Læserbrev

Selvforskyldt lavkonjunktur

Balder Asmussens gymnasieelever lærer at spørge kritisk til lavkonjunkturens årsager.

Balder Asmussens gymnasieelever lærer at spørge kritisk til lavkonjunkturens årsager.

Torben Klint

16. september 2011

Væksten i Danmark var for hele perioden 2002-2010 på 2,6 procent, fortalte jeg i fredags til min engagerede 1.g-klasse, og fortsatte: Hvad tror I, den var i andre lande?

Eleverne vidste godt, at det var gået lidt bedre i Sverige, men var overraskede over, at væksten der havde været hele 15,2 procent. De blev også overraskede over, at væksten i USA i samme periode havde været 7,4 procent. Da jeg spurgte til væksten i Grækenland, gættede de på minus 10 procent. Det korrekte svar er plus 18,9 procent. Tallene er målt i BNP per indbygger og kommer fra valutabankens online database.

Normalt hører man, at ungdommen ikke følger med. Det gælder ikke mine elever. De forstod ikke, hvordan de kunne tage så meget fejl, de havde jo deres viden fra medierne. Selv dronningen havde i sin nytårstale sagt, at Danmark havde klaret sig væsentlig bedre gennem krisen end de fleste andre lande. Men, spurgte jeg, hvem skriver dronningens nytårstale? Statsministeriet, kom svaret prompte. En i denne sammenhæng ikke helt upartisk kilde.

I næste time skal vi snakke om årsagerne. Hvorfor er det gået så galt? En væsentlig forklaring skal findes i det faktum, at man i perioden 2002-2008 (ifølge Nationalbankens beregninger) har ført en konjunkturmedløbende økonomisk politik. Man har dæmpet efterspørgslen under lavkonjunkturen og hældt benzin på bålet under højkonjunkturen. Stik imod al økonomisk lærdom som den formidles både i gymnasiet og på universitetet.

Boligpenge

Hertil vil jeg supplere med en personlig betragtning: Krisen skyldes formentlig også, at man ikke har gjort tilstrækkeligt for at tilskynde folk til at arbejde. Skattestoppet sænker konstant ejendomsskatten relativt til skatten på arbejde. I årene op til og med 2006 kunne man tjene væsentligt mere på boligspekulation end ved lønarbejde. I dag er renten på flekslån lavere end inflationen. Er man i forvejen velbjerget, kan man altså tjene penge, mens man ligger på sofaen og zapper.

De lettelser i indkomstskatten, der er blevet givet, har ikke haft synlig effekt på arbejdsudbuddet. Formentlig fordi de især er givet i toppen, og de indtægter der beskattes med topskat, i mindre grad kommer fra timelønnet arbejde. Og de flittige lønarbejdere, der rent faktisk får en mærkbar gevinst ved topskattelettelser, arbejder typisk så meget i forvejen, at en del prioriterer fritid højere end øget indtægt. Derfor vil nogle arbejde mindre, og det opvejer dem, der vil arbejde mere.

Vækstkrisen er altså i høj grad selvskabt.

Balder Asmussen, Odense

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

d

... de indtægter der beskattes med topskat, i mindre grad kommer fra timelønnet arbejde ...

Ja, så enkelt er det. Overlægerne spiller golf, og der er dårligt nok en sammenhæng mellem at arbejde meget og tjene meget. Indtægterne kommer fra boligsalg og kapitalpensioner og investeres under ingen omstændigheder. Forbrug: Jo da, under udlandsrejser, resten går til børnene.

Daniel Marcussen

Kære Balder,

Jeg var ved at falde fra stolen, da jeg læste, at du i anden paragraf bruger Grækenlands BNP vækst, for at benchmarke den danske. Du er vel klar over Grækenlands gældsætning og nuværende økonomiske situation? Alt tyder på, at væksten var gældsfinansieret. Du er vel også klar over, at Sverige fik en liberal regering i samme periode, som sætte skatterne ned, netop for at sørge for den flotte vækst?

Din personlige betragtning reddede heldigvis indlægget for mig, specielt din kritik af hvordan skattelettelserne ikke i tilstrækkelig grad har påvirket arbejdsudbuddet.

Mvh,
Daniel

@ Daniel Marcussen

BNP-vækst er ikke afhængigt af om det bliver finansieret af gæld eller andet. Se f.eks. på USA.

Sverige benyttede sig af muligheden for at devaluere SEK, da de ikke er bundet til euroen og det satte gang i eksporten til udlandet og væksten.

Mvh.

Hvorfor finder Information det passende at præsentere Balder Asmussens nationaløkonomiske indsigt i dagens store læserbrev? For at anskueliggøre hvor lavt niveauet i gymnasiets undervisning i samfundsfag ligger? Forhåbentlig står det i almindelighed bedre til.

Bag de angivne BNP-væksttal 2002-2010 gemmer sig væksterne 2002-2007/2008 - indtil den oppustede gældsboble, der fik væksten til at stige til himmels, brast.

Da den finansielle boble brast i 2008, blev det med et brag anskueliggjort, at vækst i BNP ikke betyder en sund økonomi. Den lektie bør også danske gymnasieelever lære.

Kristian Rikard

jeg synes at det er strålende , at gymnasieleverne får en basal indføring i konjunkturbegrebet. Men jeg findr det lidt
betænkeligt, at forfatteren blander valuta???- og Verdensbanken sammen, og kommer med sine egne meget firkantede politisk farvede betragtninger. Det plejer man som nationaløkonomom at holde sig fra.

Balder Asmussen

ValutaFONDEN (imf.org) var det. Undskyld forvirringen. Og ellers tak for kommentarer.

Her er et par kommentarer til kommentarer:

Jeg synes ikke det er urimeligt at bruge vækst i BNP som målestok for økonomisk succes. Det er per definition et succeskriterium i nationaløkonomien. Så kan vi naturligvis godt diskutere om vi opgør det på den mest hensigtsmæssige måde, men det må blive en anden gang.

Jeg mener heller ikke det er urimeligt at økonomer udtaler sig om hvad de MENER der kan påvirke arbejdsudbuddet. Jeg vil hævde at vi ikke kan VIDE præcis hvad der påvirker arbejdsudbuddet, så fra min side er det blot et kvalificeret gæt.

Jeg skriver jo ikke at Grækenland er et mønsterland, men det er da interessant at Danmark har klaret sig usandsynligt usselt sammenlignet med Grækenland.

Til sidst: Selvom Sverige naturligvis har haft fordel af den lave krone, så har deres økonomiske politik været ført meget mere hensigtsmæssigt, og derfor fik Sverige da også væsentlig højere vækst end Danmark. Hvis Danmarks borgerlige havde gjort som Sveriges borgerlige, var de måske også blevet genvalgt, ligesom den svenske regering blev det.

"....men det er da interessant at Danmark har klaret sig usandsynligt usselt sammenlignet med Grækenland." (sic.) skriver Balder Asmussen.
Det må være slutpunktet i denne diskussion.
Bunden er nået. Undervisningsministeriet bør sende en faginspektør til Odense.

Balder Asmussen - Jeg synes ikke det er urimeligt at bruge vækst i BNP som målestok for økonomisk succes. Det er per definition et succeskriterium i nationaløkonomien.
Så prøv at sammenligne to alternativer hvor du forestille dig 1)at lade en sælger provisionsaflønne som % af omsætningen - eller
2) at samme sælger var provisionsaflønnet som % af dækningsbidraget

(Tænk over at sælgeren kan få succes samtidig med at virksomheden får fiasko).

Det kan

Egentlig kan man ikke holde to landes vækst op mod hinanden, da der er et hav af faktorer der igen skaber flere variabler. Bl.a derfor -debatten om efterløn er kørt helt af sporet.

Både Grækenland og Sverige kommer fra en placering i den lave ende, hvorimod Danmark lå på noget nær Max... lad os lige tage den i slowmotion: ca. Ti år med tre procent, efterfulgt af 1-1.5 -værst så det ud under fogh. Sverige skrabede bunden i samme periode vi festede.

Der er bare ikke ret mange andre parametre at måle på, samt det er mainstream for økonomer at måle på bnp.

Så alt i alt, synes jeg godt man kan forsvare udlægningen.

Men det vil altid bero på et skøn.

Hej Balder.
Super du vil give de unge indblik i økonomiens spændende og komplicerede verden.
Men ser desværre ud til du har valgt en vinkling der blot understøtter din politiske observans.
At du fortæller ungerne Grækenland har bedre økonomi end Dk er direkte misinformation.
Din vinkel er blot en af utallige man kan anskue økonomien fra. Giv de unge en mængde anskuelsesvinkler, målet er vel at de skal kunne tænke selv?

Balder er aldrig gået ud af skolen. Han er gået direkte fra første bord i dørrækken til katederet. Virkeligheden er mere nuanceret end det man ser på fjernsynet.

Kristian Rikard

Jeg får lidt lyst til at spille djævelens advokat. Det er blandt andet her på stedet blevet sagt tusindvis af gange, at nationaløkonomi ikke er en eksakt videnskab. Set fra dette perspektiv, er der jo ikke meget logik i, at sammenligne to landes økonomiske udvikling målt alene ved et enkelt tal, nemlig BNP.
Jeg ved ikke om man kan kalde nationaløkonomi en videnskab - jeg betragter det som et håndværk på linie med alle andre.
En af de ting der har drevet mig til galoperende vanvid de seneste par år, er når CHF f.eks. har disket op med sine åndsvage tal om arbejdløsheden under Nyrup, eller som Strårup der klandrer "udlandet" for alle dårligdomme, og tillægger sig selv og sin bank hele æren for ethvert positivt tal.
Og f.eks. at sammenligne Zimbabves vækstrater med danmarks er det rene demagogi, eller udtryk for at man bevidst ønsker at fordreje billedet.
Man kan simpelthen ikke sammenligne to lande på så forskelligt et udviklingstrin eller historisk udvikling. Og egentligt gælder disse betragtninger også sammenligningen med Sverige og Grækenland.
PS: Brugt med omtanke kan der være megen god grund til internationale sammenligninger, men man skal være klar over, hvad man har med at gøre,
ikke mindst i tolkningen.

Heinrich R. Jørgensen

Tim Jackson (m.fl.) gør en fremragende indsats for at revidere opfattelse af hvad "vækst" og "performance" (BNP) substantielt er (burde være), og hvordan det kan opgøres.

Varm anbefaling: Læs "Economics without Growth: Economics for a finite Planet".

Stakkels Balder - vi må ikke mobbe ham så meget - han indrømmer jo selv at det er interessen, der driver ham

Ja jeg er cand. mag. i historie og ph.d. i samfundsvidenskab. Jeg har specialiseret mig i økonomisk historie og derved lært mig nationaløkonomi, som jeg underviser i til daglig.

Men kære Balder det er udemærket at præsentere eleverne for BNP, BFI og hele batteriet af nationaløkonomiens begreber, hvis du bare også forklarer eller fremhæver dynamiske elementer, som er omfattet af hvert enkelt af disse og som kan trække konklusioner i forskellige retninger. Det er her at selv garvede økonomer selv falder i fælden.

For mit eget vedkomende er jeg færdig med at spilde tid på den klassiske skole. Det er dødens pølse.