Kommentar

Hvad er så den gode vækst?

Et forsøg på svar i dagenes festlige anledninger
Debat
6. september 2011

Muligt nok går den såkaldt civiliserede verden nedenom og hjem. Som følge af egen uciviliseret opførsel: Grænseløst forbrug af Jordens begrænsede materielle natur. Som, hvis denne onde vækst fortsætter som hidtil, fører til endnu flere og voldsommere orkaner, skybrud og oversvømmelser nogle steder, lyder advarslerne fra hovedparten af nutidens naturvidenskabsfolk, til mere permafrost eller ørkendannelse, vand- og fødevaremangel andre steder, til ulidelige overbefolkninger og folkevandringer, kolde og varme krige om de sidste naturgoder til livets materielle ophold mange steder plus havenes vandstandsstigninger, lands og bys almindelige forurening og forarmede dyre- og plantediversiteter alle steder.

Muligt nok altsammen. Men når Information nu i disse valgkampsdage nummer efter nummer, side efter side, anfægter selve civilisationens uciviliserede forgudelse og udøvelse af DØV, Den Økonomiske Vækst, er det altså festligt.

Muligt går verden under, bare Information består.

Og sandelig om ikke vores eventmedarbejder Maja Hechmann Find ved middagstid i går, mandag, kunne oplyse om stormende læser-tilslutning til to nært forestående Informations-eventer desangående. Dels »Vækst eller modvækst« i morgen den 7. september kl. 17 i Informations kantine med oplæg af Kristine Holten-Andersen, medredaktør af bogen Modvækst, Inge Røpke, lektor på DTU, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt Martin Ågerup, direktør i Cepos, og Informations egen Philip Egea Flores som ordstyrer. Og dels »Den store omstilling« mandag den 3. oktober kl. 19.3o lige ved siden af Informations kantine i Fredericia Møblers Showroom i Sct. Annæ Passage med bud på den store omstilling fra ond vækst til god vækst af økonomiprofessor, tidl. ambassadør og departementschef i Udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller, adm. direktør for DONG Energy, Anders Eldrup, og socialdemokraten Mogens Lykketoft med velkomst af Informations egen Jørgen Steen Nielsen.

Billetter kan hvis de da ikke for arrangementet i morgen allerede er helt og aldeles udsolgte, når dette læses endnu købes over nettet på ishop.information.dk.

Og er de udsolgte, kan vedvarende energiske Informations-læsere måske alligevel knibe sig ind. Ved anvendelse af den gode væksts besparelser af naturen målt i kilogram og kubikmeter ...

I dørken med stress

Ja, hvad er den gode vækst andet? Når den onde langt om længe så småt er ved at blive opfattet som ikke helt god? Når ikke blot flere af ovennævnte aktører og tilsyneladende også Enhedslisten, men tillige Dennis Kristensen, formand for FOA, de offentligt ansattes forbund, til Politiken på dagen for udskrivelsen af valget kan erklære: »Vi sidder med kuglerammen og regner på vores BNP, men det siger intet om livskvalitet, oplevelsen af vores velfærd, eller om vi grundlæggende har det godt. Hvad nytter det med alle pengene, hvis man er gået fuldstændig i dørken på grund af stress?«

Hvorfor han efterlyser en vækstkommission, »som skal se bredere på vækstbegrebet end Vækstkommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Skattekommissionen og Vækstforum har gjort. Forbilledet er hentet i Frankrig, hvor der sidder en Sarkozy-kommission under ledelse af nobelpristageren i økonomi Joseph Stiglitz, og i Tyskland undersøger den såkaldte Enquete-kommission vækst og livskvalitet.«

Selv erindrer Dennis Kristensen »den gamle sang 'Lykken er ikke gods eller guld',« men han nøjes ikke med delvis tilslutning (»der er noget om snakken«) til denne poetisk-negative definition af, hvad god vækst ikke er. Forbundsformanden kommer også med et bud på en positiv definition:

»I takt med den stigende velfærd er det blevet tydeligere, at et rigt liv lykken handler om vores nærmeste, vores sundhed og vores hverdag.«

Det er da et bud. Er der flere?

Den gode vækst

Det er der sikkert. En vis langtidsledig jødisk tømrersvend havde for et par tusinde år siden ganske mange lignende bud. Altså tilbud. Som at glæde sig så meget over solskin og regnvejr, at man i sin taknemmelighed ikke kan lade være med at elske selv sine fjender. Eller at give de fattige så meget af sin egen rigdom, at man da i hvert fald ikke længere har den at bekymre sig om. Sé, det er den gode vækst!

Magt slipper vi ikke for at øve. Men den behøver ikke stige os til hovedet og lokke os ud i megalomaniske almagtsfantasterier, altså i den onde vækst, der ifølge naturvidenskaben ødelægger store dele af selve naturgrundlaget for meget liv. Som ikke er vores fortjeneste. Jo mere den sidste kendsgerning står os for øje, desto mere indbydende bliver den gode vækst. I alle dens mange forskellige praktiske udgaver. Som vi uophørligt efter skiftende steder og tider må tale os altid foreløbigt til rette om. Og som pengemålene ikke kan hjælpe os til at håndtere, fordi pengene i deres åndige abstraktioner slet ikke opfanger de konkrete, sanselige forskelle, der for enhver god vækst gør den afgørende forskel.

Vi har vel for øvrigt netop opfundet demokratiet til at erstatte ethvert pengevælde?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Johan Juhl-Nielsen

Tak til Ejvind Larsen for at fastholde fokus på vækst/modvækst problematikken.

"End of Growth" har Richard Heinberg givet en fornem forelæsning om: http://www.youtube.com/watch?v=XjFQLGVIJak

Er man til video, så er udviklingen pædagogisk fremstillet her: http://www.youtube.com/watch?v=EQqDS9wGsxQ

Og er det omstillingen man har fokus på kan denne video anbefales: http://vimeo.com/8029815

Skal vi alene vente på vore politikere, så når vi det vist ikke.

Niels-Simon Larsen

Det er en ren luksus at blive orienteret i Frie ord. Det gælder de virkelige problemstillinger på miljøområdet, det gælder arrangementer, vigtige udtalelser og til sidst en venlig påmindelse.

I øvrigt vil jeg igen opfordre Inf. til at give klima-netsiden et løft, så den bliver en side, der oplyser om sit emne og ikke alt muligt andet.

Steen Erik Blumensaat

Naturvidenskaben er ikke forsvarer for naturen, tværtimod er geologer og fæller frontløbere for industrien højt lønnet for at fravriste naturen det den består af, plante samlerne monopolisere skovene for medicinindustrien ikke for at hjælpe skovfolket men for at sikre patenter og så videre

Kristian Rikard

Hvis jeg må tillade mig at spå (det gør alle andre jo alligevel :-) ), så tror jeg, at de tre hovedtalere ved konferencen den 3. oktober vil sige, at ikke blot drejer det sig om livskvalitet og stress, men om noget så jordnært og pragmatisk som menneskehedens overlevelse.
Og den er da også værd at diskutere - synes jeg altså.

Kristian Rikard

Hvis jeg må tillade mig at spå (det gør alle andre jo alligevel :-) ), så tror jeg, at de tre hovedtalere ved konferencen den 3. oktober vil sige, at ikke blot drejer det sig om livskvalitet og stress, men om noget så jordnært og pragmatisk som menneskehedens overlevelse.
Og den er da også værd at diskutere - synes jeg altså.

I denne som i andre kriser, vil fagbevægelsen fokusere på 'bløde' værdier, vel vidende at når hjulene drejer igen, så vil ipod'en igen være hovedkravet.

Tænk sig, hvis (vores) verden bestod af to planeter: En planet AG, hvor de overvejende aggressive og grådige mennesker fødes, lever og dør; og en planet NB, hvor de overvejende nænsomme og beskedne mennesker fødes, lever og dør. I stedet for er livet (i mine øjne) den klaustrofobiske oplevelse, hvor man ikke får mulighed for at vælge, hvem man vil dele planetarisk fængselscelle med. Jeg længes efter noget, der aldrig vil blive.

Thomas Robinson
mariann offersen

Så, så, så - John Fredsted.

Nu skal jeg fortælle en lille positiv historie fra syd for Alperne, - skøn den måske er lidt uden for emne.

Vi høster borlotti-bønner for tiden. De ser rigtig fine ud, jeg lavede et regnestykke; tænk - fem små bønner er blevet til 324 bønner. Dagens høst 700 kg.

De er meget nærende, planten er nøjsom, tilfører sågar jorden kvælstof.

Sol og vand og en dygtig, arbejdsom biologisk bondemand.

Velbekomme!!

@mariann offersen: Jeg er nysgerrig - hvad ligger der i ordene "Så, så, så - John Fredsted." Er de udtryk for, at min kommentar er uacceptabel mørk? Eller er de udtryk for, at den er ubærlig mørk? Eller noget helt tredje?

PS: Mine ord "planetarisk fængselscelle" kan måske forekomme mørke, men rent faktisk er de bare udtryk for et fysisk faktum: Vi befinder os i en få kilometer tynd hinde af gas, vores atmosfære, på et "vådt klippestykke", vores planet, omgivet af et for biologisk overordentlig ugæstfrit univers (se bare alt det udstyr, astronauter skal have på).

Rettelse: ... omgivet af et for biologisk liv overordentlig ugæstfrit univers (se bare alt det udstyr, astronauter skal have på).

Kristian Rikard

Bo Mikkelsen,
Ka' vi ikke vente til efter week-enden (altså med blodet og revolutionen). Jeg har et regnskab at gøre op med en fed havørredbasse, som har vokset sig stor og fed under oppe under Grønland.
Bare til mandag - please :-)

Lars Kristensen

Hvorfor ikke gøre, som der blev opfordret til for 40 år siden.

I 1972 afholdt FN i Stockholm den første internationale konference om det menneskelige miljø. Konferencen blev startstedet for udtrykket:

"TÆNK GLOBALT - HANDL LOKALT"

Kristian Rikard

Var det ikke i 1972 "the Limits to Growrh" udkom ?

Kristian Rikard

Growth

Ejvind,

Et væsentligt problem med det her indlæg :
Den gennemsnitlige vækst for almindelige mennesker har vist allerede været negativ i længere tid: Middelklassen holder stand, mens de lidt fattige bliver fattigere.
Den økonomiske vækst og bruttonationalproduktet inkluderer - og er langt hen ad vejen - et tal for hvor godt investeringer og rene spekulationer giver afkast. Det var vel på tide at sige noget om hvor fordrejet den metode faktisk er.
Og selvfølgelig, som Søren Lom sagde den anden dag, et kapitalistisk samfund med lånefinancieret erhvervsliv er nødt til at have vækst for at holde sig på stedet, der er også en problematik at tage fat på: væksten er udelukkende for erhvervslivets skyld, så at snakke om livskvalitets-typer af vækst er ganske vist at bringe fornuft ind i diskussionen på ét plan, men strukturelt er det forfejlet.
Kapitalismekritik er ikke særlig polulært for tiden, selv om du har bidraget en del gennem årene, men på en eller anden facon er vi vel nødt til at vende tilbage til det.
Ikke nødvendigvis med proletarvrede, det er vist et overstået stadium, men med en erkendelse af, at det er selve den kapitalistiske samfundsstruktur med dens profitmageri og eksternalisering af omkostningerne der bringer kloden i fare.
Og når først olien for alvor begynder at rinde ud, så bliver der meget hurtig negativ, meget negativ og meget hurtig, negativ vækst.

mariann offersen

John Fredsted, det er mere kompliceret end som så, "noget helt tredje" er vel det nærmeste... men sympati helt sikkert!

nogen hævder jo at løsningerne er: at hver menneske hele tiden bestræber sig mest muligt på at sætte flest mulig børn i verden.

god vækst ? det er vel noget såsom fristaden christiania's hensigter:

at arbejderne, virkeligt, reelt

( dvs. når ingen har enkeltprivillgerier mht. at enkelteje nævneværdige meget eller væsentlige
produktionsmidler ):

frie, lige og fælles
styrer,

især mht. fælles vækst

Lars Kristensen

Spørgsmålet er vel nærmest, hvad man mener med ordet "Vækst"?

Er meningen at der skal ske en øgning af et eller andet, eksempelvis den økonomiske vækst?

Eller er det at få et stykke jord i vækst?

Er meningen, at der skal ske en øgning, så vil denne form for vækst komme ud for en afslutning af sin vækst. Enten ved at den går stille og roligt i stå og går baglæns eller også sker afslutningen brat og med en stor krise til følge.

Er meningen, at der skal ske en vækst på et stykke jord, så ved alle der dyrker et jordstykke, at væksten på et jordstykke ikke kan blive ved med at øges. Den vil nå en specifik jævn størrelse, der det ene år kan være større end et andet og omvendt. Væksten går op og ned, den er aldrig støt stigende.

Sker væksten med en støt stigen, er væksten ikke sund, for den form for vækst er opbygget af en fiktiv vækst, så som renter. Renter er en fiktiv vækst, der intet har at gro ved hjælp af. Den vækst sker gennem tomme kalorier.

Derfor står verden over for en økonomisk krise, som endnu ikke er fuldt ud brudt ud, nemlig rentekrisen.

Godt nok ligger renten lav for lange forrentede lån, men det er ikke de lån der er de værste, det er de kortfristede lån, der har højere renter og som sker i store talstørrelser og derfor med en stor øgning af pengemængden, uden at de har noget reelt at have deres øgning af mængde i.

Disse fiktive pengemængder kommer normalt ikke ud i på faktiske lånemarked, hvor du og jeg låner penge, for herude vil det kun øge inflationen og hele det økonomiske fundament i samfundet vil komme til at smuldre.

Hver gang der sker brud på skodderne til det fiktive pengemarked, opstår der kortvarigt økonomiske eller finansielle kriser i vores pengeverden, men når det fiktive pengemarked bryder sammen og sluserne kommer til at stå vidt åbne, så vil verden blive overskyllet af en penge tsunami som vil rive alt med sig.

@mariann offersen: "... men sympati helt sikkert!"

Tak for det.

hvad er så den gode vækst?

tjae, bla.a. vækst i lyst og vellyst