009 blev flyttet fra staten til kommunerne, har der været debat om, hvorvidt den ligger det rigtige sted.

Ifølge Flemming Larsen, lektor ved Institut for statskundskab ved Aalborg Universitet, vil det efter al sandsynlighed blive et spørgsmål, som Socialdemokraterne bliver presset på, hvis de skal i regering efter valget. Ar-bejdsmarkedets parter, og særligt fagbevægelsen, har traditionelt haft stor indflydelse på beskæftigelsespolitikken, og Socialdemokraterne vil være fanget i et limbo mellem KL og LO.

Partiet har altid været af den overbevisning, at den bedste måde at bevare a-kasse-systemet på er et statsligt beskæftigelsessystem, men KL vil kæmpe for at beholde systemet hos kommunerne, mener Flemming Larsen.

»Kommunerne overtog beskæftigelsesområdet som en pris for at gå med til at lave kommunesammenlægninger. Det er et yderst kontroversielt område, men der er ingen tvivl om, at fagbevægelserne og a-kasserne håber på, at der kan laves nogle ændringer, hvis vi får en rød regering,« siger han og peger på, at de vil miste magt.

Hvordan kommer det til at se ud efter valget, hvis vi får en rød regering?

»Der er mange ting, der spiller ind. Regeringen kan være internt splittet, fordi den unægteligt vil have nogle kommunale interesser at tage hensyn til. Samtidig vil Socialdemokraterne være afhængig af Radikale Venstre. Mit bud vil være, at man lander et sted, hvor man måske giver a-kasser en større rolle og styrker de regionale beskæftigelsesregioner, hvor fagbevægelsen er repræsenteret.«

Mere komplekst

Vil LO være tilfreds med det?

»Det er næppe det, de drømmer om, men det er ikke særlig realistisk, at de kan få mere. Men de, der sidder med indsatsen ude i landet, ser formodentlig nogle andre problemer end de løsninger, der bliver præsenteret for dem fra centralt hold.«

Hvilke problemer kunne det være?

»Den nuværende regerings logik har hele tiden handlet om at få folk i beskæftigelse. Det kolliderer selvfølgelig nogle gange med de folk, der sidder ude i systemet, og som oplever, at problemerne kan være mere komplekse end som så. Folk med misbrug, psykiske problemer og lignende kan det være svært at få øje på fra centralt hold.«

Mærkelig konstruktion

Der har været stor kritik fremme af den kommunale indsats. I medierne har man blandt andet kunnet læse historier om, at de ledige er blevet sat til at lave tårne af skumfiduser og deltage i kurser, hvor de skulle finde deres indre fugl. Men har den kommunale ordning været så meget dårligere end den statslige?

»Det er svært at vurdere, for det er en meget mærkelig konstruktion, man har lavet. På den ene side decentraliseres indsatsen, men samtidig har man fra central hold haft en dyb mistillid til den kommunale implementering. Det har været meget bureaukratisk og derfor ikke særligt effektivt.«

Hvordan kan man helt konkret måle effektiviteten?

»Det er også vanskeligt. Der er jo lavet mange benchmark-undersøgelser af centrene, men i det hele taget er det ekstremt svært at vurdere. For hvad er effektivitet egentlig? Udgangspunktet må være at bringe de ledige i beskæftigelse. Dengang vi havde højkonjunktur, havde alle jobcentrene travlt med at bryste sig af, hvor dygtige de var. Men uanset hvad de gør, har de næsten ingen indflydelse på, hvad beskæftigelseskvotienterne er.«

Hvorfor ikke?

»Hvis en stor virksomhed i en kommune lukker, har man ikke megen mulighed for at påvirke det. Derfor vil de ikke så gerne måles på beskæftigelsesrater længere. Der er jo ikke en en til en-relation mellem beskæftigelsesindsats og beskæftigelseseffekter. Effekterne bliver påvirket af talrige andre ting, ikke mindst konjunkturen.«

Bureaukratiet er for stort

Men den tilgang fører vel til endnu mere bureaukrati. For når man ikke kan måle på effekten af indsatsen, begynder man at måle på antal af samtaler med de ledige osv. Er det ikke et problem?

»Der er lavet nogle kvalitative studier, som mest af alt har peget på de bureaukratiske problemer, der er på centrene. Det viser sig blandt andet, at de medarbejdere, der har direkte borgerkontakt, bruger tre fjerdedele af deres arbejdstid på administration. Det er det reelle problem. At man sidder med et tungt bureaukratisk system.«

Men vil det så sige, at det ikke er strukturen på området, men bureaukratiet man burde blæse til kamp mod?

»De to ting hænger jo sammen. Hvis man vælger at decentralisere, så er man nødt til både at decentralisere ansvar og kompentecer. Og det er sådan set den eneste måde, man kan komme ud af bureaukratiet på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu